Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660
- første del, kap. VI
Kbh., G. E. C. Gad, 1881
Oluf Nielsen ‎(1838-1896)‎

66. Peder Karlsen ‎(1618-38)‎ kaaredes 5. Avg. 1618. Før han blev Raadmand, var han Fændrik i Væbningen. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni og ejede en Gaard paa det østre Hjørne af Bad-

__________

1) Norske Rigsreg. IV ‎(se Registret)‎. Christian IV's Breve ved Bricka og Fredericia I 423. Voyages de Msr. des Haye S. 57, 199.


--------------------------------------------------------------------------------
234

stuestræde og Vimmelskaft, foruden en anden paa Amagertorv, hvilken han solgte. Han døde 18. Sept. 1638, 69 Aar gl. Han var første Gang gift med Katrine, Datter af Jakob Lavridsen. Hun døde 1619, af deres Ægteskab var der en Datter Anne, gift med Borgmester Hans Nikkelsen Lundt, en anden Datter var vistnok gift med Henrik Rosenmeyer. Anden Gang ægtede han Kristen Vibes Datter Anne, der var Enke efter Peder Kniphof og døde 20. Marts 1646. Over hendes og hendes 2 Mænd fandtes et Gravmæle i Koret i Helligaands Kirke. 1)

67. Strange Madsen ‎(1619 - 21)‎ kaaredes 8. Jan. 1619. Han var Medlem af Klædekompagniet og Islandsk Kompagni. 1614 fik han og 2 Borgere i Bergen Bevilling paa den færøske Handel i 3 Aar, hvilken 1617 atter blev fornyt, og det ses, at han vedblev at drive den til sin Død, ved hvilken Tid Herman Vust i Kjøbenhavn ogsaa nævnes som Deltager. Han ejede Gaarde paa Gammeltorv og Vestergade, døde 4. Avg. 1621 og er begraven i Vor Frue Kirke. Hans Datter Marie var gift med Hans Trønner. 2).

Tak for din omfattende reaktion. Du får lige i al hast.en første umiddelbar reaktion.

Jeg har det ikke så svært med at læse gotisk, så et check i Holmens kirkebog på arkivalieronline ‎(hvor højrekanten af indførsler er med)‎ gør det klart, at David Reichs forlover er Hans Nickelssøn Borgemester. En kort biografi Finlandder du i O.Nielsens Københavns Historie Bd III, s. 213f under navnet Hans Nikkelsen Lundt. Der er intet tegn på en familiemæssig forbindelse.



Min interesse for Valentin Reich er – som du måske kunne regne ud – bogbinderslægten 3 x Valentin Reich, da jeg arbejder på en afhandling om danske bogbind og bogbindere i 1500- og begyndelsen af 1600-tallet. Jeg har længe spekuleret på, om der kunne være sammenfald mellem min yngste VR, der forsvinder fra de københavnske kilder i 1617, og kantoren i Helsingør. Jeg kan ikke lige nu sende dig boopgørelsen fra 1636, da jeg ikke skrev den af i Landsarkivet for Sjælland, men jeg skal gerne Finlandde den frem næste gang jeg kommer på arkivet.



De henvisninger, du er så betænksom at sende mig, kender jeg i det store og hele godt, men tak alligevel. Slægtebogen om familien Sand var dog ny. En hurtig gennembladning imponerer mig nu ikke så voldsomt, og det er da karakteristisk, at firmaet er lidt karrig med konkrete kildehenvisninger. Det er jo deres levebrød at monopolisere kilderne, bare skidt for dem, der gerne vil kontrollere arbejdet selv. Valentin Reich-indførslen er jo i hvert fald meget problematisk, og forestillingerne om forbindelse til den velkendte tolder David Hansen mildest talt letfærdig, alene beregnet på at gøre anetavlen mere interessant.



Så snart jeg får gravet lidt mere i sagen, skal jeg nok sende dig en mere udførlig og dokumenteret redegørelse for sporene bagud.



Mange venlige hilsner

og godt nytår



Karsten Christensen

I Kristian IVs Tid fandtes der paa Bremerholm tvende Domstole, en Overret og en Underret, som begge kunde føre deres Tilværelse tilbage til Frederik II's Regeringstid. I Holmens Artikler af 1625 Finlanddes følgende Bestemmelser om disse Domstole. Medens ringe Forseelser maatte afstilles, forliges og straffes af Holmens Admiral





--------------------------------------------------------------------------------
335

selv efter Lejligheden, skulde de ‎(andre)‎ gemene Sager paakændes af to, tre eller fire Skippere ‎(''Underretten'')‎, som hver Mandag i Maanedens 2den og 4de Uge paa det forordnede Sted skulde holde Ret, hjælpe enhver til sin Ret og give det kortelig beskrevet ved Holmens Skriver. - Hvo, som paa Underdommerne ''fejlede'', kunde stævne sig dennem ind for ''Overretten''. Denne bestod af ‎(Holmens)‎ Admiral med nærværende Kaptejner og fornemste Skippere paa Holmen, som den 1ste og 15de i hver Maaned skulde sidde Retten. Blev nogen Forbrydelse begaaet paa Holmen, skulde den paakændes samme Steds; vare Sagerne særlig vidtløftige, kunde de dog afvises til Byens Ret; skete Forseelsen i Byen, skulde Byretten dømme den, hvis ikke Admiralen krævede Forbryderen udleveret. Om Foraaret, og naar store Udredninger vare fore, var der '' Tinghelligt'', Holmens Retsidden skulde da oppeholdes, og Sagerne enten ved mundtlig Befaling straks afhjælpes eller ogsaa, efter deres Vigtighed, til Byretten afvises. - Formente nogen sig af Overretten at ske forkort, kunde han stævne sig ind ''for os og vores elskelige Rigens Raad, som her hos os til Hove eller Stede er.''

Til at belyse den Virksomhed, som Holmens Ret udfoldede, kunne følgende Momenter tjene. 1618 holdtes Ret paa Holmen, hvor den ældste af Kaptejnerne tiltalte Holmens Admiral; Kansleren præsiderede ved den Lejlighed. 1622 skulde Kvinderne, der tilhørte Kongens Søfolk, som svarede under ''vores Admiralitet og Holmens Ret'', tiltales for Retten paa Holmen, hvorefter de ''Skibsofficerer'', som vare bestilte at dømme, sig skulde rette. 1623 befaledes Holmens Admiral at lade en Sag angaaende en Englænder, der var dræbt ved et Skud fra et dansk Orlogsskib, indkomme for Admiralitetet. 1625 bestemmes, at forsømmelige Skippere skulde staa til Rette efter 4 Embedsbrødres Sigelse 1). 1633: Alt det priviligerede Hvalfanger-

__________

1) Side 73, 326 og 329. Kbh. Dipl. II, 706. Skipp. Art. 1625. Sj. Tegn. XXII, 224.


--------------------------------------------------------------------------------
336

kompagnis Sejlingsfolk skal være Bremerholms Ret aldeles undergiven. 1633: Kongen befaler Admiralitetet paa Bremerholm at kænde to Parter imellem angaaende nogen Bjærgeløn for et Skib, der er stødt under Læsø, uagtet den ene Part har henskudt sig under Kongen. 1634 skulde Holmens Admiral og menige Holmens Retsiddere adskille en Privatmand og Holmens Skibbygmester angaaende Leveringen af Skibet Krokodillen 1). 1635 henvises til Rigens Admiral og Admiralitetet en Sag angaaende et hollandsk Skib, fordum taget af Dynkerkerne, dernæst solgt til en Englænder, og nu arresteret i Sundet. ''Saadanne Sager henhøre dog med Rette til Admiralitetet''. 1639 oversendes en Instruktion, som var givet Skibskaptejn K. Ulfeldt ‎(Levnetsløb 341)‎, Rigens Raad til Gennemsyn, for at det kunde skønnes, ''om samme Dom, som paa Bremerholmen dømt er, rimer sig paa samme Kaptejns Aktioner, som passeret er''. 2) 1644 afvistes P. Galts Sag af de Admiralitetsdommere paa Bremerholm, da de formente, at de ikke kunde dømme derudi, efterdi det var en Adelsmands Liv og Ære angaaende. 1645 befales Skibskaptejn H. Mund at møde for Rigens Admiral, Viceadmiral og de andre Skibsofficerer i København, at svare for det, han beskyldtes for anlangende sin Komportement til Skibs. 1647 skulde Rigs-Viceadmiralen med Skibskaptejnerne være Meddommere i Krigsretten over Tøjhuschefen Zernikov. 1650 blev en Restseddels Pantsættelse tinglæst for Admiralitetsretten paa Bremerholm. Fra 1651 Finlanddes en Overadmiralitets-Dom, hvorved en 1644 paa Lindormen bleven Trommeslagers resterende Tilgodehavende tilkændes Kongen 3).

Medens Admiralitetet paa Bremerholm saaledes kan genkændes i hele vor Periode, er der ingen Tvivl om, at der samtidigt har været et Admiralitet paa Københavns Slot, som ikke maa identificeres med hint. Dette fremgaar af en Brevveksling mellem Kongen og Statholderen Korfits Ulfeldt. I Dec. 1640 fik Ulfeldt Befaling til at lade Holmens Admiral hænde Dom over en deserteret

__________

1) N. Rigsr. VI, 449. Sj. Tegn. XXV, 113. 312.

2) Sj. Tegn. XXV, 425. Breve IV, 227.

3) Bruun, Kolbh. 175. 42. Levnetsløb 272 og 238. Breve VI, 255. Pers. Tids III. 288. Afregn. P. 55. 3.


--------------------------------------------------------------------------------
337

Skibskaptejn. Jan. 1641 skrev Ulfeldt tilbage, at ''Admiralitetet'' ikke vilde foretage Sagen uden ekspres Befaling, hvilket med Rette forbavsede Kongen meget; men 6. Feb. skriver denne: ''Jeg har forstanden den vrange Mening, du haver været i, at Admiralitetet paa Slottet skulde dømme paa Kaptejnen, hvilket herefter vil haves i Agt, al den Stund de‎(t)‎ haver ingen Gemenskab med Bremerholmen'' 1). Admiralitetet paa Slottet var en Ret i Told- og Prisesager, som indtil 1639 sammentraadte lejlighedsvis især i Krigstid, men fra dette Aar blev permanent og fik en stor Betydning 2).

__________

1) Breve IV, 437. V, 12. 20.

2) Det var Holmens Admiral forbudt at lægge Arrest eller Beslag paa noget Handelsskib for privat Trættes Skyld, da saadan Arrest skulde søges hos Borgmester og Raad ‎(Holm. Artikl.)‎. En Del Told- og Prisesager ere ogsaa i Begyndelsen af Aarhundredet paakændte af Magistraten i København ‎(Nielsen III, 124)‎. 1611 ‎(dannedes en Admiralitetsret (paa Slottet)‎, bestaaende af Knud Markvardsen, Ernst Verkmand, Iver Povlsen og Peter Andersen ‎(Larsen, Kalmarkrigen 166)‎. 1612 skulde Henrik Lange, Thomas Kruse, Oluf Rosenkrans og Ernst Verkmand træde i disses Sted. ‎(Sj. Reg. 15, 411)‎. I Feb. 1613 vare Henrik Lange, Knud Gabrielsen Akeleje, Just Fris og Iver Vind tilforordnede i Admiralitetssager ‎(Secher, Rettert. II, 468)‎. 1627 beskikkes Ivar Vind, Mogens Kaas, Jørgen Vind, Nikolaus Eggebrekt, Simon Surbæk og Johan van Dellen til at sententiere over de Priser, som Kaperne tog ‎(Sj. Reg. 18, 244)‎; 1628 skulde derimod Mogens Kaas, Stig Pors, Daniel Bildt, Simon Surbæk, Nik. Eggebrekt, Jørgen Bødker von Dellen, Henrik von Fiuren den unge, Johan Petersen, Lambert Bærentsen og Johan Fris dømme i Admiralitetssager ‎(Sj. Reg. 18, 255. Sj. Tegn. XXIV, 102. 103. 115. 175. 278. 285)‎. S. A. omtales ogsaa Admiraliteter i Bergen og Kristiania ‎(N. Rigsr. VI, 27)‎. 1630 nævnes som Admiralitetsdommere: Mogens Sehested, Nik. Eggebrekt, Simon Surbæk, Henrik von Fiuren, Johan Ettersen, Lambrekt Bærentsen og Johan Fris ‎(Sj. Tegn. XXIV, 379)‎. 10. Maj 1639 fik Retten udvidet Magt, idet den skulde dømme i alle Sager angaaende Søhandelen i al Danmark og Norge. Dommere vare nu Niels Trolle, Melkior Oldeland, Gabriel Laksmand, Frederik Gynter, Jakob Mikkelsen, Hans Nikkelsen Lundt, Johan Bram og Floris Rejnholdtsen ‎(Nielsen III, 125. Fridericia II, 221)‎. 1641 blev Sten Beck og 1642 Niels Vind Dommer ‎(Sj. Tegn. XXVII, 140. 275)‎, og det bestemtes, at de Dommere, som ved hver Dom vare Majori- ‎[ fortsat side 338 ]‎ teten, skulde give Dommen beskrevet ‎(smst. 227)‎. 1643 vare Assessores: Sten Beck, Melkior Oldeland, Niels Vind, Fr. Gynter, J. Mikkelsen, H. Nikkelsen og Joh. Bram ‎(ibid. XXVIII, 20)‎. Fra alle disse nævnte Admiralitetsretter kunde der appelleres til Kongens Retterting.