Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).

556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor ''M. Andreas den unge''. Mikkelsdag 1625 blev han Mester ‎(Oversmed)‎ med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans ''Svoger'' Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken ‎(Anne)‎ paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: ''Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om ‎(den nye)‎ intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa''; og 1640: ''Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker''. Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).

557. 1638-‎(56)‎. Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, ''Ankersmed paa Bremerholm'', som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, ''indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet'', men som vel blot var Mester-

__________

1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.

2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen ‎(Kirkebg.)‎.; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len ‎(N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341)‎.


--------------------------------------------------------------------------------
361

svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension ‎(og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.)‎. 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han ‎(1662)‎ 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).

__________

558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).

2.
Skibbygmestre.

Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges

__________

1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet ‎(døbt 1639)‎, Jørgen ‎(1640)‎ og Ulrik ‎(1642)‎. Af andet Ægteskab: Kirstine ‎(1646)‎ og Morten ‎(1647)‎. Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik ‎(Hans)‎ Drager, som 1650 af Kongen fik 60 ‎(1652: 100)‎ Dlr. aarlig til at rejse udenlands for ‎(Kbh. Dipl. I, 756)‎.

2) Kbh. Dipl. III, 196.

Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.

''HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE''