Peder Eskesen  ‎(I4881)‎
Fornavn: Peder
Efternavn: Eskesen

Køn: MandMand
      

Født: omkring april 1726 23 26 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring april 1726 23 26 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Dåb 23 april 1726 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 1726 d. 23. apr. Døbt Eske Pedersens søn nom. Peder. Testes mad. Mag. Lauges. Henning Christensen. Peder Brøns etc.
Sønder Bork Kirke Foto: Knud FuusgaardSønder Bork Kirke Foto: Knud Fuusgaard


ÆgteskabKirkelig vielse
Anne Hansdatter - 22 januar 1756 ‎(Alder 29)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: 23. dec. 1755 Lønne i stod Peder Eschesens trolovelse af Sønder Borch med Hans Olesens datter af Lønnestach Anna Hansdatter. Forlovere: Christen Lønne ‎(Christen Jensen)‎ af Henneberg. Bryllup 22. jan. 1756 ‎(Han FT87 nr. 203. Hun død efter 1772)‎
Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.



Folketælling 1 juli 1787 ‎(Alder 61)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Lønne, Lønnestak, , 3, FT-1787, B2621
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Pedersen 25 Enkemand huusbonde gaardmand
Peder Eskildsen 62 Enkemand mand opholder sig hos sønnen
Eske Pedersen 22 Ugift deres søn
Maren Sørensdatter 15 Ugift tienestepige

--------------------------------------------------------------------------------

Sidst ændret 26 juni 2018 - 19:05:55 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F1975)
Eske Pedersen
1703 - 1773
‎(ukendt)‎ ‎(ukendt)‎
1700 - 1765
Anne Eskesdatter
1720 -
Johanne Eskesdatter
1722 -
Lars Eskesen
1723 - 1813
Peder Eskesen
1726 -
Niels Eskesen
1729 -

Nærmeste familie  (F1864)
Anne Hansdatter
-
Inger Pedersdatter
1756 -
Anna Pedersdatter
1759 -
Hans Pedersen
1762 - 1837
Edske Pedersen
1766 -
Peder Pedersen
1767 -
Johanne Pedersdatter
1770 -


Noter
Dåb 1726 d. 23. apr. Døbt Eske Pedersens søn nom. Peder. Testes mad. Mag. Lauges. Henning Christensen. Peder Brøns etc.
Kilde: ­http­://­www­.­horsboel­.­dk­/­kirkebog­/­Sdr_Bork_dbt_1720_1814­.­pdf­
Ægteskab 23. dec. 1755 Lønne i stod Peder Eschesens trolovelse af Sønder Borch med Hans Olesens datter af Lønnestach Anna Hansdatter. Forlovere: Christen Lønne ‎(Christen Jensen)‎ af Henneberg. Bryllup 22. jan. 1756 ‎(Han FT87 nr. 203. Hun død efter 1772)‎
Kilde: ­http­://­el­-­vis­.­dk­/­onewebmedia­/­Viede­%­20­%­20i­%­20Henne­%­20og­%­20L­%­C3­%­B8nne­%­20sogns­%­20kirkebog­.­pdf­
Ægteskab 23. dec. 1755 Lønne i stod Peder Eschesens trolovelse af Sønder Borch med Hans Olesens datter af Lønnestach Anna Hansdatter. Forlovere: Christen Lønne ‎(Christen Jensen)‎ af Henneberg. Bryllup 22. jan. 1756 ‎(Han FT87 nr. 203. Hun død efter 1772)‎
Kilde: ­http­://­el­-­vis­.­dk­/­onewebmedia­/­Viede­%­20­%­20i­%­20Henne­%­20og­%­20L­%­C3­%­B8nne­%­20sogns­%­20kirkebog­.­pdf­
Folketælling Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Vester Horne, Lønne, Lønnestak, , 3, FT-1787, B2621
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Pedersen 25 Enkemand huusbonde gaardmand
Peder Eskildsen 62 Enkemand mand opholder sig hos sønnen
Eske Pedersen 22 Ugift deres søn
Maren Sørensdatter 15 Ugift tienestepige

--------------------------------------------------------------------------------

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Sønder Bork Kirke Foto: Knud FuusgaardSønder Bork Kirke Foto: Knud Fuusgaard  ‎(M720)‎

Multimedie objekt
Den gamle Lønne kirkeDen gamle Lønne kirke  ‎(M975)‎
Type: Foto

Anne Hansdatter

Vis detaljer Note: Lønne Trolden

Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.

Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset.
Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.

I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.

I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.

Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.

Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.

Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet!
Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.

Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks.
En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.

Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten.
Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.

Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.

Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv.
Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.

Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne.
Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.

Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort ‎(altså forhekset)‎ fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig.
En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.

I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.

Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.

Kilde: Lønne Højskole ­http­:/­www­.­vejenkunstmuseum­.­dk­/­Dansk­/­troldekort­/­ribe­-­amt­.­htm­

Vis detaljer Note: Lønne sogns Kirker

Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn ‎(dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke)‎. Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.

View Media for ...


Forældre og familie
Far
Eske Pedersen ‎(I5669)‎
Født omkring 1703
Død omkring marts 1773 ‎(Alder 70)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
-3 år
Mor
 
‎(ukendt)‎ ‎(ukendt)‎ ‎(I5676)‎
Født omkring 1700
Død omkring oktober 1765 ‎(Alder 65)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.1
Søster
Anne Eskesdatter ‎(I5672)‎
Født omkring februar 1720 17 20 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
2 år
nr.2
Søster
Johanne Eskesdatter ‎(I5671)‎
Født omkring februar 1722 19 22 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
18 måneder
nr.3
Bror
Lars Eskesen ‎(I5670)‎
Født omkring august 1723 20 23 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring juli 1813 ‎(Alder 89)‎ Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
3 år
nr.4
Peder Eskesen ‎(I4881)‎
Født omkring april 1726 23 26 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
4 år
nr.5
Bror
Niels Eskesen ‎(I5673)‎
Født omkring oktober 1729 26 29 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Personens familie med Anne Hansdatter
Peder Eskesen ‎(I4881)‎
Født omkring april 1726 23 26 Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Hustru

Kirkelig vielse: 22 januar 1756 -- Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
10 måneder
nr.1
Datter
Inger Pedersdatter ‎(I1238)‎
Født 21 november 1756 30 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.2
Datter
Anna Pedersdatter ‎(I4882)‎
Født omkring september 1759 33 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.3
Søn
Hans Pedersen ‎(I4887)‎
Født omkring oktober 1762 36 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Død 9 marts 1837 ‎(Alder 74)‎ Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.4
Søn
Edske Pedersen ‎(I4884)‎
Født omkring 1766 39 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
13 måneder
nr.5
Søn
Peder Pedersen ‎(I4885)‎
Født omkring februar 1767 40 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.6
Datter
Johanne Pedersdatter ‎(I4883)‎
Født omkring juni 1770 44 Lønne Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK