20 juli 1639 (Alder 8) Kirsten Svendsdatter finder det lange guldhorn.
Historisk begivenhed
1642 (Alder 10) Opførelsen af Rundetårn i København afsluttes; Det blev påbegyndt i 1637.
Historisk begivenhed
1643 (Alder 11) En svensk hær, ledet af den svenske General Lennart Torstenson, marcherede op i Holsten og indledte dermed Torstenson-Krigen.
Historisk begivenhed
9 januar 1644 (Alder 12) Den svenske hær trængte ind i Nordjylland under Torstenson-Krigen.
Historisk begivenhed
februar 1644 (Alder 12) Sverige angriber og besætter Skåne.
Historisk begivenhed
1645 (Alder 13) Torstenson-Krigen og Horns krig afsluttes med en fredsaftale i Brömsebro, hvor Danmark må afgive betydelige besiddelser.
Historisk begivenhed
28 februar 1648 (Alder 17) Kong Christian IV dør. Frederik III bliver Danmark og norges konge.
Historisk begivenhed
1649 (Alder 17) Corfitz Ulfeldt forhandler sig frem til en dansk-nederlandsk forsvarspagt. Desuden får nederlænderne fri passage gennem øresund for en fast pris på 140.000 rigsdaler.
Historisk begivenhed
1651 (Alder 19) Corfitz Ulfeldt anklages af kongen for bedrageri.
Historisk begivenhed
1653 (Alder 21) Corfitz Ulfeldt afskediges som rigshofmester, og får konfiskeret sin formue og ejendom; Han efterfølges af Joachim Gersdorff.
Historisk begivenhed
1654 (Alder 22) En pestepidemi i København dræber omkring 9.000 mennesker. Kongefamilien og hoffet opholder sig under epidemien på Flensborghus.
Historisk begivenhed
1 juli 1657 (Alder 26) Frederik 3. underskriver den danske krigserklæring mod Sverige.
Historisk begivenhed
1659 (Alder 27) Pesten hærger i Danmark - især i Jylland. - er formentlig kommet med tyske og polske lejesoldater.
Historisk begivenhed
11 februar 1659 (Alder 27) Svenskerne angriber København, men bliver slået tilbage af forsvarene, der mønstrede det meste af byens befolkning, med kongen i spidsen (Stormen på København).
Historisk begivenhed
1660 (Alder 28) Enevælden og arvekongedømme indføres af Frederik 3., der udnytter uenigheder mellem adelige og borgerlige i stænderforsamlingen.
Selvom man skal beflitte sig på de bedste sprog det hebræiske, græske og latinske osv., som hører de lærde til, og ligeledes på det franske, vælske osv., som især de skal lægge sig efter, som vil rejse eller omgås med mange; så bør dog enhver vide sit fædreneland den opmærksomhed, det tilkommer, og bruge sin flid på at forstå sit modersmål til bunds og vindskibeligt at forbedre det. Således at forstå at de, som anvender stor umage på fremmede sprog, men lader deres eget ligge og foragter det, ikke er de husholdere ulig, som til egen skade er omhyggelige med at kende og dyrke fremmed håndtering, men er blinde og uagtsomme overfor deres egen. Det kommer enten af, at mennesker kedes ved deres eget og har lyst til det fremmede, eller af, at de er ivrige efter at vide for meget og derfor glemmer sig selv. Man vil hellere vide mange ting end få ting godt. Man vil være mester i fremmede sprog og har ikke lært sit eget endnu. Det anses for skammeligt om nogen tager fejl af et bogstav i andre sprog, men i vort eget sprog tager vi meget fejl omtrent i hvert ord. Vi foragter os selv og derfor foragtes vi. Vi er alle omhyggelige med at dyrke vor fædrenelands jord, men kun få vil med flid forarbejde og frugtbargøre vort fædrenelands sprog. Måske fordi nytteværdien i det første tilfælde er så åbenbar til forskel fra det andet. Dog har ethvert folk altid holdt sit sprog for det ypperligste. De blev kaldt barbariske som brugte et fremmed sprog, ligesom vi tit kalder det vælsk og pluddervælsk, som vi ikke forstår. Således kaldte hebræerne ægypterne for barbariske, men Herodot og andre anså dem for et lærd folk. Hvis man nu ikke ærer sit eget sprog, så er man både utaknemmelig mod sit fædreland, til hvis bedste man er født, og er sig selv til skade, idet man foragter det sprog, hvori man lettest kan nå til fuldkommenhed og hvoraf man kan have ære og gavn, hvis man vil fremme noget godt i sit fædreneland.
Af kapitel IV i Nogle Betenckninger om det cimbriske Sprog, 1663. Genoptr. DIH Kildebind s. 281.
13 april 1683 (Alder 52) Christian 5.s Danske Lov bliver fælles lov for hele Danmark.
Historisk begivenhed
1685 (Alder 53) Leonora Christina Ulfeldt bliver løsladt fra Blåtårn.
Historisk begivenhed
1686 (Alder 54) Christian 5. belejrer Hamborg, men byen får støtte af de nordtyske fyrster, så han må trække sig tilbage igen.
Historisk begivenhed
1686 (Alder 54) Store bededag indføres til erstatning for et antal mindre bededage.
Historisk begivenhed
19 april 1689 (Alder 58) Sophie Amalienborg brænder under en operaforestilling i anledning af kongens fødselsdag, og 170 mennesker, en stor del af byens højeste borgerskab, mistede livet. På grunden bygges senere Amalienborg.
Historisk begivenhed
1690 (Alder 58) Holmen tages i brug som flådebase.
1693 (Alder 61) Den sidste danske heksebrænding finder sted.
Historisk begivenhed
1695 (Alder 63) kronprins Frederik vies til prinsesse Louise af Mecklenburg.
Historisk begivenhed
25 august 1699 (Alder 68) Kong Christian V dør. Frederik IV bliver Danmark og norges konge.
Historisk begivenhed
18 februar 1700 (Alder 68) Danmark overgår fra den julianske til den gregorianske kalender; Dagene frem til 1. marts springes over for at få orden i tidsregningen. Mange føler sig snydt for de manglende dage.
Historisk begivenhed
1700 (Alder 68) Den store nordiske krig indledes - varer til 1721.