Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
20 oktober 1728 (Alder 6) København brænder. 2/5 af byen går til, deriblandt rådhuset, flere kirker og 1700 huse. Cirka 4.000 familier bliver husvilde.
4 februar 1733 (Alder 10) stavnsbåndet indføres ved forordring, binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Koret og skibet er romanske, tårnet fra senmiddelalderen og våbenhuset fra 1851. I tårnet ses murankre fra 1927 og 1797. Fra 1797 ses desuden initialerne for den da nyligt afdøde ejer af kirken, Hans Smith (”HS”), og hans hustru Karen Sophie Fogh (”KSF”). De er sandsynligvis sat op efter bestilling fra enken, som ønskede et synligt minde om sin mand.
Kirkegården er omkranset af markstensdiger, som ifølge sagnet blev til ved at en kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården og blev lagt som den første sten i diget. Kirkens vartegn i dag er de stærkt hældende piller i indgangsportalen til kirkegården.
Paul Høms farvestrålende udsmykninger
I 1952-53 blev kirken udsmykket med fresker, glasmalerier, alterbilleder og en gobelin af den bornholmske kunstner Paul Høm, som også har lavet glasmalerierne i Ribe Domkirke. Det er i høj grad Høms farverige udsmykning, der giver kirken dens særegne udtryk. Udsmykningerne har alle nytestamentlige motiver.
Glasmalerierne forestiller ’Besøgelsen’, repræsenteret ved henholdsvis Maria (østvinduet) og ærkeenglen Gabriel (vestvinduet). Freskerne forestiller Påskemorgen, Julenat og Livets port ind til Guds rige og det evige liv. På altertavlen, der oprindeligt er fra omkring 1600, er blikfanget i dag Høms billede af Nadveren og det slagtede påskelam. Det ledsages af malerier af Julius Koch fra 1752, herunder Opstandelsen i toppen af tavlen.
Helgengrav
Foruden det moderne islæt har kirken en del inventar fra middelalderen, renæssancen og barokken. Det romanske alterbord indeholder en såkaldt helgengrav. Under en rødgrå dæksten i midten af alterbordspladen findes således resterne af en lille relikvieæske i bly på 5x3 cm. Relikvieæsken er dog tom.
Anehjul
Anetræ
Efterkommergraf
Familiebogsgraf
Kompakt anetræ
Livsforløb diagram
Slægtskabsdiagram
Stamtræskort
Statistik
Timeglasvisning
Delte noter
Familieliste
Kildeliste
Multimedieliste
Opbevaringssteder
Personliste
Slægtsgrene
Stednavne
Vis dag
Generel søgning
Teknisk hjælp
Tilføj til udklipsholderen
