og kaldet Inger. Faddere: Niels Nielsens hustru af Fåborg bar barnet, Niels Andersen af Tvile,
Peder Nielsen af Gjestlunde, Anders Andersens hustru i Grene, Kirsten Grummesdatter i
præstegården.

Denmark
Search Results | Download

--------------------------------------------------------------------------------


INGER THOMSEN Pedigree
Female


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening: 07 FEB 1773 Aastrup, Ribe, Denmark

Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Parents:
Father: THOMAS MICHELSEN Family


--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

C208011 1692 - 1861 0051393 Film NONE


Sheet:



--------------------------------------------------------------------------------
An official Web site of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints
© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. Conditions of Use Privacy Policy 29 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room | Site Map Records Custodians | Developers | LDS Church Sites | LDS Country Sites

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Jacobsen 52 Gift Husbonde Verts Huus Holder og Kiøb Mand
Anna Pedersen 39 Gift Hans Kone
Jacob Nielsen 14 Deres Børn
Anna Nielsdatter 10 Deres Børn
Mette Kiestine Nielsd: 9 Deres Børn
Maren Nielsdatter 6 Deres Børn
Jens Holst 34 Ugift Krambods Karl
Niels Jepsen 17 Ugift Krambods Dreng
Bertil Hermandsen 32 Ugift ??erls Karl
Anna Cathrine Bieman 39 Ugift Huus Jomfrue
Inger Thomasdatter 24 Ugift Tieneste Piger
Zidsel Maria Carlsdatter 26 Ugift Tieneste Piger

I 1793 blev spørgsmålet taget op igen, idet Stiftsamtmanden for Ribe Stift, J.C.F. Hellfried ved selvsyn oplevede den meget mangelfulde færgedrift. Han indledte forhandlinger med birkedommeren på Fanø og resultatet blev at man opfordrede kromanden Niels Jacobsen på Fanø til at påbegynde en ordnet færgefart og til at udarbejde et forslag til takster. Niels Jacobsen lavede et forslag og sender det til Stiftsamtmanden, der dog mener at taksterne er for høje:

"og endda under den Betragtning, at der vel ikke kan blive en saa stærk Søgning til hans indrettede Færge, har jeg dog funden en Nedsættelse absolut nødvendig, f. Eks. Betalingen for en Hests Overførelse er ganske umaadelig. Naar altsaa Hr. Jacobsen vil bekvemme sig til de Nedsættelser, som jeg har vedtegnet paa hans Forslag og omskrive samme med de øvrige af mig gjorte i Skriftet, kan han vente det paa bedste Maade rekommanderet til det kgl. Rentekammers forhaabentlige Approbation. Naar han ogsaa betragter Privilegiet hæftet til sin Gaard, holder jeg de smaa forlangte Nedsættelser for ubetydelige mod hans Fordel."

Efter at Niels Jacobsen på denne henstilling havde reduceret taksterne noget, henvender Stiftamtmanden sig i en skrivelse af 4. april 1793 til Kongen gennem Rentekammeret.

Herom hedder det i Rentekammerets Protokol:

"Ved hoslagte Skrivelse af 4de April sidstleden har Stiftamtmand Hellfried i Ribe Stift forestillet Nødvendigheden af et Færgeløbs Indretning mellem Fanø og Strandby, nær ved Hjerting under Riberhus Amt, hvor Overfarten til det faste Land er smallest og omtrent af en lille Mils Længde. Allerede i Aaret 1743 har saadan Indretning været i Forslag, men hidtil endnu ikke kommen i Orden. Efter Birkedommer Engelstofts paa Stiftamtmandens Ordre til ham indgivne Beretning om Overfartens Beskaffenhed sammesteds skal hidtil enhver have færget, som vilde og kunde, og taget Betaling, som Vedkommende derom har kunnet forenes, hvorved det ofte, især i Fisketiden, har indtruffet, at de Rejsende har været forlegne for at komme over og derfor har maattet betale, hvad der er bleven forlangt, kun i Henseende til Kongens eller Landets Tjeneste er det ved et af Øvrigheden ratificeret Reglement af 21. December 1743 bestemt, at de, som af Birkefogden eller Landets Fuldmægtiger dertil tilsiges, skulle under højeste Straf vaere pligtige til at forrette samme.

Dette har foranlediget Stiftamtmand Heilfried til ved Birkedommeren at indlade sig i forhandling med Kromanden paa Fanø, Niels Jacobsen, : "om mod en billig Betaling at paatage sig forsvarlig at besørge bemeldte Færgeløb med Baade og Folk efter Vejrligets og Strømmens Beskaffenhed; og efter vedlagte hans i den Anledning

til Stiftamtmanden indgivne Forslag er han villig dertil"





Niels Jacobsen får bevilling 1793

Så den 16. oktober 1793 gives der ved kgl. bevilling til at "besørge Færgeløbet" til kromand Niels Jacobsen. Den kongelige bevilling lyder således:

"Niels Jacobsen, Hustru og Arvinger, saavelsom efterkommende Ejere af den ham paa Fanø under Riberhus Amt tilhørende Værtshusgaard, maa herefter besørge Færgeløbet imellem denne Ø og Strandby ved Hjerting i bemeldte Amt, imod at han sig dermed tilbørlig forholder efter de om Færgeløbene udgangne Anordninger, samt stedse vedligeholder de fornødne Færger, Fartøjer og Baade i forsvarlig Stand, og Alle og Enhver med Transporten ufortøvet og upaaklagelig befordrer, saa og besørger i Strandby et kendeligt Signal indrettet, saasnart en Færgebaad forlanges dertil fra Fanø, da det skal være ham tilladt derfor at oppebære følgende Takst, nemlig:








Takstoversigt



§ 1.

I de fem Sommer måneder fra 1. maj til 30. september:

a) for hver ledig Person med hvad han selv kan bære, 6 Skilling; men skulde den lille Færgebaad gaa over med én Person, betales derfor 24 Skilling, dog kunne flere Personer indtil fire tilsammen overgaa med denne Færgebaad for samme Betaling, men naar flere end 4 Personer ville sættes over ved samme, betales 6 Skilling for hver Person, - af en Tønde Rug eller Korn 3 Skilling, en Tønde Smør 5 Skilling, en Oksehud eller Hestehud 1 Skilling, en Side Flæsk 2 Skilling, en Degger Kalve-, Faare- eller Lammeskind 3 Skilling, en Kiste, en Kuffert og en Pakke eller en Sæk af lige Vægt eller Størrelse 6 Skilling; af hvad, som ikke egentlig kan benævnes, betales Fragten efter billig Overenskomst og i sammenlignet Forhold til foranførte Posters Vægt og indtagende Rum.

b) For den store Færgebaad, som overfører Heste, Kvæg, Hø, Halm og Brændsel: af en Hest 24 Skilling, en Stud eller Ko 12 Skilling, andet ungt Kvæg Stykket 8 Skilling, et Svin 6 Skilling, en Gris eller et Faar 3 Skilling, et Læs Hø eller Halm 16 Skilling, et Læs Lyng 10 Skilling, et Læs Klyne eller Tørv 6 Skilling, en Karet 48 Skilling, en Chaise, Kariol eller Postvogn 32 Skilling; men skulde én eller flere Personer forlange den større Færge, maa derfor betales 64 Skilling til eller fra Strandby, ligesom det og skal være Lejeren tilladt at benytte sig af samme til fuld Brug uden videre Betaling, for alt hvad deri kan rummes mere end efter stykkevis; hvorhos dog ingen maa overlades denne Færge alene, saalænge Overfarten for andre Personer og Gods derved kunne forhindres.

§ 2.

I marts, April samt Oktober og November Maaneder af hver Person 8 Skilling, men skulde den lille Færgebaad gaa over med 4 Personer

eller et færre Antal, betales derfor 32 Skilling, og for hver Person, som er over fire, betales 8 Skilling, af alt det øvrige, som foran eranført, betales ¼ Del mere i disse Maaneder end i Sommermaanederne; derimod bliver Taksten for den store Færges Brug i disse Maaneder uforandret.

§ 3.

I Vintermaanederne, nemlig December, januar og Februar Maaneder, naar der er Is i Vandet, og Isbaaden skal bruges, betales for én til fire Personer 1 Rdl., men for hver Person over fire, 24 Skilling. Af det Nr.1 a benævnte Gods og Varer betales i denne Tid en halv Del mere i Forhøjelse i Færgepengene. Skulde det derimod i disse Vintermaaneder være saa mildt Vejrligt, at ingen Is er i Vandet, og Sejlbaaden kan bruges fra Havnen, da betales Færgepengene efter den under Nr. 2 bestemte Takst. - Dog skat herfra i ethvert Tilfælde aldeles være undtagen alle de, som rejser i Kongens Embeder eller kongl. Tjeneste, hvilke ligesom og alle Embedssager og Breve, saaledes som hidtil, frit overføres. - Iøvrigt have nuværende og efterkommende Ejere af dette Færgested, hvoraf til Kongens Kasse svares aarlig Afgivt 4 Rdl., som i rette Tid erlægges, stedse at holde alt, hvad til de Rejsendes sikre og hastige Befordring udfordres, i behørig og forsvarlig Stand, saa at Ingen skal have billig Aarsag sig derover at besvære. Og skal enhver Ejer af bemeldte Færgested, saasnart han samme tiltræder, ansøge denne allern. Fornyelsesbevilling paa sit Navn, saafremt han agter samme at nyde og desforuden at erlægge til Kongens Kasse én Gang for alle en Kendelse af 10 Rdl., foruden den nævnte aarlige Afgift 4 Rd."

Samtidig blev der udarbejdet en fundats der skulle opslås i krostuerne i Nordby, Sønderho og Strandby med følgende indhold:

"Fundats til et bestandigt Færgeri mellem Ejlandet Fanø og Strandby.

1. Skal være en suffisant og velbefaren Sømand til Færgen, hvilken skal paa egen Bekostning forskaffe sig 2 Færgebaade, nemlig en Isbaad og en anden ordentlig Baad, hvilke

2 Baade han ligeledes holder i forsvarlig Stand og forsyner med fornødne Folk, saaledes at enhver Passager med sit Gods kan være og blive uden Skade og Fare.

2. Skal han være forbunden uden nogen Ophold eller Hinder at befordre enhver Rejse og Overfart.

3. Paa Søn- og Helligdage samt Bededage maa aldeles ingen Færgen ske, førend Gudstjenesten er til Ende, med mindre uomgængelig Nødvendighed det maatte udkræve, dog skal sligt Birkedommeren tilkendegives. Skulde han understaa sig ellers før eller under Gudstjenesten at øve nogen Færgen, skal han betale Helligbrøde efter Loven.

4. Skal han begegne alle og enhver med Høflighed og Behjælpsomhed saavidt muligt.

5. Han maa heller ingen Omløbere, som ikke med lovligt Pas er forsynet, til Landet overføre, og ingen af de, han transporterer saaledes, maa han slippe fra sig, før han har stillet dem for Birkedommeren, som reviderer deres Passers Rigtighed. Skulde han befindes nogen ulovlig Person at transportere, bøder han efter Hans Majestæt derom udgangne Forordning. Imidlertid om han kan opdage nogen af Sognets Beboere, som maatte overføre slige Betlere, skal han nyde en fjerde Part af, hvad Bøde derved kan falde.

6. Enhver af Sognets Beboere, som selv har Baade og Fartøjer, maa være tilladt uforment af Hovedfærgerne at transportere deres egne Husfolk, som er i deres Brød og Tjeneste, og andet hvad de til deres Fornødenhed og Næring maatte behøve, men andre Personer der udenfor og hvad andet Gods af hvad Navn maatte nævnes, tilkommer den beskikkede Færger alene at transportere og ingen anden. Befindes nogen af Sognets Beboere at præjudicere den anordnede Færge med nogen utilbørlig Overførsel, skal de derfor bøde og betale for hver Person til Færgeren 4 Sk. og for andet Gods dobbelt Færgeløn."








Jacobsen ønsker at blive løst fra færgeriet

Færgeriet var bestemt ikke rentabelt, og det kan Niels Jacobsen næppe heller have forventet, det var for ham mere en æressag at få overdraget færgeriet, og måske håbede kan på lidt mere i indtægt til kroholdet. Da vintrene i et par år havde været meget strenge og da Niels samtidig havde gode indtægter fra sine virksomheder: Krohold, handel, skibsrederi, befragtning og som strandingskommissionær, søgte han i september 1810 om at blive løst fra sine forpligtigelser til at færge, men ville dog gerne beholde retten til at overføre sit eget gods.

Da postdirektionen modtager underretning om dette, beder de om Birkedommer Nørups mening, - Nørup forsøger forgæves at få Nordby sogn til at overtage færgeriet, og afgiver herefter sin betænkning:

".Hvor foranderlig Tider, Omstændigheder, som Menneskenes Meninger og Attraa er, derpaa er nærværende Sag et lysende Eksempel. -

Paa de 9 Aar, jeg har været Birkedommer her, har man stedse misundt Hr. Jacobsen dette Privilegium, og jeg nægter ikke, at jeg selv har syntes, at samme ikke burde været i hans Haand, da jeg troede, det tilkom hele Sognet og ikke en enkelt Mand, og mindst den Mand, der hverken vil, kan eller behøver at lægge personlig Haand paa Værket eller drive det med den Orden og Hurtighed, som Tidernes Tarv fordrer, og den Rejsende er berettiget til at kræve. - Nu, da dette Privilegium opløses, vil man ikke entrere.

jeg har forestillet Sognet, at forhøjet Takst vist kunde faas, og at det var en Rettighed, som Sognet ej burde miste, men overtage og bortforpagte paa Konditioner, hvorved især Farten blev ordentlig - saavidt Naturomstændighederne tillader det - og de Rejsende mindre end hidtil faar Aarsag til Klage.

Men Sognets Erklæring viser, at man tænker anderledes. Og da det er imod en Bevillings eller Privilegiums Natur, at det kan paatvinges nogen, saa finder jeg, at Hr. Jacobsen ligesaa lidt kan paatvinges at vedblive som Sognet at overtage dette Færgeri. Kun bør jeg af al Kraft modsætte mig den Ytring af Sognet, at enhver, som vilde, maatte færge, hvilket vilde aarsage den største Uorden og Forlegenhed for kgl. Embedsmænd og Rejsende m. m. Thi naar enhver maatte færge, maatte han jo ogsaa lade være at færge. Han færgede altsaa efter eget Indfald, egen Bekvemmelighed og kun i godt Vejr. I andet Vejr og vanskelig Fart, da Embedssager og Rejsende ogsaa skal befordres, vilde følgelig ingen færge, og bestemt Færgetakst kunde da ikke haves. Og hvilken Forvirring og Ophold vilde dette ikke foraarsage. Nu er 20 Gange saa megen Passage og Korrespondance mellem Øen og Fastlandet end for 20 Aar siden. Og hvor vilde Embedsmanden til Tid og Sted kunne faa sine mange Emhedsekspeditioner befordrede?

Faergeriet maa altsaa absolut sættes og blive paa fast Fod og snarere bedre ordnes og bestrides, end som Sognet vil, eller ganske opløses.

Jeg indstiller derfor:

1. At Hr. Jacobsen løses fra hans Privilegium som Færgemand mellem Fanø og Strandby, hvilket han af anførte mine Grunde ingen Sinde kan eller har bestridt, som det burde bestrides.

2. At han passende indskrænkes i hans tagne Reservationer selv fremdeles at overføre Personer og Gods, hvoraf jeg bør anføre: at denne Forbehold ikke er en ubetydelig Del af det hele Færgeri.

3. At Færgetaksten af 16. Oktober 1793 overalt i det mindste fordobles, nu alle Fornødenheder er mange Gange dyrere end da, og. at Færge,, folkene desuden saavidt Personer angaar ‎(dem de ofte maa bære gennem Vandet i og af Færgebaaden)‎ nyde ¼ af Taksten og Drikkepenge, samt at Færgemandskabet til enhver Tid maa være fri for Udskrivning til kongelig Tjeneste.

4. At, da Sognet ej vil overtage Færgeriet, den kgl. General Postdirektion ‎(hvorefter Færgefarten efter Plakat af 24. Marts 1807 sorterer)‎ kunde her maaske for samme Regning anlægge en Bipost, og Ekspeditionen her forenes med Færgeriet, hvormed samme paa en Maade altid her bliver naturlig forbunden."










Færgeriet udbydes i licitation 1810

Niels Jacobsen blev forgæves tilbudt først en forhøjet takst på 50 % og siden en firdobbelt takst, men stod på sit, og nu foreslår birkedommeren at udbyde færgeriet med en licitation, der afholdes den 8. juni, uden der dog fremkom nogen bud. En ny licitation bliver berammet til den 24. juli, men stadig uden bud, dog tilbød skipper Hans Sørensen Ende at påtage sig færgeriet mod en takstforhøjelse på 6 gange. Postdirektionen er betænkelig og afslår. Forslaget om at beboerne selv driver færgeriet kommer op på nyt og birkedommer Nørup skriver følgende betænkning:

Betænkning.

Da Hr. Jacobsen for 18 Aar siden ansøgte og fik Privilegium for sig og Efterkommere paa Færgeriet, var maaske næppe 1/18 Del saa megen Fart, Kommerce og Korrespondance som nu, og dog fandt han det værd at erhverve Bevillingen - selv saa udstrakt. Dette maa være nok til at godtgøre, at Farten mellem Øen og Fastlandet er betydelig og en ordentlig Færgefart højst nødvendig.

Uden at tale om den Korrespondance og de Rejser, som føres og gøres af saavel fremmede Rejsende som Øens Skippere, skal det meste af øens Fornødenheder til Skibsbyggerier og til henved 3000 Menneskers Underholdning hertil hentes fra det faste Land, og jeg tør paastaa, at næsten ingen Dag gives ‎(især om Sommeren)‎, hvor der ikke enten af Rejsende eller Øens Indvaanere passerer nogen til eller fra Landet.

At Sognet nu ‎(efter dets Erklæring)‎ indser, at fast Færgeri er fornødent, er mig kært, men at hverken Hans Ende eller nogen kan bestaa ved Færriet under de Vilkaar, Sognet ønsker, dette er en afgjort Sandhed!

Og da Sognet staar i den Formening, at Taksten er for høj for Indvaanerne, saa kan jeg ikke andet end bifalde, at Hans Ende, som hans Erklæring viser, aldeles frasiger sig Færgeriet, thi som Indfødt maatte han daglig have Disputter og Klager angaaende det ham af Indvaanerne gørende Indgreb, hvis det Færgeri, som Sognet attraaer, blev samme forbudt, da Indvaanerne ville tro, han drog Fordele paa deres Undergang.

En Færgemand blot for fremmede Rejsende - som ej engang kunde ventes at have sligt Færgeri ubeskaaret, naar Sognets Færger vinder deres - kan ikke bestaa.

Jeg vil nu ikke mere - end hvad før i denne Sag er skreven - bestride disse Sognets Meninger, men mine 10 Aars Erfaring - denne Menneskets ubedragelige Læremester - har sagt og vil stedse sige mig, at naar Færgeriet af nogen enkelt Øens Indvaanere skal overtages og bestrides uden foregaaende kongelig Avtoritet, det er: naar Kongen eller Kollegiet ikke bestemt sætter Færgemand, Færgetakst og Færgeløn, bliver Færgeriet her aldrig, som det bør, og som enhver Rejsende har Føje til at fordre.

De i General-Postdirektionens Skrivelse forelagte Spørgsmaal besvares saaledes:

Til 1. Samme er besvaret ved Hans Endes Erklæring, hvori han ganske frasiger sig Færgeriet.

Til 2. Svar derpaa refererer jeg mig til samme hans Erklæringer, navnlig at 1 stor og 2 mindre Baade behøves til Færgeriets behørige Bestridelse.

Til 3. Daglig i sejlbart Vejr bør Børtfartøjet gaa til Strandby - fordi dér er daglig Folk, som vil befordres - 1 Time før hver Ebbe og 1 Time for fuld Flod og dette i Avisen bekendtgøres.

Signalet ved Strandby opføres da som unyttigt.

Til 4. Efter Hans Endes Erklæring, som jeg antager for rigtig, behøves 6 a 8 Mand med Færgeriet særdeles om Vinteren, men om Sommeren, naar ej overordentligt indtræffer, kan kun de halve sættes i Aktivitet.

Endelig tillades det mig at ytre, at der ikke kan reflekteres paa 4de Post i min Indstilling af 13. Oktober f. A., da Sognet varierer saa meget i sin Mening om dette Færgevæsen, der i mine Øjne ikke er ringe Hindring, som lægges i Vejen for Færgeriets behørige Organisation, og da den Vilkaarlighed og Uavtoritet, hvormed Færgeriet bestrides, alt for meget graverer den Rejsende - om det da ikke var ligesaa passende som billigt, at Nordby Sogn - der vil have sit eget Færgeri - nemlig Sognefogden som dets Repræsentant, paalægges efter den nye foreslagne Takst uopholdelig at besørge Udensogns Rejsende befordrer mellem Øen og Strandby saalænge, indtil andre Færgeindretninger træffes og befæstes."
Kilde: ­http­://­www­.­mitfanoe­.­dk­/­index­.­php­/­da­/­fanos­-­historie­/­faergeriet­-­gennem­-­tiderne­/­243­-­overfartens­-­forste­-­tid­

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 38 Gift Gaardmand
Karen Marie Christensdatter 29 Gift Hans Kone
Christen Nielsen 6 Ugift Deres Søn
Inger Thomasdatter 61 Enke Inderste og Aftægtskone

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 49 Gift Gaardmand Faaborg Sogn, Ribe Amt
Karen Marie Christensdatter 41 Gift hans kone Her i sognet
Christen Nielsen 17 Ugift deres børn Her i sognet
Kirsten Nielsen 11 Ugift deres børn Her i sognet
Inger Thomasdatter 71 Enke Aftægtskone Her i sognet