Lars Eskesen Larsen Lars Eskesen Larsen  ‎(I1696)‎
Navn:
Lars Eskesen Larsen

Køn: MandMand
      

Født: 30 august 1880 42 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død: 20 februar 1942 ‎(Alder 61)‎ Sygehuset, Randers købstad, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født 30 august 1880 42 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Dåb 26 september 1880 ‎(Alder 27 dage)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.



ÆgteskabKirkelig vielse
Marie Kathrine Sørensen - 13 januar 1904 ‎(Alder 23)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Erhverv Post og Postkører Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK

Erhverv Vognmand Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK

media/vognparken-vivild.jpgmedia/vognparken-vivild.jpg


Død 20 februar 1942 ‎(Alder 61)‎ Sygehuset, Randers købstad, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK

døddød


Begravelse 26 februar 1942 ‎(6 dage efter død)‎ Vivild Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK
Kirkegård: Vivild

GravstedGravsted


Sidst ændret 18 maj 2015 - 13:57:26 - Sidst opdateret af: toinen minä
Vis detaljer for ...

Forældre  (F45)
Peder Larsen
1838 - 1916
Rebekka Kirstine Andersen
1844 - 1930
Ane Metthea Larsen
1867 - 1954
Anders Simonsen Larsen
1870 - 1906
Christen Nielsen Larsen
1875 - 1940
Ane Katrine Magrethe Larsen
1878 - 1953
Lars Eskesen Larsen
1880 - 1942

Nærmeste familie  (F867)
Marie Kathrine Sørensen
1877 - 1942
Hans Larsen
1907 - 1945
Eva Larsen
1909 -
Peder Larsen
1911 -
Anders Ejner Larsen
1914 -
Kirstine Elisabeth Larsen
1914 - 2005
Niels Erhardt Larsen
1918 - 1972
Ellen Larsen
1920 - 1998


Noter
Historisk Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Historisk Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
Der er ingen noter om denne person.

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
døddød  ‎(M1223)‎
Type: Bog


Multimedie objekt
media/vognparken-vivild.jpgmedia/vognparken-vivild.jpg  ‎(M243)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Lars Eskesen LarsenLars Eskesen Larsen  ‎(M164)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
GravstedGravsted  ‎(M1224)‎
Type: Gravsten


Multimedie objekt
Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke  ‎(M975)‎
Type: Foto


Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.


Multimedie objekt
Lars Eskesen LarsenLars Eskesen Larsen  ‎(M1344)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Judith02Judith02  ‎(M1270)‎
Type: Foto

Marie Kathrine Sørensen

Kilde: Judith Jensens fotoalbum


Multimedie objekt
Judith03 bagsideJudith03 bagside  ‎(M1272)‎
Type: Foto

Marie Kathrine Sørensen

Kilde: Judith Jensens fotoalbum

View Media for ...


Forældre og familie
Far
Peder Larsen ‎(I115)‎
Født 10 april 1838 43 41 Lydum Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 9 november 1916 ‎(Alder 78)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
6 år
Mor
 
Rebekka Kirstine Andersen ‎(I116)‎
Født 22 februar 1844 28 33 Bork Mærsk, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 13 februar 1930 ‎(Alder 85)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Kirkelig vielse: 18 december 1866 -- Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
9 måneder
nr.1
Søster
Ane Metthea Larsen ‎(I86)‎
Født 27 september 1867 29 23 Borkmarsk, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 30 juli 1954 ‎(Alder 86)‎ Outrup Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
2 år
nr.2
Bror
Anders Simonsen Larsen ‎(I117)‎
Født 17 februar 1870 31 25 Outrup Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 18 august 1906 ‎(Alder 36)‎ Esbjerg Købstad, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
6 år
nr.3
Bror
Christen Nielsen Larsen ‎(I118)‎
Født 25 august 1875 37 31 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 1 marts 1940 ‎(Alder 64)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
3 år
nr.4
Søster
Ane Katrine Magrethe Larsen ‎(I119)‎
Født 23 september 1878 40 34 Bork mærsk, Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 2 maj 1953 ‎(Alder 74)‎ Nørre Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
2 år
nr.5
Lars Eskesen Larsen ‎(I1696)‎
Født 30 august 1880 42 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 20 februar 1942 ‎(Alder 61)‎ Sygehuset, Randers købstad, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK
Personens familie med Marie Kathrine Sørensen
Lars Eskesen Larsen ‎(I1696)‎
Født 30 august 1880 42 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 20 februar 1942 ‎(Alder 61)‎ Sygehuset, Randers købstad, Sønderhald Herred, Randers Amt, DNK
-4 år
Hustru
 
Marie Kathrine Sørensen ‎(I2150)‎
Født 28 februar 1877 Lintrup Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, DNK
Død 19 maj 1942 ‎(Alder 65)‎

Kirkelig vielse: 13 januar 1904 -- Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
3 år
nr.1
Søn
Hans Larsen ‎(I1474)‎
Født 1907 26 29
Død 21 marts 1945 ‎(Alder 38)‎ Frederiksberg sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
3 år
nr.2
Datter
Eva Larsen ‎(I4874)‎
Født 15 november 1909 29 32 Tarm, Egvad sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
2 år
nr.3
Søn
Peder Larsen ‎(I4875)‎
Født 12 august 1911 30 34 Tarm, Egvad sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
3 år
nr.4
Søn
Anders Ejner Larsen ‎(I4876)‎
Født 16 oktober 1914 34 37 Tarm, Egvad sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.5
Datter
Kirstine Elisabeth Larsen ‎(I4877)‎
Født 16 oktober 1914 34 37 Tarm, Egvad sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 1 december 2005 ‎(Alder 91)‎
4 år
nr.6
Søn
Niels Erhardt Larsen ‎(I4878)‎
Født 30 april 1918 37 41 Tarm, Egvad sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 15 januar 1972 ‎(Alder 53)‎
2 år
nr.7
Datter
Ellen Larsen ‎(I1460)‎
Født 9 marts 1920 39 43
Død 17 juli 1998 ‎(Alder 78)‎