David Reich David Reich  ‎(I1368)‎
Navn:
David Reich

Køn: MandMand
      

Fornavn: David
Efternavn: Skolemester

Født: omkring 1620 40
Død: 1670 ‎(Alder 50)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring 1620 40
Erhverv Skolemester ‎(David Skolemester)‎
Bopæl Anne Hansdatter Svitzer - Kiøbmagergade ‎(Købmagergade 26)‎, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK


Vis detaljer Note: Købmagergade 26, i porten

Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.

''HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE''

ÆgteskabKirkelig vielse
Anne Hansdatter Svitzer - 20 januar 1646 ‎(Alder 26)‎ Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Forlover: Kongens smedemester Hans Ulriksen Svitzer  (I1387) ‎(Alder 56)‎ - [SlægtskabsdiagramÆgtemand] - [SlægtskabsdiagramHustru]
Forlover: Hans Nikkelsen Lundt  (I2821) - [SlægtskabsdiagramÆgtemand] - [SlægtskabsdiagramHustru]


Vis detaljer Note: 360

Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).

556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor ''M. Andreas den unge''. Mikkelsdag 1625 blev han Mester ‎(Oversmed)‎ med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans ''Svoger'' Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken ‎(Anne)‎ paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: ''Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om ‎(den nye)‎ intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa''; og 1640: ''Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker''. Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).

557. 1638-‎(56)‎. Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, ''Ankersmed paa Bremerholm'', som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, ''indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet'', men som vel blot var Mester-

__________

1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.

2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen ‎(Kirkebg.)‎.; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len ‎(N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341)‎.


--------------------------------------------------------------------------------
361

svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension ‎(og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.)‎. 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han ‎(1662)‎ 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).

__________

558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).

2.
Skibbygmestre.

Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges

__________

1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet ‎(døbt 1639)‎, Jørgen ‎(1640)‎ og Ulrik ‎(1642)‎. Af andet Ægteskab: Kirstine ‎(1646)‎ og Morten ‎(1647)‎. Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik ‎(Hans)‎ Drager, som 1650 af Kongen fik 60 ‎(1652: 100)‎ Dlr. aarlig til at rejse udenlands for ‎(Kbh. Dipl. I, 756)‎.

2) Kbh. Dipl. III, 196.

Holmens kirke maj 2003 - foto Jens H.S. AndersenHolmens kirke maj 2003 - foto Jens H.S. Andersen



VielseVielse


Ejendom 1661 ‎(Alder 41)‎ David Reich Scholemester, nock Møntegaarden med tilhørende hauge 1200

Ejendom 4 april 1668 ‎(Alder 48)‎ Kiøbmager quarteer.Kiøbmager gaden.Dawid Rich Scholmesters hus med hoesliggende stoer gaard och 7 waaninger och j waaning till Pilestræde 12

Billedet, som viser David skolemesters gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.Billedet, som viser David skolemesters gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.

Vis detaljer Note: Henrik Køhler, der virkede fra 1644-1662 flyttede i 1661 sin møntvirksomhed fra Københavns Slot til Købmagergade midtvejs mellem Silkegade og
Kronprinsensgade, nuværende nummer 26 i David Skolemesters gård. Ejendommen hed således, fordi det vides, at i 1660 boede skolemester David Reich
her. I den nordlige del af huset var Mønten. Ludvig Holberg boede i huset til 1728, hvor det nedbrændte.
Billedet, som viser gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.



Ejendom 4 april 1668 ‎(Alder 48)‎ Pille stræde, Kiøbmager quarteer.


Vis detaljer Note: 4 April 1668.

Grundtaxten 1668.

Kiøbenhaffns matricull eller grund- och huustaxtt paa alle huuse, grunde, hauger och eyedomme vdj Kiøbenhaffn. Effter Kongl. Maytts, naadigst befalning, den 8 februarij 1668 vdsted, aff commissarier taxerede och vnder deris hennder gifuen beschrefuen den 4 aprilis 1668.

Efftersom det allernaadigst hafuer behaged Hans Kongl. Maytt., woris allernaadigste herre och konning, at lade forfatte en ny taxering
II s.806

--------------------------------------------------------------------------------
ofuer alle huuse og gaarder inden Kiøbenhafns volde, og der ofuer Kongl. Maytts. naadigste befalling till os wnderskrefne er udgangen af dato 8 februarij nest afuigt, iblant andet meldende, at efftersom den forandring tiid effter anden siden seniste taxering paa husene her i Kiøbenhafn skeed er, i det en deell husene er nedbrut og en deell anden sted er opsat, og des aarsag endnu endelig vdkrefuer nye taxering, huorfore os wnderskrefne naadigst anbefalles os paa aastederne at begifue og alle de her inden voldene beligende gaarder, huuse og vaaninger, være sig og huad standz personer de og være kunde billigen og forsuarligen taxere, og der hos tage i acht stedernis beleigligheed til handell og vandels fortsettelse og der af foruentende næring og baades beskafenhed, huor paa siden er fult Kongl. May. befaling till præsident, borgemester og raad, at de skulle forordinere 4 mænd udj huer qvarteer till assistents udj samme taxering, effter huilchen naadigste befalling vii alle gaarders og husers beskafenhed hafuer med største fliid effterforsket for at trefe det meste os mugligt en billig taxering, der hos udj agt tagendes stedernis leyligheed, næring, brug og hantering, og er saaledis som effterfølger,


Pille stræde, Kiøbmager quarteer.
Silchehuset, de fattigis, 200 rdlr. Dr. Casper Bartholinj gaard och hoesliggende pladtz, som nu skall byggis, 1050. Mathis Melhorns hus 200. Hans Husum Skreder 200. Niels Christensens hus 150. Rodolff Larsen Schreder 112½. Jochum Luxen Drejer 150. Mathis Silm Guldsmed 175. Esias Schøtt Seyermager 200. Diderich Libendantz fegters hus 200. Hans Holstes hus med 2 waaninger i gangen 700. Daniell Pillow Dantzmesters gaard med j lejewaaning offuer porten och j i gaarden 225. Rasmus Jørgensen Høcher 200. Petter Charstensens hus med haffue 375. Povell Friberg Schreder 250. Petter Dantj sin gaard 500. Hans Westphalen Smed 200. Jochum Kurtzes hus 200. Johan Hollender Skreder 200. Rotke Snedkers med j lejewoning till Anthonj stræde paa hiørned 237½. Hans Thomesens enche 200. Elias Biners enche 200. Mag. Søfrenn Kornerup 350. Jens Jensen Brygger 400. Johan Engelbret Snedkers enches gaard med lejewaaningen 300. Welb. Jørgen Redtzes gaard 600. II s.832

Siffuert Spane maalttegiørers hus bag Gietthused 50. Kongl. Mayst. Giethus och plads 1000. Jørgen Stilches hus med hauffge 100. Claus Dinnesen Stolmager 150. Børre Ambiørnsen Skreders 2 waaninger 250. Jakob Christensen Bødkers hus 100. Povel Nielsen Bøssemager 100. Cort Pop Rotgietter 150. David Rich Skolmester 125. Iffver Boelsens hus 150. Jens Jakobsen Schreder 150. Dr. Hesses gaard med j waaning i Silchegaaden 1000.

Begivenhed København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK


Vis detaljer Note: Foruden denne var der flere private Regne- og Skriveskoler. I Midten af Aarhundredet var der den navnkundige David Reich paa Købmagergade, der endnu levede 1668 og selv ejede sin store Gaard, der har bevaret hans Navn til Nutiden som David Skolemesters Gaard ‎(nuv. Nr. 26)‎. Hos ham gik saaledes den senere Præsident Hans Nansen den yngre og blev oplært i Tydsk, Regning og Skrivning; Nansen kalder ham i sine Optegnelser ''den berømte Regnemester''. Det ses af forskellige Optegnelser, at saadanne Skrive- og Regneskoler ansaas for Finlandere end Latinskolerne, og at fornemme Borgere, selv om de lod deres Børn opdrage til Handel, dog lod dem give privat Undervisning hjemme i Latin.
Død 1670 ‎(Alder 50)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Sidst ændret 13 november 2010 - 19:24:28 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F579)
Valentin Reich
1580 - 1636
Fru ‎(Reich)‎
- 1636
David Reich
1620 - 1670

Nærmeste familie  (F578)
Anne Hansdatter Svitzer
1620 - 1706
Hans Reich
1647 - 1706
Kirstine Reich
1649 -
Kathrine Reich
1651 - 1706
Rebecka Reich
1655 - 1706
Sophia Reich
1655 - 1706
Barn af David Reich
- 1670


Noter

Note
Midten af Aarhundredet var der den navnkundige David Reich paa Købmagergade, der endnu levede 1668 og selv ejede sin store Gaard, der har bevaret hans Navn til Nutiden som David Skolemesters Gaard ‎(nuv. Nr. 26)‎. Hos ham gik saaledes den senere Præsident Hans Nansen den yngre og blev oplært i Tydsk, Regning og Skrivning; Nansen kalder ham i sine Optegnelser ''den berømte Regnemester''. Det ses af forskellige Optegnelser, at saadanne Skrive- og Regneskoler ansaas for Finlandere end Latinskolerne, og at fornemme Borgere, selv om de lod deres Børn opdrage til Handel, dog lod dem give privat Undervisning hjemme i Latin.

Note
Herefter meddeles en kort Udsigt over Magistratspersonernes Levned.



Præsidenter.

1. Hans Nansen den ældre 1660-67 1).

2. Peter Bülche ‎(1667-71)‎ blev indsat af Statholder Gabel 17. Dec. 1667. Han var født 1605 Solzwedel i Mark Brandenburg, men fulgte som Barn med sin Fader til Itzeho og siden til Lüneborg, hvor denne var Rektor. 1621 blev han Student og blev i en ung Alder Læge i Lüneborg, men drog siden til Udlandet og tog Doktorgraden i Basel 1629. Senere nedsatte han sig i Hamborg, hvor han 1632 giftede sig med en Raadmands Datter Maria Selmers. Efter hendes Død ægtede han 1634 Enken Margrete Thombs, hvis Fader var Borgmester i Wilster, til hvilken By han nu flyttede og snart opnaade et stort Ry, saa Kristian IV udnævnte ham til Livlæge, og han valgte Flensborg til Opholdssted, hvor han blev Stadslæge. 1648 var han i Kjøbenhavn, da Kristian IV døde, men han kaldtes ikke til Kongens Dødsleje. I Flensborg havde han vakt Frederik III's Yndest, og han blev nu dennes meget formaaende Livlæge. 1661 blev han Kammerraad, Medlem af Statskollegiet og Assessor i Højesteret. Efter sin anden Hustrus Død giftede han sig med Agnete Svenke, der overlevede ham. Han døde 13. Nov. 1671 og blev begravet i S. Petri Kirkes Kor. Hans Søn Titus blev Borgmester i Kjøbenhavn og en anden Søn Ditlev blev Overberghauptmand paa Kongsberg. Hans Datter Margrete var gift med Præsten Jens Trojel i Roskilde og siden med Mag. Peder Schade, Rektor i Roskilde. Hans Karakter var

__________

1) Se Kjøbenh.s Hist. og Beskr. III. 214-17.


--------------------------------------------------------------------------------
416

næppe elskværdig; han og Sønnen Titus fremkom saaledes engang med løgnagtige Beskyldninger mod Jørgen Bjelke. Anders Hjørring kalder ham ''en meget fornem og forfaren Dr. Medicinæ udi høj Æstime med berømmeligt Navn udi mange Aar udi Kongens Gaard'', men det fremgaar dog af Hjørrings Omtale, at Bülche har været opblæst af sin Værdighed, som naar han i Fattigdirektionen tiltog sig Forsædet ved Bordenden, der tidligere havde været indtaget af Biskoppen. Han fik ogsaa indført, at de Raadstuetjenere, der skulde opvarte Magistraten, skulde kaldes Herrernes Tjenere i Modsætning til Byfogdens Tjenere, der skulde hedde Bysvende, og at de fik Uniform af rødt Klæde med Stadens Vaaben paa den ene Arm og graa Hatte. Han ejede en Gaard paa Slotsholmen, der brændte 1663, og en Gaard med stor Have i Ny Kjøbenhavn med 6 Lejehuse, hvilket nu er Gadenummer 16 - 30 i Gotersgade. Uagtet denne Gaard laa i Vejen for de ny Gadeanlæg, fik han dog 1659 Tilladelse til, at Grunden maatte forblive urørt, men det ses dog, at han siden maatte afstaa en stor Del deraf til Anlæget af Gotersgade og Borgergade 1).

3. Peder Hansen Resen ‎(1672 - 88)‎, Søn af Biskop Hans Hansen Resen og Sønnesøn af Biskop Hans Povlsen Resen, er født i Kjøbenhavn 17. Juni 1625. Han blev Student fra Vor Frue Latinskole 1643 og tog theologisk Attestats 1645. Derpaa var han over 2 Aar Hører ved Vor Frue Latinskole og rejste 1647 udenlands. I 4 Aar studerede han i Leiden, drog derpaa til Paris, Spanien og Italien. Han studerede et Aar i Padua, hvor den tydske Nation af Studerende lod hans Billede stikke i Kobber, og som Universitetets Syndicus blev hans Navn indhugget i Sten og indsat i Universitetets Mur. En paatænkt Rejse til Jeru-

__________

1) Ingerslev, Danmarks Læger I 502-503. Otto Sperlings Selvbiografi ved Birket Smith ‎(Registeret)‎.


--------------------------------------------------------------------------------
417

salem blev afbrudt ved, at han blev kaldt hjem paa Grund af sin Faders Sygelighed og Død, og efter 1653 at have taget Doktorgraden i Padua, kom han et Par Maaneder efter til Kjøbenhavn. 8. Juli 1655 blev han i Vor Frue Kirke gift med Anna Heinsdatter Meyer, med hvem han levede et barnløst Ægteskab. 1657 blev han Professor i Ethik, men kort efter tillige Jurisconsultus ved Universitetet. 1. Sept. 1664 fik han kgl. Bestalling som Professor ordinarius juris og ethices og tillige som Borgmester i Kjøbenhavn, men han var allerede 22. Avgust bleven indsat i den sidste Stilling af Kristoffer Gabel. 1669 blev han tillige Assessor i Højesteret. 22. Jan. 1672 blev han udnævnt til Præsident og tredie Paaskedag 1677 lod Kongen ham før Højmesse kalde op paa Slottet, hvor han egenhændig overgav ham hans Udnævnelse til Justitsraad. 8. Jan. 1680 blev han optaget i Adelsstanden og 6. Maj 1684 blev han Etatsraad. Han døde 1. Juni 1688 af Podagra.

Peder Resen indtager en udmærket Plads blandt det 17. Aarhundredes Lærde. Som Professor var han vistnok den første, der docerede dansk Ret. Han var den første, der udgav Eddaerne, den norske Hirdskraa og den danske Vederlagsret, den sidste efter et meget gammelt nu tabt Haandskrift. Det første islandske Lexikon, forfattet af en Islænder, udgav han ogsaa ligesom flere gamle danske Love. Han forfattede Frederik den Andens Krønike, maaske nok paa Grundlag af ældre Bearbejdelser, men sikkert i mange Retninger med hans egne Tillæg og Omskrivninger. Hvad der mere end noget andet laa ham paa Sinde var dog det store Nationalværk, Atlas Daniæ, der skulde indeholde en udførlig Beskrivelse af Danmark, ledsaget af Kort og Afbildninger, og hvortil han allerede 1666 indhentede Indberetninger fra Landets Præster; senere lod han udgaa ny Opfordringer 1681 og 1686, idet Opmærksomheden fra først af udelukkende synes at have været lagt paa det


--------------------------------------------------------------------------------
418

antikvariske, medens han senere ogsaa har taget Hensyn til Oplysninger om Naturen og Landets Frembringelser. Kongen gav ham adskillige Begunstigelser, og Værket var 1685 kommet saa vidt, at der blev nedsat en Kommission til at gennemse det; dog er det tydeligt, at det Uddrag af Værket paa Latin, som han havde ladet udarbejde, led af betydelige Mangler i Henseende til Fuldstændighed. Der udkom aldrig andet end hans Beskrivelse af Samsø 1675 som en Prøve paa det hele, Aftryk af Kobbertavlerne 1677 i nogle faa Exemplarer foruden Grundtegningen af Kjøbenhavn 1674. Hans Død stansede Arbejdet, og hans Enke blev fritagen for at udgive det for den store Bekostnings Skyld. I Henseende til Redaktionen har Resen sikkert selv været meget vaklende, hvilket ses af den Maade, hvorpaa han udarbejdede Kjøbenhavns Beskrivelse; af de Levninger, der endnu er bevarede deraf i Raadstuearkivet, ses det, at disse tykke Volumina, der er fra 1681-83, ikke alene skulde give en Kjøbenhavns Beskrivelse, men tillige et Diplomatarium, der skulde oplyse alt til de mindste Enkeltheder. Om Kristianshavn Finlanddes 2 Bearbejdelser, en kortere med latinsk og dansk Text og en længere, der er forsynet ligesom Bindene om Kjøbenhavn med en Mængde vigtige Aktstykker. Det oprindelige Arbejde, der var paa Dansk, optog over 30 tykke Bind, men han indsaa, at dette vilde blive altfor bekosteligt at trykke, hvorfor han ved Hjælp af Joh. Brunsmann og flere lod gøre et eller flere Uddrag paa Latin 1684-87, af hvilke man endnu har Afskrifter. Det store udførlige Værk paa Dansk vilde have været af en umaadelig Betydning, hvis det kunde have udkommet, medens det kortere paa Latin, der vel ogsaa vilde have optaget mange store Bind, ikke havde faaet den Betydning for Folket. Værkets storartede Anlæg fremgaar ogsaa af de udførlige Indberetninger, som han ønskede af Præsterne, hvoraf enkelte er undgaaede Branden 1728. Havde vi endda


--------------------------------------------------------------------------------
419

haft dem, vilde vi ikke have maattet sørge saa meget over Bearbejdelsens Undergang, ti de indeholdt Oplysninger af mangfoldig Art, som aldrig siden har kunnet tilvejebringes. En større Patriot i literær Henseende end Resen havde Danmark ikke i Kristian V's Tid. Han anlagde ogsaa en Samling af nordiske og især danske Bøger, der aldrig har haft sin Lige, og skænkede denne til Universitetsbibliotheket, hvor den brændte med dette i det ulykkelige Aar 1728 1).

Med saadanne Arbejder for Øje skulde man synes, at Præsidenten Resen maatte have faaet liden Tid til at besørge dette Embede. Tværtimod, alt tyder paa, at han i alle Retninger havde Kommunens Tarv for Øje og ikke undslog sig for nogen af de mange Kommissioner, til hvilke han blev udnævnt. Den eneste Undtagelse var, at han 1677-81 var fritaget for at sidde i Fattigdirektionen, ligesom han 1680 blev forskaanet for Sæde i Konsistorium. Overalt, hvor vi møder Resen, viser han sig som den imødekommende og forsonlige, der giver Fornærmeren Udvej til at tage sine Ord tilbage, og naar det kommer til det yderste, gaar han i Forbøn hos Kongen. Det Forhold, hvori Magistraten i hans Tid stillede sig til Overtroen, er sikkert ogsaa for en stor Del hans Skyld, ti naar det i hans Kristianshavns Beskrivelse fortælles, at Fanden engang havde vist sig her, da er dette fremført efter Theatrum Europæum for Skæmt. En Mand som Resen fortjener en Biografi, der kan stille hans Virksomhed i et klarere Lys, end Pladsen paa dette Sted har kunnet tillade.

Da Resen blev Præsident, blev der gjort følgende Vers til hans Ære:

Strø Roser, Cynthia, bind Kranser, knyt Violer,
Stig Arctos, sæt dig højt, skin Dag som trende Soler,

__________

1) Se Birket Smith, Kjøbenhavns Universitetsbibliothek S. 45-53.


--------------------------------------------------------------------------------
420

dig lyste Helicons og Pindi Jomfruflok,
stem op din Tryllesang, til man si'r, det er nok.
Trods vrede Morta stod der i din Sejr at tage
vor bedste Raadstumand, da se, her er hans Mage,
Per Resen lovkøn Mand og Dyders Ægteven,
Thi har ham Kongen sat til Præsident igen.
Se Enke-Raadstu' op, derfor tag vel mod Manden,
din ædle Præsident, tag Borger Hat i Haanden,
tak Gud, tak Kongen for slig retvis Øvrighed,
ønsk Resen Lykke, Liv, té dig med Lydighed.
Kom, klag, hvad fattes dig, hans Døre skal staa aaben
herefter som tilforn med Ret, ja Enkens Raaben
at høre er hans Lyst, ti til den trængtes Sag
at fremme bryder han sig baade Nat og Dag,
ti bliv Philosophus, min Pen lig som i Dvale,
skriv ej om saadan en Mands Daad, lad Edda tale
og gotisk gammel Dont og dansk Antikvitet,
som sukker efter Hjælp i Tryk at blive set.
Til Lykke ædle Dyd, lid vel, din Myrtus Blade
og høje Cupris Top at grønnes ej aflade,
lev i Misundelse, til Parcæ Dag er endt,
en Kongens tro Mand og en Borger-Præsident.

4. Hans Nansen ‎(1688-1713)‎, eller, som han i sine yngre Dage kaldtes, Hans Hansen, var Søn af den berømte Borgmester og senere Præsident Hans Nansen og er født i Kjøbenhavn 13. Avgust 1635. Han gik først i en dansk Læseskole og fik dernæst privat Undervisning i Latin dels hjemme dels sammen med andre Familiers Børn; siden kom han i David Reichs Skole, hvor han undervistes i Tydsk, Skrivning og Regning. 1652 sendtes han til Danzig forat lære Bogholderi og gjorde derpaa Handelsrejser til Prøjsen, Holland og Island. 1655 blev han det isl.-færøiske Kompagnis Vinterkøbmand paa Færøerne, hvorfra han Aaret efter rejste til Amsterdam, hvor han om Vinteren 1656-57 lærte Sø-mandskab, Geometri, Astronomi og andre mathematiske Kunster. 1657 blev han af nysnævnte Kompagni antaget som Købmand paa Vestmanø ved Island, men da han Aaret efter var i Glückstad og Hamborg, blev han paa Grund af


--------------------------------------------------------------------------------
421

Svenskernes Belejring udelukket fra Kjøbenhavn og fór i de følgende Aar mellem Island, Hamborg og Glückstad, først paa egne og Medrederes Vegne, og siden for det ny islandske Kompagni, hvori hans Fader var en af Hoveddeltagerne. 1670 blev han Assessor i Kommercekollegiet og 1671 i Admiralitetskollegiet, 1679 Kommerceraad, 1685 Justitsraad, 1688 Etatsraad og 1693 virkelig Etatsraad. Da Resen var død, kom en Dag i Juni 1688 Gehejmeraad Vibe til ham og berettede, at det var Kongens Vilje, at han skulde være hans Efterfølger som Præsident, men han undskyldte sig med, at det var en meget besværlig Bestilling, især paa den Tid, da Byen var i stor Gæld, Raadhuset og andre Ejendomme var meget brøstfældige og Byens Indkomster kunde ikke forslaa til dens aarlige Udgifter. Men Vibe gav ham Udsigt til, at Indtægterne kunde forøges, saa der efterhaanden kunde afbetales paa Gælden, og lovede ham al mulig Understøttelse, og efter 14 Dages Betænkning indvilligede Nansen, hvorpaa han fik Kongens Bestalling 7. Juli 1688. Han blev da indledet paa Raadhuset 7. Avgust, i det de to ældste Raadmænd tog imod ham ude paa Torvet ved Trappen og de to ældste Borgmestere inde i Raadhuset nedenfor den Trappe, som gik op til Raadstuen.

Kort efter blev der ogsaa nedsat en Kommission til Forøgelse af Stadens Indtægter, af hvilken han blev Medlem, og det lykkedes ogsaa at bringe Ligevægt i Regnskabet. Iøvrigt blev han Medlem af en stor Mængde Kommissioner, for Vandvæsen, Havnevæsen, Indkvartering, Gaderne og mange flere. Ved Siden af at være Præsident vedblev han at drive Handel, men han led mange Uheld, saa han 27. Okt. 1703 fik 4 Aars Moratorium til at være fri for sine Kreditorers Tiltale. Det hedder i den kgl. Bevilling, at han i nogle Aar havde lidt adskillige store Skader til Søs saavel af engelske og hollandske Kommisfarere som ved den islandske Handel i Henseende til Fiskeriets


--------------------------------------------------------------------------------
422

Slethed, han havde lidt Ildebrand tre Gange, og den mellemste fortærede hele Huset med hans Indbo, saa han med Hustru og Børn næsten maatte gaa nøgne derfra, ligesom han havde tabt meget ved sine Venner, saa hans Tab løb op til henved 100,000 Rdl.

Han ejede en Gaard paa Slotspladsen, der brændte 1679 ‎(se foran S. 387)‎, senere ejede han den nuværende Postgaard paa Købmagergade og Nr. 52-56 i Overgaden over Vandet. Han døde 9. Juli 1713 og er begravet i Helligaands Kirke. Hans Hustru Elisabeth, der var Datter af Borgmester Peder Pedersen og hvem han havde ægtet 15. Feb. 1665, døde 23. Feb. 1694. Af hans Børn blev Sønnen Hans Nansen Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, Mikkel Landsdommer paa Bornholm, hvis Efterkommere endnu lever i Norge, af Døtrene blev Margrete gift med Assessor Kristian Mule og Sofie med Borgmester Dverig Friis og siden med Præsident Joh. Schrader 1).
Bopæl Købmagergade 26, i porten

Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.

''HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE''
Bopæl Købmagergade 26, i porten

Tavle for Ludvig Holberg, 1684-1754, der boede på stedet fra ca. 1720 til 1728 og hvor han derfor skrev de fleste af sine komedier og Peder Paars. - Afsløret 3.12.1940. - Skænket af Peter Schannong.

''HER PAA SALEN HUS SUKKERBAGEREN / NÆST OP TIL DAVID SKOLEMESTERS GAARD / BOEDE / LUDVIG HOLBERG / FRA o. 1720 TIL BYENS BRAND 1728 / HER DIGTEDE HAN PEDER PAARS / OG KOMEDIERNE''
Ægteskab 360

Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).

556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor ''M. Andreas den unge''. Mikkelsdag 1625 blev han Mester ‎(Oversmed)‎ med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans ''Svoger'' Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken ‎(Anne)‎ paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: ''Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om ‎(den nye)‎ intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa''; og 1640: ''Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker''. Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).

557. 1638-‎(56)‎. Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, ''Ankersmed paa Bremerholm'', som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, ''indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet'', men som vel blot var Mester-

__________

1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.

2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen ‎(Kirkebg.)‎.; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len ‎(N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341)‎.


--------------------------------------------------------------------------------
361

svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension ‎(og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.)‎. 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han ‎(1662)‎ 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).

__________

558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).

2.
Skibbygmestre.

Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges

__________

1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet ‎(døbt 1639)‎, Jørgen ‎(1640)‎ og Ulrik ‎(1642)‎. Af andet Ægteskab: Kirstine ‎(1646)‎ og Morten ‎(1647)‎. Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik ‎(Hans)‎ Drager, som 1650 af Kongen fik 60 ‎(1652: 100)‎ Dlr. aarlig til at rejse udenlands for ‎(Kbh. Dipl. I, 756)‎.

2) Kbh. Dipl. III, 196.
Ægteskab 360

Halvdelen af Husbondens Genant. A. B. ejede en Gaard paa Nørregade og en Have uden Nørreport og indkom 1594 i Danske Kompagni 1).

556. 1625-37. Anders Andersen Bentsvinger var før Faderens Død Mestersvend i Smedjen og kaldes derfor ''M. Andreas den unge''. Mikkelsdag 1625 blev han Mester ‎(Oversmed)‎ med 200 Dlr. Løn og 40 Dlr. til Husleje, foruden Klæde og Genant, og døde 29. Sept. 1637; Lønnen udbetaltes til hans ''Svoger'' Hans Ribolt, gift med Datteren Susanne; og 1639 bevilgedes det Efterleversken ‎(Anne)‎ paa de sædvanlige Betingelser at være fri for al borgerlig Tynge. Jan. 1638 skrev Kongen: ''Den store Smedje paa Bremerholm staar uden Mester. Om ‎(den nye)‎ intet kan gøre Klejnsmedearbejde, som den forrige kunde, da ligger der ingen Magt paa''; og 1640: ''Mig er mere tjent med en god Smed end med en god Perlestikker''. Hermed synes Kongen at ville karakterisere A. A. B. Denne havde 1634 faaet en egenhændig Skrivelse fra Kongen om et Smedearbejde paa Københavns Slot; han opbevarede ogsaa Hovednøglerne til de forskællige Slotte og offentlige Bygninger. - A. A. B. ejede en Gaard paa Østergade foruden flere Grunde i Byen og var fra 1613 Broder i Danske Kompagni; 1629 begærede han en øde Plads og et Hus, kaldet Skovsrød, i Kronborg Len; den bevilgedes ham uden al Afgift, og n. A. tillodes det ham der at opsætte en Vandmølle 2).

557. 1638-‎(56)‎. Hans Ulriksen Svitser. Da Embedet ved A. A. Bentsvingers Død var blevet ledigt, ønskede Kongen sig en Ankersmed fra Danzig. Det blev maaske den Klavs Evertsen, ''Ankersmed paa Bremerholm'', som i 1640 fik 20 Dlr. bevilget til Underhold, ''indtil saa længe med hannem om en vis Løn blev akkorderet'', men som vel blot var Mester-

__________

1) Sj. Reg. 13, 230. 14, 115. 228. 348. 18, 21. Klæd. 1607. 10. 21-25. Kbh. Dipl. I, 506. 623. VI, 50. 166. 199. 201. IV, 706. Sj. Tegn. XXII, 370. XXIII, 93. 213. Smede B. 1619. Breve I, 191. 389.

2) Klæd. 1623-37. Sj. Reg. 18, 94. 388. 456. Sj. Tegn. XXIV, 231. Kbh. Dipl. I, 756. III, 207. 264. 396. VI, 54. 167. Breve IV, 80. 89. 171 303. III, 273. 302. A. A. B. havde følgende Børn til Daab: Andres 1618; Dorete 1619; Margrete 1622; Kirsten 1625; Sylvester 1627; Karen 1633. Hans Pædagogus var Mads Hansen; hans Skriver Jens Madsen ‎(Kirkebg.)‎.; hans Broder Kristoffer Nielsen, Foged over Nordmøre Len ‎(N. Rigsr. VI, 580. VIII, 341)‎.


--------------------------------------------------------------------------------
361

svend; thi Maj 1639 fik Mester H. U. Udnævnelse som Smed udi den store Smedje fra 19. Apr. 1638 at regne. Han var Borger i København, havde 1626 leveret Jærnarbejde ved Børsens Opførelse og maaske nogen Tid før 1638 været ansat ved Smedjen. Som Mester fik han nu Løn o. s. v. som Forgængeren; 1649, 30. Jan. forhøjedes Pengelønnen til 340 Dlr., og 1652, 8. Apr. og 1653, 8. Sept. tilstedes der H. U. S. for sin lange Tjeneste paa Livstid den saaledes forhøjede Pension ‎(og tillige Genanten, der beregnedes til 138 Dlr.)‎. 1654 og 1655 konfirmeredes to med Smed H. U. S. sluttede Akkorder; for Tidsrummet fra Paaske 1651 til Mikkelsdag 1656 havde han ‎(1662)‎ 1747 Dlr. til gode. 1646 gik han i Rette med Holmens forrige Skriver. H. U. S. ejede flere Gaarde i København og var gift med en Kirsten og med Mette Nielsdatter 1).

__________

558. 1639. Gudmund Olsen fik 1. Jun. 1639 Skorstensfejer-Bestilling paa Holmen, Provianthuset, det store Bryggers o. fl. Steder mod aarlig Løn af 100 Dlr. og 8 Alen Klæde og 8 Alen Sejldug til en Underklædning at feje Skorstenene i. Disse skulde han til bestemte Tider holde rene, saafremt han ikke vilde straffes som vedbør 2).

2.
Skibbygmestre.

Værfter, hvor kongelige Skibe byggedes, fandtes paa flere Steder i Rigerne i vort Tidsrum. Saaledes for Norges

__________

1) Bestl. Prot. III, 275. 277. 278. 279. 285. 286. Afregn H, 56. Sj. Reg. 20, 99. Breve IV, 171. 303. V, 372. Sj. Tegn. XXIX, 89. Levnetsløb 527. Kbh. Dipl. I, 728. 754. II, 807. 830. VI, 306. III, 307. 344. 500. Lassen, Børsen 28. Af førstnævnte Ægteskab kændes Børnene Lisebet ‎(døbt 1639)‎, Jørgen ‎(1640)‎ og Ulrik ‎(1642)‎. Af andet Ægteskab: Kirstine ‎(1646)‎ og Morten ‎(1647)‎. Endvidere Datteren Anne, som 1646 blev gift med Skoleholder David Reich, og Henrik ‎(Hans)‎ Drager, som 1650 af Kongen fik 60 ‎(1652: 100)‎ Dlr. aarlig til at rejse udenlands for ‎(Kbh. Dipl. I, 756)‎.

2) Kbh. Dipl. III, 196.
Ejendom 4 April 1668.

Grundtaxten 1668.

Kiøbenhaffns matricull eller grund- och huustaxtt paa alle huuse, grunde, hauger och eyedomme vdj Kiøbenhaffn. Effter Kongl. Maytts, naadigst befalning, den 8 februarij 1668 vdsted, aff commissarier taxerede och vnder deris hennder gifuen beschrefuen den 4 aprilis 1668.

Efftersom det allernaadigst hafuer behaged Hans Kongl. Maytt., woris allernaadigste herre och konning, at lade forfatte en ny taxering
II s.806

--------------------------------------------------------------------------------
ofuer alle huuse og gaarder inden Kiøbenhafns volde, og der ofuer Kongl. Maytts. naadigste befalling till os wnderskrefne er udgangen af dato 8 februarij nest afuigt, iblant andet meldende, at efftersom den forandring tiid effter anden siden seniste taxering paa husene her i Kiøbenhafn skeed er, i det en deell husene er nedbrut og en deell anden sted er opsat, og des aarsag endnu endelig vdkrefuer nye taxering, huorfore os wnderskrefne naadigst anbefalles os paa aastederne at begifue og alle de her inden voldene beligende gaarder, huuse og vaaninger, være sig og huad standz personer de og være kunde billigen og forsuarligen taxere, og der hos tage i acht stedernis beleigligheed til handell og vandels fortsettelse og der af foruentende næring og baades beskafenhed, huor paa siden er fult Kongl. May. befaling till præsident, borgemester og raad, at de skulle forordinere 4 mænd udj huer qvarteer till assistents udj samme taxering, effter huilchen naadigste befalling vii alle gaarders og husers beskafenhed hafuer med største fliid effterforsket for at trefe det meste os mugligt en billig taxering, der hos udj agt tagendes stedernis leyligheed, næring, brug og hantering, og er saaledis som effterfølger,


Pille stræde, Kiøbmager quarteer.
Silchehuset, de fattigis, 200 rdlr. Dr. Casper Bartholinj gaard och hoesliggende pladtz, som nu skall byggis, 1050. Mathis Melhorns hus 200. Hans Husum Skreder 200. Niels Christensens hus 150. Rodolff Larsen Schreder 112½. Jochum Luxen Drejer 150. Mathis Silm Guldsmed 175. Esias Schøtt Seyermager 200. Diderich Libendantz fegters hus 200. Hans Holstes hus med 2 waaninger i gangen 700. Daniell Pillow Dantzmesters gaard med j lejewaaning offuer porten och j i gaarden 225. Rasmus Jørgensen Høcher 200. Petter Charstensens hus med haffue 375. Povell Friberg Schreder 250. Petter Dantj sin gaard 500. Hans Westphalen Smed 200. Jochum Kurtzes hus 200. Johan Hollender Skreder 200. Rotke Snedkers med j lejewoning till Anthonj stræde paa hiørned 237½. Hans Thomesens enche 200. Elias Biners enche 200. Mag. Søfrenn Kornerup 350. Jens Jensen Brygger 400. Johan Engelbret Snedkers enches gaard med lejewaaningen 300. Welb. Jørgen Redtzes gaard 600. II s.832

Siffuert Spane maalttegiørers hus bag Gietthused 50. Kongl. Mayst. Giethus och plads 1000. Jørgen Stilches hus med hauffge 100. Claus Dinnesen Stolmager 150. Børre Ambiørnsen Skreders 2 waaninger 250. Jakob Christensen Bødkers hus 100. Povel Nielsen Bøssemager 100. Cort Pop Rotgietter 150. David Rich Skolmester 125. Iffver Boelsens hus 150. Jens Jakobsen Schreder 150. Dr. Hesses gaard med j waaning i Silchegaaden 1000.
København, Foruden denne var der flere private Regne- og Skriveskoler. I Midten af Aarhundredet var der den navnkundige David Reich paa Købmagergade, der endnu levede 1668 og selv ejede sin store Gaard, der har bevaret hans Navn til Nutiden som David Skolemesters Gaard ‎(nuv. Nr. 26)‎. Hos ham gik saaledes den senere Præsident Hans Nansen den yngre og blev oplært i Tydsk, Regning og Skrivning; Nansen kalder ham i sine Optegnelser ''den berømte Regnemester''. Det ses af forskellige Optegnelser, at saadanne Skrive- og Regneskoler ansaas for Finlandere end Latinskolerne, og at fornemme Borgere, selv om de lod deres Børn opdrage til Handel, dog lod dem give privat Undervisning hjemme i Latin.
kilde ­http­://­www­.­eremit­.­dk­/­ebog­/­khb­/­5­/­khb5_4­-­2­.­html­

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Byens skole afsnit om: David ReichByens skole afsnit om: David Reich  ‎(M490)‎

Multimedie objekt
media/Kjoebenhavn paa Holbergs Tid David skolemester.pdfmedia/Kjoebenhavn paa Holbergs Tid David skolemester.pdf  ‎(M400)‎

Multimedie objekt
media/David Skolemesters gaard.pdfmedia/David Skolemesters gaard.pdf  ‎(M399)‎

Multimedie objekt
Billedet, som viser David skolemesters gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.Billedet, som viser David skolemesters gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.  ‎(M398)‎

Vis detaljer Note: Henrik Køhler, der virkede fra 1644-1662 flyttede i 1661 sin møntvirksomhed fra Københavns Slot til Købmagergade midtvejs mellem Silkegade og
Kronprinsensgade, nuværende nummer 26 i David Skolemesters gård. Ejendommen hed således, fordi det vides, at i 1660 boede skolemester David Reich
her. I den nordlige del af huset var Mønten. Ludvig Holberg boede i huset til 1728, hvor det nedbrændte.
Billedet, som viser gården som set i en retning svarende som fra Rundetårn, er gengivet efter Peder Hansøn Resens stik fra 1674.


Multimedie objekt
VielseVielse  ‎(M552)‎
Anne Hansdatter Svitzer

Multimedie objekt
Holmens kirke maj 2003 - foto Jens H.S. AndersenHolmens kirke maj 2003 - foto Jens H.S. Andersen  ‎(M891)‎
Anne Hansdatter Svitzer
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Valentin Reich ‎(I1370)‎
Født omkring 1580
Død 1636 ‎(Alder 56)‎ Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
Mor
Fru ‎(Reich)‎ ‎(I1371)‎
Død 1636
nr.1
David Reich ‎(I1368)‎
Født omkring 1620 40
Død 1670 ‎(Alder 50)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Personens familie med Anne Hansdatter Svitzer
David Reich ‎(I1368)‎
Født omkring 1620 40
Død 1670 ‎(Alder 50)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Hustru
Anne Hansdatter Svitzer ‎(I1369)‎
Født mellem 1620 og 1630 30 Holmens Sogn, , Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Død 2 august 1706 ‎(Alder 86)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Kirkelig vielse: 20 januar 1646 -- Holmen Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
11 måneder
nr.1
Søn
Hans Reich ‎(I1390)‎
Født 1647 27 27 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Død før 1706 ‎(Alder 59)‎
2 år
nr.2
Datter
Kirstine Reich ‎(I1405)‎
Født 1649 29 29 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
2 år
nr.3
Datter
Kathrine Reich ‎(I1407)‎
Født 1651 31 31 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Død efter 1706 ‎(Alder 55)‎
4 år
nr.4
Datter
Rebecka Reich ‎(I1367)‎
Født 1655 35 35
Død 1706 ‎(Alder 51)‎
nr.5
Datter
Sophia Reich ‎(I1399)‎
Født 1655 35 35
Død før 1706 ‎(Alder 51)‎
nr.6
Barn
Barn af David Reich ‎(I2129)‎
Død 1670 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK