Film fra Rigsarkivet M 460486 – 460489
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
Sammen med de følgende ekstrakter af bevillinger til ægteskab, har jeg også indlagt bevillingerne til separationer - ophævelse af trolovelse, idet slægtsforskere heraf kan se mere om personernes mulige indgåelse af nyt ægteskab m v.
Desværre er bevillingerne ofte mangelfulde - uden angivelse af sognets navn m v, men prøv alligevel at søge på det ønskede navn, måske er der alligevel hjælp at finde.
Igen skal gøres opmærksom på, at ansøgningerne - supplikkerne - også findes i Rigsarkivet.
Forståelsen af hvad forbudne led dækker, kan ses i Christian den 5tes danske lov som er indlagt på siden forordninger og love klik her.
Familie relationer er således:
Grand foran tante, onkel, fætter eller kusine betegnede oprindeligt, at der er tale om ens fars eller mors tante,
onkel, fætter eller kusine.
En grandonkel/grandtante er altså ens fars/mors onkel eller tante.
En grandfætter eller grandkusine er så ens mors/fars fætter eller kusine.
Men i moderne sprogbrug bruges grandfætter og grandkusine ofte om ens mors/fars fætters/kusines børn, altså et niveau under.
Det svarer til ens halvfætter/halvkusine, eller næstsødskendebarn.
Altså, ens grandfætter er ens mors eller fars fætter og/eller ens egen fætters søn.
Når nu betegnelsen grandtante findes, så burde grandniece også findes for en datter af en nevø eller niece.
Det bruges da også i daglig tale, men er ikke med i ordbøgerne.
[Kilde: Ugebladet Søndag].
Der er nu her på mine sider, indlagt ekstrakter af samtlige bevillinger til ægteskab m v for årene 1699 - 1799, senere følger for årene 1660 - 1699, som jeg netop har påbegyndt gennemgangen af filmene.
Som det ses af følgende, indførtes der fra 1800 nye regler.
Der var mulighed for at søge dispensation til ægteskab i forbudne led, ved ansøgning til kongen gennem biskoppen, mod betaling til nærmeste hospital. Disse ansøgninger om ægteskabsdispensation findes dels i biskoppens arkiv og dels i Danske Kancellis arkiv. Oplysninger om betalingen til nærmeste hospital, findes dels i hospitalernes arkiv, dels i stiftsøvrighedens arkiv. I tilfælde af dispensation, skulle ansøgeren skaffe et tingsvidne på slægts eller svogerskabet, hvilket blev publiceret på vedkommendes tingsted. Reglerne mildnedes i perioden fra 1770 – 1775, og i år 1800 indførtes de nuværende regler. I dag er ægteskab med beslægtede og besvogrede i den direkte op - og nedstigende linje (forældre og børn) og mellem hel - halvsøskende forbudt. Der skulle dog stadig søges kongelig bevilling til ægteskab med søskende til afdøde, men denne regel er senere blevet ophævet. Disse ansøgninger findes i amtsarkiverne.
Kilde:
Find din slægt og gør den levende, håndbog i slægtshistorie af Jytte Skaaning & Bente Klercke Rasmussen.
Forlaget Bonderosen, 2003.
Nb:
At numrene ikke er fortløbende, skyldes at disse sider kun indeholder ægteskabs bevillingerne, af de mange andre sager der findes i registrene, har jeg udtaget enkelte, som er indlagt under jyske registre blandet
Jydske Obne Breve eller Register.
Begyndt ved vores allernaadigste Konges og Herres Kong Friderich den fierdes tiltrædelse til Regieringen den 25 Augusti Aar 1699.
231 no 117.
Simon Envoldsen af Hauervig i Nysogn i Ribe stift, ægteskabs bevilling i 2det led.
Bevilger og tillader, at Simon Envoldsen af Hauervig [Hovvig] udi Nysogn og Anne Nielsdatter af Lønborg sogn og bye udi Ribe stift, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun og hans forrige afgangne hustru Mette Christensdatter, skal have være søskende børn og således hinanden i andet led beslægtede. Hafnia 22 oktober 1717.
Kilde:
http://www.kkermit.dk