Søn af Herredsfoged Las Lauridsen, er født i Nørre Bork i Vestjylland,
jævnaldrende med sit Bysbarn Oluf Borch ‎(II, 500)‎. L.s Moder hed
Elisabeth Jensdatter. 1650 var L. Skriver hos Lensmanden i Christiansstad,
da han udlaante Penge til Erik Krag, der var fra samme Egn
i Jylland. 1651 blev han Renteskriver og kom til Kjøbenhavn, hvor
han tillige drev Handelsvirksomhed, var Deltager i det karaibiske
Handelskompagni, havde flere Skibe i Søen og begyndte 1653 paa
de Leverancer til Bremerholm, der i de følgende Aar toge et storartet
Omfang. 1657 paatog han sig at levere 3500 Tdr. Rug og 4500 Tdr.
Malt samt Proviantering af 4000 Mand i Norge i 1 Aar, hvorfor
han af Rigsraadet fik Dalum Len i Pant, hvilket fik Kongens Stadfæstelse
i den haarde Trængselstid i Avg. 1658. Imidlertid var han
bleven Møntskriver 1657 og blev 1659 Kommissarius over Tøjhuset
og Holmen. Da Svenskerne nærmede sig Kjøbenhavn, udstedte han
8. Avg. 1658 et mandigt Opraab til Forsvar og lovede at underholde
50 Soldater, saa længe Krigen varede. Under Belejringen
udfoldede han ikke alene stor Virksomhed med at udbedre
Fæstningsværkerne, hugge Vaager i Isen og levere spanske Ryttere,
men han havde saa megen personlig Kredit, at han altid kunde
skaffe Kongen Penge, Fødevarer og Klæder, naar andre Hjælpekilder
svigtede, om han end var en dyr Leverandør.

1660 blev han Admiralitetsraad og 1661 Landsdommer i Fyn, hvor
han næste Aar fik Skjøde paa Dalum Klosters Len, i alt o. 2400 Tdr.
Hartkorn, og han erhvervede sig efterhaanden saa meget Jordegods
‎(saaledes St. Knuds Klosters Hovedgaard og Gods, Hindsgavl,
Krumstrup)‎, at han 1674 ejede 5482 Tdr. Hartkorn, hvilket imidlertid
ikke var det samme som Rigdom. Uagtet han endnu havde store Summer
til gode hos Kronen, baade for Forstrækninger og som Løn
for sine Embeder, gjorde Rentekammeret 1681 Udlæg i en stor
Del af hans fynske Gods for Skatterestancer af 163000 Rdl., og det
til under den Pris, hvorfor han selv havde modtaget det. Det er
sikkert i Anledning af denne Fremfærd, at en Ven skrev et
Forsvarsskrift, kaldet «En oprigtig dansk Patriot», hvori L.s Fortjenester
fremstilles lige over for den haarde Behandling. Der gjordes da ogsaa
Afregning med ham 1686, da han gjorde Krav paa et Tilgodehavende
af 234000 Rdl., men 2 Aar efter vedgik Rentekammeret,
at han dog, efter Fradrag af sin Gjæld, havde 35000 Rdl. til gode,
hvilke Penge hans Arvinger for en Del fik 1714, i det de fik
Eftergivelse for, hvad han var bleven skyldig 1691, da han var
Toldforpagter. Grunden til, at der ikke blev gjort mere for ham, var
den, at han vistnok nød meget liden Agtelse paa Grund af sin
nærige og hensynsløse Optræden. En karakteristisk Ytring
fremkom efter hans Død i en Retssag, i det der anførtes som Mangel
paa Bevis, at L. ikke havde gjort sin Ret gjældende, hvad han
ikke havde undladt, hvis han havde haft den mindste Anledning.
Af nogle Meddelelser om ham som fynsk Godsejer ‎(«Fyns Stiftstid.»
1878, Nr. 182 ff.)‎ fremgaar det, at han var ilde lidt, og at han
udførte utallige Udpantninger og Udsættelser af Gaarde, for en Del
ved sin Broder Niels, der var hans Ridefoged paa Dalum. 1675
ses det, at han lønnede en Dykker til at opfiske Vrag, hvilket dog
ikke synes at have betalt sig. Han var nogle Aar Assessor i Højesteret.

Han ejede ved sin Død St. Knuds Kloster og Harridslevgaard
i Fyn og i Jylland Nørholm og i sit Fødesogn Grubbesholm. Han
døde som Justitsraad paa St. Knuds Kloster 1706. Hans Hustru hed
Margrethe Lund. Datteren Anne ‎(?)‎ Margrethe nævnes ovfr. Paa
Mandslinjen blomstrer hans Slægt endnu og skriver sig Lasson; en
Ætling er den ndfr. nævnte Oberst G. H. Lasson. L.s Mindesmærke
Finlanddes paa Jægerspris.

Danske Saml. IV.

Kilde: Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn / ­http­://­runeberg­.­org­/­dbl­/