Hans Bertram Sommer Andersen Hans Bertram Sommer Andersen  ‎(I3482)‎
Navn:
Hans Bertram Sommer Andersen
Også kendt som: H.B. Sommer Andersen

Køn: MandMand
      

Fornavn: H.B.
Efternavn: Sommer-Andersen

Født: 9 marts 1888 28 29 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død: 26 januar 1962 ‎(Alder 73)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født 9 marts 1888 28 29 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

dåbdåb


Erhverv Formand for bestyrelsen for Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane
Hjemmedøbt 24 marts 1888 ‎(Alder 15 dage)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Fremvist 29 april 1888 ‎(Alder 51 dage)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Sønder Bork Kirke Foto: Knud FuusgaardSønder Bork Kirke Foto: Knud Fuusgaard


Uddannelse 1907 ‎(Alder 18)‎ Student Ribe Købstad, Ribe Herred, Ribe Amt, DNK

Erhverv fra 1907 til 1910 ‎(Alder 18)‎ ved landbrug

Uddannelse 1917 ‎(Alder 28)‎ cand. jur.

Erhverv fra 1917 til 1919 ‎(Alder 28)‎ vikarassistent i Finlandansministeriet og udenrigsministeriet København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Erhverv fra 1918 til 1923 ‎(Alder 29)‎ sagførerfuldmægtig og medarbejder ved landsoverskatterådet København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Erhverv 1919 ‎(Alder 30)‎ Sekretær i indenrigsministeriet København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Erhverv 1921 ‎(Alder 32)‎ Sekretær

Erhverv fra 1922 til 1926 ‎(Alder 33)‎ Sekretær i Aldersrentekommissionen af 1922

Bogudgivelse 1926 ‎(Alder 37)‎


Vis detaljer Note: Titel Steinckes Haandbog i Forsørgelsesvæsen / udg. ved H.B. Sommer-Andersen / under medvirken af J.A. Berner, M. Wulff og Oluf J. Skjerbæk
Forfatter/Arkivstifter Steincke, Karl Kristian
Opstilling 38.06 St
År 1926 - 3. gennems. og forøg. Udg
Omfang 605 sider
Klassifikation 38.06
Forlag G.E.C. Gad
Medforfatter Berner, J. A. | Wulff, M. | Skjerbæk, Oluf J. | Sommer-Andersen, H. B.

Erhverv fra 1923 til 1931 ‎(Alder 34)‎ tillige Medarbejder ved Lands-overskatterådet

Erhverv fra 1924 til 1951 ‎(Alder 35)‎ Medlem af Hedaktionen af Sogneraads-Tidende

Erhverv mellem 1927 og 1928 ‎(Alder 38)‎ medl. af bestyrelsen for Danmarks kristelige Studenterforbund

Erhverv 1928 ‎(Alder 39)‎ Næstformand i Danmarks kristelige Studenterforbund

Erhverv 1929 ‎(Alder 40)‎ i Socialministeriet

Erhverv 1934 ‎(Alder 45)‎ fuldmægtig i socialministeriet

Erhverv 1936 ‎(Alder 47)‎ Ekspeditionssekretær

Erhverv 1938 ‎(Alder 49)‎ Kontorchef

Bopæl 1949 ‎(Alder 60)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Adresse:
Sortedam Dossering 45
2200 København N Home


Vis detaljer Kilde: Kraks Blå Bog - udgave 1949

  Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B Kontorchef, R.D^I : l1. 9. Marts 1888 i Sønder Bork ; Søn af Gaardejer L S Andersen ‎(død 1907)‎ og Hustru Ane Marie f. Sommer ‎(død 1926)‎; ugift.

Student ‎(Ribe)‎ 1907; cand. jur. 1917; ansat i Indenrigsministeriet 1919, Sekre­tær 1921; tillige Medarbejder ved Lands-overskatteraadet 1923-30; i Socialmini­steriet fra 1929, Fuldmægtig 1934, Eks­peditionssekretær 1936, Kontorchef 1938.

Sekretær i Aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; Medlem af Hedaktionen af Sogneraads-Tidende fra 1924.

Adresse : Sortedam Doss.45, Kbhvn.N.


Vis detaljer Note: Matrikel - 556 - Udenbys Klædebo Kvarter, København
Bygning opført i 1908

media/Sortedam Dossering 45.JPGmedia/Sortedam Dossering 45.JPG


Erhverv mellem 1948 og 1951 ‎(Alder 59)‎ Formand for Helligaands sogns menighedsbørnehave

Erhverv 1949 ‎(Alder 60)‎ medl. af Helligaands sogns menighedsråd

Erhverv mellem 1950 og 1951 ‎(Alder 61)‎ Formand af Helligaands sogns menighedsråd

Erhverv 1 juli 1951 ‎(Alder 63)‎ amtmand over Ringkjøbing amt


Vis detaljer Kilde: Ringkjøbing Aarbog 1950-1951

  Kildetekst: JULI

Amtmanden over Ringkjøbing Amt gennem 25 Aar, Dr. jur. A. V. Karberg, der den 28. Februar fyldte 70 Aar, har med Udgangen af Juni trukket sig tilbage fra sin Gerning. Ved Afskeden kan Amtmand Karberg se tilbage paa en Række lykkelige Arbejdsaar i et Amt, hvor han fast har forankret sit Sind og sine Interesser, og hvor hans dygtige Virke har sat sig betydelige Spor, ogsaa udenfor hans egentlige Embedsgerning. Fra alle Sider blev Amtmanden og hans Hustru da ogsaa hyldet ved Afskeden, bl. a. ved en Fest paa Hotel Ringkjøbing, hvori 250 indbudte deltog.

Som ny Amtmand er udnævnt Kontorchef H. B. Sommer-Andersen, S. af afd. Gdr. L. Sommer-Andersen, Sdr. Bork. Den nye Amtmand har hidtil haft sit Virke i Socialministeriet og er kendt som en Mand med fremragende Indsigt i kommunalt Arbejde, særlig paa det sociale Omraade.

Tildelt ærestitlen Kammerherre omkring 1951 ‎(Alder 62)‎

Vis detaljer Note: Titlen kammerherre anvendes ved hoffet. En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand - ofte en adelig person - med adgang til kongens gemakker ‎(deraf titlen)‎. I dag anvendes den kun som ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Det er alene dronningen, der afgør, hvem titlen skal gives til, oftest bliver den givet til afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større landejendomme. Desuden er cheferne for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet kammerherrer. Det vakte nogen forbavselse, da en fynsk ostegrosserer i begyndelsen af 2009 blev udnævnt til kammerherre.

Tidligere fandtes også hoftitlerne kammerjunker og kammerpage, der rangerer under kammerherre. Kammerjunker-titlen har ikke været brugt siden 1947 og kammerpage ikke i flere hundrede år. En hoftitel, som fortsat er i brug er hofjægermester.

Hoffet gør i visse situationer brug af kammerherrerne, fx når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos dronningen samt ved større festligheder i kongehuset.

Kammerherrer ''i tjeneste'' bærer en rød uniform med en nøgle på højre frakkeskøde.

Dronning Margrethe 2. har også udnævnt kvindelige kammerherrer, der tillægges titlen kammerdame. Kammerdamerne har ikke uniform.

Hentet fra ''­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Kammerherre­''

Kongebesøget i Ringkøbing 10 september 1953 ‎(Alder 65)‎ Ringkøbing Købstad, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Ringkjøbing Aarbog 1952-1953

  Kildetekst: Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.


Note: Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.
Fra Kongeparrets Besøg i Ringkjøbing. Fra ''Kuren'' paa Torvet.Fra Kongeparrets Besøg i Ringkjøbing. Fra ''Kuren'' paa Torvet.



Kongeparret forlader Kirken ledsaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgmester Marius Pedersen.Kongeparret forlader Kirken ledsaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgmester Marius Pedersen.


Kongens tale ved Mindemærket 10 september 1953 ‎(Alder 65)‎ Hvide Sande, Holmslands Klit Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Adresse:
Troldbjerg.
Iver Enevoldsen  (I309) ‎(21 måneder efter død)‎ - [Slægtskabsdiagram]


Note: Under en redningsaktion i 1951 omkom 5 redningsmænd, da redningsbåden kæntrede. Mange familier blev berørt af denne tragedie, og ved et kongebesøg i 1953 i Hvide Sande blev der afsløret 2 mindesmærker for de omkomne. Det ene ved Nr. Lyngvig kirke, det andet ud mod havnen nord for slusen – lige overfor ''Fiskeriets Hus''. Redningsbåden, der kæntrede, er i øvrigt den båd, der er opstillet foran ''Fiskeriets Hus''. I dag er redningsstationen flyttet til kammerslusen og er en del af slusebygningen, ''Blåtårn''.
Kong Frederik den IX i samtale med Amtmanden.Kong Frederik den IX i samtale med Amtmanden.


Bopæl 1957 ‎(Alder 68)‎ Rindumgård, Rindum Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Kraks Blå Bog - udgave 1957

  Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B amtmand, K. DM.; f. 9/3 1888 i Sønder Bork; søn af gårdejer L S Andersen ‎(død 1907)‎ og hustru Ane Marie f. Sommer ‎(død 1926)‎; ugift.

Student ‎(Ribe)‎ 1907; ved landbrug 1907-10; cand. jur. 1917; vikarassist. i Finlandansministeriet og udenrigsministeriet 1917-19; sekretær i indenrigsministeriet 1919, i socialministeriet 1929; till. sagførerfuldm. 1918-23 og medarbejder ved landsoverskatterådet 1923-31; fuldmægtig i socialministeriet 1934, ekspeditionssekr. 1936, kontorchef 1938; amtmand over Ringkjøbing amt 1951.

Sekretær i aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; medl. af redaktionen af Sogneråds-Tidende 1924-51; medl. af bestyrelsen for Danmarks kristelige Studenterforbund 1927-28, næstformand 1928; formand for Helligaands sogns menighedsbørnehave 1948-51; medl. af Helligaands sogns menighedsråd 1949, næstformand 1950-51; formand for bestyrelsen for Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane.

Har forestået udgivelsen af K K Stein-cke\'s Haandbog i Forsørgelsesvæsen ‎(3. udg. 1926)‎.

Adresse: Rindumgaard pr. Ringkøbing.

Rindumgård i dag. Gården blev i 1824 købt til amtmandsbolig.Rindumgård i dag. Gården blev i 1824 købt til amtmandsbolig.


Erhverv 1 april 1957 ‎(Alder 69)‎ Amtmanden fratræder stillingen p.g.a. hans alder. Ringkøbing Købstad, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Note: Den 1. April trækker den nuværende amtmand i Rkbg. amt, H. B. Sommer Andersen sig tilbage som amtmand p. g. a. alder. Han var kun amtmand i Rkbg. i 7 år. Hans efterfølger er den 49-årige kontorchef i indenrigsministeriet Aage Rangel-Nielsen.
Stiftelse af et legat

Vis detaljer Note: Fhv. amtmand H. B. Sommer Andersens legat

Til værdigt trængende der i de sidste 3 år før en udbetalingsdag har boet i Sdr. og Nr. Bork sogne, og som ikke i 3 år har oppebåret og ikke for tiden oppebærer almindelig underholdshjælp. Hjælp ydes i særdeleshed til sådanne, hvis trang skyldes svagelighed eller alder, og yngre mennesker, der søger uddannelse til deres fremtidige livsstilling. Slægtninge af legatstifteren er uden hensyn til bopæl under i øvrigt lige vilkår i henseende til trang, fortrinsberettigede til at nyde legatet, dog at deres slægtsskab med stifteren ikke må være fjernere, end at de er børn eller børnebørn af stifterens forældres fætre eller kusiner. Ansøgninger forsynes med ansøgerens fødselsdato og år. Ansøgere fra andre kommuner skal vedlægge attestation af indkomst og formueforhold fra skattemyndighederne. Legatportioner på 200 kr ‎(max. 3 portioner pr. ansøger)‎.

Ansøgningsskema: nej. Skal ansøges inden: 1. marts. Uddelingstidspunkt: 9. marts.

AnsøgningsskemaAnsøgningsskema


Død 26 januar 1962 ‎(Alder 73)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Dødsårsag: Hjerneblødning

Vis detaljer Kilde: Ringkjøbing Aarbog 1961-1962

  Kildetekst: Tidligere amtmand over Ringkjøbing Amt, kammerherre H. B. Sommer-Andersen, er i aftes død på Militærhospitalet i København. Sommer-Andersen blev for nogle uger siden ramt af en hjerneblødning, og de sidste dage har hans tilstand været alvorlig. Han var amtmand over Ringkjøbing Amt 1951-1958. Som amtmand kom han som vestjyde i god kontakt med hele amtet. Hans administration var som hans liv præget af nøjsomhed og flid. Han blev 73 år.


Vis detaljer Note: Københavns Militærhospital

Københavns Militærhospital beliggende på Tagensvej i København var et selvstændigt militærsygehus i tiden 1928-1963. I dag indgår det i Rigshospitalet.

Hospitalets ældste bygninger i gulsten, opført 1900-1903 ved kaptajn Henningsen, er nu nedrevet. Dette første hospitalsanlæg var et pavillonhospital, der afløste det forældede Garnisonshospital, kaldet Grødslottet, i Rigensgade. De sidste pavilloner samt kapellet blev revet ned i 2002 for at give plads for en parkeringsplads til Biotech Research and Innovation Centre ‎(BRIC)‎ under Københavns Universitet. Kulturmiljørådet gjorde indsigelse mod planen.

Det senere bygningskompleks i rødt murværk, opført 1918-1928 efter tegninger af Gunnar Laage, eksisterer stadig med enkelte undtagelser. Hovedbygningens tag brændte delvist i 2000, men blev genopført.

Hospitalets etablering blev muliggjort af lov af 17. maj 1916 og lov 81 af 31. marts 1928.

Ved bek. 252 af 3. juli 1962 blev Militærhospitalet flyttet fra Forsvarsministeriet til Undervisningsministeriet og underlagdes Rigshospitalet pr. 1. april 1963, jf. lov 209 af 31. marts 1963.

media/Tagensvej_18_Koebenhavn.jpgmedia/Tagensvej_18_Koebenhavn.jpg


Begravelse efter 26 januar 1962
GravstenGravsten



Familiegravsted på Sønder Bork kirkegårdFamiliegravsted på Sønder Bork kirkegård


Sidst ændret 16 november 2010 - 17:52:50 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F1389)
Laurids Sommer Andersen
1859 - 1907
Ane Marie Nicoline Sommer
1859 - 1926
Hans Bertram Sommer Andersen
1888 - 1962


Noter
Historisk Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Historisk Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
1926 Titel Steinckes Haandbog i Forsørgelsesvæsen / udg. ved H.B. Sommer-Andersen / under medvirken af J.A. Berner, M. Wulff og Oluf J. Skjerbæk
Forfatter/Arkivstifter Steincke, Karl Kristian
Opstilling 38.06 St
År 1926 - 3. gennems. og forøg. Udg
Omfang 605 sider
Klassifikation 38.06
Forlag G.E.C. Gad
Medforfatter Berner, J. A. | Wulff, M. | Skjerbæk, Oluf J. | Sommer-Andersen, H. B.
Bopæl Matrikel - 556 - Udenbys Klædebo Kvarter, København
Bygning opført i 1908
Tildelt Titlen kammerherre anvendes ved hoffet. En kammerherre har oprindeligt været en fremtrædende embedsmand - ofte en adelig person - med adgang til kongens gemakker ‎(deraf titlen)‎. I dag anvendes den kun som ærestitel. Der udnævnes fortsat kammerherrer. Det er alene dronningen, der afgør, hvem titlen skal gives til, oftest bliver den givet til afgåede højere embedsmænd eller til besiddere af større landejendomme. Desuden er cheferne for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet kammerherrer. Det vakte nogen forbavselse, da en fynsk ostegrosserer i begyndelsen af 2009 blev udnævnt til kammerherre.

Tidligere fandtes også hoftitlerne kammerjunker og kammerpage, der rangerer under kammerherre. Kammerjunker-titlen har ikke været brugt siden 1947 og kammerpage ikke i flere hundrede år. En hoftitel, som fortsat er i brug er hofjægermester.

Hoffet gør i visse situationer brug af kammerherrerne, fx når en nytiltrådt ambassadør skal ledsages til sin første audiens hos dronningen samt ved større festligheder i kongehuset.

Kammerherrer ''i tjeneste'' bærer en rød uniform med en nøgle på højre frakkeskøde.

Dronning Margrethe 2. har også udnævnt kvindelige kammerherrer, der tillægges titlen kammerdame. Kammerdamerne har ikke uniform.

Hentet fra ''­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Kammerherre­''
Kongebesøget Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.
Kongens Under en redningsaktion i 1951 omkom 5 redningsmænd, da redningsbåden kæntrede. Mange familier blev berørt af denne tragedie, og ved et kongebesøg i 1953 i Hvide Sande blev der afsløret 2 mindesmærker for de omkomne. Det ene ved Nr. Lyngvig kirke, det andet ud mod havnen nord for slusen – lige overfor ''Fiskeriets Hus''. Redningsbåden, der kæntrede, er i øvrigt den båd, der er opstillet foran ''Fiskeriets Hus''. I dag er redningsstationen flyttet til kammerslusen og er en del af slusebygningen, ''Blåtårn''.
Kongens De omkomne var: Thyge A. Thygesen, Carl Frandsen, Marius Jensen, Aage Iversen, og Iver Enevoldsen.
Erhverv Den 1. April trækker den nuværende amtmand i Rkbg. amt, H. B. Sommer Andersen sig tilbage som amtmand p. g. a. alder. Han var kun amtmand i Rkbg. i 7 år. Hans efterfølger er den 49-årige kontorchef i indenrigsministeriet Aage Rangel-Nielsen.
Fhv. Fhv. amtmand H. B. Sommer Andersens legat

Til værdigt trængende der i de sidste 3 år før en udbetalingsdag har boet i Sdr. og Nr. Bork sogne, og som ikke i 3 år har oppebåret og ikke for tiden oppebærer almindelig underholdshjælp. Hjælp ydes i særdeleshed til sådanne, hvis trang skyldes svagelighed eller alder, og yngre mennesker, der søger uddannelse til deres fremtidige livsstilling. Slægtninge af legatstifteren er uden hensyn til bopæl under i øvrigt lige vilkår i henseende til trang, fortrinsberettigede til at nyde legatet, dog at deres slægtsskab med stifteren ikke må være fjernere, end at de er børn eller børnebørn af stifterens forældres fætre eller kusiner. Ansøgninger forsynes med ansøgerens fødselsdato og år. Ansøgere fra andre kommuner skal vedlægge attestation af indkomst og formueforhold fra skattemyndighederne. Legatportioner på 200 kr ‎(max. 3 portioner pr. ansøger)‎.

Ansøgningsskema: nej. Skal ansøges inden: 1. marts. Uddelingstidspunkt: 9. marts.
Død Københavns Militærhospital

Københavns Militærhospital beliggende på Tagensvej i København var et selvstændigt militærsygehus i tiden 1928-1963. I dag indgår det i Rigshospitalet.

Hospitalets ældste bygninger i gulsten, opført 1900-1903 ved kaptajn Henningsen, er nu nedrevet. Dette første hospitalsanlæg var et pavillonhospital, der afløste det forældede Garnisonshospital, kaldet Grødslottet, i Rigensgade. De sidste pavilloner samt kapellet blev revet ned i 2002 for at give plads for en parkeringsplads til Biotech Research and Innovation Centre ‎(BRIC)‎ under Københavns Universitet. Kulturmiljørådet gjorde indsigelse mod planen.

Det senere bygningskompleks i rødt murværk, opført 1918-1928 efter tegninger af Gunnar Laage, eksisterer stadig med enkelte undtagelser. Hovedbygningens tag brændte delvist i 2000, men blev genopført.

Hospitalets etablering blev muliggjort af lov af 17. maj 1916 og lov 81 af 31. marts 1928.

Ved bek. 252 af 3. juli 1962 blev Militærhospitalet flyttet fra Forsvarsministeriet til Undervisningsministeriet og underlagdes Rigshospitalet pr. 1. april 1963, jf. lov 209 af 31. marts 1963.

View Notes for ...


Kilder
Bopæl Kraks Blå Bog - udgave 1949
  Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B Kontorchef, R.D^I : l1. 9. Marts 1888 i Sønder Bork ; Søn af Gaardejer L S Andersen ‎(død 1907)‎ og Hustru Ane Marie f. Sommer ‎(død 1926)‎; ugift.

Student ‎(Ribe)‎ 1907; cand. jur. 1917; ansat i Indenrigsministeriet 1919, Sekre­tær 1921; tillige Medarbejder ved Lands-overskatteraadet 1923-30; i Socialmini­steriet fra 1929, Fuldmægtig 1934, Eks­peditionssekretær 1936, Kontorchef 1938.

Sekretær i Aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; Medlem af Hedaktionen af Sogneraads-Tidende fra 1924.

Adresse : Sortedam Doss.45, Kbhvn.N.
Erhverv Ringkjøbing Aarbog 1950-1951
  Kildetekst: JULI

Amtmanden over Ringkjøbing Amt gennem 25 Aar, Dr. jur. A. V. Karberg, der den 28. Februar fyldte 70 Aar, har med Udgangen af Juni trukket sig tilbage fra sin Gerning. Ved Afskeden kan Amtmand Karberg se tilbage paa en Række lykkelige Arbejdsaar i et Amt, hvor han fast har forankret sit Sind og sine Interesser, og hvor hans dygtige Virke har sat sig betydelige Spor, ogsaa udenfor hans egentlige Embedsgerning. Fra alle Sider blev Amtmanden og hans Hustru da ogsaa hyldet ved Afskeden, bl. a. ved en Fest paa Hotel Ringkjøbing, hvori 250 indbudte deltog.

Som ny Amtmand er udnævnt Kontorchef H. B. Sommer-Andersen, S. af afd. Gdr. L. Sommer-Andersen, Sdr. Bork. Den nye Amtmand har hidtil haft sit Virke i Socialministeriet og er kendt som en Mand med fremragende Indsigt i kommunalt Arbejde, særlig paa det sociale Omraade.
Begivenhed Ringkjøbing Aarbog 1952-1953
  Kildetekst: Maanedens, ja Aarets Begivenhed, blev Kongebesøget i Ringkjøbing den 10. Septbr. Kongeparret kom om Formiddagen og blev modtaget paa Torvet af en jublende Menneskeskare. Horsens Byorkester spillede, der var rejst en Baldakin, den røde Løber var lagt ud, Skolebørnene raabte Hurra, alle Flag i Byen var oppe, og Vejret var Finlandt. Kongen blev modtaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgm. Marius Pedersen, og efter at Kongen havde hilst paa de offentlige Repræsentanter, talte Kongen, idet han bl. a. sagde: Det er længe siden, vi har været her, men det skyldes ikke, at det har skortet paa Interesse. Vi kommer hertil med stor Glæde. Dronningen og jeg ønsker alt godt for Ringkjøbing By! Kongen og Dronningen hilste saa paa de mange Repræsentanter, der var mødt op for Organisationer og Foreninger, og besøgte derefter Kirken, Raadhuset, Schuberts Børnehjem, Alderdomshjemmet og Museet for til sidst at spise Frokost paa Rindumgaard. Paa Køreturen gennem Byen blev Kongeparret hyldet af store Menneskeskarer, og der blev kastet et Hav af Blomster op i den aabne Bil. Dagen blev uforglemmelig for By og Egn, der sidst havde Kongebesøg i 1921.
Bopæl Kraks Blå Bog - udgave 1957
  Kildetekst: SOMMER-ANDERSEN H B amtmand, K. DM.; f. 9/3 1888 i Sønder Bork; søn af gårdejer L S Andersen ‎(død 1907)‎ og hustru Ane Marie f. Sommer ‎(død 1926)‎; ugift.

Student ‎(Ribe)‎ 1907; ved landbrug 1907-10; cand. jur. 1917; vikarassist. i Finlandansministeriet og udenrigsministeriet 1917-19; sekretær i indenrigsministeriet 1919, i socialministeriet 1929; till. sagførerfuldm. 1918-23 og medarbejder ved landsoverskatterådet 1923-31; fuldmægtig i socialministeriet 1934, ekspeditionssekr. 1936, kontorchef 1938; amtmand over Ringkjøbing amt 1951.

Sekretær i aldersrentekommissionen af 1922, 1922-26; medl. af redaktionen af Sogneråds-Tidende 1924-51; medl. af bestyrelsen for Danmarks kristelige Studenterforbund 1927-28, næstformand 1928; formand for Helligaands sogns menighedsbørnehave 1948-51; medl. af Helligaands sogns menighedsråd 1949, næstformand 1950-51; formand for bestyrelsen for Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane.

Har forestået udgivelsen af K K Stein-cke\'s Haandbog i Forsørgelsesvæsen ‎(3. udg. 1926)‎.

Adresse: Rindumgaard pr. Ringkøbing.
Død Ringkjøbing Aarbog 1961-1962
  Kildetekst: Tidligere amtmand over Ringkjøbing Amt, kammerherre H. B. Sommer-Andersen, er i aftes død på Militærhospitalet i København. Sommer-Andersen blev for nogle uger siden ramt af en hjerneblødning, og de sidste dage har hans tilstand været alvorlig. Han var amtmand over Ringkjøbing Amt 1951-1958. Som amtmand kom han som vestjyde i god kontakt med hele amtet. Hans administration var som hans liv præget af nøjsomhed og flid. Han blev 73 år.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Familiegravsted på Sønder Bork kirkegårdFamiliegravsted på Sønder Bork kirkegård  ‎(M212)‎
Type: Gravsten


Multimedie objekt
GravstenGravsten  ‎(M919)‎
Type: Gravsten


Multimedie objekt
Kong Frederik den IX i samtale med Amtmanden.Kong Frederik den IX i samtale med Amtmanden.  ‎(M359)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
media/Kammerherre_H_B_Sommer-Andersen.JPGmedia/Kammerherre_H_B_Sommer-Andersen.JPG  ‎(M421)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Kongeparret forlader Kirken ledsaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgmester Marius Pedersen.Kongeparret forlader Kirken ledsaget af Amtmand Sommer-Andersen og Borgmester Marius Pedersen.  ‎(M431)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Fra Kongeparrets Besøg i Ringkjøbing. Fra ''Kuren'' paa Torvet.Fra Kongeparrets Besøg i Ringkjøbing. Fra ''Kuren'' paa Torvet.  ‎(M383)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
AnsøgningsskemaAnsøgningsskema  ‎(M434)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
media/Tagensvej_18_Koebenhavn.jpgmedia/Tagensvej_18_Koebenhavn.jpg  ‎(M920)‎

Multimedie objekt
Rindumgård i dag. Gården blev i 1824 købt til amtmandsbolig.Rindumgård i dag. Gården blev i 1824 købt til amtmandsbolig.  ‎(M382)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
media/Sortedam Dossering 45.JPGmedia/Sortedam Dossering 45.JPG  ‎(M432)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Sønder Bork Kirke Foto: Knud FuusgaardSønder Bork Kirke Foto: Knud Fuusgaard  ‎(M720)‎

Multimedie objekt
dåbdåb  ‎(M433)‎
Type: Foto

View Media for ...


Forældre og familie
Far
Laurids Sommer Andersen ‎(I3477)‎
Født 2 juli 1859 26 19 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 16 juli 1907 ‎(Alder 48)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
-5 måneder
Mor
 
Ane Marie Nicoline Sommer ‎(I3481)‎
Født 13 februar 1859 40 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 10 marts 1926 ‎(Alder 67)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.1
Hans Bertram Sommer Andersen ‎(I3482)‎
Født 9 marts 1888 28 29 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 26 januar 1962 ‎(Alder 73)‎ København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK