-------------------------------------------------------------------------------- Event(s): Birth: Christening: 19 MAR 1797 Gammelsogn, Ringkobing, Denmark
Death: Burial:
-------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Niels Graüsen Family Mother: Ane Envoldsdatter
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.
-------------------------------------------------------------------------------- Event(s): Birth: About 1795 Of, Nysogn, Ringkobing, Denmark
Christening: Death: Burial:
-------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Niels Gravesen Family
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Lene Marie Pedersen Family Marriage: 16 APR 1820 Lonne, Ribe, Denmark
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Record submitted by a member of the LDS Church. The record often shows the name of the individual and his or her relationship to a descendant, shown as the heir, family representative, or relative. The original records are not indexed, and you may have to look at the film frame-by-frame to Finlandd the information you want. A family group record for this couple may be in the Family Group Record Collection; Archive Section. (See the Family History Library Catalog for the film number.) These records are alphabetical by name of the father or husband.
-------------------------------------------------------------------------------- Source Information: Film Number: 456584 Page Number: Reference number:
Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.
Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset. Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.
I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.
I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.
Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.
Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.
Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet! Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.
Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks. En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.
Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten. Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.
Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.
Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv. Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.
Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne. Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.
Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort (altså forhekset) fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig. En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.
I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.
Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.
Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn (dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke). Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.
Note: Skifte efter Selveier Gaardmand Niels Graversen Brøllund af Sønder Røiklit
No 67 1820 Ulfborg-Hind herreders skifteprotokol 1809-1821 fol. 337-338. ”Aar 1821 den 13 Marts blev paa Herreds Kontoiret i Ringkiøbing af Skifteforvalteren Kammerjunker Greve Sponneck i undertegnede Vidners Overværelse foretaget Skifte efter Selveier Gaardmand Niels Graversen Brøllund af Sønder Røiklit i Nye Sogn som ved Døden er afgaaet den 1 Sept. 1820 og har efterladt sig følgende Arvinger: hans Enke Ane Enevoldsdatter og de med hende sammen- avlede Børn: 1, Gravers Nielsen 34 Aar gl. for nærværende Tid i Holsten 2, Enevold Nielsen 31 Aar, 3, Niels Christian Nielsen 29 Aar, 4, Jens Larsen Nielsen 27 Aar, 5, Johannes Horn Nielsen 22 Aar, boende i Outrup ved Varde 6, Jens Nielsen 17½ Aar gl. 7, Margrethe Nielsdtr 35 Aar, ugift 8, Magdalene Nielsdtr gift med J Kolbye i Snejbjerg og 9, Christiane Nielsdtr 21 Aar ugift. Ved Skiftet var tilstæde i Enkens Svagheds Forfald hendes Laugværge Christen Terkelsen af Nye Sogn, Sønnerne Enevold, Niels Christian og Jens Larsen, samt Christen Terkelsen som Befuldmægtiget for Gravers og Johannes og Svigersønnen Kolbye og som nu beskikket Værge for den umyndige Søn og de 2de umyndige Døtre. Den Afdøde har under 2 Febr.1819 ved Selveier Testamente bestemt at Sønnen Enevold Nielsen efter hans Død skal have Gaarden for den Sum 1200 rbd Rede Sølv som han udbetaler til sine Sødskende /dog at han selv deraf tager sin Lod /. Dette Testamente som bliver at lægge til Grund for nærværende Skifte bliver den udstædende Skifteact in originale at vedhæfte, dog bliver herved at iagttage at, Sønnen Enevold Nielsen udstæder en lovlig Opholds-Contract til hans Moder Ane Enevoldsdatter og for Opholdet giver hende 1ste Prioritet i Gaarden Brøllund i Sønder Røiklit med Tilliggende næstefter Farbroderen Mogens Chr. Graversens Rettigheder. Ifølge Testamentet tillægges Børnene 1200 rbd. R S Disse udloddes saaledes: Sønnen Gravers Nielsen 160 rbd R S - - - - Enevold Nielsen 160 - - - - Niels Christian Nielsen 160 - - - - Jens Larsen Nielsen 160 - - - - Johannes Horn Nielsen 160 - - - - Jens Nielsen 160 Datteren Margrethe Nielsdatter 80 - - - - Magdalene Nielsdtr gift med J Kolbye 80 - - - - Christiane Nielsdtr 80 1200 rbd Til fornøden Oplysning indføres her at Sønnen Enevold Nielsen skal udrede til sine Sødskende foruden de bestemte Pengesummer følgende: han skal paa Forlangende stille sine Sødskende tilbørlig Sikkerhed for den Kapital som udi Testamentet er tillagt dem, ligesom han ogsaa skal være pligtig paa Forlangende saalænge enhver især er ugift, i Sygdoms- eller anden Nøds Tilfælde at modtage sine Sødskende og sørge for deres behøvende Pleie og Underholdning uden nogensomhelst Vederlag, samt at give dem følgende Klæde til Gravers en god hjemmegjort blaae Kjole - Niels Christian en ligedan Kjole og en Cavai af graae Vadmel - Jens Larsen en do en do og en hjemmegjor blaae Trøie med lange bl. Buxer
- Johannes Horn en do en do - Jens Nielsen en do Kjole, en do Cavai, 1 Sæt blaae hjemmegjort Trøie og Buxer, et Par nye Støvler, samt desuden indtil han er 20 Aar gl. alle øvrige behøvende Klæder efter Skik og Brug og endelig i Tilfælde han skulde komme i Kongens Søe eller Landkrigstjeneste da hver Gang han bliver beordret at reise hen, forsyne ham med behøvende Klæder og Levnetsmidler som ogsaa med Penge, ligesom Andre med hvem han reiser til Nødtørftighed bliver medgivet, hver af de fornævnte hans 5 Brødre skal han desuden give et godt Chatol - til den yngste Søster Christiane skal han give en god Sirtses Kjole, 2 Sæt stribet hjemmegjorte Klæder, 1 stribet Trøie, 1 Kramforklæde (?), 1 - - 1) , 1 pude og 1 kraprød bunden Trøie, 1 bunden Klokke, 1 Kravetørklæde og en god ny Dragkiste. samt en Seng som skal bestaae af 1 Bomulds Overdyne 1 Olmerdugs Underdyne, 2 lange og 2 korte Olmerdugs Puder ordentlig fyldte med gode Fjeder, hvilket alt hver Stykke især skal leveres naar forlanges nyt og godt; og skal begge hans Søstre Margrethe og Christiane i fald de indlade sig i Egteskab gives deres Bryllup som anstændig kan være. Samtlige tilstedeværende myndige Arvinger og Christen Terkelsen som Befuldmægtiget erklærede at de ikke fordrede nogen Panteobligation udstædt for det dem tillagte, men at samme kan udstædes til deres umyndige Sødskende imod Prioritet i Gaarden Brøllund i Sønder Røiklit næst efter Forsørgelse og Ophold til Farbroderen Mogens Christian Graversen og Moderen Ane Enevoldsdatter. I Henseende til Rentens Erlæggelse af Arvecapitalen bliver Testamentets Bestemmelse som nøiagtig bliver at følge. Imod at Sønnen Enevold Nielsen paatager sig de Rettigheder og Byrder som saavel forud Testamentet som nu ere ham paalagte og tilsvare den Gjæld som muelig maatte hæfte paa Stervboet blev han overdraget Stervbogaarden i Sønder Røiklit staaende for Hartkorn 5 tr. 2 skp. 2 fr. med alle tilliggende Eiendom, Besætning - Ind og Udbo. Skifte Bekostning beregnes saaledes a Skiftesalarium af Indtægten 1 pC 12 rbd b Kongens Kasse 1/3 pC 4 - c Justitsfondet 3 - 1 m 3 s d stempl. Papiir til Skiftebrevet 10 - 12 e Skiftesalarium 3 - f Justitsfondet 3 10 g ½ pC Afgift efter Frd 8 Febr. 1810 6 - h Sognefogden 1 - i Vidnerne i dag 4 ______ 40 rbd 3 m 9 s hvoraf blev betalt 16 rbd rede Sølv, og Resten henstaaer til 1 Maj 1821. Sponneck Enevold Nielsen Niels Christian Nielsen Jens Larsen Christen Terkelsen Til Vitterlighed Melbye Groß expederet __________________________________________________________________ 1) Et ord kan ikke tydes. Det foregående: ”Kramforklæde er usikkert. __________________________________________________________________ udarbejdet af afdøde Anders Kabel Slot.
ribe, Vester Horne, Ovtrup, Outrup Bye, , et Huus, 1, FT-1840 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Johannes Nielsen, 44 , Gift, , Fæster, ernærer sig som Tømmermand, Lene Marie Pedersdatter, 43 , Gift, , hans Kone, Karen Johannesdatter, 12 , Ugift, , er under Fattigforsørgelsen, Martin Johannesen, 9 , Ugift, , er under Fattigforsørgelsen, Kirstine Johannesdatter, 6 , Ugift, , er under Fattigforsørgelsen, Peder Johannesen, 2 , Ugift, , er under Fattigforsørgelsen,
ribe, Vester Horne, Ovtrup, Outrup Bye, et Huus, 59, FT-1845, B4560 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Johannes Nielsen 49 Gift Fæster fornemelig som Tømmermester Nyekirke Sogn paa Holmsland Lene Marie Pedersdatter 48 Gift Hans Kone Lønne Sogn Ribe Amt Martin Johansen 14 Ugift deres Børn faar Understøttelse af Fattigvæsenet Her i Sognet Kirstine Johannesdatter 11 Ugift deres Børn faar Understøttelse af Fattigvæsenet Her i Sognet Peder Johansen 7 Ugift deres Børn faar Understøttelse af Fattigvæsenet Her i Sognet
ribe, Vester Horne, Ovtrup, Outrup By, Et Huus, 7, FT-1850, C5030 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Johannes Nielsen 54 Gift Tømmermand, Fæster og Huusfader Nykirke Sogn, paa Holmsland Lene Marie Pedersdatter 53 Gift hans Kone Lønne Sogn, Ribe Amt Niels Johansen 25 Ugift Fraværende som T?? Her i Sognet
Ancestry Chart
Circle Diagram
Descendancy Chart
Family Book Chart
Hourglass Chart
Interactive Tree
Lifespan Chart
Pedigree Chart
Relationship Chart
Statistics
Families
Individuals
MultiMedia
Place Hierarchy
Repositories
Shared Notes
Sources
View Day
General Search
Technical help contact
38
Dåb
Add to Clippings Cart
