Sagn fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1880 Æventyr fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1881 Sagn og Overtro fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1883 Gamle viser i Folkemunde, 1891 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, som det er blevet ført i mands minde, samt enkelte oplysende sidestykker fra øerne, 1891-94 Mosekonen brygger. Æventyr og Legender, 1891 Danske Sagn: Ellefolk, Nisser og adskillige Uhyrer, samt religiøse Sagn, Lys og Varsler, 1893 Æventyr fra Fyn, 2007 Danske Sagn: Kjæmper. Kirker. Andre Stedlige Sagn. Skatte, 1895 Danske Sagn: Personsagn, 1896 Danske Dyrefabler og Kjæderemser, 1896 spanske Børnerim, Remser og Lege, 1896 Danske Sagn: Spøgeri og Gjenfærd, 1897 Danske Sagn: Djævlekunster, Kloge Mænd og Koner, 1900 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, Tillægsbind, 1900-02 Gamle Kildevæld, 1927 Minder og Oplevelser, 1928
Evald Tang Kristensen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Evald Tang Kristensen (født 24. januar 1843 i Nr. Bjert ved Kolding, død 9. april 1929), var en dansk folkemindesamler.
Hans far, Anders Kristensen, var degn og døde ganske tidligt i en alder af 34 år. Hans mor, Ane Persine Sand, giftede sig efterfølgende med Hans Peter Hansen Schuster. Fra 1852 er familien bosat i Brandstrup (Vindum Sogn), her var stedfaderen degn. Opvæksten var ikke lykkelig, Evald Tang Kristensen havde ikke sin moders fortrolighed og stedfaderen styrede opdragelsen. Ønsket om en uddannelse som læge blev af økonomiske grunde ikke imødekommet, istedet blev han straks efter sin konfirmation sendt til Lyngby ved Grenå med henblik på en uddannelse som lærer.
I 1861 dimitteredes han fra Lyngby Seminarium med karakteren ''Meget duelig''. Han blev herefter hjælpelærer i Husby (Kettrup Sogn). Efterfølgende lærer i Helstrup nær Randers. I 1864 supplerede han sin uddannelse med en tillægseksamen i musik og kirkesang. Med denne eksamen kunne han i 1866 ansættes som degn og kirkesanger i Gjellerup ved Herning.
Evald Tang Kristensen var i 1864 blevet gift med Frederikke Duedahl. Ægteskabet varede kun kort idet Frederikke døde i barselseng tillige med barnet. I 1872 indgik han nyt ægteskab, denne gang med sin kusine Ane Margrethe Risum. 1876 flyttede parret til Fårup (Vindum Sogn), og var bosat her indtil 1884 hvor Evald Tang Kristensen blev ansat ved skolen i Brandstrup.
I 1888 fik han tildelt en understøttelse fra staten, der gjorde det muligt for ham at opgive skoleembedet for at arbejde med indsamlingen af folkeminder. I mere end 50 år indsamlede han viser, eventyr, sagn, beskrivelser, historier og levnedsbeskrivelser fra omkring 6500 meddelere, hovedsageligt i de fattige klasser.
Dette resulterede i mange bøger, som han selv måtte Finlandansiere og udgive i små oplag, da der på den tid var begrænset interesse. Senere er de blevet en højt skattet kilde til viden om det 19. århundredes folkeliv.
Fra 1897 bosat i Mølholm ved Vejle, hvor Evald Tang Kristensen fik opført en villa med navnet ''Mindebo''. I dette hus boede han resten af sit liv. Blev enkemand i 1900 og giftede sig igen i 1905 med Kirsten Marie Jensen Huus.
[redigér] Udvalgte værker Sagn fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1880 Æventyr fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1881 Sagn og Overtro fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1883 Gamle viser i Folkemunde, 1891 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, som det er blevet ført i mands minde, samt enkelte oplysende sidestykker fra øerne, 1891-94 Mosekonen brygger. Æventyr og Legender, 1891 Danske Sagn: Ellefolk, Nisser og adskillige Uhyrer, samt religiøse Sagn, Lys og Varsler, 1893 Æventyr fra Fyn, 2007 Danske Sagn: Kjæmper. Kirker. Andre Stedlige Sagn. Skatte, 1895 Danske Sagn: Personsagn, 1896 Danske Dyrefabler og Kjæderemser, 1896 spanske Børnerim, Remser og Lege, 1896 Danske Sagn: Spøgeri og Gjenfærd, 1897 Danske Sagn: Djævlekunster, Kloge Mænd og Koner, 1900 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, Tillægsbind, 1900-02 Gamle Kildevæld, 1927 Minder og Oplevelser, 1928
Note
Kilde : http://www.dafos.dk/guiden/frame.asp?afsnit=2.d Danmark Fire pionerer og deres samlinger Evald Tang Kristensens samling Store indsamlinger i Jylland Materialet overdrages til Folkemindesamlingen Tang Kristensens særlige kvaliteter Samlingens nøjere ordning Udvalgt litteratur om Evald Tang Kristensen
Store indsamlinger i Jylland Danmarks største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, var født i 1843 i Nørre Bjert ved Kolding som søn af en landsbylærer. Han mistede tidligt sin far og kom til at vokse op i de store hedeegne omkring Viborg. Selv tog han også lærereksamen - fra seminariet i Lyngby ved Grenå i 1861 - og efter et par kortere ansættelser som lærer i Husby ved Nissum fjord (1861-63) og Helstrup ved Randers (1863-66), kom han til det sted, der skulle blive hans rigeste indsamlingsmark, Gjellerup ved Herning (1866-76). Som lærer i denne bindestue-egn indsamlede han efter 1867 især visetekster, melodier, sagn og eventyr efter folks mundtlige meddelelse, hvilket hurtigt bragte ham i kontakt med Svend Grundtvig. Skønt meget forskellige af natur og samfundsmæssig position udviklede der sig et årelangt samarbejde mellem landsbylæreren og professoren, således at Kristensen bl.a. blev støttet i sine indsamlingsrejser og kunne påbegynde udgivelsen af serien Jydske Folkeminder 1-13. Efter Gjellerup-tiden udvidede Tang Kristensen sine interesser til alle arter af folkeminder og til en vis grad også til landbefolkningens kulturhistorie, foruden at han udstrakte sine indsamlingsrejser til hele Jylland. Han virkede som lærer i Fårup ved Viborg 1876-84 og i Brandstrup 1884-88. Oprettelsen af ''Folkemindesamfundet'', der bestod 1884-89, bragte ham som redaktør af dets blad Skattegraveren i kontakt med en række nye meddelere. Tang Kristensen modtog siden 1873 rejseunderstøttelse fra staten, og da han 1888 fik en fast statsunderstøttelse på 1800 kr., kunne han helt hellige sig folkemindearbejdet. Fra 1888 til 1897 nedsatte han sig i Hadsten, og han tilbragte den sidste del af sit lange liv i Mølholm ved Vejle.
Materialet overdrages til Folkemindesamlingen Som nævnt støttede Tang Kristensen Dansk Folkemindesamlings oprettelse, i hvilken han i årene efter 1904 deponerede en række afskrifter af sine folkemindeoptegnelser. I samme periode samarbejdede han aktivt med såvel samlingen som foreningen ''Danmarks Folkeminder'', i hvis styrelse han sad. Skønt skeptisk over for det nye hjælpemiddel fonografen bidrog han til at få tilvejebragt lydoptagelser af visesangere og spillemænd i 1907, 1909, 1922, -25 og -27. I januar 1924 overdrog han ved et gavebrev samtlige sine folkloristiske manuskripter og folkelige tryksager (skillingsvisetryk, folkebøger m.m.) til Dansk Folkemindesamling, mens han skænkede en del af sine almuegenstande til museerne i Herning og Vejle. Manuskripter og småtryk overførtes til DFS i 1929 hvor de blev ordnet i samarbejde med sønnen Johannes Evald Tang Kristensen (1905-1994). Efter sønnens død har Folkemindesamlingen yderligere overtaget en bogsamling og nogle manuskripter (nu i 1997/001), der går tilbage til den gamle Tang Kristensen.
Tang Kristensens særlige kvaliteter Tang Kristensens langvarige indsamlingsvirksomhed har givet store resultater både kvantitativt og kvalitativt. Omkring 6500 mennesker har meddelt stof til ham. Selv nedskrev han 3000 viser med 1000 melodier, 2700 eventyr, 2500 skæmtesagn, 25.000 sagn, talrige ordsprog, rim og gåder samt titusindvis af optegnelser om skik og dagligliv, foruden at han samlede folks egne håndskrifter, småtryk og noder samt fik tilsendt meget stof. Hans feltoptegnelser fylder omtrent 24.000 håndskrevne sider. For sin tid har Tang Kristensens optegnelser en høj kvalitet, bl.a. fordi han altid forsynede dem med oplysninger om tid, sted og meddeler. Hans særlige kvaliteter som folkemindesamler er skildret af vennen og samarbejdspartneren H. Grüner-Nielsen i et indfølt portræt: ''Som indsamler, ordner og udgiver besad T.K. en heldig forening af en række egenskaber: fra fødslen var han fortrolig med almuens sprog og levevis, han var en utrættelig fodgænger, han var i besiddelse af ordenssans og sund dømmekraft, dertil myreflittig og nøjsom; og han havde en glimrende hukommelse over for personer og steder og skrev hurtigt og tydeligt efter folks diktat. T.K. søgte og fandt på sine rejser megen støtte hos sine lærerkolleger. Det kunne vel undertiden hænde, at han kom til ulejlighed, når han med sin bogtaske over skulderen lidt tung og ludende trådte ind i et fremmed hjem, men oftest var han til opmuntring og blev en velset gæst. Særlig hos de fattige og småkårsfolk, hos hvem folkedigtningen jo altid mest var at træffe, vidste han at Finlandde sig til rette. Kunne han end lejlighedsvis støde an ved stejlhed og læreragtig strenghed, ved sin kantede utålmodighed efter hurtigt at komme til sagens kerne, ved sin barokke sparsommelighed og ved sin efterhånden lidt originale, halvt spøgefulde vane altid at sige sin mening lige ud, måtte han til gengæld selv Finlandde sig i megen uhøflig behandling. Han besad i øvrigt en egen humoristisk sans ...''. [70]
Samlingens nøjere ordning Evald Tang Kristensens samling er ordnet således (arkivsignatur angives yderst tv.): 1929/001: Originalopskrifter af folkeminder indsendt til Tang Kristensen (heri også bidrag indsendt til ''Folkemindesamfundet'').
1929/002-009: ''Folkemindesamfundet''. 2-8 ''Skattegraveren'' (trykmanuskripter, afskrifter af folkeminder, medlemsfortegnelser m.m.), 9 breve vedr. Samfundet.
1929/010: Evald Tang Kristensens Æresbog (optegnelser 1923 af foreningen ''Danmarks Folkeminders'' medlemmer).
1929/011: Jens Kamps papirer.
1929/012-013: Løse optegnelser af folkeminder af Tang Kristensen 1867 - ca. 1900.
1929/014-015: Lommebøger (optegnelser af folkeminder og andre notater af Tang Kristensen 1870-88).
1929/016: Dagbøger, dvs. Tang Kristensens primære feltoptegnelser for årene 1871-1917.
1929/017: Rejseregistre.
1929/018-019: Blandede folkeminder (renskrifter af Tang Kristensen optegnelser 1871-72).
[1929/020: Viser og melodier, ''Vejlesamlingen''; indordnet i 1929/021].
1929/021-033: Viser. 21 renskrifter af Tang Kristensens optegnelser, 22 registrant over de af Tang Kristensen indsamlede viser, 23 ældste trykmanuskript til ''Jydske Folkeminder'' bd. 1, 24-25 viser optegnet af Tang Kristensen 1870-82 (''visemanuskript II'') samt register hertil, 26 trykmanuskript til ''Et hundrede gamle danske skjæmteviser'', 27 afskrifter af skæmteviser i andre samlinger, 28 forarbejder m.m. til ''Jydske Folkeminder'' bd. 1, 2, 10 og 11, 29 udkast til registrant, 30-31 flyvebladsviser samt register hertil, 32 register til Svend Grundtvigs flyvebladsviser, 33 bondevisebøger.
1929/034-040: Melodier. 34-35 renskrifter samt registrant, 36 afskrifter benyttet ved ''Jydske Folkeminder'' bd. 2 og 11, 37a-b tekster og melodier fra fonograf-indsamlingsrejser, 38-39 afskrifter af melodier i andre samlinger, 40 spillemandsbøger og optegnelser af dansemelodier.
1929/041-047: Eventyr. 41 renskrifter, 42 ældre renskrifter (Vejlesamlingen), 43-45 eventyrregistre, 46 diverse trykmanuskripter, 47 diverse afskrifter.
1929/048-060: Skæmtesagn og -historier (især trykmanuskripter og renskrifter). 48-50 ''Danske Skæmtesagn'', 51-52 ''Molbo- og Aggerbohistorier'', 53-55 ''Kuriøse Overhøringer'', 56-57 ''Dyrefabler og Kæderemser'', 58-60 ''Vore Fædres Kirketjeneste''.
1929/061-074: Sagn og tro. 61-62 trykmanuskripter til ''Jydske Folkeminder'' bd. 3, 4, 6, 8 og 9 samt stedregistre hertil, 63-66 ''Danske Sagn 1.-2. række (trykmanuskripter, diverse afskrifter samt en meddelerliste), 67 ''Mikkel Skrædders Historier'' (trykmanuskript), 68-72 diverse renskrifter og trykmanuskripter, 73 forsvundne kirker m.m. (seddelregister), 74 tro knyttet til mærkedage (seddelregister).
1929/075-077: Folkebøger. 75 danske folkebøger (tryk og afskrifter), 76 fortegnelse over danske folkebøger, 77 udenlandske folkebøger.
1929/078-079: ''Gamle Raad for Sygdomme hos Mennesket'' (benyttet renskrift samt originalt håndskrift fra 18. årh.).
1929/080-086: Rim, remser og lege (H.V. Rasmussens samling, trykmanuskript, renskrifter og enkelte originaloptegnelser).
1929/087-100: Ordsprog og gåder. 87-97 Ordsprog og talemåder (afskrifter og renskrifter, H.V. Rasmussens materiale m.m.), 98-100 gåder (trykmanuskript, diverse afskrifter og renskrifter).
1929/101-125: Folkelivsskildringer, lokal- og kulturhistorie. 101-103 ''Jysk Almueliv'' (trykmanuskript og afskrifter), 104-107 trykmanuskripter, forarbejder m.m. til ''Fra Heden'', ''Billeder af det jyske Landboliv'', ''Øen Holmsland og dens Klit'' og ''Øen Anholt i Sagn og Sæd'', 108 billeder af åshuse, 109 ''Almanakoptegnelser'' (trykmanuskript), 110-111 ''Ole Veed-Fald '' (forarbejder, trykmanuskript og biografica), 112 N.J. Kristiansens to optegnelsesbøger, 113 håndskrevet sognebeskrivelse fra 1767 (Kvong og Lyhne sogne), 114 håndskrevne dagbøger fra bønder m.m., 115-117 håndskrevne testimonier, himmelbreve og kogebøger, 118 billeder (neuruppintryk m.m.), 119-23 forarbejder, trykmanuskripter m.m. til ''Herregaarden Lerchenfeld'', ''Vindt Mølle'', ''Afsnit af Vejle Bys Historie'', ''C.A. Thyregod'' og ''Gjellerup Sogns Degnehistorie'', 124 kirkeindskrifter (løse optegnelser med indskrifter fra gravsten, epitafier, lysekroner, kirkeklokker, stolestader m.m.), 125 diverse.
1929/126-128: Ordsamlinger og dialekter (originale bidrag og afskrifter herunder eventyr og ordsprog på dialekt).
1929/129-133: Tang Kristensens meddelere. 129 register over alle mundtlige meddelere, 130 ''Gamle Kildevæld'' (forarbejder, trykmanuskript), 131-32 fotografier af visesangere og eventyrfortællere, 133 adresser.
1929/134-135: Registre. 134 Svend Grundtvigs indsamlinger, 135 div. ældre manuskripter.
1929/136: Billeder af ældre folkemindesamlere.
1929/137-139: Tang Kristensens artikler og foredrag. 137 avisartikler m.m., 138 manuskripter til afhandlinger og artikler, 139 foredrag.
1929/140-42: Selvbiografisk. 140 ''Minder og Oplevelser'' (forarbejder og private optegnelser), 141 ''Minder og Oplevelser'' (trykmanuskript, personregister), 142 fire selvbiografier.
