Note: Hjerpsted kirkePrint Hjerpsted kirke er formentlig en af de ældste her på Vesteregnen. Den skulle være opført i 1130/'erne, altså i tiden omkring kong Erik Ejegod, eller lige efter. Omkring 40 år efter reformationen i Danmark, henlagdes sognet fra Ribe stift til Slesvig stift. Først efter genforeningen kom sognet igen under Ribe stift.
Kirken ligger for sig selv et stykke fra sognebyerne Hjerpsted og Koldby, tæt på Vadehavskysten, på Hjerpsted bakkeø, der hæver sig mellem de lavereliggende marskområder ved Ballum og Højer. I gammel tid skulle kirken angiveligt have været beliggende midt i sognet, og altså have haft øen Jordsand der ligger et godt stykke (ca. 8 km) ude i Vadehavet som vestligste grænse. Øen Jordsand er en hallig. Danmarks eneste, i øvrigt. Ved en hallig forstås en uinddiget marskø. Jordsand var i tidligere tid beboet, men århundredes storme og oversvømmelser har langsomt men sikkert overgivet øen til havet, så der i dag ikke er meget tilbage. Øen er nu en yndet rasteplads for trækfuglene.
Det fortælles at kirken blev bygget af frisere, eller at de i det mindste besøgte stedet. En anden overlevering vil vide, at det var to skibbrudne, der var initiativtagere. Men et sædvanligt vandresagn går også om denne kirke, nemlig at kirken blev bygget det sted (/"her på stedet/"), hvor man (de to skibbrudne) om morgenen fandt to køer liggende. Samtidig er sagnet en forklaring til stednavnet, Hjerpsted - /"Her på stedet/".
Kirken består af et romansk kor og skib, materialet udvendig er huggede granitkvadre; et sengotisk tårn, et våbenhus og en korforlængelse fra 1715. Et sakristi har der også været, men er nu nedrevet. Indvendig er kirken både smuk og karakteristisk. Alterbordet har relieffer udskåret i 1622, der viser dydefigurerne, håbet, troen, retfærd og styrke. Altertavlen er 1938-39 skåret af bager og billedskærer Peter L. Brodersen, Hjerpsted, og af ham skænket til kirken. Den fremstår stor og kraftfuld i umalet egetræ.
Døbefonten er af granit og ovenover en fontehimmel med årstallet 1747 og ordene /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/". Dåbsfadet fra omkring 1650 har som ornamentering en stor drueklase. Prædikestolen er fra ca. 1580 og er fra det samme værksted som prædikestolen i Løgumkloster og den tidligere prædikestol i Møgeltønder. Prædikestolen havde oprindelig fem fag, som viser fem dydeskikkelser. Efter alterbordsforsidens udførelse er der tilføjet en skikkelse mere i prædikestolen, således at den i dag fremstår med 6 dydeskikkelser.
Pulpituret mod vest har 10 malerifelter med blandt andet malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen.
Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.
Hjerpsted kirke:
Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.
Kirkens bygninger
Kirkens skib og kor er fra tidlig romansk tid, o.1200. Samtidig blev også et apsis opført, men det blev nedrevet i 1715, for at give plads til en forlængelse af koret mod øst. Murværket i skibet granitsten, mens er også er brugt teglsten i koret. Fra det nedrevne apsis, stammer en del krumhuggede granitsten rundt omkring i kirkebygningen. Kirkens sydlige dør og den nordlige præstedør er nu begge tilmurede, mens den nordlige indgangsdør er bevaret. Skibet har to oprindelige vinduer mod nord, mens koret kun har et enkelt vindue. På skibets sydlige mur findes et solur af kalksten fra 1776.
Kirkens ret lille tårn er fra sengotisk tid, o.1500. Det er opført i genbrugte granitsten nederst og teglsten øverst. Tårnets østlige gavl har blændingsfelter, som man ser på Tørninglen-tårnene, mens de er forsvundet i den vestlige gavl, der er ommuret i nyere tid. Tårnrummet har krydshvælve loft og en åbning ind mod skibet. Klokken er fra 1775 og har et mærke, som tyder på at klokken skulle være støbt af Peter Hanssens klokkestøberi i Flensborg.
Våbenhuset på kirkens nordside blev opført i 1709. Et nu forsvundet sakristi ved korets nordside er omtalt i kilder fra 1768.
Kirkens tagværker er samtidige med bygningerne, og alle tagene er blytækte.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur: Danmarks Kirker XXl. Tønder a. 1957, side 1387-1400. J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 628.
Kirkens indre:
Overalt i kirken er der bjælkelofter med oprindelige romanske bjælker. Ved en restaurering i 1931 blev der afdækket rester af kalkmalerier fra o.1400, men de blev dækket over igen.
Mellem skibet og koret er der en stor korbue, med kragbånd. Over korbuen hænger der et sengotisk korbuekrucifiks fra o.1450. Derudover findes et andet krucifiks ved prædikestolen, fremstillet af P.L. Brodersen i 1954.
Alterbordet er opmuret i teglsten og fra romansk tid, o.1200. Alterbordet er dækket af et panel i Ribe-stil fra 1622. Det har felter med malerier af dyderne Håbet, Troen, Retfærd og Styrke. Altertavlen er skåret i 1938-39 af billedskærer P.L. Brodersen i Hjerpsted og skænket til kirken. Altertavlen står i umalet egetræ og har relieffer af Jesus hos Martha og Jomfru Maria. I siderne er der relieffer af Moses og Johannes Døberen og i topstykket er der et relief af korsfæstelsen. Fra en tidligere sengotisk altertavle er der bevaret selve skabet og to fløje med kedelige malerier fra 1855.
Alterkalken er sammensat af en fod fra 1500-tallet, en knop fra 1700-tallet og et bæger fra o.1800. Oblatæsken er skænket til kirken af sognepræst Christian Petræus i 1745. En tidligere oblatæske i kobber fra o.1250 er i dag opbevaret på Flensborg Museum. På alterbordet står to sæt alterstager, det ene sæt i renæssancestil fra sidst i 1600-tallet, og det andet sæt fra 1735.
Foran alteret står en alterskranke med balustre i jern fra 1856.
Døbefonten er fra romansk tid, o.1200. Den har arkader og fire hoveder i hjørnerne. Dåbsfadet er fremstillet i Holland o.1650. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra 1747. Fontehimlen har indskriften: /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/".
Prædikestolen i renæssancestil er fra o.1580. Den har felter med relieffer af dyderne. Den ligner meget samtidige prædikestole i Løgumkloster og Møgeltønder. Himlen over prædikestolen er fra o.1620.
Kirkens stoleværk er af nyere dato, men har gavle fra o.1775 og indgangsdøre med fyldninger fra o.1580. I skibets vestlige ende hænger et pulpitur, der også bærer kirkens orgel. Pulpituret, der er stærkt fornyet i 1931, har 10 feltet med malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen. Orglet er fra 1945 og har tidligere stået i Folding kirke ved Ribe.
I kirken findes også en skriftestol fra 1715 og i våbenhuset en dørfløj fra 1709.
I skibet hænger et fint epitafium fra renæssancetiden. Det er opsat for Tyge Thomsen i 1683 og har fint billedskærerarbejde og et maleri af fodvasken.
Endelig hænger der også en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18. Mindetavlen er udarbejdet af P.L. Brodersen.
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirkegården:
Kirkegården er omkredset af et højt stendige, der beskytter godt imod vinden.
På kirkegården står flere interessante gravsten. Bl.a. af Hans Tycken, død 1664, kirkeværge og sandemand Tyge Tomsen, døe 1665, sognepræst Nicolaus Claudius, død 1740 og Merred Chrestens konge, død 1743. Desuden findes nogle gravsten fra 1800-tallet.
På kirkegården står et stort bøgetræ, der blev plantet af kong Christian X under et besøg i 1920
Forfatter: Henrik J. Møller
Historier:
Kirken menes at være en af de ældste kirker i området.
Sagnet fortæller, at frisere byggede kirken allerede i 1100-tallet, og at den skulle være placeret hvor man om morgenen fandt to køer liggende, nemlig ”Her på stedet”, der senere ændrede sig til det nuværende navn Hjerpsted.
Historier fortæller også kirken engang har ligget midt i sognet, og skulle have omfattet landskaber mod vest, der nu ligger under vand i Vadehavet. Tilbage er nu kun øen Jordsand, der er et eftertragtet sted for trækfugle.
Note: Hjerpsted kirkePrint Hjerpsted kirke er formentlig en af de ældste her på Vesteregnen. Den skulle være opført i 1130/'erne, altså i tiden omkring kong Erik Ejegod, eller lige efter. Omkring 40 år efter reformationen i Danmark, henlagdes sognet fra Ribe stift til Slesvig stift. Først efter genforeningen kom sognet igen under Ribe stift.
Kirken ligger for sig selv et stykke fra sognebyerne Hjerpsted og Koldby, tæt på Vadehavskysten, på Hjerpsted bakkeø, der hæver sig mellem de lavereliggende marskområder ved Ballum og Højer. I gammel tid skulle kirken angiveligt have været beliggende midt i sognet, og altså have haft øen Jordsand der ligger et godt stykke (ca. 8 km) ude i Vadehavet som vestligste grænse. Øen Jordsand er en hallig. Danmarks eneste, i øvrigt. Ved en hallig forstås en uinddiget marskø. Jordsand var i tidligere tid beboet, men århundredes storme og oversvømmelser har langsomt men sikkert overgivet øen til havet, så der i dag ikke er meget tilbage. Øen er nu en yndet rasteplads for trækfuglene.
Det fortælles at kirken blev bygget af frisere, eller at de i det mindste besøgte stedet. En anden overlevering vil vide, at det var to skibbrudne, der var initiativtagere. Men et sædvanligt vandresagn går også om denne kirke, nemlig at kirken blev bygget det sted (/"her på stedet/"), hvor man (de to skibbrudne) om morgenen fandt to køer liggende. Samtidig er sagnet en forklaring til stednavnet, Hjerpsted - /"Her på stedet/".
Kirken består af et romansk kor og skib, materialet udvendig er huggede granitkvadre; et sengotisk tårn, et våbenhus og en korforlængelse fra 1715. Et sakristi har der også været, men er nu nedrevet. Indvendig er kirken både smuk og karakteristisk. Alterbordet har relieffer udskåret i 1622, der viser dydefigurerne, håbet, troen, retfærd og styrke. Altertavlen er 1938-39 skåret af bager og billedskærer Peter L. Brodersen, Hjerpsted, og af ham skænket til kirken. Den fremstår stor og kraftfuld i umalet egetræ.
Døbefonten er af granit og ovenover en fontehimmel med årstallet 1747 og ordene /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/". Dåbsfadet fra omkring 1650 har som ornamentering en stor drueklase. Prædikestolen er fra ca. 1580 og er fra det samme værksted som prædikestolen i Løgumkloster og den tidligere prædikestol i Møgeltønder. Prædikestolen havde oprindelig fem fag, som viser fem dydeskikkelser. Efter alterbordsforsidens udførelse er der tilføjet en skikkelse mere i prædikestolen, således at den i dag fremstår med 6 dydeskikkelser.
Pulpituret mod vest har 10 malerifelter med blandt andet malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen.
Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.
Hjerpsted kirke:
Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.
Kirkens bygninger
Kirkens skib og kor er fra tidlig romansk tid, o.1200. Samtidig blev også et apsis opført, men det blev nedrevet i 1715, for at give plads til en forlængelse af koret mod øst. Murværket i skibet granitsten, mens er også er brugt teglsten i koret. Fra det nedrevne apsis, stammer en del krumhuggede granitsten rundt omkring i kirkebygningen. Kirkens sydlige dør og den nordlige præstedør er nu begge tilmurede, mens den nordlige indgangsdør er bevaret. Skibet har to oprindelige vinduer mod nord, mens koret kun har et enkelt vindue. På skibets sydlige mur findes et solur af kalksten fra 1776.
Kirkens ret lille tårn er fra sengotisk tid, o.1500. Det er opført i genbrugte granitsten nederst og teglsten øverst. Tårnets østlige gavl har blændingsfelter, som man ser på Tørninglen-tårnene, mens de er forsvundet i den vestlige gavl, der er ommuret i nyere tid. Tårnrummet har krydshvælve loft og en åbning ind mod skibet. Klokken er fra 1775 og har et mærke, som tyder på at klokken skulle være støbt af Peter Hanssens klokkestøberi i Flensborg.
Våbenhuset på kirkens nordside blev opført i 1709. Et nu forsvundet sakristi ved korets nordside er omtalt i kilder fra 1768.
Kirkens tagværker er samtidige med bygningerne, og alle tagene er blytækte.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur: Danmarks Kirker XXl. Tønder a. 1957, side 1387-1400. J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 628.
Kirkens indre:
Overalt i kirken er der bjælkelofter med oprindelige romanske bjælker. Ved en restaurering i 1931 blev der afdækket rester af kalkmalerier fra o.1400, men de blev dækket over igen.
Mellem skibet og koret er der en stor korbue, med kragbånd. Over korbuen hænger der et sengotisk korbuekrucifiks fra o.1450. Derudover findes et andet krucifiks ved prædikestolen, fremstillet af P.L. Brodersen i 1954.
Alterbordet er opmuret i teglsten og fra romansk tid, o.1200. Alterbordet er dækket af et panel i Ribe-stil fra 1622. Det har felter med malerier af dyderne Håbet, Troen, Retfærd og Styrke. Altertavlen er skåret i 1938-39 af billedskærer P.L. Brodersen i Hjerpsted og skænket til kirken. Altertavlen står i umalet egetræ og har relieffer af Jesus hos Martha og Jomfru Maria. I siderne er der relieffer af Moses og Johannes Døberen og i topstykket er der et relief af korsfæstelsen. Fra en tidligere sengotisk altertavle er der bevaret selve skabet og to fløje med kedelige malerier fra 1855.
Alterkalken er sammensat af en fod fra 1500-tallet, en knop fra 1700-tallet og et bæger fra o.1800. Oblatæsken er skænket til kirken af sognepræst Christian Petræus i 1745. En tidligere oblatæske i kobber fra o.1250 er i dag opbevaret på Flensborg Museum. På alterbordet står to sæt alterstager, det ene sæt i renæssancestil fra sidst i 1600-tallet, og det andet sæt fra 1735.
Foran alteret står en alterskranke med balustre i jern fra 1856.
Døbefonten er fra romansk tid, o.1200. Den har arkader og fire hoveder i hjørnerne. Dåbsfadet er fremstillet i Holland o.1650. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra 1747. Fontehimlen har indskriften: /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/".
Prædikestolen i renæssancestil er fra o.1580. Den har felter med relieffer af dyderne. Den ligner meget samtidige prædikestole i Løgumkloster og Møgeltønder. Himlen over prædikestolen er fra o.1620.
Kirkens stoleværk er af nyere dato, men har gavle fra o.1775 og indgangsdøre med fyldninger fra o.1580. I skibets vestlige ende hænger et pulpitur, der også bærer kirkens orgel. Pulpituret, der er stærkt fornyet i 1931, har 10 feltet med malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen. Orglet er fra 1945 og har tidligere stået i Folding kirke ved Ribe.
I kirken findes også en skriftestol fra 1715 og i våbenhuset en dørfløj fra 1709.
I skibet hænger et fint epitafium fra renæssancetiden. Det er opsat for Tyge Thomsen i 1683 og har fint billedskærerarbejde og et maleri af fodvasken.
Endelig hænger der også en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18. Mindetavlen er udarbejdet af P.L. Brodersen.
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirkegården:
Kirkegården er omkredset af et højt stendige, der beskytter godt imod vinden.
På kirkegården står flere interessante gravsten. Bl.a. af Hans Tycken, død 1664, kirkeværge og sandemand Tyge Tomsen, døe 1665, sognepræst Nicolaus Claudius, død 1740 og Merred Chrestens konge, død 1743. Desuden findes nogle gravsten fra 1800-tallet.
På kirkegården står et stort bøgetræ, der blev plantet af kong Christian X under et besøg i 1920
Forfatter: Henrik J. Møller
Historier:
Kirken menes at være en af de ældste kirker i området.
Sagnet fortæller, at frisere byggede kirken allerede i 1100-tallet, og at den skulle være placeret hvor man om morgenen fandt to køer liggende, nemlig ”Her på stedet”, der senere ændrede sig til det nuværende navn Hjerpsted.
Historier fortæller også kirken engang har ligget midt i sognet, og skulle have omfattet landskaber mod vest, der nu ligger under vand i Vadehavet. Tilbage er nu kun øen Jordsand, der er et eftertragtet sted for trækfugle.
toender, Tønder, Højer og Lø, Ballum, Reisby By, en Gaard, 189, FT-1850, C7824 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Catrine Marie Lausen 56 Enke Eierinde af Gaarden, Huusmoder Hertugdømmet Slesvig Søren Jensen Poulsen Lønne 18 Ugift hendes Børn Her i Sognet [ Ballum] Ane Lønne 21 Ugift hendes Børn Her i Sognet [ Ballum] Line Marie Petersdatter 24 Ugift hendes Børn Her i Sognet [ Ballum] Poul Petersen Nielsen 21 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet [ Ballum] Lüth Nielsen 56 Gift Tjenestefolk Hertugdømmet Slesvig
Note: Tønder, Tønder, Højer og Lø, Ballum, Reisby, En Gaard, 231, FT-1860, D6391
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Sørensen Lund 66 Gift Gaardmand. Huusfader Emmerlev Sogn Tønder Amt Cicilie Pedersdatter 59 Gift hans Kone Farrup Sogn Ribe Amt Karen Pedersdatter 44 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet Lyelt Nielsen 66 Enkemand Tjenestefolk Hjerpsted Sogn Tønder Amt Hans Greisen Hansen 60 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet Ane Kirstine Jensen 35 Ugift Kniplingspige Her i Sognet