Søren Hansens Hustru af Bollesager, bar barnet Christen Sørensen af Strandby Hans Olesen af Velbæk Hans Nielsen af Rørkier Hans Christensen af Velbæk Laust Christensen af Maade Christen Hansen Mors af Ugelvig Niels Hansen af Strandby Hans Nielsens Hustru af velbæk Anne Christensdatter af Esbjerg Else Jensdatter af Spangsberg Abelone Hansdatter af Nourup
Erhverv
Gårdejer i Ugelvig Jerne Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
Note: Mikkelshøjevej 10. Matr 3a Astrup, Bryndum sogn i Esbjerg kommune. Denne gård var en af Astrups gamle helgårde med 7 tdr 4 skp 2 fdk 2 alb hartkorn i 1664. 1688 var gården vurderet til 3 tdr 7 skp 3 fdk 2 alb hartkorn. 1844 1 tdr 6 skp ¼ alb hartkorn.
Før ca. 1837 lå ejendommen 650 m mod nordvest, 10 – 15 m øst for, hvor Daugård oprindeligt lå. Gården tilhørte Kronen, men i modsætning til mange andre gårde i området blev den ikke udlagt til Ryttergods 1680 – den var nemlig øde på det tidspunkt. 1688 blev gården betegnet som Kongens Ødegods. Efter Kronens frasalg af sit gods i området 1716 – 19 kom gården i privateje. Efter midten af 1700-tallet tilhørte gården Søren Christensen Spangsberg, Uglvig, som sandsynligvis havde overtaget gården efter sin far Christen Hansen Spangsberg, Uglvig. Søren Christensen Spangsberg solgte gården til gårdfæsteren i 1796.
I 1664 var Søren Sørensen og Hans Lauritsen gårdfæstere. 1681 og 1688 var gården øde. I slutningen af 1600-tallet var fæstet overtaget af Niels Hansen. Hans kone døde 1726, og han selv i 1737. Sønnen Hans Nielsen overtog fæstet efter dem. Han var gift med Anna Svendsdatter fra Bryndum. Deres søn Niels Hansen overtog fæstet omkring 1780, hvor han blev gift med Maren Christensdatter, en datter af Christen Pedersen fra Hygum Nørregård i V. Nebel sogn. Hun døde 1782, hvorefter han samme år blev gift med søsteren Anne Christensdatter. Mens de boede på gården blev den 1796 solgt til en Hans Christensen, som sandsynligvis ikke boede på gården. Det var nok Anne Christendatters halvbror på Hygum Nørregård. Han udparcellerede gården. Niels Hansen og hustru købte 4 skp 1 3/5 alb hartkorn fra gården og grundlagde en ny ejendom, matr. 8, og flyttede derover. Desuden blev 1808 4 skp 1 fdk 3/5 alb frasolgt til en ny ejendom (matr 6a) samt et engstykke, Kløfteholmen til Hans Christensen selv (faktisk blev disse 2 jordstykker først frasolgt af den næste ejer, men udstykningen skete i Hans Christensens tid). Hans Christensen tilkøbte samtidig 1 tdr 6 skp fra Daugård, som dels blev solgt til Enghavegård, en ny ejendom (matr. 9) samt til den anden nye ejendom (matr 6a).
Hans Christensen solgte gården med 1800 til Christen Thuesen fra Tarphage i Billum sogn. Han var gift med Karen Poulsdatter. De flyttede allerede fra sognet 1805. 1805 blev gården med 2 tdr 5 skp 3 fdk 2/5 alb hartkorn fæstet af Hans Therkelsen Hansen fra Tjæreborg, som døde samme år. Enken Kirsten Laugesdatter købte samme år gården og blev gift med Carsten Jensen fra Tjæreborg. Deres søn Hans Carstensen blev 1830 gift med Mette Maria Olesdatter fra Bjerremose i Horne sogn og overtog gården året efter. Han udflyttede gården ca. 1837 fra åen til en mere central placering på marken. Denne nye gård nedbrændte vistnok 1841, hvorefter en ny gård blev opført 1842. Hans Carstensen solgte jorden, hvor ejendommen oprindeligt lå, og udmarkerne. 1837 blev 1½ skp hartkorn frasolgt til Daugård, 3½ skp hartkorn til Astrup gård, og 3½ skp hartkorn til en ny ejendom (matr. 3d). Restejendommen med 1 tdr 5 skp hartkorn blev solgt 1845 til søsteren og svogeren Mette Marie Carstensen og Christen Vedstesen. Christen Vedstesen, der var fra Lyne sogn, drev gården til sin død i 1886. Hans kone døde 1890. Kort tid før sin død afstod enken gården til sin ugifte søn Niels Jesper Christensen. Han blev omkring 1892 gift med Ane Margrethe Jepsen fra Jerne og drev gården til sin død i 1935. Efter hans død blev gården 1936 overtaget af den ugifte søn Christen Christensen (kaldet Jesper). Han lod en ny stald opføre kort tid efter overtagelsen.
I 1970 blev ejendommen overtaget af brorsønnen Ejnar Christensen (søn af Jens Jeppe Christensen, Astrupgård). Agnete og Christen Christensen var bosatte på Forum Hovedvej 113 og bosatte sig ikke straks, men drev jorden og havde minkfarm. Christen Jesper og hans husbestyrerinde blev boende indtil de ca. 1984 kom på plejehjem. De gamle bygninger blev revet ned ca. 1989. I 1974 byggede Ejnar Christensen nuværende stuehus og flyttede ind i dette sammen med familien. Han døde 1981. Enken flyttede til Varde 1988 og solgte da ejendommen til nuværende ejere, datteren Bodil Riis Christensen og Hans Henrik Olesen fra Orten ved Varde.
Ejer Af bryndum kirke Bryndum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
Bryndum kirke
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Oplysninger fra Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1969: Dåb: Båret af Søren Hansens hustru fra Bollisager. Faddere: Sr. Chr. Sørensen, Stranbye, J. Nielsens hustru og Hans Olesen fra Veldbæk samt Anne Christensdatter, Esbjerg, Hans Nielsen, Rørkier og Else Jensdatter, Spangsberg.
Søren Christensen Spangsberg overtog Uglviggaard efter sin far og foruden denne ejede han bl.a. Brøndum kirke samt adslilligt fæstegods.I året 1780 købte han ved auktion gården Matr. Nr. 6 i Novrup til sin søn, Christen Sørensen Spangsberg. Købesummen var 342 Rdlr., og dens hartkorn var 3 Tdr. 3 Skp. 2 Alb. Tyve år efter blev gården, på grund af skifte hos enken efter Christen Sørensen Spangsbergs død vurderet til 700 Rdlr., en betragtelig stigning for dette tidsrum. I 1788 afstod Søren Christen Spangsberg Uglviggaard til sønnen, Morten Sørensen Spangsberg. I 1794 oprettede Søren Christen Spangsberg og Mette Sørensdatter testamente, hvilket i uddrag lyder som følger: '' Vi underskrevne ægtefolk Søren Christen Spangsberg i Uggelvig og Mette Sørensdatter haver i Betragtning af Vores Alderdom og nær forestaaende bortgang, skiønt vi ere forsynede med Kongl. allernaadigst Bevilling at sidde i uskift boe, Besluttet, for at bringe alt i Rigtighed for vore Børn og selv des Roligere at Ende vore Dage, med gode Venner og Samfrender nu at skifte og Deele Vores Boe imellem Vore Børn, der alle ere myndige til hvilken Ende vi med samtlige vores Børn i 2de gode Vitterligheds Mænds overværelse have anført vor Boes Formue, der nu vi ere paa Aftægt, meget bestaaer i Obligationer og Jordegods, der er saaledes:
A. Obligationer: Rdlr. Mk. Sk. 1. Eiler i Seystrup 250 0 0 2. Peder Sørensen i Begge 300 0 0 3. Søren Knudsen i Werst 333 2 0 4. Chr. Poulind i '' 300 0 0 5. Chr. Jensen i Wittrup 590 0 0 6. Else Madsdatter i Hierting 298 0 0 7. Rs. Holm i Bekke Mølle 1200 0 0 8. Morten Eschildsen i Asboe 150 0 0 9. Jens Nielsen Møller i Seystrup 275 0 0 10. Peder Thomsen i do. 275 0 0 11. Jørgen Pedersen i Hyelund 133 3 0 12. Mads Mathiesen i Hierting 99 0 0 13. Niels Hansen i Wilslev 50 0 0 14. Søren Weyrup i Darum 450 0 0 15. Morten Jensen i do. 125 0 0 16. Niels Ebbesen i Asboe 200 0 0 17. Lars Jeppe Jepsen i Wilslev 499 0 0 18. Anders Nielsen i Gredsted 800 0 0 19. Terman Thomsen i Friegaard 499 0 0 20. Niels Diessen i Isberg Mølle 600 0 0 21. Lars Christensen i Ølestampe Mølle 700 0 0 22. Hans Michelsen i Tierborg 250 0 0 23. Her: Meyner i Louborg 200 0 0 24. Chr. Sørensen i Tobøll 200 0 0 25. Peder Frandsen i Warde 350 0 0 26. Johan Bergman i Warde 399 3 0 27. Nicolay Holm i Hierting 400 0 0 28. Proust Sedelmann 1000 0 0 29. Her: Borch i Alslev 600 0 0 30. Peder Sørensen i Warde 99 0 0 31. Peder Christensen i Solberg 450 0 0 32. Søren Brink paa Synderhoe 99 0 0 33. Jørg. Møller paa do. 100 0 0 34. Hans P. Nielsen paa do. 66 4 0 ______________________________________ Summa 12341 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.
NB: Da disse Obligationer nu bliver udlagte i Betaling, saa er aftalt, at ifald der imod Formodning skulle tabes paa nogen af dem, da skal alle Sydskende være lige gode i at erstatte den eller de Tabende Skader.
B. Det halve deel af Bryndum Kierke med Korn og Qvægtiende samt Bryndum og Nebel Sogns Konge Qvægtiende, ansat for ............ 2400 - 0 - 0
NB: aftalt, at enhver af Børnene tager og Nyder herudi 1/8 deel, der bliver til hver Barn at regne 300 Rdlr.
C. Jes Hansen i Giesing 2 Tdr. 0 Skp. 1 Fjdk. ½ Alb. Bøye Svendsen i do. 0 - 1 - 1 - 1 - Chr. Madsen i Sulberg 4 - 1 - 0 - 0 - Jørg. Lassen i Starup 1 - 6 - 3 - 1 - Chr. Hansen Rottenberg 2 - 5 - 1 - 1½ - Chr. Sørensen i Hygom 3 - 1 - 1 - 1 - N. Christensen i do. 2 - 6 - 1 - 0 - Chr. Christensen i do. 2 - 6 - 1 - 0 - Hans Jessen i do. 3 - 0 - 0 - 2½ - Claus Hansen, Kiersing 3 - 4 - 3 - 0 - ___________________________ 2096 - 1 - 8 3 Huuse i Giesing uden Hartkorn ansat for.... 229 - 4 - 0 ______________________________________ Summa..... 17066 Rdlr. 5 Mk. 8 Sk.skriver Sytten Tusinde Tredsendstyve og sex Rixdaler 5 Mk. 8 Sk., der skal, da alle Børnene er Eenige i at gaae i lige Arv, Deeles i 8te lodder, som altsaa bliver til hver lod 2133 Rdlr. 2 Mk. 3 Sk., og er samme Børnene udlagt til enhver af dem saaledes, som følger:
A. Ingeborg i ægteskab med Niels Thomsen i Nourup: 1. 1/8 Part i Bryndum Kierke samt ommeldte Qvægtiende............................. 300 Rdlr. - 0 Mk. - 0 Sk. 2. Jordegods Niels Christensen i Hygum, Hartk. 2 Tdr. 6 Skp. 1 Fjdk. 0 Alb. ......................................................... 222 - 0 - 0 - 3. i Obligationer Nr. 1. Eieler i Seistrup 250 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk. - 2. Peder Sørensen i Bekke 300 - 0 - 0 - - 3. S. Knudsen i Werst 333 - 5 - 0 - - 4. Chr. Poulin i Werst 300 - 0 - 0 - - 5. S. Weyrup i Darum 450 - 0 - 0 - 1655 - 5 - 0 - ----------------------------------------------------------------------------- 2155 - 5 - 0 - Herfra afgaar, som hun betaler til sin Broder Chresten.................................... 22 - 2 - 13 - ----------------------------------------- Altsaa udkommer hendes fulde Arv med................................... 2133 Rdlr. 2 Mk. 3 Sk. ----------------------------------------- Nedenstående er min tilføjelse den 8.april 2002: (det skal bemærkes at nr. 3. S. Knudsen i Werst er rettet fra 333 - 2 - 0 til 333 - 5 - 0 ellers passer regnskabet ikke. Der må være tale om en afskrivningsfejl, hvor fejlen lige såvel kunne være 3 Mk. for lidt ved en af de øvrige). Tilføjelse slut.
De øvrige Arvinger, nemlig: B. Chresten i Norup, C. Edel, gift med N. Madsen i Velbek, D. Hans i Maade, E. Mette, gift med Chr. Christensen i Strandbye, F. Karen, gift med Frands Hansen i Soelberg, G. Søren i Hieting, og H. Morten i Uggelvig
faar også hver 2133 Rdlr. 2 Mk. 3 Sk. Paa forbem.te Jordegods udstæder ieg, Søren Spangsberg, Skiødet Til hver af mine Børn, Eftersom enhver af dem er tillagt i fald Her: Stift-Amtmanden skulle agte den Formalitet nødvendig. Det, som herefter er og bliver til overs, med hvad Naun nævnes kan, beholde vi Forældre, saalænge enten enten af os lever, uden nogen paa Anke, og naar der i sin tid efter begge Vores Død først er afdraget, hvad vi Retmæssig kan være bleve t bortskyldig samt vores hæderlige Jordefærd ifølge vores aftægts Contract besørget, Deles alt, hvad som da maatte overblive, lige imellem vore efterladte Børn, imellem dem selv indbyrdes. Samtlige Børn takkede ey alleene for deres Forældres omsorg ved at efterlade dem Saameget, at de ey alleene har Aarsag til for dem og deres at være fuldkommen fornøyet, men endogsaa herved paa Eegen og deres Arvingers Veyne For fædrene ogMødrene Arf Fuldkommen qvittering uden nu eller i eftertiiden at Kræve det Allerminste uden det lidet derved vore Forældre, som nu sidder paa Aftægt deres Død kan overblive, Hvilke vi da i al Kiærlighed efter vores Forældres Villie Deeler, som vi samtlige Børn for os og vore Arvinger forbindes os til. - Dette Samfrænde Skifte, der til Tinge må læses og Protocoleres, er efter fælles Villie og Samtykke indgaaet og besluttet. Det bliver Hermed Stadfæstet med samtlige Vore Hænders underskrift. Uggelvig den 27de December 1794. S. C. Spangsberg. Mette Sørensdatter. Som Arvinger. På min Kone, Ingeborg Sørensdatters, Vegne: Niels Thomsen.''
Desuden er anført de øvrige arvingers navne.
Note
Uddrag fra Hans Nielsens bog om Spangsberg slægten: '' Søren Christensen Spangsberg, der fødes den 13. Marts 1727 og den 20. Januar 1753 blev viet til Mette Sørensdatter, født i Maade den 5. Januar 1729 som datter af Søren Mortensen og Karen Jesdatter, Maade. Ægteparret havde en stor børneflok og blev, som nærværende Tavle viser, nærmest Stamforældre til er talrig og vidt forgrenet slægt. Foruden Gården i Uglvig ejede Spangsberg - som foran anført - Bryndum Kirke sammen med sin broder Niels Spangsberg. Ved Udskiftningen 1788 ejede han en Fæstegaard i Gjesing og i 1799 en Fæstegaard i Kjersing. I året 1780 købte han ved auktion gården Matr. Nr. 6 i Nourup til sin Søn, Christen Sørensen Spangsberg. Købesummen var 342 Rdl., og dens Hartkorn var 3 Tdr. 3 Skp. 2 Alb. 20 år derefter er gården - på grund af Skifte hos enken efter Chr. S. Spangsbergs Død - vurderet og herved ansat til 700 Rdl., hvilket er en mægtig stigning i dette tidsrum. Det viste sig ved denne forretning, at den afdøde efterlod sig Panteobligationer tilsammen lydende på 2712 Rdl., der hvilede på landejendomme i Jerne sogn og omegn. Det lyder jo ikke af så meget i vore dage, men det var dog værdien af 4 bøndergårde i den tid.Når man læser om disse for længst hedengangne Spangsbergere og ser den langvarige og dyre proces med Præsten Marturin Castensen, deres køb af store landejendomme og endelig de kostbare Gravstene, bliver man overtydet om, at familien har været i besiddelse af, efter datidens forhold, ikke ubetydelige rigdomme, og der er al sandsynlighed for, at de har erhvervet disse ved handel med ejendomme og kreaturer. Men som det så ofte går her i verden, er denne rigdom for længst forsvunden.''
Dåb
Faddere: Søren Hansens Hustru af Bollesager, bar barnet Christen Sørensen af Strandby Hans Olesen af Velbæk Hans Nielsen af Rørkier Hans Christensen af Velbæk Laust Christensen af Maade Christen Hansen Mors af Ugelvig Niels Hansen af Strandby Hans Nielsens Hustru af velbæk Anne Christensdatter af Esbjerg Else Jensdatter af Spangsberg Abelone Hansdatter af Nourup
Ejendom
Mikkelshøjevej 10. Matr 3a Astrup, Bryndum sogn i Esbjerg kommune. Denne gård var en af Astrups gamle helgårde med 7 tdr 4 skp 2 fdk 2 alb hartkorn i 1664. 1688 var gården vurderet til 3 tdr 7 skp 3 fdk 2 alb hartkorn. 1844 1 tdr 6 skp ¼ alb hartkorn.
Før ca. 1837 lå ejendommen 650 m mod nordvest, 10 – 15 m øst for, hvor Daugård oprindeligt lå. Gården tilhørte Kronen, men i modsætning til mange andre gårde i området blev den ikke udlagt til Ryttergods 1680 – den var nemlig øde på det tidspunkt. 1688 blev gården betegnet som Kongens Ødegods. Efter Kronens frasalg af sit gods i området 1716 – 19 kom gården i privateje. Efter midten af 1700-tallet tilhørte gården Søren Christensen Spangsberg, Uglvig, som sandsynligvis havde overtaget gården efter sin far Christen Hansen Spangsberg, Uglvig. Søren Christensen Spangsberg solgte gården til gårdfæsteren i 1796.
I 1664 var Søren Sørensen og Hans Lauritsen gårdfæstere. 1681 og 1688 var gården øde. I slutningen af 1600-tallet var fæstet overtaget af Niels Hansen. Hans kone døde 1726, og han selv i 1737. Sønnen Hans Nielsen overtog fæstet efter dem. Han var gift med Anna Svendsdatter fra Bryndum. Deres søn Niels Hansen overtog fæstet omkring 1780, hvor han blev gift med Maren Christensdatter, en datter af Christen Pedersen fra Hygum Nørregård i V. Nebel sogn. Hun døde 1782, hvorefter han samme år blev gift med søsteren Anne Christensdatter. Mens de boede på gården blev den 1796 solgt til en Hans Christensen, som sandsynligvis ikke boede på gården. Det var nok Anne Christendatters halvbror på Hygum Nørregård. Han udparcellerede gården. Niels Hansen og hustru købte 4 skp 1 3/5 alb hartkorn fra gården og grundlagde en ny ejendom, matr. 8, og flyttede derover. Desuden blev 1808 4 skp 1 fdk 3/5 alb frasolgt til en ny ejendom (matr 6a) samt et engstykke, Kløfteholmen til Hans Christensen selv (faktisk blev disse 2 jordstykker først frasolgt af den næste ejer, men udstykningen skete i Hans Christensens tid). Hans Christensen tilkøbte samtidig 1 tdr 6 skp fra Daugård, som dels blev solgt til Enghavegård, en ny ejendom (matr. 9) samt til den anden nye ejendom (matr 6a).
Hans Christensen solgte gården med 1800 til Christen Thuesen fra Tarphage i Billum sogn. Han var gift med Karen Poulsdatter. De flyttede allerede fra sognet 1805. 1805 blev gården med 2 tdr 5 skp 3 fdk 2/5 alb hartkorn fæstet af Hans Therkelsen Hansen fra Tjæreborg, som døde samme år. Enken Kirsten Laugesdatter købte samme år gården og blev gift med Carsten Jensen fra Tjæreborg. Deres søn Hans Carstensen blev 1830 gift med Mette Maria Olesdatter fra Bjerremose i Horne sogn og overtog gården året efter. Han udflyttede gården ca. 1837 fra åen til en mere central placering på marken. Denne nye gård nedbrændte vistnok 1841, hvorefter en ny gård blev opført 1842. Hans Carstensen solgte jorden, hvor ejendommen oprindeligt lå, og udmarkerne. 1837 blev 1½ skp hartkorn frasolgt til Daugård, 3½ skp hartkorn til Astrup gård, og 3½ skp hartkorn til en ny ejendom (matr. 3d). Restejendommen med 1 tdr 5 skp hartkorn blev solgt 1845 til søsteren og svogeren Mette Marie Carstensen og Christen Vedstesen. Christen Vedstesen, der var fra Lyne sogn, drev gården til sin død i 1886. Hans kone døde 1890. Kort tid før sin død afstod enken gården til sin ugifte søn Niels Jesper Christensen. Han blev omkring 1892 gift med Ane Margrethe Jepsen fra Jerne og drev gården til sin død i 1935. Efter hans død blev gården 1936 overtaget af den ugifte søn Christen Christensen (kaldet Jesper). Han lod en ny stald opføre kort tid efter overtagelsen.
I 1970 blev ejendommen overtaget af brorsønnen Ejnar Christensen (søn af Jens Jeppe Christensen, Astrupgård). Agnete og Christen Christensen var bosatte på Forum Hovedvej 113 og bosatte sig ikke straks, men drev jorden og havde minkfarm. Christen Jesper og hans husbestyrerinde blev boende indtil de ca. 1984 kom på plejehjem. De gamle bygninger blev revet ned ca. 1989. I 1974 byggede Ejnar Christensen nuværende stuehus og flyttede ind i dette sammen med familien. Han døde 1981. Enken flyttede til Varde 1988 og solgte da ejendommen til nuværende ejere, datteren Bodil Riis Christensen og Hans Henrik Olesen fra Orten ved Varde.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Personliste - Lodberg
41
