ringkoebing, Hind, Nysogn, Nysogn, Hind Herred, , Nyminde By, et Hus, 4, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Laurids Jensen, 76 , Enke‎(mand)‎, , Aftægtsmand,
Hans Christian Lauridsen, 33 , Gift, , Fisker,
Christiane Nielsdatter, 36 , Gift, , hans Kone,
Laurids Frederik Hansen, 8 , Ugift, , deres Barn,
Niels Peter Hansen, 7 , Ugift, , deres Barn,
Marie Dorthea Hansdatter, 3 , Ugift, , deres Barn,
Christiane Andersdatter, 29 , Ugift, , Tjenestepige,
Jens Christian Tarbensen, 16 , Ugift, , Skolelærer,

ringkoebing, Hind, Nysogn, Nyminde Bye, , Et Hus, , FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Niels Christensen, 45 , Gift, , Roerskarl ved Nørpampsis,
Bodil Maria Christensdatter, 33 , Gift, , Hans Kone,
Ane Johanne Nielsdatter, 11 , Ugift, , Deres Barn,
Christen Nielsen, 8 , Ugift, , Deres Barn,
Christine Maria Nielsdatter, 7 , Ugift, , Deres Barn,
Christiane Nielsdatter, 4 , Ugift, , Deres Barn,
Sørine Nielsdatter, 1 , Ugift, , Deres Barn,
Ane Mortensdatter, 24 , Ugift, , Tjenestepige,
Søren Mathiasen, 44 , Gift, , Lever af sit Jordlod,
Ane Johanne Andersdatter, 44 , Gift, , Hans Kone,
Kirsten Marie Sørensdatter, 20 , Ugift, , Deres Barn,
Anders Heide Sørensen, 18 , Ugift, , Deres Barn,
Ane Maria Sørensdatter, 15 , Ugift, , Deres Barn,
Maren Christensdatter, 8 , Ugift, , Pleiebarn,
Jens Christian Tarbensen, 23 , Ugift, , Inderste og Krogmager,

Hans Christian Larsen, 39 , Gift, , Lever af Fiskeri,
Christiane Nielsdatter, 42 , Gift, , Hans Kone,
Lars Frederik Hansen, 15 , Ugift, , Deres Barn,
Niels Peder Hansen, 14 , Ugift, , Deres Barn,
Maria Dorthea Hansdatter, 10 , Ugift, , Deres Barn,
Jens Andreas Hansen, 7 , Ugift, , Deres Barn,
Jensine Hansdatter, 4 , Ugift, , Deres Barn,
Ane Metthea Hansdatter, 1 , Ugift, , Deres Barn,
Anders Simonsen, 24 , Ugift, , Tjenestekarl,
Sidsel Christiansdatter, 25 , Ugift, , Tjenestepige,

Tomas Christoffersen, 51 , Gift, , Lever af Fiskeri,
Sidsel Larsdatter, 50 , Gift, , Hans Kone,
Mariane Tomasdatter, 17 , Ugift, , Deres Datter,
Niels Hansen, 48 , Gift, , Lever af Fiskeri,
Ane Johanne Christensdatter, 38 , Gift, , Hans Kone,
Hans Christian Nielsen, 15 , Ugift, , Deres Barn,
Klaus Nielsen, 8 , Ugift, , Deres Barn,
Iver A.Heide, 48 , Gift, , Toldbetjent og Ejer af Bjerregaard,
Rebekka Kirstine Heide, 40 , Gift, , Hans Kone,
Søren Christian Heide, 20 , Ugift, , Deres Barn,
Hansmine Heide, 17 , Ugift, , Deres Barn,
Dorthea Jepsine Heide, 15 , Ugift, , Deres Barn,
Elisabeth Heide, 13 , Ugift, , Deres Barn,
Otto Heide, 10 , Ugift, , Deres Barn,
Jens Andreas Heide, 7 , Ugift, , Deres Barn,
Magdalene Kirstine Heide, 3 , Ugift, , Deres Barn,
Anders Jensen, 65 , Enke, , Almisselem,
Peder Christian Pedersen, 19 , Ugift, , Byens Skolelærer,

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Nørre Horne, Sønder Bork, Skrumsager, et Huus, 56, FT-1850, D2823
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Svenning Pedersen 41 Gift Dagleier Sønder Bork
Marie Jensdatter 39 Gift hans Kone S‎[ønder]‎ B‎[ork]‎
Jensine Svenningsd‎[atter]‎ 10 Ugift deres Datter S‎[ønder]‎ B‎[ork]‎
Laurids Frederik Hansen 25 Gift Fisker Hauervig, Ringk‎[øbing]‎ Amt
Ane Marie Jensd‎[atter]‎ 25 Gift hans Kone S‎[ønder]‎ B‎[ork]‎
Christiane Lauridsen 1 Ugift deres Barn S‎[ønder]‎ B‎[ork]‎

--------------------------------------------------------------------------------

ringkoebing, Hind, Nysogn, Bjerregaard, , Et Hus, 292, FT-1855
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Laust Frederik Hansen, 30 , Gift, Husfader og Matros, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Ane Marie Jensen, 30 , Gift, Hans Kone, Væverske, , Sønder Bork, Ringkøbing Amt
Kristiane Lauritsen, 6 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Hans Christian Lauritsen, 4 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Jens Hansen Lauritsen, 2 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt

Samtlige personer i husstanden

Ringkøbing, Hind, Nysogn, Bjerregaard bye, Et huus, 35, FT-1860, D2477
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Laust Frederik Hansen 35 Gift Huusfader og baadfører Her i Sognet
Ane Marie Jensen 34 Gift Hans kone S. Bork, Ringk. Amt
Christiane Lauritsen 11 Ugift Deres børn Her i Sognet
Hans Christian Lauritsen 9 Ugift Deres børn Her i Sognet
Jens Hansen Lauritsen 7 Ugift Deres børn Her i Sognet
Niels Laurits Lauritsen Ugift Deres børn Her i Sognet
Margrethe Lauritsen 3 Ugift Deres børn Her i Sognet
Magdalene Lauritsen 1 Ugift Deres børn Her i Sognet

--------------------------------------------------------------------------------

ringkoebing, Hind, Nysogn, Bjerregaard, , Et Hus, 12 F1, FT-1870
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Laurids Frederik Hansen, 44 , Gift, Husfader, Indenlands Søfart, Nysogn, Ringkøbing Amt
Ane Marie Jensen, 44 , Gift, Husmoder, , Sønder Bork Sogn, Ribe amt
Hans Christian Lauridsen, 18 , Ugift, Søn, Søfart, Nysogn, Ringkøbing Amt
Niels Laurids Lauridsen, 14 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Margrethe Lauridsen, 12 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Magdalene Lauridsen, 10 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Christian Lauridsen, 8 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Karen Lauridsen, 5 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Klausine Lauridsen, 4 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Hans Thinnesen Lauridsen, 1 , Ugift, Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt

------------------------------------- Side: 119 -------------------------------------
VI. Skibsfarten paa Nymindegab.
Nymindegab havde i det nittende Aarhundrede stor
Betydning for Befolkningen, som boede i Sydvestjylland.
Her forsøges at yde et Bidrag til Skibsfartens Historie indtil
Aar 1875, da Besejlingsforholdene blev meget vanskelige,
og da den vestjyske Bane aabnedes.
Gennem den aabne Port i Vest stod Egnens Befolkning i
Forbindelse med Havet og dets Rigdomme, og Fiskeri og
Skibsfart var af stor økonomisk Be tydning. Forbindelsen
med Udlændinge, især med Nordmænd, Englændere,
Hollændere og Tyskere satte sit Præg paa hele Egnens
Befolkning, udvidede Synskredsen, øgede Vovemodet og
skærpede Forstanden.
Det var med Søfolkene som med Fiskerne. De udgjorde
ikke en Stand for sig, men de var en betydelig Del af
Egnens Befolkning, af Gaardmænd og Husmænd. Manden
for til Søs om Sommeren, men tilbragte Vinteren hjemme,
og Hustruen passede Landbruget ved Hjælp af Børn og
gamle Forældre. Naboer, som ikke sejlede, ydede Tjenester,
som blev betalt, naar Manden kom hjem.
Det var vel ikke store Rigdomme, Søfolkene bragte
hjem; men som Regel var Føden og Klædedragten

------------------------------------- Side: 120 -------------------------------------
bedre i de Hjem, hvor Manden for til Søs, og tit var der
ogsaa større Hygge. Foruden et Billede af Skibet, han sejlede
med, saas der tit hollandske Fliser paa Væggene, og der var
Hjemmet altid velforsynet med Porcellæn, Kopper,
Tallerkener og Skaale. Store Porcellænshunde med
Guldkæde om Halsen holdt Vagt paa Skabe og Dragkister og
havde en symbolsk Betydning. I Vestjylland findes endnu
flere af de smukke og gode hollandske Stueure, som tillige
kan vise Dato og Maanens Kvaterskiften. De havde tunge
Messinglodder, der hang i Kæder af Messing, og paa
Skiverne saa man enten bibelske Billeder eller hollandske
Landskaber. Fra Middelhavslandene saas Modeller af Kirker
og Slotte med Taarne og Tinder. De Søfolk, som havde
været paa Island og Grønland og i fremmede Verdensdele,
havde tit hjembragt Prøver af Folkenes Vaaben og
Klædedragt m. m. Franske Sjaler, Silke og Bomuldstøj var
ikke sjældne Varer i velstaaende Sømandshjem og hos rige
Bønder i Vestjylland. Man havde sendt Bud med en Skipper
eller en anden Sømand om det, man ønskede eller trængte til,
og Søfolkene tog det gerne med hjem. De havde en
rummelig Skibskiste, og nogle mente, at den havde dobbelt
Bund.
De mange hjembragte Varer gav Stof til Samtaler.
Børnene og de unge spurgte og fik Svar, og
Forestillingsevnen udvikledes. Drengene øvede sig i
Smaabaade. De lærte Sømandssproget og lærte at sejle.
Mange blev hjemme og drev Fjord- og Havfiskeri, men
ogsaa mange fulgte Udlængselen og tog til Søs. En
Skibsdreng blev snart Letmatros, siden Matros og derefter
Bedstemand. Nogle tog Styrmandseksamen, og den
Styrmand, som havde foretaget de

------------------------------------- Side: 121 -------------------------------------
lovbefalede længere Rejser, kunde blive Kaptajn. De
Skibskaptajner, som havde deres Hjem i Vestjylland, blev
dog altid kaldt Skippere.
Skibsfarten paa Nymindegab var jævnt tiltagende i
første Halvdel af forrige Aarhundrede, og i Aarene 1860-
70 var den meget betydelig. Ringkøbing-Konsulerne A. C.
Husted og Chr. Husted, der var Fættere og udnævntes til
Riddere, drev hver en stor Købmandsforretning og ejede
flere Skibe. Ogsaa Købmændene Bollerup, Bork, Harpøth,
Rosenvinge og Jacob Rindom var betydelige.
Udførselsvarerne var især saltet Flæsk til Hamborg og
Uld til Amsterdam. Ogsaa Korn, Smør og Æg, Huder og
Skind, saltet og tørret Fisk udførtes. Der indførtes de
almindelige Kolonial- og Manufakturvarer. Skønt Folk mest
levede af Fisk og af Jordens Frembringelser og klædte sig i
hjemmelavede Klæder, havde Ringkøbing dog en betydelig
Indførsel af udenlandske Varer og Produkter. Størst
Betydning havde maaske nok Indførsel af Tømmer fra
Norge og af Jern og Kul fra England. Af Tovværk og Sejl
fik vi meget fra Norge.
Skibene, som sejlede paa Nymindegab og Ringkøbing,
kom til at udgøre en køn lille Handelsflaade. De var alle
smaa, mest 10 a 15 Læster. De fleste var fladbundede
Galeaser med to Master. Enkelte var bygget i Egnen og
nogle paa Fanø, men de fleste var bygget ved Elben og især
i Blankenese.
I Ringkøbing Fjord var Vandet dybt, men Skip perne
maatte kende Grundene ved Stavning, ved Havrvig og
Tipperne og vide at undgaa dem. Ved Pampas, Strømløbet
mellem Klitten og Bjaalund, ca. 1 Mil fra selve Udløbet, var
der saa grundt Vand, at Skibene tit ikke

------------------------------------- Side: 122 -------------------------------------
kunde sejle. I selve Udløbet var der ogsaa store Vanskeligheder
at overvinde, men Gabet, Strømløbet mellem
Pampos og Udløbet, var en ypperlig Havn, dannet af
Naturen.
Ved Aar 1860 havde Konsul A. C. Husted følgende
Skibe i Part: ''Nymindegab'' og ''Ringkøbing,'' begge
Galeaser, bygget ved Elben, samt Skibet ''Hans & Edvard,''
en hollandsk Tjalk, der var strandet paa Klitten, hvor
Konsulen købte Skibet og fik det sat ud. Chr. Husted fik Part
i Skibet, og da A. C. Husted havde en Søn, som hed Hans,
og Chr. Husted havde en Søn, som hed Edvard, blev Skibet
kaldt ''Hans & Edvard.''
Ved samme Tid havde Chr. Husted følgende Skibe:
''Pestina Lente'' og ''Aurora,'' købt i Tyskland, samt
''Margrethe Mathilde.''
Nogle flere Skibe sejlede paa Nymindegab og
Ringkøbing og ejedes af forskellige. Af norske Slupper kom
der mange med Tømmer. De var gode Sejlere, men for
dybtgaaende til at flyde over Grundene ved Pampos. En
Bredning i Strømløbet kaldtes ''æ Nordmandskrog, '' og der
laa ''æ Nordmænd.''
De fleste Skippere havde taget Styrmandseksamen i
Flensborg. De, som ikke havde taget Styrmandseksamen,
blev kaldt Sætteskippere, og de maatte kun sejle i
Parvandene her hjemme samt til Norge og til Hamborg og
Altona. Skippere, som antoges til at sejle med Skibe, som
var hjemmehørende i Ringkøbing, maatte erhverve sig
Borgerskab i Byen og aflægge Ed paa Raadhuset.
Tit var der saa grundt Vand ved Pampos, at in gen af
Handelsskibene kunde flyde over og sejle op til Ringkøbing,
og mange, som de norske Slupper,

------------------------------------- Side: 123 -------------------------------------
prøvede slet ikke derpaa. Lægterne eller Letterfartøjerne og
det Mandskab, som betjente dem, var et meget vigtigt Led i
Skibsfarten påa Nymindegab og Ringkøbing. Det var smaa
fladbundede Skuder med en Mast, og de førte Storsejl, Fok
og Klyver. De lignede de saakaldte Havskibe, som Fiskerne
benyttede, men de var noget større og forsynede med Dæk. I
Bagstavnen var en lille Kahyt med Kabys. Lægterne havde
hjemme paa Klitten, i Ringkøbing, i Lønborg og i Sdr. Bork.
De betjentes mest af 2 Mænd, Folk, som havde faret til Søs,
eller som havde fisket i Fjorden eller paa Havet.
De kaldtes Lægtere, fordi de ''lettede'' Skibene, d. v. s.
de indtog en Del af Ladningen og sejlede dermed op forbi
Grundene. Naar saa Skibene naaede op, hvor der var dybt
Vand, flyttedes Varerne tilbage paa dem. Tit sejlede
Lægterne dog hele Skibsladniriger fra Gabet til Ringkøbing
og fra Ringkøbing til Gabet. De Skibe, som sejlede op til
Ringkøbing, fulgtes til Udløbet og tit udenfor samme af
Lægtere, som sejlede med en Del af Ladningen.
Blandt kendte Førere af Lægtere kan nævnes:
Hans Lønne, Pramskipper og Husmand, Sdr. Bork.
Laust Frederik Hansen, Husmand, Bjerregaard.
Peder Lodberg, Husmand, Bjerregaard.
David Russer, Fisker i Ringkøbing.
Jens Tarbensen, Gaardmand i Vostrup.
Jens Christen Nielsen, Husmand og Fisker, Sdr.
Bork Mærsk.
Sidstnævnte blev almindelig kaldet ''æ gammel Op
stikker. '' Han var Fører af en stor Lægter, som hed ''De
elleve Søskende.''
Hans Lønne var en af de betydeligste Førere for

------------------------------------- Side: 124 -------------------------------------
Lægterne, og han indtog tillige en meget vigtig Stilling ved
Skibsfarten paa Nymindegab og Ringkøbing. Foruden at
betjene Skibene med sin Lægter, havde han tillige den
Opgave at uddybe Sejlløbet, hvor det var vanskeligt at sejle.
Han havde en stor, fladbundet Mudderpram med tilhørende
Skovle, hvormed han kunde skrabe Sand og Dynd op af
Strandløbet og saaledes uddybe det. Skovlene blev trukket
af et Gangspil paa Mudderprammen. Det opskrabede Sand
og Dynd blev sejlet bort i smaa, fladbundede Pramme og
losset ved den østre Side af Strømløbet mellem Klitten og
Bjaalund. Havnekassen i Ringkøbing afholdt Udgifterne ved
Uddybningen af Løbet.
Hans Lønnes Uddybningsarbejde begyndte i Aaret 1836
og blev fortsat i henved 30 Aar. Endnu har vi et synligt
Minde derom. Det opskrabede Sand og Dynd dannede
nemlig en Ø, som ved Flod og Ebbe, af de i Fjorden
almindelige Klægdannelser, fik en betydelig Størrelse. Da
Græsset groede frodigt paa Øen, forsøgte de omliggende
Lodsejere at tilegne sig den, men da den ikke var landfast til
nogen af Siderne, lykkedes det ikke for dem. Staten har
tilegnet sig Øen og lagt den ind under Tipperne. Den er
inddelt i ti Parceller a 1-1½ Td. Land, og
Afgrøden bortlejes, naar der holdes Auktion
over Afgrøden paa Tipperne. Den kønne og
værdifulde ø hedder nu »Hans Lønnes Pold.''
De fleste faste Arbejdere paa Mudderprammen og ved
Uddybningsarbejdet var bosiddende Mænd paa Bjerregaard
som: Søren Mathiesen, Jens Christian Tarbensen, Søren
Jensen ‎(Smed)‎, Laust Frederik Hansen, Peder Lodberg.
Af Formænd nævnes foruden Hans Lønne, Søren

------------------------------------- Side: 125 -------------------------------------
Mathiesen og Niels Christian Christensen tillige An ders
Christian Nielsen af Havrvig. Han vandt sig som saa mange
andre Førere og Formænd et Kendingsnavn, som han
beholdt til sin Død, og blev kaldt Prammajoren, afkortet til
Majoren.
I en Cirkulære-Protokol for StrandtoJdbetjenten ved
Nymindegab findes en Skrivelse fra Ringkøbing
Toldinspektion, dateret 21. April 1836, saalydende:
'' Ved til Efterretning at meddele vedlagte angaaende
Muddervæsenet maa jeg bede samtlige være opmærksomme
paa, at alt udføres efter det foreskrevne, og skulde det
modsatte bemærkes, at jeg da derom uopholdelig og
uforbeholden underrettes. ''
Ringkøbing Toldinspektion.
Lassen.
Det indlagte lyder saaledes:
For at den paatænkte Opmudring af Grundene i Løbet
ved Nymindegab kan ske hensigtsmæssigt bestemmes:
l. At de antagne Arbejdsfolk ved Maskinen daglig hver
Søgnedag arbejder 12 Timer.
2. At samtlige retter sig efter, hvad Formanden, for
Tiden Søren Mathiesen og i hans Forfald Niels Christian
Christensen, tilsiger efter de Forskrifter, som disse enten
direkte herfra modtager eller fra Pramskipper Hans Lønne.
3. Disse Formænd har daglig i nærværende Journal at
indføre saaledes som denne tilholder.
4. Samtlige Arbejdsfolk have udelukkende at ar bejde
ved Opmudringen; dog skulde det en enkelt Gang indtræffe,
at Skibe kom til at løbe fast paa Grundene, da maatte deres
Assistance ej nægtes.
5. De trende Mænd, som ere ansatte ved Letter

------------------------------------- Side: 126 -------------------------------------
fartøjerne, ere pligtige at arbejde ved Mudringen, naar de ej
bruges ved Letterfartøjerne, og maa ikkun ved disse
anvendes, naar begge Letterfartøjerne paa engang ere i Brug.
6. Formanden har at være ansvarlig for alt Inventariet,
hvorpaa han meddeles Fortegnelse, og naar herpaa findes
Reparationer fornøden, har han uopholdeligt enten hertil
eller til Pram skipper Hans Lønne derom at anmelde.
Ringkøbing, den 15. April 1836.
Lassen. Schou. Bollerup. J. Rindom. Lauridsen.
Genpartens Rigtighed attesterer:
J. Rindom.
Den 8. Aug. s. A. har Strandtoldbetjenten modtaget
følgende Skrivelse:
»Ved til Efterretning for alle vedkommende indlagt at
lade følge Afskrift af den Takst, som under 15. f. M.
allernaadigst er approberet for Afgift til Indsejlingens
Forbedring af alle hertil, ogsaa i Tolddistriktet, ankommende
og udgaaende Skibe og Varer, vil de betyde vedkommende,
at der, ved at erlægge denne Afgift, er forbunden
Rettigheder til uden videre at faa Skib og Varer ført• over
Grundene i Sejlløbet.''
Lassen, Toldinspektør.
Gabet tjente som Vinterhavn for Skibene. Drivisen var
dog tit farlig i Gabet, og Skibene trængte ofte til grundigt
Eftersyn. Derfor blev de gerne ''sat op'' om Efteraaret. Det
vil sige: De sejledes ind til Gabssiden, og Ankrene lagdes
højt op paa Landet. Under Stormvejr med Højvande
strammedes Ankerkættingerne, og naar Vandet sank, stod
Skibet paa det tørre. Søfolkene rejste til Hjemmet, og
Lodsen ved Nymindegab førte Tilsyn med Skibene.

------------------------------------- Side: 127 -------------------------------------
Tidlig i Foraaret, i Almindelighed paa Hvide- Tirsdag,
mødte Søfolkene igen, og saa blev ethvert Skib ''skruet op.''
Den driftige Pramskipper, Hans Lønne, der havde sit Hjem i
Sdr. Bork, men mest boede i sit Skibsruf, som laa paa
Skrænten vest for Kroen ved Gabet, mødte ogsaa. Han havde
nogle meget lange og svære Træskruer, som var anbragt i
tykke Træblokke, og de virkede som Dunkraft, naar fire
haandfaste Karle tvang dem rundt med Haandspage.
Desuden havde han ejendommelige Grejer og Spil, saa han
kunde tvinge Skibene fra en Side til en anden og løfte dem
op paa Ruller, saa de let kunde sættes ud.
Naar Skibene var skruet op, blev de efterset baade udog
indvendig. Søfolkene havde travlt med at kalfatre, at
stoppe optrævlet Tovværk i Sprækkerne. Alle Naadder,
Fuger mellem Plankerne, maatte nøje under søges og tættes,
og man hørte en Hamren og Banken paa de mange Skibe,
som snart igen skulde stikke i Søen. Beg og Tjære blev der
brugt meget af, og der var travlt med at male. Sejl og
Tovværk maatte efterses og udbedres, og alt Arbejde blev
udført af Søfolkene.
Naar Foraaret var inde, og Skibene færdige, blev de sat
ud. De forskellige Skibsmandskaber hjalp hverandre ved
Arbejdet, og naar alle Skibe var sat ud, maatte de til
Ringkøbing efter Ladning.
I Aaret 1861 var Besejlingsforholdene saa gode, at
Skibene kunde flyde over Grundene, om ikke med fuld
Ladning, saa med Størstedelen af den. Ole Johnsen Høy, der
dette Aar var Skipper paa Galeasen ''Nymindegab'' og boede
i Stavning, fortæller i sin Levnedsbeskrivelse derom:

------------------------------------- Side: 128 -------------------------------------
''Der var 6-8 Skibe fra Ringkøbing den Gang, og vi
kom alle i Følge op til Byen en Dag med Dannebrog paa
Toppen og ankrede paa Reden. Der var Fest i Byen, naar
hele Flaaden kom, og Borgerne var helt stolte af den. Vi
blev budt velkommen og fik mangt et fast Haandtryk.''
Samme Skipper fortæller om Skibsfarten paa Nymindegab
og Ringkøbing i Aarene 1860-65:
''Sildig i Efteraaret fik jeg flere Gange en Ladning Flæsk
i Tønder i Skibet, som kunde tage 400 Tdr. Dermed sejlede
jeg til Nymindegab og laa der i Vin terhavn for desto før at
kunne komme Gabet ud og komme til Hamborg dermed.
Købmændene ønskede dette gerne, og da jeg var ung og
havde et godt Skib med en god Kahyt, var jeg almindelig
villig til at føje dem deri.''
Efter en streng Tur hjem fra N arge med en Ladning
Tømmer i Efteraaret 1862 skriver samme Skipper:
''Jeg var i Land, og der blev mig præsset ‎(paanødet)‎ en
Ladning Flæsk mere i Lasten, skønt Vin teren med streng
Frost begyndte. Da den sidste Tønde var om Bord, lettede vi
straks Ankeret og satte Sejl til. Vi sejlede med stiv østlig
Kuling, klar Luft og stærk Frost. Om Natten maatte vi ankre,
da Kulingen tiltag, og vi ikke kunde se Mærkerne paa Grundene.
Vi længtes efter Dag, og da den kom, satte vi alle Sejl
til. Vi sejlede gennem Ismasser, hvoraf Stykker fløj op paa
Dækket til os. Omsider sad vi fast deri i Nærheden af
Klitten. Vi satte Flag for at tilkalde Hjælp, og en Del Mænd
fra Bjerregaard kom og isede, saa vi kunde faa Skibet til
Land under Bjerregaard. Der blev vi indefrosset, og i to
Maaneder

------------------------------------- Side: 129 -------------------------------------
boede vi hos Folkene i Byen. Endelig brød Isen, og vi slap
ned til Gabet, hvor Skibet fik en bedre Vin terhavn. ''
Nymindegab hørte under Ringkøbing Tolddistrikt.
Toldbetjentens anselige Bolig var bygget paa en høj
Sandbanke syd for Kroen og havde det ovale Skilt paa
vestre Gavl, der fortalte om den kongelige Em bedsmands
Magt til Betryggelse for lovtro Borgere og ærlige Søfolk og
til Skræk og Advarsel for Overtrædere.
I en Cirkulære-Protokol er under 12. Juli 1827 af skrevet
Instruks for Strandtoldbetjente ved Nymindegab, og deri er
anført de almindelige Regler for Told betjente i Henh. t.
Toldforordningen af 1. Febr. 1797 og tillige mange særlige
Bestemmelser, gældende for Strandtoldbetjenten ved
Nymindegab, ''saa intet hverken ind- eller udføres uden efter
foregaaende Under søgelse.'' I Post 3 læser vi:
''Da det for den Kong!. Toldkasses Tarv er gavnligt, at
jævnligt holdes øje med Kysten, at ingen ulovlig Lossen
eller Laden der foregaar, har Strandtoldbetjenten ikke alene
selv, saa ofte Forretninger ved Gabet levner ham Tid dertil,
ved Dag og Nat til ubestemte Tider at patrouillere ved den
nærmeste Kyst indtil videre, og indtil Grænsen for
Patrouille turene nøjere vil blive bestemt, naar Hest til
Tjeneste vil blive reglementeret, men og tilholde den ham i
Tjenesten undergivne og ved Gabet værende Roerskarl
jævnligt at efterkomme, saadan Patroillering. Med Lodsens
Fartøjer og med Fiskefartøjerne ved Gabet maa ogsaa holdes
vaagent øje, især naar Skibe er ved eller i Nærheden af
Gabet.''
Lodsen var en meget betroet Mand ved Gabet.

------------------------------------- Side: 130 -------------------------------------
Naar der tales om den gamle Lods i første Halvdel at forrige
Aarhundrede, da menes dermed Niels Christian
Svenningsen, som havde sit Hjem i Obling i Sdr. Bork, men
han boede mest i Lodshuset ved Udløbet, først ved Gødelen
og siden paa Lodsbjerget. Naar han sejlede ud paa
Embedsvegne, modtog eller fulgte Skibet til Udløbet, bar
han altid høj Hat og var embedsmæssigt paaklædt. Hans
Sønner, Anders Nielsen og Svenning Nielsen, arvede
Stillingen efter Faderen. Anders var gift og havde overtaget
Hjemmet i Obling. Svenning var ugift og levede til Stadighed
ved Gabet.
Baade Fader og Sønner var skattet af Skipperne, fordi de
rettede sig nøje efter de Instrukser, de modtog fra
Toldkammeret i Ringkøbing. De førte nøje Regnskab over
ind- og udgaaede Skibe og indsendte Rapport derom til
Toldvæsenet. Med lange Kik kerter spejdede de efter Skibe,
som skulde ind i Gabet, og i deres lille Lodsbaad gik de ud
imod dem, overtog Kommandoen og styrede ind gennem det
smalle Løb. I Reglen fulgte de ogsaa med udgaaende Skibe.
De maalte Dybden i Strømløbet paa forskellige Steder, og
det var meget vigtigt for Skipperne at faa Besked derom. da
der hvert Aar kunde indtræffe betydelige Forandringer. De
passede Mærkerne paa Grundene, og de stillede ''Kaaverne''
‎(Mærkerne paa Klitterne)‎ ved Udløbet, saaledes at de viste
Strømløbets Retning.
Lodserne og Skipperne kendte nøje Strømretnin gen i
Havet til enhver Tid i Døgnet og tog Hensyn dertil saavel
som til Vindretning og Vindstyrke. Almanaken viste, naar
der var Flod paa Havet, og baade Lods og Skipper var
indforstaaende med, at

------------------------------------- Side: 131 -------------------------------------
2 Timer 34 Min. derefter stod Vandet højest i Gabsmundingen.
Ligeledes regnede man med, at vi har
Søndenstrøm 1 a 2 Timer efter Flod paa Havet, og
Nordenstrøm fortsat i lige saa lang Tid efter Ebbe. En
Strømretning vedbliver i seks Timer med til- og aftagende
Styrke. En Skipper, som vil sejle Gabet ind eller ud, maa
kende disse Forhold og rette sig efter dem.

At være bjerger var ikke kun det sure slid. Afhængig af ladningens art, kunne bjergningerne udfolde sig ganske lystigt for både høj og lav. Chr. Chr. Sørensen, f. i Årgab 1857, beretter om arbejdet med den franske skonnertbrig »Victorine« af Dieppe, der strandede i Otto Heides strandlen i Bjerregård den 6. juni 1874. Skibet var ladet med vin, som Holmslands Klits Søndre Bjergelaug skulle tage sig af: »Skibet blev stående helt, og da havet faldt, og vejret blev godt, kunne vi gå tørskoet ombord. Bjergelauget, som bestod af beboerne i Bjerregård, Haurvig og Årgab byer, kom så i gang med ilandbringningen af vintønderne. Skibet stod i Otto Heides strandlen i Bjerregård. Til stede ved bjergningen var de to meget korpulente herrer... nævnt under betegnelsen »de to profeter, sognefoged J. P. Lodbjerg, Sdr. Lyngvig, som også var forbjerger ved bjergelauget, og toldassistent Lange, Bjerregård.
Så en dag ved bjergningen, som foregik på den måde, at nogle af bjergerne var ombord og taklede tønderne op en for en af lasten og så over rælingen ned på strandbredden, og der var jeg tillige med en hel del flere og tog imod dem og trillede dem så langt op til bjergkanten, så de var i behold. Men så hen over middag kom herredsfogeden og konsulen og kaptajnen og et par stykker af de store fra Ringkøbing kørende i hestekøretøj til strandingsstedet, gik ombord og ned i kaptajnens kahyt, hvor vinen skulle smages, ikke af tønderne, men en kasse med de fineste vine kom jo frem. Sognefoged Jens Pe'sen fandt jo også derned, og han sagde jo »du« til dem alle, ingen undtagelse, ja selv til kongen«.

Ikke rig, men tørstig.

Chr. Chr. Sørensen fortsætter: "vi talte jo om, at det var rart nok at få vinen smagt, og da vi havde Ole Jørgen iblandt os, tøvede han ikke længe, før han fik en tønde boret, som lå sådan i ly af vagthuset, at det ikke kunne ses fra skibet. Han lå ned ved enden af tønden og tappede i et pottemål, og så skulle vi jo hen til ham skiftevis. Det var noget, som smagte, vinens ædle drue. Men nu gik toldassistent Lange jo deroppe for at få enhver tønde, der blev trimlet derop, indført i toldjournalen, han var jo toldernes øverste, men han var ikke rig, men han var tørstig, og af og til måtte den tykke mand ned på sine knæ og kravlede i ly af tønderne hen til Ole Jørgen for at få tørsten slukket, men han skulle jo også passe på, at han ikke blev opdaget af øvrigheden ude fra skibet.

Men da et par timer var gået, kom de fine herrer fra borde, men da havde vinen forblindet dem alle således, at de ikke kunne se noget utilladeligt, de havde besvær med at klare sig selv. Og ligeledes gik det med os. Vi blev alle så berusede, at vi måtte holde op og se at finde hjem. Da jeg forlod strandingsstedet, lå Ole Jørgen og Lange og et par mere ved tønden og drak. Det så lidt nedværdigende ud. Toldernes øverste i uniform og guldbånd om kasketten lå som offer ved vintøndens ende.

Den kostbare ladning blev senere sejlet til Ringkøbing af Laust Frederik Hansen, som havde en lille tomastet galease, som han sejlede fragt med til Ringkøbing.Vinen skulle ind på Toldkammeret for at indtægten kunne blive en hel del procent større« ‎(217)‎. Den omtalte "Ole Jørgen", Ole Jørgen Jensen, var fra Årgab. Han var søn af spillemand Jens Jørgen Olsen og var medlem af Holmslands Klits søndre Bjergelaug.

Ovenstående anekdote er klippet fra Chr. Tarbensen Christensen: "De nærer sig af vrag", Bind 87 af Foreningen Danmarks Folkeminders Skrifter.

At Laurits Fr. Hansen kun spiller en birolle gør jo ikke historien ringere. Hovedpersonen, Ole Jørgen Jensen er far til Søren Andersen Jensen.


Chr. Tarbensen Christensen, baseret på materiale på sognehistorisk arkiv i Kloster.

Forfatter: Anders K. Slots hjemmeside

Kilkde: ­http­://­www­.­broellund­.­jermiinnielsen­.­dk­

ringkoebing, Hind, Nysogn, Bjerregaard, , Et Hus, 325, FT-1880
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Laust Frederik Hansen, 54 , Gift, Husfader, Husejer, Fisker, ,
Ane M. Jensdatter, 54 , Gift, Hans Hustru, ,
Magdalene Lauridsen, 20 , Ugift, Deres Barn, ,
Hans Thimm Lauridsen, 11 , Ugift, Deres Barn, ,
Hans Kr. Lauridsen, 28 , Ugift, Deres Barn, Matros, ,

d. 16 feb. 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Ringkøbing, består af
nedennævnte aktionærer:
Janus Krarup selskabets form-, sagfører Ringkøbing
G Berthelsen købmand og konsul
Chr Høy købmand og konsul
K Lyhne bødker, vejer og måler
T A Kalbye købmand
Nation, og ejendomserkl. dt. Ringkøbing 28/7 84

Indført fra Hamburg i april 1883 under navnet Tatenberg. Indførselstolden er
ifgl. generaldirektoratets skrv. af 17/4 83 berigtiget med Rg. 300 = kr. -
266,85, som er 3% af købesummen Rg 10000. Fartøjet er forsynet med interims nationalitets certifikat dt. kgl. danske generalkonsulat i Hamburg 5/4 83.
Ifølge rederiets anmeldelse dt. Ringkøbing 23 juli 1887 er dette skib ophugget.
Certifikatet afleveret og nationalitets mærket udhugget.
Udslettet som ophugget. Registreringen afsluttet 30/7 87.

Kilde: ­https­://­mfs­.­dk­//­wp­-­content­/­uploads­/­2016­/­06­/­Stockholm­-­Thorvaldsen­.­pdf­ Side 35
Kilde: ­https­://­mfs­.­dk­/­wp­-­content­/­uploads­/­sites­/­2­/­2016­/­05­/­1887­.­pdf­ Side 93

Født 22 aug. 1847 Skibildgaard, Nøvling Sogn, Ringkøbing F
Sagfører
Død 13 nov. 1939 København
Kilde: ­http­://­jsja­.­dk­/­genealogi­/­getperson­.­php­?­personID­=­I121753­&­tree­=­tree1­

Født: 14 apr 1850 i Ringkøbing
Døbt: 7 aug 1850 i Ringkøbing Kirke
Død: 10 jul 1933 i Ringkøbing
Begravet: 15 jul 1933 i Ringkøbing Kirke
Stilling: Konsul og Købmand
Kilde: ­http­://­www­.­mortenclausen­.­dk­/­GEDHT­/­fam003xx­/­fam00390­.­htm­

Født: 11 dec 1806 i Ringkøbing
Døbt: 2 jan 1807 i Ringkøbing Kirke
Død: 15 dec 1883 i Ringkøbing
Begravet: 20 dec 1883 i Ringkøbing Kirke
Stilling: Konsul og Købmand
Note: Tysk Konsul, svensk-norsk Vicekonsul, Strandingskommissær, R.af D., Wasa Riddare.
Kilde:­http­://­www­.­mortenclausen­.­dk­/­GEDHT­/­fam003xx­/­fam00385­.­htm­

Født 12 maj 1824
bødker, vejer og måler
Død 1906
­http­://­www­.­ringkoebinglokalarkiv­.­dk­/­wp­-­content­/­uploads­/­2018­/­06­/­M­%­C3­%­A5nedens­-­historie­-­maj­-­2018­.­pdf­
­https­://­arkiv­.­dk­/­vis­/­3527649­
­http­://­webaner­.­krymmel­.­dk­/­getperson­.­php­?­personID­=­I6143­&­tree­=­dannebrogsmaend­

ringkoebing, Hind, Nysogn, Bjerregaard, , Hus, 2, FT-1890
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Jens Nielsen, 51 , Gift, Husfader, Fisker, Vonsild
Ane Johanne Marie Jensen, 38 , Gift, Husmoden, , Klegod
Elise Marie Nielsen, 13 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Søren Mathisen Nielsen, 11 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Peder Tarbensen Nielsen, 8 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Jens Marinus Nielsen, 6 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Bertel Christian Nielsen, 3 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Kjerstine Marie Nielsen, 1 , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Peder Andreas Nielsen, under 1år , Ugift, Barn, , Bjerregaard
Laurids Frederik Hansen, 65 , Gift, aftægtsmand, Fisker, Bjerregaard
Ane Marie Jensen, 65 , Gift, , Aftægtskone, Sdr. Bork

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Ane Margrethe Sørensen 47 7-10-1858 1858 Gift Husmoder
Søren Ivart Jepsen 21 29-10-1884 1884 Ugift Søn Fisker
Laust Frederik Hansen 80 25-8-1825 1825 Gift Aftægtsnyder og Alderdomsunderstøttelse
Ane Marie Jensdatter 80 27-6-1825 1825 Gift Aftægtsnyder og Alderdomsunderstøttelse
Jeppe S. Jepsen 51 9-11-1854 1854 Gift Husfader Fisker