20 oktober 1728 (Alder 13) København brænder. 2/5 af byen går til, deriblandt rådhuset, flere kirker og 1700 huse. Cirka 4.000 familier bliver husvilde.
12 oktober 1730 (Alder 15) Kong Frederik IV dør. Christian VI bliver Danmarks konge.
Historisk begivenhed
4 februar 1733 (Alder 18) stavnsbåndet indføres ved forordring, binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
12 oktober 1742 (Alder 27) stavnsbåndet skærbes ved forordring, binding af de 9-40-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
13 april 1764 (Alder 49) stavnsbåndet skærbes igen ved forordring, binding af de 4-40-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Hendrich Svendsen 45 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer Mette Marie Pedersdatter 35 Gift Madmoder Frands Henrichsen 11 Ugift [Deres Børn] Sidse Henrichsdatter 8 Ugift [Deres Børn] Giertrud Henrichsdatter 72 Enke Hosbondes Moder Faaer og ophold af stedet
Fejl i indtastning: "Hendrich Svendsen 45 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer" burde være "Hendrich Frandsen 45 Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer"
Historisk begivenhed
20 juni 1788 (Alder 73) stavnsbåndet lempes ved forordring, bindingen gælder nu de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.