1929/143-155: Breve. 143 til Tang Kristensen, 144 mellem Svend Grundtvig og Tang Kristensen (originaler og afskrifter), 145 fra Axel Olrik, 146 fra H.F. Feilberg, 147 fra H.P. Hansen, 148 fra H. Grüner-Nielsen, 149 fra K. Jeppesen, 150 hilsener fra ''Danmarks Folkeminder''s medlemmer, 151 ansøgninger og skrivelser fra og til Tang Kristensen, 152 fra Tang Kristensen (originaler og kopier), 153 fra Tang Kristensen til hans hjem, 154 vedrørende Tang Kristensens seminariekammerater, 155 diverse.
1929/156: Bogbestillinger.
1929/157: ''A.B.C.'' (trykmanuskript).
1929/158: Tang Kristensens sager i Herning Museum samt seddelkatalog over hans bogsamling.
1929/159A: Diverse.
1929/159B: Diverse, der i 1935 blev deponeret af sønnen Johs. E. Tang Kristensen (stamtavle, digte, breve, biografiske skildringer, fotografiske plader og klichéer).
Udvalgt litteratur om Evald Tang Kristensen Udvalgt litteratur om Evald Tang Kristensen: Evald Tang Kristensen: Minder og Oplevelser 1-4, Viborg 1923-27; Johs E. Tang Kristensen: Evald Tang Kristensen 1843-1943. En Samling Artikler og en Bibliografi, Kbh./Esbjerg 1943; Bengt Holbek og Thorkild Knudsen: ''Evald Tang Kristensen'', Arv. Nordic Yearbook of Folklore 26 (1969-70) s. 239-57; H. Grüner-Nielsen: ''Evald Tang Kristensen'', i Dansk biografisk Leksikon, 3. udg. Kbh. 1981; Erik Høvring Pedersen: ''Evald Tang Kristensen / Bogen / Billedernes ophavsmænd'', i samme (red.), Evald Tang Kristensen og Peter Olsen m.fl.: Gamle Kildevæld. Portrætter af danske eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet, Kbh. 1981 (ny udvidet udg. af førsteudgaven fra 1927 ved Erik Høvring Pedersen); Joan Rockwell: Evald Tang Kristensen. A Lifelong Adventure in Folklore, Aalborg 1982; Jens Henrik Koudal: ''Evald Tang Kristensen som folkeviseindsamler og udgiver'', Musik og Forskning 9 (1983-84) s. 68-141; Else Marie Kofod: Evald Tang Kristensens syn på folkeminderne, Kbh. 1984; Bengt Holbek: Interpretation of Fairy Tales. Danish Folklore in a European Perspective, Helsinki 1987; Else Marie Kofod og Jens Henrik Koudal (red.): 12 x Tang. Artikler om den mangesidige Evald Tang Kristensen, Kbh. 1993.
[70]. Dansk biografisk Leksikon 14, 3. udg. Kbh. 1981.
Erhverv
Udvalgte værker Sagn fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1880 Æventyr fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1881 Sagn og Overtro fra Jylland. Jyske Folkeminder, 1883 Gamle viser i Folkemunde, 1891 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, som det er blevet ført i mands minde, samt enkelte oplysende sidestykker fra øerne, 1891-94 Mosekonen brygger. Æventyr og Legender, 1891 Danske Sagn: Ellefolk, Nisser og adskillige Uhyrer, samt religiøse Sagn, Lys og Varsler, 1893 Æventyr fra Fyn, 2007 Danske Sagn: Kjæmper. Kirker. Andre Stedlige Sagn. Skatte, 1895 Danske Sagn: Personsagn, 1896 Danske Dyrefabler og Kjæderemser, 1896 spanske Børnerim, Remser og Lege, 1896 Danske Sagn: Spøgeri og Gjenfærd, 1897 Danske Sagn: Djævlekunster, Kloge Mænd og Koner, 1900 Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv, Tillægsbind, 1900-02 Gamle Kildevæld, 1927 Minder og Oplevelser, 1928
Historisk
1864-krigen mellem Preussen-østrig og Danmark bryder ud.
Historisk
Der sluttedes våbenstilstand den 20. juli, og ved en fredskonference i Wien den 30. oktober måtte Danmark afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig, så det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.
Historisk
Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Historisk
Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
Personliste - Lodberg
29
