-------------------------------------------------------------------------------- Event(s): Birth: About 1651 Of, Kvong, Ribe, Denmark
Christening: Death: Burial:
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Anna Christensen Family Marriage: 25 OCT 1679
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Record submitted by a member of the LDS Church. The record often shows the name of the individual and his or her relationship to a descendant, shown as the heir, family representative, or relative. The original records are not indexed, and you may have to look at the film frame-by-frame to Finlandd the information you want. A family group record for this couple may be in the Family Group Record Collection; Archive Section. (See the Family History Library Catalog for the film number.) These records are alphabetical by name of the father or husband.
-------------------------------------------------------------------------------- Source Information: Film Number: 456530 Page Number: Reference number:
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: ANNE CHRISTENSDR Family Marriage: 26 OCT 1679 Kvong, Ribe, Denmark
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Anetre
Etterkommere
Familiebok
Forfedre
Livslinjediagram
Pedigree Map
Sirkel
Slektskapsdiagram
Statistikk
Timeglass
Bilder / medier
Branches
Familier
Kilder
Oppbevaringssteder
Personer
Shared Notes
Stedsnavn
Vis dag
Generelt søk
Teknisk hjelp
Legg i utklippsmappen
