Joen Henrichsen  ‎(I100)‎
Navn:
Joen Henrichsen

Køn: MandMand
      

Fornavn: John
Efternavn: Henriksen

Født: omkring juni 1752 30 34 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død: 5 maj 1830 ‎(Alder 77)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring juni 1752 30 34 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Joen Henrichsen dåbJoen Henrichsen dåb


Dåb 11 juni 1752 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: 11. juni 1752 Lønne sogn: Hendrich Olufsens søn i Lønnebye *Joen Hendrichsen. ‎(*Joen Henrichsen FT87 nr. 213)‎ Frembaar Adzer Graversens kone Berret ‎(Birgitte Jonsdatter den yngre)‎ paa Stak. Kresten Hendrichs ‎(Christen Hendrichs)‎ kone Maren ‎(Maren Hansdatter)‎ i Stak, Peder Christensens datter Berret Pedersdatter i Lønnebye, Christen Bork, Per Persens ‎(Peder Pedersen)‎ søn Søren Pedersen. ‎(moderen Mette Joensdatter FT87 nr. 217)‎
Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.



ÆgteskabKirkelig vielse
Anne Marie Poulsdatter - 6 november 1783 ‎(Alder 31)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: 12. oct. 1783 blev trolovet i Lønnekirke velagte unge karl John Henrichsen af Lønnebye og pige Anne Marie Poulsdatter fra Revsgaard i Outrup sogn. Forlovere Poul Jørgensen Revsgaard og Peder Pedersen i Lønnebye.
Vielse første delVielse første del



Vielse anden delVielse anden del



Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.



Folketælling 1 juli 1787 ‎(Alder 35)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Samtlige personer i husstanden
ribe, Vester Horne, Lønne, Kragelund, , , 13, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
John Henriksen, 36 , Gift, mand, bonde og boelsmand,
Anne Marie Poulsdatter, 29 , Gift, hustru, ,
Maren Jonsen, 3 , Ugift, børn, ,
Ole Jonsen, 1 , Ugift, børn, ,
Oluf Pedersen, 69 , Enkemand, -, ophold,

Erhverv 1 juli 1787 ‎(Alder 35)‎ bonde og boelsmand

Folketælling Anne Marie Poulsdatter - 1 februar 1801 ‎(Alder 48)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Lønne, Lønnebye, , 2, FT-1801, b2622
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
John Henriksen 53 Gift mand huusmand med jord
Anne Marie Poulsdatter 43 Gift hans kone
Ole Jonsen 15 Ugift deres børn
Henrik Jonsen 13 Ugift deres børn
Poul Jørgen Jonsen 7 Ugift deres børn
Peder Jonsen 5 Ugift deres børn
Oluf Pedersen 83 Enkemand konens morbroder opholdes af sognet, ...?? og fattig

--------------------------------------------------------------------------------

Død 5 maj 1830 ‎(Alder 77)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Begravelse 15 maj 1830 ‎(10 dage efter død)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Kirkegård: Lønne Kirkegård

Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.




døddød


Sidst ændret 26 juni 2018 - 21:30:56 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F496)
Hendrich Olufsen
1722 - 1779
Mette Johnsdatter
1718 - 1800
Maren Henriksdatter
1749 -
Joen Henrichsen
1752 - 1830
Chresten Henriksen
1754 -
Oluf Henriksen
1758 -
Bodil Henriksdatter
1761 -

Nærmeste familie  (F41)
Anne Marie Poulsdatter
1758 - 1824
Maren Johansdatter
1784 - 1787
Oluf Johansen
1786 -
Henrich Johnsen
1789 - 1863
Maren Johansdatter
1790 -
Poul Jørgen Johansen
1792 -
Peder Johansen
1796 -
‎(ukendt)‎ Johansen
1799 - 1799


Noter
Dåb 11. juni 1752 Lønne sogn: Hendrich Olufsens søn i Lønnebye *Joen Hendrichsen. ‎(*Joen Henrichsen FT87 nr. 213)‎ Frembaar Adzer Graversens kone Berret ‎(Birgitte Jonsdatter den yngre)‎ paa Stak. Kresten Hendrichs ‎(Christen Hendrichs)‎ kone Maren ‎(Maren Hansdatter)‎ i Stak, Peder Christensens datter Berret Pedersdatter i Lønnebye, Christen Bork, Per Persens ‎(Peder Pedersen)‎ søn Søren Pedersen. ‎(moderen Mette Joensdatter FT87 nr. 217)‎
Kilde: ­http­://­el­-­vis­.­dk­/­onewebmedia­/­D­%­C3­%­B8bte­%­20i­%­20Henne­%­20og­%­20L­%­C3­%­B8nne­%­20sogns­%­20kirkebog­.­pdf­
Ægteskab 12. oct. 1783 blev trolovet i Lønnekirke velagte unge karl John Henrichsen af Lønnebye og pige Anne Marie Poulsdatter fra Revsgaard i Outrup sogn. Forlovere Poul Jørgensen Revsgaard og Peder Pedersen i Lønnebye.
Bryllup blev holdt i Outrup d. 6. nov. 1783. ‎(FT87 nr. 213)‎
Kilde: ­http­://­el­-­vis­.­dk­/­onewebmedia­/­Viede­%­20­%­20i­%­20Henne­%­20og­%­20L­%­C3­%­B8nne­%­20sogns­%­20kirkebog­.­pdf­
Ægteskab 12. oct. 1783 blev trolovet i Lønnekirke velagte unge karl John Henrichsen af Lønnebye og pige Anne Marie Poulsdatter fra Revsgaard i Outrup sogn. Forlovere Poul Jørgensen Revsgaard og Peder Pedersen i Lønnebye.
Bryllup blev holdt i Outrup d. 6. nov. 1783. ‎(FT87 nr. 213)‎
Kilde: ­http­://­el­-­vis­.­dk­/­onewebmedia­/­Viede­%­20­%­20i­%­20Henne­%­20og­%­20L­%­C3­%­B8nne­%­20sogns­%­20kirkebog­.­pdf­
Folketælling Samtlige personer i husstanden
ribe, Vester Horne, Lønne, Kragelund, , , 13, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
John Henriksen, 36 , Gift, mand, bonde og boelsmand,
Anne Marie Poulsdatter, 29 , Gift, hustru, ,
Maren Jonsen, 3 , Ugift, børn, ,
Ole Jonsen, 1 , Ugift, børn, ,
Oluf Pedersen, 69 , Enkemand, -, ophold,
Folketælling Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Lønne, Lønnebye, , 2, FT-1801, b2622
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
John Henriksen 53 Gift mand huusmand med jord
Anne Marie Poulsdatter 43 Gift hans kone
Ole Jonsen 15 Ugift deres børn
Henrik Jonsen 13 Ugift deres børn
Poul Jørgen Jonsen 7 Ugift deres børn
Peder Jonsen 5 Ugift deres børn
Oluf Pedersen 83 Enkemand konens morbroder opholdes af sognet, ...?? og fattig

--------------------------------------------------------------------------------
Folketælling Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Lønne, Lønnebye, , 2, FT-1801, b2622
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
John Henriksen 53 Gift mand huusmand med jord
Anne Marie Poulsdatter 43 Gift hans kone
Ole Jonsen 15 Ugift deres børn
Henrik Jonsen 13 Ugift deres børn
Poul Jørgen Jonsen 7 Ugift deres børn
Peder Jonsen 5 Ugift deres børn
Oluf Pedersen 83 Enkemand konens morbroder opholdes af sognet, ...?? og fattig

--------------------------------------------------------------------------------

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
døddød  ‎(M1394)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke  ‎(M975)‎
Type: Foto


Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.


Multimedie objekt
Joen Henrichsen dåbJoen Henrichsen dåb  ‎(M47)‎

Multimedie objekt
Vielse anden delVielse anden del  ‎(M507)‎
Anne Marie Poulsdatter

Multimedie objekt
Vielse første delVielse første del  ‎(M506)‎
Anne Marie Poulsdatter
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Hendrich Olufsen ‎(I1232)‎
Født omkring 1722
Død omkring februar 1779 ‎(Alder 57)‎ Alder: 56 år 9 måneder Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
-4 år
Mor
 
Mette Johnsdatter ‎(I1230)‎
Født omkring juni 1718
Død omkring marts 1800 ‎(Alder 81)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Kirkelig vielse: 17 oktober 1748 -- Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
6 måneder
nr.1
Søster
Maren Henriksdatter ‎(I1236)‎
Født omkring maj 1749 27 30 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.2
Joen Henrichsen ‎(I100)‎
Født omkring juni 1752 30 34 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 5 maj 1830 ‎(Alder 77)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
2 år
nr.3
Bror
Chresten Henriksen ‎(I1234)‎
Født omkring september 1754 32 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.4
Bror
Oluf Henriksen ‎(I1235)‎
Født omkring januar 1758 36 39 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
4 år
nr.5
Søster
Bodil Henriksdatter ‎(I1237)‎
Født omkring oktober 1761 39 43 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Personens familie med Anne Marie Poulsdatter
Joen Henrichsen ‎(I100)‎
Født omkring juni 1752 30 34 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 5 maj 1830 ‎(Alder 77)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
6 år
Hustru
 
Anne Marie Poulsdatter ‎(I101)‎
Født omkring 1758 33 33 Refsgård, Outrup Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 13 februar 1824 ‎(Alder 66)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Kirkelig vielse: 6 november 1783 -- Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
4 måneder
nr.1
Datter
Maren Johansdatter ‎(I1162)‎
Født omkring marts 1784 31 26 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død omkring juli 1787 ‎(Alder 3)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
2 år
nr.2
Søn
Oluf Johansen ‎(I102)‎
Født omkring august 1786 34 28 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.3
Søn
Henrich Johnsen ‎(I95)‎
Født omkring februar 1789 36 31 Kragelund, Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 28 juli 1863 ‎(Alder 74)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
2 år
nr.4
Datter
Maren Johansdatter ‎(I1163)‎
Født omkring november 1790 38 32 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
2 år
nr.5
Søn
Poul Jørgen Johansen ‎(I103)‎
Født omkring december 1792 40 34 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.6
Søn
Peder Johansen ‎(I104)‎
Født omkring april 1796 43 38 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.7
Søn
‎(ukendt)‎ Johansen ‎(I1161)‎
Født 1 september 1799 47 41 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 1 september 1799 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK