Forumlundvej 16. Matr. 1a Forumlund, Bryndum Sogn i Esbjerg Kommune. Gården udgjorde i 1600-tallet sammen med matr. 3a en enestegård i Forumlund. 1664 var den vurderet til 6 tdr. hartkorn ‎(heri var Fuglbæk indregnet, da gården i Fuglbæk var øde)‎.

Gården
1688 var helgården vurderet til 6 tdr 7 skp 2 fdk hartkorn. Helgården blev delt i de 2 halvgårde i begyndelsen af 1700 tallet, hver med 3 tdr. 3 skp 3 fdk hartkorn. 1844 vurderet til 3 tdr 5 skp 2 fdk ¼ alb hartkorn. Bygningerne lå før 1916 knap 100 m mod sydøst.
Helgården tilhørte Kronen. Sammen med meget andet af Kronens gods i området blev den udlagt til ryttergods 1680. Da områdets ryttergods blev frasolgt 1716 – 19, blev gården lagt ind under Krogsgård i Tjæreborg Sogn – gården var da opdelt i de to halvgårde.
Katrinelund tilhørte herefter Krogsgård frem til 1795, hvor den blev frasolgt til gårdfæsteren.
Gårdfæstere 1664 på helgården: Mads Hansen, Anders Larsen, Svend Andersen og Peder Nielsen. 1681 og 1688 var Svend Andersen alene.
2 sønner af Svend Andersen delte fæstet af helgården, der herved blev opdelt i Katrinelund og matr 3a. Sønnen, som overtog fæstet af Katrinelund var Johan Svendsen. Han var gift med Ingeborg Knudsdatter. Johan Svendsen døde 1727, men enken beholdt fæstet – hun blev vel gift igen, uden at oplysninger om manden kan findes.
Deres søn Knud Johansen overtog fæstet på et tidspunkt. Han blev 1749 gift med Anne Hansdatter fra Kjersing, som døde 1759. Knud Johansen blev gift 2. gang i 1760 med Kirsten Pedersdatter fra Skonager i Næsbjerg sogn.
Omkring 1767 blev fæstet overtaget af Laurids Jensen og hustru Karen Iversdatter. De var blevet gift året før og havde kortvarigt boet i Gellerup, Varde Landsogn. Laurids Jensen stammede fra Mejls, Varde Landsogn. De frikøbte gården 1795.
Sønnen Jens Lauridsen blev 1802 gift med An Marie Hansdatter, en datter af Hans Jensen fra Damgård i Forum, og overtog gården året efter.
1841 Niels Jensen. En søn af foregående. Gift året før med Anna Kierstine Michelsdatter, en datter af Mikkel Knudsen fra Stenkjærgård i Lifstrup, V. Nebel sogn. De døde hhv 1872 og 1874.
Efter deres død blev gården efter et skifte 1877 delt i 2. Halvdelen af jorden blev fraskilt til en ny ejendom ‎(Forumlundvej 20)‎ for en søn.
Selve gården blev 1877 overtaget af en anden søn, Jens Nielsen. Jens Nielsen var 1868 blevet gift med Ane Maria Christensen, en datter af Christen Jensen fra Vestergård i Astrup. De havde 1870 – 73 haft matr 8 i Astrup, men var efter Niels Jensens død flyttet til Katrinelund og havde drevet den fra 1873. Ane Maria Christensen døde 1882, hvorefter Jens Nielsen 1883 blev gift med Kirstine Marie Jensen fra Næsbjerg. De udstykkede gårdens østlige hedelod i 1896, således 54 tdr. l. blev frasolgt 1896 – 1914 til forskellige ejendomme.
Efter Kirstine Marie og Niels Jensens død blev gården 1913 overtaget af en søn af 2. ægteskab Niels Christian Nielsen. Han var gift med Katrine Rasksen fra Tjæreborg sogn. De moderniserede gården, idet det var dem, der lod de nye bygninger opføre ved den nuværende placering ‎(stenene fra den gamle gård blev anvendt til udbygningerne)‎. Desuden blev en del hede opdyrket. 32 tdr. l. blev frasolgt 1932 til Hedeselskabet, som tilplantede heden.
Katrine og Niels Chr. Nielsen lod et aftægtshus opføre 1952, men Niels Chr. Nielsen døde samme år og kom således aldrig til at bo i huset – det hørte under gården frem til 1980. Katrine drev gården videre til 1956 og afstod den da til sønnen Jens Hedegaard Lund Nielsen, som i forvejen havde bestyret gården. Jens Hedegaard Nielsen var ugift og drev gården til sin død i 1992.
Efter testamente tilfaldt gården herefter Ulla og Ivan Hansen, Varde. De havde i forvejen boet i Forum en tid. De bosatte sig ikke på gården, men dyrkede jorden i nogle kort tid.
Nuværende ejere Joan Kirstine og Karl Andersen overtog gården efter sidstnævnte i 1993.
Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
”Forum-området 1664 – 1993” Henning Jørgensen 1993
Litteratur

Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.

Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.

I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.

Kirkens kirkeskib er et orlogsskib, der blev givet af Ditlev Møller til minde om pastor C. C. Møller, der var præst i kirken fra 1854-1874.
kilde: ­http­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bryndum_Kirke­

Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.

Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.

I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.

Kirkens kirkeskib er et orlogsskib, der blev givet af Ditlev Møller til minde om pastor C. C. Møller, der var præst i kirken fra 1854-1874.
kilde: ­http­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bryndum_Kirke­