Note: Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Note: Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
Note: Titel Steinckes Haandbog i Forsørgelsesvæsen / udg. ved H.B. Sommer-Andersen / under medvirken af J.A. Berner, M. Wulff og Oluf J. Skjerbæk
Forfatter/Arkivstifter Steincke, Karl Kristian Opstilling 38.06 St År 1926 - 3. gennems. og forøg. Udg Omfang 605 sider Klassifikation 38.06 Forlag G.E.C. Gad Medforfatter Berner, J. A. | Wulff, M. | Skjerbæk, Oluf J. | Sommer-Andersen, H. B.
Erhverv
fra 1923 til 1931 (Alder 34) tillige Medarbejder ved Lands-overskatterådet
Erhverv
fra 1924 til 1951 (Alder 35) Medlem af Hedaktionen af Sogneraads-Tidende
Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B Kontorchef, R.D^I : l1. 9. Marts 1888 i Sønder Bork ; Søn af Gaardejer L S Andersen (død 1907) og Hustru Ane Marie f. Sommer (død 1926); ugift.
Student (Ribe) 1907; cand. jur. 1917; ansat i Indenrigsministeriet 1919, Sekretær 1921; tillige Medarbejder ved Lands-overskatteraadet 1923-30; i Socialministeriet fra 1929, Fuldmægtig 1934, Ekspeditionssekretær 1936, Kontorchef 1938.
Sekretær i Aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; Medlem af Hedaktionen af Sogneraads-Tidende fra 1924.
Adresse : Sortedam Doss.45, Kbhvn.N.
Note: Matrikel - 556 - Udenbys Klædebo Kvarter, København
Amtmanden over Ringkjøbing Amt gennem 25 Aar, Dr. jur. A. V. Karberg, der den 28. Februar fyldte 70 Aar, har med Udgangen af Juni trukket sig tilbage fra sin Gerning. Ved Afskeden kan Amtmand Karberg se tilbage paa en Række lykkelige Arbejdsaar i et Amt, hvor han fast har forankret sit Sind og sine Interesser, og hvor hans dygtige Virke har sat sig betydelige Spor, ogsaa udenfor hans egentlige Embedsgerning. Fra alle Sider blev Amtmanden og hans Hustru da ogsaa hyldet ved Afskeden, bl. a. ved en Fest paa Hotel Ringkjøbing, hvori 250 indbudte deltog.
Som ny Amtmand er udnævnt Kontorchef H. B. Sommer-Andersen, S. af afd. Gdr. L. Sommer-Andersen, Sdr. Bork. Den nye Amtmand har hidtil haft sit Virke i Socialministeriet og er kendt som en Mand med fremragende Indsigt i kommunalt Arbejde, særlig paa det sociale Omraade.
Note: Titlen kammerherre anvendes ved hoffet. En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand - ofte en adelig person - med adgang til kongens gemakker (deraf titlen). I dag anvendes den kun som ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Det er alene dronningen, der afgør, hvem titlen skal gives til, oftest bliver den givet til afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større landejendomme. Desuden er cheferne for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet kammerherrer. Det vakte nogen forbavselse, da en fynsk ostegrosserer i begyndelsen af 2009 blev udnævnt til kammerherre.
Tidligere fandtes også hoftitlerne kammerjunker og kammerpage, der rangerer under kammerherre. Kammerjunker-titlen har ikke været brugt siden 1947 og kammerpage ikke i flere hundrede år. En hoftitel, som fortsat er i brug er hofjægermester.
Hoffet gør i visse situationer brug af kammerherrerne, fx når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos dronningen samt ved større festligheder i kongehuset.
Kammerherrer ''i tjeneste'' bærer en rød uniform med en nøgle på højre frakkeskøde.
Dronning Margrethe 2. har også udnævnt kvindelige kammerherrer, der tillægges titlen kammerdame. Kammerdamerne har ikke uniform.
Kildetekst: Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.
Note: Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.
Note: Under en redningsaktion i 1951 omkom 5 redningsmænd, da redningsbåden kæntrede. Mange familier blev berørt af denne tragedie, og ved et kongebesøg i 1953 i Hvide Sande blev der afsløret 2 mindesmærker for de omkomne. Det ene ved Nr. Lyngvig kirke, det andet ud mod havnen nord for slusen – lige overfor ''Fiskeriets Hus''. Redningsbåden, der kæntrede, er i øvrigt den båd, der er opstillet foran ''Fiskeriets Hus''. I dag er redningsstationen flyttet til kammerslusen og er en del af slusebygningen, ''Blåtårn''.
Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B amtmand, K. DM.; f. 9/3 1888 i Sønder Bork; søn af gårdejer L S Andersen (død 1907) og hustru Ane Marie f. Sommer (død 1926); ugift.
Student (Ribe) 1907; ved landbrug 1907-10; cand. jur. 1917; vikarassist. i Finlandansministeriet og udenrigsministeriet 1917-19; sekretær i indenrigsministeriet 1919, i socialministeriet 1929; till. sagførerfuldm. 1918-23 og medarbejder ved landsoverskatterådet 1923-31; fuldmægtig i socialministeriet 1934, ekspeditionssekr. 1936, kontorchef 1938; amtmand over Ringkjøbing amt 1951.
Sekretær i aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; medl. af redaktionen af Sogneråds-Tidende 1924-51; medl. af bestyrelsen for Danmarks kristelige Studenterforbund 1927-28, næstformand 1928; formand for Helligaands sogns menighedsbørnehave 1948-51; medl. af Helligaands sogns menighedsråd 1949, næstformand 1950-51; formand for bestyrelsen for Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane.
Har forestået udgivelsen af K K Stein-cke\'s Haandbog i Forsørgelsesvæsen (3. udg. 1926).
Note: Den 1. April trækker den nuværende amtmand i Rkbg. amt, H. B. Sommer Andersen sig tilbage som amtmand p. g. a. alder. Han var kun amtmand i Rkbg. i 7 år. Hans efterfølger er den 49-årige kontorchef i indenrigsministeriet Aage Rangel-Nielsen.
Stiftelse af et legat
Note: Fhv. amtmand H. B. Sommer Andersens legat
Til værdigt trængende der i de sidste 3 år før en udbetalingsdag har boet i Sdr. og Nr. Bork sogne, og som ikke i 3 år har oppebåret og ikke for tiden oppebærer almindelig underholdshjælp. Hjælp ydes i særdeleshed til sådanne, hvis trang skyldes svagelighed eller alder, og yngre mennesker, der søger uddannelse til deres fremtidige livsstilling. Slægtninge af legatstifteren er uden hensyn til bopæl under i øvrigt lige vilkår i henseende til trang, fortrinsberettigede til at nyde legatet, dog at deres slægtsskab med stifteren ikke må være fjernere, end at de er børn eller børnebørn af stifterens forældres fætre eller kusiner. Ansøgninger forsynes med ansøgerens fødselsdato og år. Ansøgere fra andre kommuner skal vedlægge attestation af indkomst og formueforhold fra skattemyndighederne. Legatportioner på 200 kr (max. 3 portioner pr. ansøger).
Ansøgningsskema: nej. Skal ansøges inden: 1. marts. Uddelingstidspunkt: 9. marts.
Kildetekst: Tidligere amtmand over Ringkjøbing Amt, kammerherre H. B. Sommer-Andersen, er i aftes død på Militærhospitalet i København. Sommer-Andersen blev for nogle uger siden ramt af en hjerneblødning, og de sidste dage har hans tilstand været alvorlig. Han var amtmand over Ringkjøbing Amt 1951-1958. Som amtmand kom han som vestjyde i god kontakt med hele amtet. Hans administration var som hans liv præget af nøjsomhed og flid. Han blev 73 år.
Note: Københavns Militærhospital
Københavns Militærhospital beliggende på Tagensvej i København var et selvstændigt militærsygehus i tiden 1928-1963. I dag indgår det i Rigshospitalet.
Hospitalets ældste bygninger i gulsten, opført 1900-1903 ved kaptajn Henningsen, er nu nedrevet. Dette første hospitalsanlæg var et pavillonhospital, der afløste det forældede Garnisonshospital, kaldet Grødslottet, i Rigensgade. De sidste pavilloner samt kapellet blev revet ned i 2002 for at give plads for en parkeringsplads til Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) under Københavns Universitet. Kulturmiljørådet gjorde indsigelse mod planen.
Det senere bygningskompleks i rødt murværk, opført 1918-1928 efter tegninger af Gunnar Laage, eksisterer stadig med enkelte undtagelser. Hovedbygningens tag brændte delvist i 2000, men blev genopført.
Hospitalets etablering blev muliggjort af lov af 17. maj 1916 og lov 81 af 31. marts 1928.
Ved bek. 252 af 3. juli 1962 blev Militærhospitalet flyttet fra Forsvarsministeriet til Undervisningsministeriet og underlagdes Rigshospitalet pr. 1. april 1963, jf. lov 209 af 31. marts 1963.
Anehjul
Anetræ
Efterkommergraf
Familiebogsgraf
Interaktivt træ
Kompakt anetræ
Livsforløb diagram
Slægtskabsdiagram
Statistik
Timeglasvisning
Delte noter
Familieliste
Kildeliste
Multimedieliste
Opbevaringssteder
Personliste
Stednavne
Vis dag
Generel søgning
Teknisk hjælp
29
dåb
Tilføj til udklipsholderen
