Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).
556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor ''M. Andreas den unge''. Mikkelsdag 1625 blev han Mester (Oversmed) med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans ''Svoger'' Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken (Anne) paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: ''Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om (den nye) intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa''; og 1640: ''Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker''. Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).
557. 1638-(56). Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, ''Ankersmed paa Bremerholm'', som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, ''indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet'', men som vel blot var Mester-
__________
1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.
2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen (Kirkebg.).; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len (N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341).
svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension (og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.). 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han (1662) 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).
__________
558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).
2. Skibbygmestre.
Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges
__________
1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet (døbt 1639), Jørgen (1640) og Ulrik (1642). Af andet Ægteskab: Kirstine (1646) og Morten (1647). Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik (Hans) Drager, som 1650 af Kongen fik 60 (1652: 100) Dlr. aarlig til at rejse udenlands for (Kbh. Dipl. I, 756).
Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.
''HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE''
Property
1661 (Age 41) David Reich Scholemester, nock Møntegaarden med tilhørende hauge 1200
4 April 1668 (Age 48) Kiøbmager quarteer.Kiøbmager gaden.Dawid Rich Scholmesters hus med hoesliggende stoer gaard och 7 waaninger och j waaning till Pilestræde 12
Note: Henrik Køhler, der virkede fra 1644-1662 flyttede i 1661 sin møntvirksomhed fra Københavns Slot til Købmagergade midtvejs mellem Silkegade og
Kronprinsensgade, nuværende nummer 26 i David Skolemesters gård. Ejendommen hed således, fordi det vides, at i 1660 boede skolemester David Reich her. I den nordlige del af huset var Mønten. Ludvig Holberg boede i huset til 1728, hvor det nedbrændte. Billedet, som viser gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.
Property
4 April 1668 (Age 48) Pille stræde, Kiøbmager quarteer.
Note: 4 April 1668.
Grundtaxten 1668.
Kiøbenhaffns matricull eller grund- och huustaxtt paa alle huuse, grunde, hauger och eyedomme vdj Kiøbenhaffn. Effter Kongl. Maytts, naadigst befalning, den 8 februarij 1668 vdsted, aff commissarier taxerede och vnder deris hennder gifuen beschrefuen den 4 aprilis 1668.
Efftersom det allernaadigst hafuer behaged Hans Kongl. Maytt., woris allernaadigste herre och konning, at lade forfatte en ny taxering II s.806
-------------------------------------------------------------------------------- ofuer alle huuse og gaarder inden Kiøbenhafns volde, og der ofuer Kongl. Maytts. naadigste befalling till os wnderskrefne er udgangen af dato 8 februarij nest afuigt, iblant andet meldende, at efftersom den forandring tiid effter anden siden seniste taxering paa husene her i Kiøbenhafn skeed er, i det en deell husene er nedbrut og en deell anden sted er opsat, og des aarsag endnu endelig vdkrefuer nye taxering, huorfore os wnderskrefne naadigst anbefalles os paa aastederne at begifue og alle de her inden voldene beligende gaarder, huuse og vaaninger, være sig og huad standz personer de og være kunde billigen og forsuarligen taxere, og der hos tage i acht stedernis beleigligheed til handell og vandels fortsettelse og der af foruentende næring og baades beskafenhed, huor paa siden er fult Kongl. May. befaling till præsident, borgemester og raad, at de skulle forordinere 4 mænd udj huer qvarteer till assistents udj samme taxering, effter huilchen naadigste befalling vii alle gaarders og husers beskafenhed hafuer med største fliid effterforsket for at trefe det meste os mugligt en billig taxering, der hos udj agt tagendes stedernis leyligheed, næring, brug og hantering, og er saaledis som effterfølger,
Pille stræde, Kiøbmager quarteer. Silchehuset, de fattigis, 200 rdlr. Dr. Casper Bartholinj gaard och hoesliggende pladtz, som nu skall byggis, 1050. Mathis Melhorns hus 200. Hans Husum Skreder 200. Niels Christensens hus 150. Rodolff Larsen Schreder 112½. Jochum Luxen Drejer 150. Mathis Silm Guldsmed 175. Esias Schøtt Seyermager 200. Diderich Libendantz fegters hus 200. Hans Holstes hus med 2 waaninger i gangen 700. Daniell Pillow Dantzmesters gaard med j lejewaaning offuer porten och j i gaarden 225. Rasmus Jørgensen Høcher 200. Petter Charstensens hus med haffue 375. Povell Friberg Schreder 250. Petter Dantj sin gaard 500. Hans Westphalen Smed 200. Jochum Kurtzes hus 200. Johan Hollender Skreder 200. Rotke Snedkers med j lejewoning till Anthonj stræde paa hiørned 237½. Hans Thomesens enche 200. Elias Biners enche 200. Mag. Søfrenn Kornerup 350. Jens Jensen Brygger 400. Johan Engelbret Snedkers enches gaard med lejewaaningen 300. Welb. Jørgen Redtzes gaard 600. II s.832
Siffuert Spane maalttegiørers hus bag Gietthused 50. Kongl. Mayst. Giethus och plads 1000. Jørgen Stilches hus med hauffge 100. Claus Dinnesen Stolmager 150. Børre Ambiørnsen Skreders 2 waaninger 250. Jakob Christensen Bødkers hus 100. Povel Nielsen Bøssemager 100. Cort Pop Rotgietter 150. David Rich Skolmester 125. Iffver Boelsens hus 150. Jens Jakobsen Schreder 150. Dr. Hesses gaard med j waaning i Silchegaaden 1000.
Note: Foruden denne var der flere private Regne- og Skriveskoler. I Midten af Aarhundredet var der den navnkundige David Reich paa Købmagergade, der endnu levede 1668 og selv ejede sin store Gaard, der har bevaret hans Navn til Nutiden som David Skolemesters Gaard (nuv. Nr. 26). Hos ham gik saaledes den senere Præsident Hans Nansen den yngre og blev oplært i Tydsk, Regning og Skrivning; Nansen kalder ham i sine Optegnelser ''den berømte Regnemester''. Det ses af forskellige Optegnelser, at saadanne Skrive- og Regneskoler ansaas for Finlandere end Latinskolerne, og at fornemme Borgere, selv om de lod deres Børn opdrage til Handel, dog lod dem give privat Undervisning hjemme i Latin.