fødtes 17. Jan. 1636 i Marburg, hvor Faderen, Erich M., var Raadmand.
Moderen hed Elisabeth v. Salzbudden. Efter at have staaet
i Lære hos de bekjendte kjøbenhavnske Vinhandlere Johan Lehn
og Johan Edinger tog M. 1661 til Amsterdam, men vendte Aaret
efter tilbage og grundlagde her en betydelig Vinhandel. 1682
udnævntes han til kongl. Kjældermester. 1687 byggede M. en anselig
Gaard med tilliggende Huse og Lejevaaninger ved Frederiksholms
Kanal, hvor nu Prinsens Palais ligger. Da denne var «Staden til
god og mærkelig Sirat», benaadedes han s. A. baade med 20 Aars
Skattefrihed og et Handelsprivilegium, ligesom Gaden ‎(officielt Ny
Vestergade)‎ længe bar Navnet Wigandsgade efter ham. Med sin
Hustru, Anna Ludvig ‎(Ludewig)‎ ‎(d. 4. Okt. 1724)‎, en Datter af en
ret velstaaende Handelsmand i Kjøbenhavn, Johan L., havde M.
adskillige Børn, af hvilke han mistede en Datter ved Hoftheatrets
Brand 1689. Den første Kirke for de reformerte i Kjøbenhavn
indrettedes i M.s Hus 1685. M., der 1691 regnedes blandt de
største Skibsredere i Kjøbenhavn, beklædte flere Tillidshverv i
Byens Tjeneste, saaledes var han en af Stadens 32 Mænd og
Meddirektør for Vandledningen. Han døde 25. April 1692.

Giessing, Jubel-Lærere III, 413.
Hist. Tidsskr. II, 118.

G. L. Grove

side 159