Laust Andersen Nielsen  ‎(I167)‎
Navn:
Laust Andersen Nielsen

Køn: MandMand
      

Født: 25 marts 1824 29 37 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død: 20 april 1862 ‎(Alder 38)‎
Fakta og detaljer om personen

Født 25 marts 1824 29 37 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK

Laust Andersen Nielsens dåbLaust Andersen Nielsens dåb


Dåb 26 marts 1824 ‎(Alder 1 dag)‎ Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK


Vis detaljer Note: Hej Ole. Tak for de supplerende oplysninger.

Hjerpsted skulle være på arkivalier online, men da jeg prøvede at komme ind på sognet, fik jeg ingen filer, sådan som ellers lige har arbejdet med Højer nogle dage.

Da jeg i dag var på landsarkiv, slog jeg op på mikrofiche og fandt Laust Andersen Nielsen f. 25. marts 1824, døbt 26.3. Forældre: kaadmand List Nielsen i Jerpsted og Anne Kjerstine født Engel, ægte søn, fadd.: Niss Lausten Engel fra Kollby, Jæppe Listsen fra Emmerlev, Janne Marie Engels fra Kollby.

Nu har du så et par stykker mere at lede efter. Sådan er det jo at Finlandde en ane.

Mvh. Kaj.

Hjerpsted Kirke Foto: Kai E. MøllerHjerpsted Kirke Foto: Kai E. Møller

Vis detaljer Note: Hjerpsted kirkePrint Hjerpsted kirke er formentlig en af de ældste her på Vesteregnen. Den skulle være opført i 1130/'erne, altså i tiden omkring kong Erik Ejegod, eller lige efter. Omkring 40 år efter reformationen i Danmark, henlagdes sognet fra Ribe stift til Slesvig stift. Først efter genforeningen kom sognet igen under Ribe stift.

Kirken ligger for sig selv et stykke fra sognebyerne Hjerpsted og Koldby, tæt på Vadehavskysten, på Hjerpsted bakkeø, der hæver sig mellem de lavereliggende marskområder ved Ballum og Højer. I gammel tid skulle kirken angiveligt have været beliggende midt i sognet, og altså have haft øen Jordsand der ligger et godt stykke ‎(ca. 8 km)‎ ude i Vadehavet som vestligste grænse. Øen Jordsand er en hallig. Danmarks eneste, i øvrigt. Ved en hallig forstås en uinddiget marskø. Jordsand var i tidligere tid beboet, men århundredes storme og oversvømmelser har langsomt men sikkert overgivet øen til havet, så der i dag ikke er meget tilbage. Øen er nu en yndet rasteplads for trækfuglene.

Det fortælles at kirken blev bygget af frisere, eller at de i det mindste besøgte stedet. En anden overlevering vil vide, at det var to skibbrudne, der var initiativtagere. Men et sædvanligt vandresagn går også om denne kirke, nemlig at kirken blev bygget det sted ‎(/"her på stedet/")‎, hvor man ‎(de to skibbrudne)‎ om morgenen fandt to køer liggende. Samtidig er sagnet en forklaring til stednavnet, Hjerpsted - /"Her på stedet/".

Kirken består af et romansk kor og skib, materialet udvendig er huggede granitkvadre; et sengotisk tårn, et våbenhus og en korforlængelse fra 1715. Et sakristi har der også været, men er nu nedrevet.
Indvendig er kirken både smuk og karakteristisk. Alterbordet har relieffer udskåret i 1622, der viser dydefigurerne, håbet, troen, retfærd og styrke. Altertavlen er 1938-39 skåret af bager og billedskærer Peter L. Brodersen, Hjerpsted, og af ham skænket til kirken. Den fremstår stor og kraftfuld i umalet egetræ.

Døbefonten er af granit og ovenover en fontehimmel med årstallet 1747 og ordene /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/". Dåbsfadet fra omkring 1650 har som ornamentering en stor drueklase.
Prædikestolen er fra ca. 1580 og er fra det samme værksted som prædikestolen i Løgumkloster og den tidligere prædikestol i Møgeltønder. Prædikestolen havde oprindelig fem fag, som viser fem dydeskikkelser. Efter alterbordsforsidens udførelse er der tilføjet en skikkelse mere i prædikestolen, således at den i dag fremstår med 6 dydeskikkelser.

Pulpituret mod vest har 10 malerifelter med blandt andet malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen.

© 2005 Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted sogne

Vis detaljer Note: Intro:

Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.

Hjerpsted kirke:

Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.


Kirkens bygninger

Kirkens skib og kor er fra tidlig romansk tid, o.1200. Samtidig blev også et apsis opført, men det blev nedrevet i 1715, for at give plads til en forlængelse af koret mod øst. Murværket i skibet granitsten, mens er også er brugt teglsten i koret. Fra det nedrevne apsis, stammer en del krumhuggede granitsten rundt omkring i kirkebygningen. Kirkens sydlige dør og den nordlige præstedør er nu begge tilmurede, mens den nordlige indgangsdør er bevaret. Skibet har to oprindelige vinduer mod nord, mens koret kun har et enkelt vindue. På skibets sydlige mur findes et solur af kalksten fra 1776.

Kirkens ret lille tårn er fra sengotisk tid, o.1500. Det er opført i genbrugte granitsten nederst og teglsten øverst. Tårnets østlige gavl har blændingsfelter, som man ser på Tørninglen-tårnene, mens de er forsvundet i den vestlige gavl, der er ommuret i nyere tid. Tårnrummet har krydshvælve loft og en åbning ind mod skibet. Klokken er fra 1775 og har et mærke, som tyder på at klokken skulle være støbt af Peter Hanssens klokkestøberi i Flensborg.

Våbenhuset på kirkens nordside blev opført i 1709. Et nu forsvundet sakristi ved korets nordside er omtalt i kilder fra 1768.

Kirkens tagværker er samtidige med bygningerne, og alle tagene er blytækte.


Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Danmarks Kirker XXl. Tønder a. 1957, side 1387-1400.
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 628.

Kirkens indre:

Overalt i kirken er der bjælkelofter med oprindelige romanske bjælker. Ved en restaurering i 1931 blev der afdækket rester af kalkmalerier fra o.1400, men de blev dækket over igen.

Mellem skibet og koret er der en stor korbue, med kragbånd. Over korbuen hænger der et sengotisk korbuekrucifiks fra o.1450. Derudover findes et andet krucifiks ved prædikestolen, fremstillet af P.L. Brodersen i 1954.

Alterbordet er opmuret i teglsten og fra romansk tid, o.1200. Alterbordet er dækket af et panel i Ribe-stil fra 1622. Det har felter med malerier af dyderne Håbet, Troen, Retfærd og Styrke. Altertavlen er skåret i 1938-39 af billedskærer P.L. Brodersen i Hjerpsted og skænket til kirken. Altertavlen står i umalet egetræ og har relieffer af Jesus hos Martha og Jomfru Maria. I siderne er der relieffer af Moses og Johannes Døberen og i topstykket er der et relief af korsfæstelsen. Fra en tidligere sengotisk altertavle er der bevaret selve skabet og to fløje med kedelige malerier fra 1855.

Alterkalken er sammensat af en fod fra 1500-tallet, en knop fra 1700-tallet og et bæger fra o.1800. Oblatæsken er skænket til kirken af sognepræst Christian Petræus i 1745. En tidligere oblatæske i kobber fra o.1250 er i dag opbevaret på Flensborg Museum. På alterbordet står to sæt alterstager, det ene sæt i renæssancestil fra sidst i 1600-tallet, og det andet sæt fra 1735.

Foran alteret står en alterskranke med balustre i jern fra 1856.

Døbefonten er fra romansk tid, o.1200. Den har arkader og fire hoveder i hjørnerne. Dåbsfadet er fremstillet i Holland o.1650. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra 1747. Fontehimlen har indskriften: /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/".

Prædikestolen i renæssancestil er fra o.1580. Den har felter med relieffer af dyderne. Den ligner meget samtidige prædikestole i Løgumkloster og Møgeltønder. Himlen over prædikestolen er fra o.1620.

Kirkens stoleværk er af nyere dato, men har gavle fra o.1775 og indgangsdøre med fyldninger fra o.1580. I skibets vestlige ende hænger et pulpitur, der også bærer kirkens orgel. Pulpituret, der er stærkt fornyet i 1931, har 10 feltet med malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen. Orglet er fra 1945 og har tidligere stået i Folding kirke ved Ribe.

I kirken findes også en skriftestol fra 1715 og i våbenhuset en dørfløj fra 1709.

I skibet hænger et fint epitafium fra renæssancetiden. Det er opsat for Tyge Thomsen i 1683 og har fint billedskærerarbejde og et maleri af fodvasken.

Endelig hænger der også en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18. Mindetavlen er udarbejdet af P.L. Brodersen.


Forfatter: Henrik J. Møller

Kirkegården:

Kirkegården er omkredset af et højt stendige, der beskytter godt imod vinden.

På kirkegården står flere interessante gravsten. Bl.a. af Hans Tycken, død 1664, kirkeværge og sandemand Tyge Tomsen, døe 1665, sognepræst Nicolaus Claudius, død 1740 og Merred Chrestens konge, død 1743. Desuden findes nogle gravsten fra 1800-tallet.

På kirkegården står et stort bøgetræ, der blev plantet af kong Christian X under et besøg i 1920


Forfatter: Henrik J. Møller

Historier:

Kirken menes at være en af de ældste kirker i området.

Sagnet fortæller, at frisere byggede kirken allerede i 1100-tallet, og at den skulle være placeret hvor man om morgenen fandt to køer liggende, nemlig ”Her på stedet”, der senere ændrede sig til det nuværende navn Hjerpsted.

Historier fortæller også kirken engang har ligget midt i sognet, og skulle have omfattet landskaber mod vest, der nu ligger under vand i Vadehavet. Tilbage er nu kun øen Jordsand, der er et eftertragtet sted for trækfugle.

Kilde: ­http­:/­historiskatlas­.­dk­/­Hjerpsted­%­20kirke­



Erhverv Sømand, Toldvæsnet


Note: Kilde: død kirkebog, samt ægtefælleds død kirkebog
Folketælling 1 februar 1840 ‎(Alder 15)‎ Sønder Sejerslev, Emmerlev Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK


Vis detaljer Note: Samtlige personer i husstanden
toender, Tønder, Højer og Lø, Emmerlev ‎(Kongerigsk)‎, Sønder Seierslef, , Præstegaarden, 1, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Hans Karl Ludvig Holm, 67 , Gift, , Sognepræst,
Dorothea Magdalene Snitz, 64 , Gift, , Hans kone,
Jolane Henriette Dorothea Petrea Holm, 36 , Ugift, , Deres datter,
Julie Fransisca Holm, 23 , Ugift, , Deres datter,
Marie Elisabeth Dorothea Chryssen, 28 , Ugift, , Opholder sig i præstegaarden,
Jes Petersen, 26 , Ugift, , Avlskarl,
Hans Christian Hansen, 25 , Ugift, , Tjenestekarl,
Laust Andersen Nielsen, 16 , Ugift, , Tjenestedreng,
Lene Kathrine Hansen, 25 , Ugift, , Tjenestepige,
Maren Jensen Bregmann, 25 , Ugift, , Tjenestepige,

Folketælling 1 februar 1845 ‎(Alder 20)‎ Sønder Sejerslev, Emmerlev Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK


Vis detaljer Note: Samtlige personer i husstanden
toender, Tønder, Højer og Lø, Emmerlev ‎(Kongerigsk)‎, Byen Sønder Seierslef, , Præstegaarden, 1, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Hans Carl Ludvig Holm, 72 , Gift, , Sognepræst, Møgeltønder, Ribe Amt
Dorothea Magdalene Paitz, 69 , Gift, , hans Kone, Sønderbrarup Sogn, Gottorp Amt
Helene Henriette Dorothea Petrea Holm, 41 , Ugift, , deres Børn, Møgeltønder, Ribe Amt
Julie Fransisca Holm, 28 , Ugift, , deres Børn, Ballum Ribe Amt
Marie Elisabeth Dorothea Thyssen, 34 , Ugift, , opholder sig i Præstegaarden, Rodenæs, Tønder Amt
Brother Husauer?? Hansen, 29 , Ugift, , Tjenestefolk, Hostrup, Ribe Amt
Jacob Madsen, 21 , Ugift, , Tjenestefolk, Sneum Sogn Ribe Amt
Laust Andersen Nielsen, 21 , Ugift, , Tjenestefolk, Jerpsted, Tønder Amt
Anders Martinsen Johansen, 13 , Ugift, , Tjenestefolk, Her i Sognet
Hansine Hansdatter, 22 , Ugift, , Tjenestefolk, Sønder Bork Sogn Ribe Amt
Ane Marie Sebors??, 21 , Ugift, , , Sønder Bork sogn Ribe amt

Ægteskab Hansine Hansdatter - efter 1855 ‎(Alder 30)‎
Død 20 april 1862 ‎(Alder 38)‎

Vis detaljer Note: Noten ved Laust Andersen Nielsen er godt nok svær at tyde. Jeg får det til: En Mand i Nør Sejerslev. Han var ??nd ‎[kan være sømand]‎ og foer? med ?? Fartøjet ‎[langs]‎ Slesvigs Vestkyst. Faders Navn ?t Nielsen. Han var Arbeidsmand i ?? og var født i Hjerpsted, men tjener i Ballum, hvor han ‎[i]‎ mange Aar har tjent.

Mvh. Kaj.

Laust Andersen Nielsens dødLaust Andersen Nielsens død


Begravelse 28 april 1862 ‎(8 dage efter død)‎ Emmerlev Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK

Emmerlev Kirke Foto: Henning ChristensenEmmerlev Kirke Foto: Henning Christensen


Sidst ændret 17 november 2010 - 21:16:44
Vis detaljer for ...

Forældre  (F574)
Lythe Nielsen
1794 -
Ann Kierstin Lausten Engel
1786 - 1832
Niels Lytsen Nielsen
1817 -
Anne Lysder Nielsen
1820 -
Laust Andersen Nielsen
1824 - 1862
Anders Nielsen
1827 -

Nærmeste familie  (F68)
Hansine Hansdatter
1821 - 1886
Hans Lytsen Nielsen
1859 - 1940
Anton Andresen Nielsen
1860 - 1934


Noter
Dåb Hej Ole. Tak for de supplerende oplysninger.

Hjerpsted skulle være på arkivalier online, men da jeg prøvede at komme ind på sognet, fik jeg ingen filer, sådan som ellers lige har arbejdet med Højer nogle dage.

Da jeg i dag var på landsarkiv, slog jeg op på mikrofiche og fandt Laust Andersen Nielsen f. 25. marts 1824, døbt 26.3. Forældre: kaadmand List Nielsen i Jerpsted og Anne Kjerstine født Engel, ægte søn, fadd.: Niss Lausten Engel fra Kollby, Jæppe Listsen fra Emmerlev, Janne Marie Engels fra Kollby.

Nu har du så et par stykker mere at lede efter. Sådan er det jo at Finlandde en ane.

Mvh. Kaj.
Erhverv Kilde: død kirkebog, samt ægtefælleds død kirkebog
Folketælling Samtlige personer i husstanden
toender, Tønder, Højer og Lø, Emmerlev ‎(Kongerigsk)‎, Sønder Seierslef, , Præstegaarden, 1, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Hans Karl Ludvig Holm, 67 , Gift, , Sognepræst,
Dorothea Magdalene Snitz, 64 , Gift, , Hans kone,
Jolane Henriette Dorothea Petrea Holm, 36 , Ugift, , Deres datter,
Julie Fransisca Holm, 23 , Ugift, , Deres datter,
Marie Elisabeth Dorothea Chryssen, 28 , Ugift, , Opholder sig i præstegaarden,
Jes Petersen, 26 , Ugift, , Avlskarl,
Hans Christian Hansen, 25 , Ugift, , Tjenestekarl,
Laust Andersen Nielsen, 16 , Ugift, , Tjenestedreng,
Lene Kathrine Hansen, 25 , Ugift, , Tjenestepige,
Maren Jensen Bregmann, 25 , Ugift, , Tjenestepige,
Folketælling Samtlige personer i husstanden
toender, Tønder, Højer og Lø, Emmerlev ‎(Kongerigsk)‎, Byen Sønder Seierslef, , Præstegaarden, 1, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Hans Carl Ludvig Holm, 72 , Gift, , Sognepræst, Møgeltønder, Ribe Amt
Dorothea Magdalene Paitz, 69 , Gift, , hans Kone, Sønderbrarup Sogn, Gottorp Amt
Helene Henriette Dorothea Petrea Holm, 41 , Ugift, , deres Børn, Møgeltønder, Ribe Amt
Julie Fransisca Holm, 28 , Ugift, , deres Børn, Ballum Ribe Amt
Marie Elisabeth Dorothea Thyssen, 34 , Ugift, , opholder sig i Præstegaarden, Rodenæs, Tønder Amt
Brother Husauer?? Hansen, 29 , Ugift, , Tjenestefolk, Hostrup, Ribe Amt
Jacob Madsen, 21 , Ugift, , Tjenestefolk, Sneum Sogn Ribe Amt
Laust Andersen Nielsen, 21 , Ugift, , Tjenestefolk, Jerpsted, Tønder Amt
Anders Martinsen Johansen, 13 , Ugift, , Tjenestefolk, Her i Sognet
Hansine Hansdatter, 22 , Ugift, , Tjenestefolk, Sønder Bork Sogn Ribe Amt
Ane Marie Sebors??, 21 , Ugift, , , Sønder Bork sogn Ribe amt
Død Noten ved Laust Andersen Nielsen er godt nok svær at tyde. Jeg får det til: En Mand i Nør Sejerslev. Han var ??nd ‎[kan være sømand]‎ og foer? med ?? Fartøjet ‎[langs]‎ Slesvigs Vestkyst. Faders Navn ?t Nielsen. Han var Arbeidsmand i ?? og var født i Hjerpsted, men tjener i Ballum, hvor han ‎[i]‎ mange Aar har tjent.

Mvh. Kaj.

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Emmerlev Kirke Foto: Henning ChristensenEmmerlev Kirke Foto: Henning Christensen  ‎(M743)‎

Multimedie objekt
Laust Andersen Nielsens dødLaust Andersen Nielsens død  ‎(M82)‎

Multimedie objekt
Hjerpsted Kirke Foto: Kai E. MøllerHjerpsted Kirke Foto: Kai E. Møller  ‎(M745)‎
Type: Foto


Vis detaljer Note: Hjerpsted kirkePrint Hjerpsted kirke er formentlig en af de ældste her på Vesteregnen. Den skulle være opført i 1130/'erne, altså i tiden omkring kong Erik Ejegod, eller lige efter. Omkring 40 år efter reformationen i Danmark, henlagdes sognet fra Ribe stift til Slesvig stift. Først efter genforeningen kom sognet igen under Ribe stift.

Kirken ligger for sig selv et stykke fra sognebyerne Hjerpsted og Koldby, tæt på Vadehavskysten, på Hjerpsted bakkeø, der hæver sig mellem de lavereliggende marskområder ved Ballum og Højer. I gammel tid skulle kirken angiveligt have været beliggende midt i sognet, og altså have haft øen Jordsand der ligger et godt stykke ‎(ca. 8 km)‎ ude i Vadehavet som vestligste grænse. Øen Jordsand er en hallig. Danmarks eneste, i øvrigt. Ved en hallig forstås en uinddiget marskø. Jordsand var i tidligere tid beboet, men århundredes storme og oversvømmelser har langsomt men sikkert overgivet øen til havet, så der i dag ikke er meget tilbage. Øen er nu en yndet rasteplads for trækfuglene.

Det fortælles at kirken blev bygget af frisere, eller at de i det mindste besøgte stedet. En anden overlevering vil vide, at det var to skibbrudne, der var initiativtagere. Men et sædvanligt vandresagn går også om denne kirke, nemlig at kirken blev bygget det sted ‎(/"her på stedet/")‎, hvor man ‎(de to skibbrudne)‎ om morgenen fandt to køer liggende. Samtidig er sagnet en forklaring til stednavnet, Hjerpsted - /"Her på stedet/".

Kirken består af et romansk kor og skib, materialet udvendig er huggede granitkvadre; et sengotisk tårn, et våbenhus og en korforlængelse fra 1715. Et sakristi har der også været, men er nu nedrevet.
Indvendig er kirken både smuk og karakteristisk. Alterbordet har relieffer udskåret i 1622, der viser dydefigurerne, håbet, troen, retfærd og styrke. Altertavlen er 1938-39 skåret af bager og billedskærer Peter L. Brodersen, Hjerpsted, og af ham skænket til kirken. Den fremstår stor og kraftfuld i umalet egetræ.

Døbefonten er af granit og ovenover en fontehimmel med årstallet 1747 og ordene /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/". Dåbsfadet fra omkring 1650 har som ornamentering en stor drueklase.
Prædikestolen er fra ca. 1580 og er fra det samme værksted som prædikestolen i Løgumkloster og den tidligere prædikestol i Møgeltønder. Prædikestolen havde oprindelig fem fag, som viser fem dydeskikkelser. Efter alterbordsforsidens udførelse er der tilføjet en skikkelse mere i prædikestolen, således at den i dag fremstår med 6 dydeskikkelser.

Pulpituret mod vest har 10 malerifelter med blandt andet malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen.

© 2005 Ballum, Sdr. Skast, Randerup og Hjerpsted sogne

Vis detaljer Note: Intro:

Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.

Hjerpsted kirke:

Hjerpsted kirke ligger ensomt vest for landsbyen Hjerpsted. Kirken ligger højt på Hjerpsted bakkeø og direkte ud mod Vadehavet. Kirken omtales i 1514, som viet til Skt. Hans.


Kirkens bygninger

Kirkens skib og kor er fra tidlig romansk tid, o.1200. Samtidig blev også et apsis opført, men det blev nedrevet i 1715, for at give plads til en forlængelse af koret mod øst. Murværket i skibet granitsten, mens er også er brugt teglsten i koret. Fra det nedrevne apsis, stammer en del krumhuggede granitsten rundt omkring i kirkebygningen. Kirkens sydlige dør og den nordlige præstedør er nu begge tilmurede, mens den nordlige indgangsdør er bevaret. Skibet har to oprindelige vinduer mod nord, mens koret kun har et enkelt vindue. På skibets sydlige mur findes et solur af kalksten fra 1776.

Kirkens ret lille tårn er fra sengotisk tid, o.1500. Det er opført i genbrugte granitsten nederst og teglsten øverst. Tårnets østlige gavl har blændingsfelter, som man ser på Tørninglen-tårnene, mens de er forsvundet i den vestlige gavl, der er ommuret i nyere tid. Tårnrummet har krydshvælve loft og en åbning ind mod skibet. Klokken er fra 1775 og har et mærke, som tyder på at klokken skulle være støbt af Peter Hanssens klokkestøberi i Flensborg.

Våbenhuset på kirkens nordside blev opført i 1709. Et nu forsvundet sakristi ved korets nordside er omtalt i kilder fra 1768.

Kirkens tagværker er samtidige med bygningerne, og alle tagene er blytækte.


Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Danmarks Kirker XXl. Tønder a. 1957, side 1387-1400.
J.P. Trap Danmark, Tønder amt, 5. udgave 1966, side 628.

Kirkens indre:

Overalt i kirken er der bjælkelofter med oprindelige romanske bjælker. Ved en restaurering i 1931 blev der afdækket rester af kalkmalerier fra o.1400, men de blev dækket over igen.

Mellem skibet og koret er der en stor korbue, med kragbånd. Over korbuen hænger der et sengotisk korbuekrucifiks fra o.1450. Derudover findes et andet krucifiks ved prædikestolen, fremstillet af P.L. Brodersen i 1954.

Alterbordet er opmuret i teglsten og fra romansk tid, o.1200. Alterbordet er dækket af et panel i Ribe-stil fra 1622. Det har felter med malerier af dyderne Håbet, Troen, Retfærd og Styrke. Altertavlen er skåret i 1938-39 af billedskærer P.L. Brodersen i Hjerpsted og skænket til kirken. Altertavlen står i umalet egetræ og har relieffer af Jesus hos Martha og Jomfru Maria. I siderne er der relieffer af Moses og Johannes Døberen og i topstykket er der et relief af korsfæstelsen. Fra en tidligere sengotisk altertavle er der bevaret selve skabet og to fløje med kedelige malerier fra 1855.

Alterkalken er sammensat af en fod fra 1500-tallet, en knop fra 1700-tallet og et bæger fra o.1800. Oblatæsken er skænket til kirken af sognepræst Christian Petræus i 1745. En tidligere oblatæske i kobber fra o.1250 er i dag opbevaret på Flensborg Museum. På alterbordet står to sæt alterstager, det ene sæt i renæssancestil fra sidst i 1600-tallet, og det andet sæt fra 1735.

Foran alteret står en alterskranke med balustre i jern fra 1856.

Døbefonten er fra romansk tid, o.1200. Den har arkader og fire hoveder i hjørnerne. Dåbsfadet er fremstillet i Holland o.1650. Over døbefonten hænger en fontehimmel fra 1747. Fontehimlen har indskriften: /"Går hen og lærer alle folk og døber dem i Faderens og Sønnens og den Hellige Ånds navn/".

Prædikestolen i renæssancestil er fra o.1580. Den har felter med relieffer af dyderne. Den ligner meget samtidige prædikestole i Løgumkloster og Møgeltønder. Himlen over prædikestolen er fra o.1620.

Kirkens stoleværk er af nyere dato, men har gavle fra o.1775 og indgangsdøre med fyldninger fra o.1580. I skibets vestlige ende hænger et pulpitur, der også bærer kirkens orgel. Pulpituret, der er stærkt fornyet i 1931, har 10 feltet med malerier af bebudelsen, dåben, nadveren og opstandelsen. Orglet er fra 1945 og har tidligere stået i Folding kirke ved Ribe.

I kirken findes også en skriftestol fra 1715 og i våbenhuset en dørfløj fra 1709.

I skibet hænger et fint epitafium fra renæssancetiden. Det er opsat for Tyge Thomsen i 1683 og har fint billedskærerarbejde og et maleri af fodvasken.

Endelig hænger der også en mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18. Mindetavlen er udarbejdet af P.L. Brodersen.


Forfatter: Henrik J. Møller

Kirkegården:

Kirkegården er omkredset af et højt stendige, der beskytter godt imod vinden.

På kirkegården står flere interessante gravsten. Bl.a. af Hans Tycken, død 1664, kirkeværge og sandemand Tyge Tomsen, døe 1665, sognepræst Nicolaus Claudius, død 1740 og Merred Chrestens konge, død 1743. Desuden findes nogle gravsten fra 1800-tallet.

På kirkegården står et stort bøgetræ, der blev plantet af kong Christian X under et besøg i 1920


Forfatter: Henrik J. Møller

Historier:

Kirken menes at være en af de ældste kirker i området.

Sagnet fortæller, at frisere byggede kirken allerede i 1100-tallet, og at den skulle være placeret hvor man om morgenen fandt to køer liggende, nemlig ”Her på stedet”, der senere ændrede sig til det nuværende navn Hjerpsted.

Historier fortæller også kirken engang har ligget midt i sognet, og skulle have omfattet landskaber mod vest, der nu ligger under vand i Vadehavet. Tilbage er nu kun øen Jordsand, der er et eftertragtet sted for trækfugle.

Kilde: ­http­:/­historiskatlas­.­dk­/­Hjerpsted­%­20kirke­


Multimedie objekt
Laust Andersen Nielsens dåbLaust Andersen Nielsens dåb  ‎(M81)‎
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Lythe Nielsen ‎(I1356)‎
Født 21 august 1794 36 43 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
-8 år
Mor
 
Ann Kierstin Lausten Engel ‎(I1357)‎
Født 14 september 1786 43 38 Kohlby, Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død 30 marts 1832 ‎(Alder 45)‎ Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK

Ægteskab: 26 januar 1817 -- Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
4 måneder
nr.1
Bror
Niels Lytsen Nielsen ‎(I5087)‎
Født 31 maj 1817 22 30 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
3 år
nr.2
Søster
Anne Lysder Nielsen ‎(I5088)‎
Født 2 september 1820 26 33 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
4 år
nr.3
Laust Andersen Nielsen ‎(I167)‎
Født 25 marts 1824 29 37 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død 20 april 1862 ‎(Alder 38)‎
3 år
nr.4
Bror
Anders Nielsen ‎(I5089)‎
Født 28 marts 1827 32 40 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Personens familie med Hansine Hansdatter
Laust Andersen Nielsen ‎(I167)‎
Født 25 marts 1824 29 37 Hjerpsted Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død 20 april 1862 ‎(Alder 38)‎
-3 år
Hustru
 
Hansine Hansdatter ‎(I168)‎
Født 21 august 1821 37 29 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 6 januar 1886 ‎(Alder 64)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Ægteskab: efter 1855
4 år
nr.1
Søn
Hans Lytsen Nielsen ‎(I169)‎
Født 8 maj 1859 35 37 Nørre Sejerslev Emmerlev Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død 2 oktober 1940 ‎(Alder 81)‎
18 måneder
nr.2
Søn
Anton Andresen Nielsen ‎(I113)‎
Født 7 november 1860 36 39 Nørre Sejerslev Emmerlev Sogn, Højer og Lø Herred, Tønder Amt, DNK
Død 2 december 1934 ‎(Alder 74)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK