Las Jensen  ‎(I491)‎
Navn:
Las Jensen
Også kendt som: Las Jensen Lundrup

Køn: MandMand
      

Fornavn: Las
Efternavn: Jensen Lunderup
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@
Multimedie objekt: @M996@
Multimedie objekt: @M162@
Multimedie objekt: @M993@
Multimedie objekt: @M994@
Multimedie objekt: @M1222@
Multimedie objekt: @M995@

Født: omkring 1590 30 20
Død: 19 oktober 1661 ‎(Alder 71)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring 1590 30 20
Skolegang før 1612 ‎(Alder 22)‎ Hamborg, , , DEU


Note: Foruden sin skolegang her i landet, syntes Las Jensen at have gået i Skole i Hamborg. Kilde: Tingbog 13 jan 1651
Hamborg år: 1572Hamborg år: 1572


Erhverv 16 april 1613 ‎(Alder 23)‎ Forpagter af herregården Lunderup Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Forpagtede han herregården Lunderup af Kjeld Brockenhuus til Lerbæk, for en årlig afgift på 39 Rdl. ringere 6 Sko Han fik heraf tilnavnet Lunderup.
Vis detaljer Note: Info om Lunderup
Lunderup, ‎(1495 Lwnderop, af lund \'lille skov\' og -torp \'udflytterbebyggelse\')‎, tidligere hovedgård 3 km NØ for Varde, antagelig oprettet i 1590\'erne; indgik 1790-1922 i stamhuset Nørholm, derefter udstykket. Den nuværende hovedbygning i nyklassicisme med et imposant indgangsparti er opført 1785. Kilde ­http­://­www­.­denstoredanske­.­dk­/­Danmarks_geografi_og_historie­/­Danmarks_geografi­/­Danske_slotte_og_herreg­%­C3­%­A5rde­/­Lunderup­

Vis detaljer Note: Info om Kjeld Brockenhuus til Lerbæk
født 28 Apr 1550
Erhverv Skibshøvedmand
Besiddelser Til Lerbæk, Forlehnet med Nim Birk
død 23 Nov 1616


Far Johan Brockenhuus, F. 24 Nov 1512, d. 1587
Mor Sophie Andersdatter Skeel, d. 1602

Hustru Edel Jostdatter Ulfeldt, d. 1633
gift 27 Okt 1583 Aarhus Bispegaard
børn: Johan Kjeldsen Brockenhuus, f. 11 Oct 1588, Lerbæk , d. 18 Dec 1648, Lerbæk

oplyst kilde: Danmarks Adels årbog ­http­://­skeel­.­info­

Matrikelkort fra 1819 med LunderupgårdMatrikelkort fra 1819 med Lunderupgård


Erhvervede engareal 29 februar 1624 ‎(Alder 34)‎ Ho Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Las Jensen erhvervede sammen med sin Svoger rådmand Niels Andersen til St. Hebo af Fru Eline Stygge, Enke efter Jens Kaas til Frøstrup, en Eng kaldet Fen i Ho Sogn ned til Fjorden. Kilde: Kancelliets Brevbøger 29. feb 1624.
Købte Agerviggård 16 juni 1624 ‎(Alder 34)‎ Næsbjerg Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK


Note: købte han af Fru Sophie Below til Boltinggaard, Christen Thotts Enke, Gaarden Agervig i Næsbjerg Sogn. Kilde: Kancelliets Brevbøger.
Vis detaljer Note: Info om Sophie Below: ­http­://­www­.­kvinfo­.­dk­/­side­/­597­/­bio­/­36­/­origin­/­170­/
Født: 27 apr 1590 Spøttrup, Rødding, Viborg
Død: 22 jul 1650 Boltinggaard, Ringe
Gift: 16 feb 1606 Christen Pedersen Thott ‎(Født 1568 Død: 29 aug 1617)‎
Børn:
1606 Henrik Christensen Thott
17 juni 1610 Birgitte Thott
omk. 1612 Anne Thott
kilde: ­http­://­www­.­frandzen­.­eu­

Note: Info om Boltingård: ­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Boltinggaard­
Agervig gård - Matrikelkort Agervig, Næsbjerg 1819Agervig gård - Matrikelkort Agervig, Næsbjerg 1819


Erhverv omkring 1631 ‎(Alder 41)‎ Borgmester i Varde Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Senest i år 1631 blev han Peder Christensens Efterfølger som Borgmester, og som sådan fungerede han til sin Død. Kilde: Tingbog 27 jun 1642
Fraflyttede Herregården Lunderup 15 november 1631 ‎(Alder 41)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Afgav han forpagtningen af herregården Lunderup. kilde: Varde tingbog 27. Juni 1642.
Bevilling 22 marts 1634 ‎(Alder 44)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Las Jensen fik sammen med nogle Borgere i Varde bevilling til at lægge en søtønde i Grådyb og afmærke det med kaber og herfor tage tønde- og Kabepenge ligesom Borgerne i Ribe. Kilde: Kancelliets Brevbøger 22 mar 1634
Info om Kabe- og Tøndevæsen ­http­://­mitfanoe­.­dk­/­Fanoe­%­20historie­/­fanoe_havn­/­Kabe­-%­20og­%­20Toendevaesen­.­htm­

Grådyb
Det vides ikke, om der allerede i 1500-tallet var sømærker i Grådyb. I 1634, den 22. marts, gav kongen Vardes borgmester Las Jensen og flere borgere lov til at ”den søfarende Mand til Bedste lade bygge en søtønde og bekabe en dyb og indsejling som kaldes Grådyb”. Bevillingen gav Las Jensen lov til at udlægge og vedligeholde disse sømærker mod til gengæld at opkræve tønde- og kabepenge af de søfarende. Kaber blev siden benævnt båker.

Las Jensen dør i 1661og hans sømærker blev fjernet under svenskekrigen efter 1757 og ikke lagt ud senere. I 1688 strandede to skibe på barren kaldet Smørsand ved indsejlingen til Grådyb, og efter der i mange år ikke synes at have været gjort meget for afmærkningen søgte borgmester Laurids Thorsen i Varde den 16. juli 1688 og fik lov til at lægge mærker ud igen. Stiftamtmanden medgiver ansøgningen følgende erklæring: ”dersom Dybet i forrige Tider, som Kongen 22. Marts 1634 allern. Skal have bevilget, med Tønder og Kaber var bleven belagt, da skulde det have været til mangens Frelse, som siden den Tid Skib og Gods, ja endog nogle Livet havet maattet tilsætte, derfor hvis det maatte befales at bemeldte Dyb Tønder og Kaber skulde forsynes og behørig vedligeholdes, bevistes mod de Søfarende og Sejlende en stor kgl. Naade”.

Der blev lagt tre tønder: den mellemste var sortmalet og lå 200 favne ud for Skallingens yderste spids nærmest over mod Fanø, vistnok nær ved Smørsand. 1/3 mil fra den mellemste lå den yderste, også sortmalet, på spidsen af Smørsandet. Ved den var der kun to favne vand ved lavvande. Den inderste som var hvidmalet, lå over mod Fanøsiden udfor Langli, ½ mil fra Hjerting. Her var 200 favne bredt og 7 favne dybt. Kabene var oprejste stænger med korte tværstænger. Den indsejlende skulle pejle den østligste kabehøj ved Sædding, så kaben lå i linje med Bryndom kirke.

Laurids Thorsen dør i 1707, og derefter er det en tolder i Hjerting, Taulov, der tager sig af afmærkningen i Grådyb.

Søren Andersen var i mange år tøndelægger.

Bevilling til Kabe- og Tøndevæsen:



1634 – 1661
Borgmester Las Jensen og flere borgere i Varde


1688 – 1707
Borgmester Laurids Thorsen i Varde


1707 – 1714
Tolder Taulov i Hjerting


1714 – 1720
Morten Stephansen
I 1696 udnævnt til kgl. Vejer og Måler i Hjerting. Bevillingen lyder også på hans hustru, som ved mandens død overtager bevillingen.

1720 – 1726
Karen Bjørn
Morten Stephansens enke

1726 – 1727
Kgl. Vejer Jens Reggelsen
Karen Bjørn gifter sig i 1726 med Jens, som får bevillingen.

1727 – 1732
Karen Bjørn


1732 – 1734
Jens Nielsen Østrup
Karen gifter sig med Jens Nielsen Østrup, og da hun dør i 1732, testamenterer hun bevillingen til ham.

1734 -
Tolder Søren Vedel
Han formår ikke at vedligeholde materiellet og overdrager bevillingen til Johan Frederik Pedersen.

- 1762
Johan Frederik Pedersen, Hjerting
Ved hans død i 1762, ansøger enken om at lade bevillingen overgå til deres datter Mette Henrikke Sophie Pedersen og hendes kommende ægtemand Hans Satterup.

1762 – 1799
Mette Henrikke Sophie Pedersen og Hans Satterup.


1799 – 1822
Guldsmed Satterups enke
Hun var sandsynligvis gift med en søn af Hans Satterup. På dette tidspunkt beløber indtægterne sig til at være 100 – 120 Rdl. Årlig.

1822 -
Nordby skippere
Ved madam Satterups død får Nordby skipperne bevillingen.

Kilde: ­http­://­mitfanoe­.­dk­

Kopi efter Holst og Tuxens kort fra 1807. Kilde: Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav. København, 1937.Kopi efter Holst og Tuxens kort fra 1807. Kilde: Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav. København, 1937.


Angrebet på byen 14 januar 1644 ‎(Alder 54)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Under prædiken blev der slået alarm, da fjenden blev set i retning mod Varde lund. borgeriet kom i gevær, borgmester Hans Nielsen uddelte 2½ Pund krudt til borgerne og 16 skål-pund bly i kugler, og fjenden blev forfulgt til hest. Meget talrige kan disse fjender ikke have været, siden de lod sig skræmme af borgersoldaterne. Men snart fik Borgerne andet at tænke på, idet der samme dag blev pålagt byen en brandskat på 1700 Rdl. at erlægge til Svenskerne i Ribe, og skriver borgmester Hans Nielsen, ''blev vi dermed plaget, i 3 dage og nætter fik vi aldrig ro derfor;'' thi Beløbet var vanskeligt at skaffe så hurtigt, som det forlangtes. Nogle betalte kun med Penge, andre leverede også, hvad de havde af sølv, i alt 1614 Lod til en værdi af godt 739 Rdl., enkelte ydede guld. Alligevel kunde det ikke strække til, og de bedst stillede borgere måtte så skyde det manglende til, idet byen garanterede dem pengenes tilbagebetaling. På den måde indkom der yderligere 268¾ Lod sølv til en værdi af 123 Rdl.
Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.

Brandskatten til svenskerne 20 januar 1644 ‎(Alder 54)‎ Ribe Købstad, Ribe Herred, Ribe Amt, DNK
Las Jensen  (I491) ‎(Alder 54)‎
Stefan Nielsen  (I3644) ‎(Alder 40)‎ - [Slægtskabsdiagram]
Terkel Turesen  (I3602) - [Slægtskabsdiagram]


Note: Borgmester Las Jensen rejste sammen med Stefan Nielsen og Terkel Turesen i Ribe for at aflevere pengene. Måske havde de håbet at få eftergivet det manglende beløb, men i så fald havde de gjort regning uden Svensken. I Ribe måtte de 3 Mænd yderligere forstrække Byen med de resterende 33 Rdl. 5 Mk. 9 Sko. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Note: Info om brandskat: Brandskatterne var en løskøbelsessum, der skulle garantere indbyggerne, at deres huse og gårde ikke blev plyndrede og brændt. Brandskatten var beregnet til aflønning af de svenske soldater.
Efter besættelsen januar 1646 ‎(Alder 56)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Havde man i Varde håbet, at der efter Torstenssonsfejdens hårde Indkvarteringer skulde oprinde bedre Tider for Byen, blev man skuffet; thi nu kom Kgl. Majestæts Folk under Kaptajn Straus med 93 Soldater, og det lader ikke til, at de gav Svenskens Folk meget efter. Chefen selv var en brutal Herre. - I begyndelsen af Januar 1646 aflagde han således ledsaget af et Par Soldater den syge og sengeliggende Borgmester Las Jensen et ubehageligt Besøg og forlangte: ''Jeg vil have ild og lys i Djævelens navn, og du skal forskaffe mig det, eller Djævelen skal fare i dit hjerte!'' Det kom til slagsmål mellem kaptajnen og borgmesterens søn Niels Lassen; men Blodsudgydelse blev dog undgået. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Studehandel for 1950 Rdl. 31 august 1646 ‎(Alder 56)‎

Note: Las Jensen drev sammen med sine Brødre rådmand Jacob Jensen og Borgeren Enevold Jensen drev stor Studehandel. I 1646 havde de således købt 65 Par Øksne på Søndervang i Stadil Sogn for 30 Rdl. Parret. Kilde: Kancelliets Brevbøger 31. August 1646.
''Duellen'' 15 maj 1648 ‎(Alder 58)‎ Alslev Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
Maren Nielsdatter  (I3590) - [Slægtskabsdiagram]
Jacob Pedersen Bjørnsen  (I3595) ‎(Alder 48)‎ - [Slægtskabsdiagram]


Note: Et par dage efter påske 1648 på landevejen ved Alslev, hvor Jacob Bjørnsen og Maren Nielsdatter, der var kørende, mødte borgmester Las Jensen, ligeledes til Vogns. - Maren Nielsdatter fortæller: ''Det første vi kom Las Jensen så nær, at han kunde tale til os, råbte han til min Husbond, Jacob Bjørnsen: ''Kommer du der nu, skal der fare Djævelen i dig!'' og sprang så straks af sin vogn med en degen ‎[Kårde]‎ i sin hånd og søgte hen imod vores vogn, som Jacob Bjørnsen og jeg sad på, min husbond at overfalde, hvorfor han, sit liv og helbred at forsvare, blev forårsaget at vige af hans vogn, og eftersom han ingen degen havde med sig, tog en fork sig at fordædige ‎[forsvare]‎. Straks kastede Las Jensen sin degen af hånden og greb en fork af sin vogn og dermed af største iver og vrede søgte ind imod Jacob Bjørnsen, og eftersom han ikke heller imod ham med Forken kunde fuldkomme sit Forsæt, forlod han Forken og tog til degenen igen og dermed blot og dragen søgte imod Jacob Bjørnsen, og ikke Jacob i det ringeste lod sig mærke, han Las Jensen nogen skade eller ret at ville tilføje i nogen måder, men aleneste blev beståendes hos sin vogn sig at forsvare, og eftersom Las Jensen formærkede, han ikke efter sit forsæt kunde fuldkomme sin villie imod min husbond, gik han med stor råben og skælden til sin vogn og ubluelig truede og undsagde hannem, at efterdi det ikke skete denne gang, da skulde han dog få en ulykke og Djævels færd af hannem, hvor de fandtes, og ikke min husbond Jacob Bjørnsen gav eller gjorde hannem nogen årsag til samme overfald udi nogen måder. Kilde: Varde tingbog 15 maj 1648 samt Holger Hertzum-Larsen.
Kårde og høgreb fra omkr. år 1600Kårde og høgreb fra omkr. år 1600


Kongebrev 8 april 1655 ‎(Alder 65)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Las Jensen erhvervede for sin ''tro og villige tjeneste'' et kongebrev, hvorved kongen bevilgede hans døtre Else og Ingeborg og deres arvinger for sædvanlig fæste og afgift halvdelen af store fogedens eng, som de tidligere havde fæstet af Gregers Krabbe, i lige måde at Ingeborg måtte nyde Engen Snævre Krog. Kilde: Jyske Register
Kort efter senest 1659 dør Else. Kilde Byt. A. Skiftebreve 1622-65 ‎(Skifte efter Mads Jacobsen, død 1659)‎.

Ejendomshandel 31 august 1657 ‎(Alder 67)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Las Jensen solgte en gård i Storegade‎[16]‎, til sin svigersøn Claus Olufsen Glyssing. Gården havde tidligere tilhørt halvbroderen rådmand Jacob Jensen, men som Las Jensen havde fået udlagt i gælds Betaling. Kilde: Varde tingbog 31 aug 1657 Fol. 31.
Ejendom 1660 ‎(Alder 70)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Gården forrest til venstre, nu J. Kirk-Thomsen Varde ApS, butik med ure, smykker og guld- og sølvvarer. Kræmmergade 1, tilhørte 1660 borgmester Las Jensen. Hans datter Ane Lasdatter fik den det år udlagt i gælds betaling. Hun var enke efter Mads Jacobsen ‎(død 1659)‎, Søn af rådmand Jacob Clausen, og ægtede 1662 Hans Bennich, den senere borgmester. I 1682 tilhørte gården ,borgmester Laurids Thordsen. Senere har den tilhørt provst Svitzer, lægen licentiat Poul Christian Ambders og skoleholder, senere købmand Jesper Muller. Denne fik 1783 ogsaa skøde på en byggeplads nord, derfor, nu Torvet 4, hvor vistnok købmand P. Schultz omkring 1800 byggede den såkaldte Schultzske gård. De to ejendomme er nu adskilt.
Gården forrest ril højre ‎(Kræmmergade 2)‎, der strækker sig langt ned i Torvegade, tilhørte i 1651 vistnok borgmester Hans Nielsen Arnsberg, 1682 hans Søn provst Niels Hansen Arnsberg. Senere ejere: provst Niels Nielsen Kragelunds enke, sognepræst Ylarcus Pedersen Wøldike, borgmestrene Krag og Woydemann, byfogederne Frausing og Bloch og købmand Peder Landrup ‎(1785 - 96)‎.
Den tilstødende gård i 2 etager tilhørte hen imod Midten af det 17. århundrede rådmand Jacob Clausen ‎(død 1646)‎. I 1652 blev den købt til rådhus. Efter Rådhusets brand 1779 erhvervedes grunden af købmand, krigsråd Peder Landrup, der ejede den til 1813. Af senere ejere må nævnes gæstgiver og købmand Teubner Hansen ‎(død 1847)‎, der fik skøde 1815, og hans svigersøn Ole Palludan ‎(død 1895)‎.

Kræmmergade 1880 - Tegning af Emilie MundtKræmmergade 1880 - Tegning af Emilie Mundt


Udlæg i ejendom 9 september 1661 ‎(Alder 71)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Byen tog udlæg i hans gård for 318 Rdl. 1 Mk. 7 Sk., som han var byen skyldig. Kilde: Varde tingbog 9 sep 1661 Fol. 15-16
Død 19 oktober 1661 ‎(Alder 71)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK

Skifte 28 november 1661 ‎(40 dage efter død)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK


Note: Arvingerne gik fra Arv og Gæld. Kilde: Varde tingbog 28 nov 1661 Fol. 23.
Sidst ændret 13 november 2010 - 17:39:24
Vis detaljer for ...

Forældre  (F232)
Jens Iversen Bandsbøl
1560 - 1622
Anna Lasdatter
1570 - 1599
Las Jensen
1590 - 1661
Anne Jensdatter
1593 - 1655
Iver Jensen
1595 -
Jens Jensen
-
Maren Jensdatter Bandsbøl
1593 - 1671
Elisabeth Jensdatter
1595 - 1599

Pleje forældre  (F308)
Jens Iversen Bandsbøl
1560 - 1622
Anne Iversdatter
1575 - 1631
Thomas Jensen
1600 -
Enevold Jensen
1600 -
Jacob Jensen
1605 - 1657
Iver Jensen
1606 - 1678
Maren Jensdatter
1610 -

Nærmeste familie  (F231)
Else Nielsdatter
1590 -
Else Lasdatter
- 1659
Niels Lassen
- 1650
Ingeborg Lasdatter
1618 - 1682
Ane Lasdatter
1620 -
Lisbeth Lasdatter
1622 -
Maren Lasdatter
- 1652


Noter

Note
Las Jensen, født ca 1585, død 19.10.1661 i Varde, stilling: Borgmester. s.58, 64 m.fl.s. i Varde bys historie. Han blev gift med Else Nielsdatter.
Skolegang Foruden sin skolegang her i landet, syntes Las Jensen at have gået i Skole i Hamborg. Kilde: Tingbog 13 jan 1651
Erhverv Forpagtede han herregården Lunderup af Kjeld Brockenhuus til Lerbæk, for en årlig afgift på 39 Rdl. ringere 6 Sko Han fik heraf tilnavnet Lunderup.
Erhverv Info om Lunderup
Lunderup, ‎(1495 Lwnderop, af lund \'lille skov\' og -torp \'udflytterbebyggelse\')‎, tidligere hovedgård 3 km NØ for Varde, antagelig oprettet i 1590\'erne; indgik 1790-1922 i stamhuset Nørholm, derefter udstykket. Den nuværende hovedbygning i nyklassicisme med et imposant indgangsparti er opført 1785. Kilde ­http­://­www­.­denstoredanske­.­dk­/­Danmarks_geografi_og_historie­/­Danmarks_geografi­/­Danske_slotte_og_herreg­%­C3­%­A5rde­/­Lunderup­
Erhverv Info om Kjeld Brockenhuus til Lerbæk
født 28 Apr 1550
Erhverv Skibshøvedmand
Besiddelser Til Lerbæk, Forlehnet med Nim Birk
død 23 Nov 1616


Far Johan Brockenhuus, F. 24 Nov 1512, d. 1587
Mor Sophie Andersdatter Skeel, d. 1602

Hustru Edel Jostdatter Ulfeldt, d. 1633
gift 27 Okt 1583 Aarhus Bispegaard
børn: Johan Kjeldsen Brockenhuus, f. 11 Oct 1588, Lerbæk , d. 18 Dec 1648, Lerbæk

oplyst kilde: Danmarks Adels årbog ­http­://­skeel­.­info­
29 Las Jensen erhvervede sammen med sin Svoger rådmand Niels Andersen til St. Hebo af Fru Eline Stygge, Enke efter Jens Kaas til Frøstrup, en Eng kaldet Fen i Ho Sogn ned til Fjorden. Kilde: Kancelliets Brevbøger 29. feb 1624.
Købte købte han af Fru Sophie Below til Boltinggaard, Christen Thotts Enke, Gaarden Agervig i Næsbjerg Sogn. Kilde: Kancelliets Brevbøger.
Købte Info om Sophie Below: ­http­://­www­.­kvinfo­.­dk­/­side­/­597­/­bio­/­36­/­origin­/­170­/
Født: 27 apr 1590 Spøttrup, Rødding, Viborg
Død: 22 jul 1650 Boltinggaard, Ringe
Gift: 16 feb 1606 Christen Pedersen Thott ‎(Født 1568 Død: 29 aug 1617)‎
Børn:
1606 Henrik Christensen Thott
17 juni 1610 Birgitte Thott
omk. 1612 Anne Thott
kilde: ­http­://­www­.­frandzen­.­eu­
Købte Info om Boltingård: ­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Boltinggaard­
Erhverv Senest i år 1631 blev han Peder Christensens Efterfølger som Borgmester, og som sådan fungerede han til sin Død. Kilde: Tingbog 27 jun 1642
Fraflyttede Afgav han forpagtningen af herregården Lunderup. kilde: Varde tingbog 27. Juni 1642.
Bevilling Las Jensen fik sammen med nogle Borgere i Varde bevilling til at lægge en søtønde i Grådyb og afmærke det med kaber og herfor tage tønde- og Kabepenge ligesom Borgerne i Ribe. Kilde: Kancelliets Brevbøger 22 mar 1634
Info om Kabe- og Tøndevæsen ­http­://­mitfanoe­.­dk­/­Fanoe­%­20historie­/­fanoe_havn­/­Kabe­-%­20og­%­20Toendevaesen­.­htm­

Grådyb
Det vides ikke, om der allerede i 1500-tallet var sømærker i Grådyb. I 1634, den 22. marts, gav kongen Vardes borgmester Las Jensen og flere borgere lov til at ”den søfarende Mand til Bedste lade bygge en søtønde og bekabe en dyb og indsejling som kaldes Grådyb”. Bevillingen gav Las Jensen lov til at udlægge og vedligeholde disse sømærker mod til gengæld at opkræve tønde- og kabepenge af de søfarende. Kaber blev siden benævnt båker.

Las Jensen dør i 1661og hans sømærker blev fjernet under svenskekrigen efter 1757 og ikke lagt ud senere. I 1688 strandede to skibe på barren kaldet Smørsand ved indsejlingen til Grådyb, og efter der i mange år ikke synes at have været gjort meget for afmærkningen søgte borgmester Laurids Thorsen i Varde den 16. juli 1688 og fik lov til at lægge mærker ud igen. Stiftamtmanden medgiver ansøgningen følgende erklæring: ”dersom Dybet i forrige Tider, som Kongen 22. Marts 1634 allern. Skal have bevilget, med Tønder og Kaber var bleven belagt, da skulde det have været til mangens Frelse, som siden den Tid Skib og Gods, ja endog nogle Livet havet maattet tilsætte, derfor hvis det maatte befales at bemeldte Dyb Tønder og Kaber skulde forsynes og behørig vedligeholdes, bevistes mod de Søfarende og Sejlende en stor kgl. Naade”.

Der blev lagt tre tønder: den mellemste var sortmalet og lå 200 favne ud for Skallingens yderste spids nærmest over mod Fanø, vistnok nær ved Smørsand. 1/3 mil fra den mellemste lå den yderste, også sortmalet, på spidsen af Smørsandet. Ved den var der kun to favne vand ved lavvande. Den inderste som var hvidmalet, lå over mod Fanøsiden udfor Langli, ½ mil fra Hjerting. Her var 200 favne bredt og 7 favne dybt. Kabene var oprejste stænger med korte tværstænger. Den indsejlende skulle pejle den østligste kabehøj ved Sædding, så kaben lå i linje med Bryndom kirke.

Laurids Thorsen dør i 1707, og derefter er det en tolder i Hjerting, Taulov, der tager sig af afmærkningen i Grådyb.

Søren Andersen var i mange år tøndelægger.

Bevilling til Kabe- og Tøndevæsen:



1634 – 1661
Borgmester Las Jensen og flere borgere i Varde


1688 – 1707
Borgmester Laurids Thorsen i Varde


1707 – 1714
Tolder Taulov i Hjerting


1714 – 1720
Morten Stephansen
I 1696 udnævnt til kgl. Vejer og Måler i Hjerting. Bevillingen lyder også på hans hustru, som ved mandens død overtager bevillingen.

1720 – 1726
Karen Bjørn
Morten Stephansens enke

1726 – 1727
Kgl. Vejer Jens Reggelsen
Karen Bjørn gifter sig i 1726 med Jens, som får bevillingen.

1727 – 1732
Karen Bjørn


1732 – 1734
Jens Nielsen Østrup
Karen gifter sig med Jens Nielsen Østrup, og da hun dør i 1732, testamenterer hun bevillingen til ham.

1734 -
Tolder Søren Vedel
Han formår ikke at vedligeholde materiellet og overdrager bevillingen til Johan Frederik Pedersen.

- 1762
Johan Frederik Pedersen, Hjerting
Ved hans død i 1762, ansøger enken om at lade bevillingen overgå til deres datter Mette Henrikke Sophie Pedersen og hendes kommende ægtemand Hans Satterup.

1762 – 1799
Mette Henrikke Sophie Pedersen og Hans Satterup.


1799 – 1822
Guldsmed Satterups enke
Hun var sandsynligvis gift med en søn af Hans Satterup. På dette tidspunkt beløber indtægterne sig til at være 100 – 120 Rdl. Årlig.

1822 -
Nordby skippere
Ved madam Satterups død får Nordby skipperne bevillingen.

Kilde: ­http­://­mitfanoe­.­dk­
Angrebet Under prædiken blev der slået alarm, da fjenden blev set i retning mod Varde lund. borgeriet kom i gevær, borgmester Hans Nielsen uddelte 2½ Pund krudt til borgerne og 16 skål-pund bly i kugler, og fjenden blev forfulgt til hest. Meget talrige kan disse fjender ikke have været, siden de lod sig skræmme af borgersoldaterne. Men snart fik Borgerne andet at tænke på, idet der samme dag blev pålagt byen en brandskat på 1700 Rdl. at erlægge til Svenskerne i Ribe, og skriver borgmester Hans Nielsen, ''blev vi dermed plaget, i 3 dage og nætter fik vi aldrig ro derfor;'' thi Beløbet var vanskeligt at skaffe så hurtigt, som det forlangtes. Nogle betalte kun med Penge, andre leverede også, hvad de havde af sølv, i alt 1614 Lod til en værdi af godt 739 Rdl., enkelte ydede guld. Alligevel kunde det ikke strække til, og de bedst stillede borgere måtte så skyde det manglende til, idet byen garanterede dem pengenes tilbagebetaling. På den måde indkom der yderligere 268¾ Lod sølv til en værdi af 123 Rdl.
Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Brandskatten Borgmester Las Jensen rejste sammen med Stefan Nielsen og Terkel Turesen i Ribe for at aflevere pengene. Måske havde de håbet at få eftergivet det manglende beløb, men i så fald havde de gjort regning uden Svensken. I Ribe måtte de 3 Mænd yderligere forstrække Byen med de resterende 33 Rdl. 5 Mk. 9 Sko. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Brandskatten Info om brandskat: Brandskatterne var en løskøbelsessum, der skulle garantere indbyggerne, at deres huse og gårde ikke blev plyndrede og brændt. Brandskatten var beregnet til aflønning af de svenske soldater.
Efter Havde man i Varde håbet, at der efter Torstenssonsfejdens hårde Indkvarteringer skulde oprinde bedre Tider for Byen, blev man skuffet; thi nu kom Kgl. Majestæts Folk under Kaptajn Straus med 93 Soldater, og det lader ikke til, at de gav Svenskens Folk meget efter. Chefen selv var en brutal Herre. - I begyndelsen af Januar 1646 aflagde han således ledsaget af et Par Soldater den syge og sengeliggende Borgmester Las Jensen et ubehageligt Besøg og forlangte: ''Jeg vil have ild og lys i Djævelens navn, og du skal forskaffe mig det, eller Djævelen skal fare i dit hjerte!'' Det kom til slagsmål mellem kaptajnen og borgmesterens søn Niels Lassen; men Blodsudgydelse blev dog undgået. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Studehandel Las Jensen drev sammen med sine Brødre rådmand Jacob Jensen og Borgeren Enevold Jensen drev stor Studehandel. I 1646 havde de således købt 65 Par Øksne på Søndervang i Stadil Sogn for 30 Rdl. Parret. Kilde: Kancelliets Brevbøger 31. August 1646.
''Duellen'' Et par dage efter påske 1648 på landevejen ved Alslev, hvor Jacob Bjørnsen og Maren Nielsdatter, der var kørende, mødte borgmester Las Jensen, ligeledes til Vogns. - Maren Nielsdatter fortæller: ''Det første vi kom Las Jensen så nær, at han kunde tale til os, råbte han til min Husbond, Jacob Bjørnsen: ''Kommer du der nu, skal der fare Djævelen i dig!'' og sprang så straks af sin vogn med en degen ‎[Kårde]‎ i sin hånd og søgte hen imod vores vogn, som Jacob Bjørnsen og jeg sad på, min husbond at overfalde, hvorfor han, sit liv og helbred at forsvare, blev forårsaget at vige af hans vogn, og eftersom han ingen degen havde med sig, tog en fork sig at fordædige ‎[forsvare]‎. Straks kastede Las Jensen sin degen af hånden og greb en fork af sin vogn og dermed af største iver og vrede søgte ind imod Jacob Bjørnsen, og eftersom han ikke heller imod ham med Forken kunde fuldkomme sit Forsæt, forlod han Forken og tog til degenen igen og dermed blot og dragen søgte imod Jacob Bjørnsen, og ikke Jacob i det ringeste lod sig mærke, han Las Jensen nogen skade eller ret at ville tilføje i nogen måder, men aleneste blev beståendes hos sin vogn sig at forsvare, og eftersom Las Jensen formærkede, han ikke efter sit forsæt kunde fuldkomme sin villie imod min husbond, gik han med stor råben og skælden til sin vogn og ubluelig truede og undsagde hannem, at efterdi det ikke skete denne gang, da skulde han dog få en ulykke og Djævels færd af hannem, hvor de fandtes, og ikke min husbond Jacob Bjørnsen gav eller gjorde hannem nogen årsag til samme overfald udi nogen måder. Kilde: Varde tingbog 15 maj 1648 samt Holger Hertzum-Larsen.
Kongebrev Las Jensen erhvervede for sin ''tro og villige tjeneste'' et kongebrev, hvorved kongen bevilgede hans døtre Else og Ingeborg og deres arvinger for sædvanlig fæste og afgift halvdelen af store fogedens eng, som de tidligere havde fæstet af Gregers Krabbe, i lige måde at Ingeborg måtte nyde Engen Snævre Krog. Kilde: Jyske Register
Kort efter senest 1659 dør Else. Kilde Byt. A. Skiftebreve 1622-65 ‎(Skifte efter Mads Jacobsen, død 1659)‎.
Ejendomshandel Las Jensen solgte en gård i Storegade‎[16]‎, til sin svigersøn Claus Olufsen Glyssing. Gården havde tidligere tilhørt halvbroderen rådmand Jacob Jensen, men som Las Jensen havde fået udlagt i gælds Betaling. Kilde: Varde tingbog 31 aug 1657 Fol. 31.
1660 Gården forrest til venstre, nu J. Kirk-Thomsen Varde ApS, butik med ure, smykker og guld- og sølvvarer. Kræmmergade 1, tilhørte 1660 borgmester Las Jensen. Hans datter Ane Lasdatter fik den det år udlagt i gælds betaling. Hun var enke efter Mads Jacobsen ‎(død 1659)‎, Søn af rådmand Jacob Clausen, og ægtede 1662 Hans Bennich, den senere borgmester. I 1682 tilhørte gården ,borgmester Laurids Thordsen. Senere har den tilhørt provst Svitzer, lægen licentiat Poul Christian Ambders og skoleholder, senere købmand Jesper Muller. Denne fik 1783 ogsaa skøde på en byggeplads nord, derfor, nu Torvet 4, hvor vistnok købmand P. Schultz omkring 1800 byggede den såkaldte Schultzske gård. De to ejendomme er nu adskilt.
Gården forrest ril højre ‎(Kræmmergade 2)‎, der strækker sig langt ned i Torvegade, tilhørte i 1651 vistnok borgmester Hans Nielsen Arnsberg, 1682 hans Søn provst Niels Hansen Arnsberg. Senere ejere: provst Niels Nielsen Kragelunds enke, sognepræst Ylarcus Pedersen Wøldike, borgmestrene Krag og Woydemann, byfogederne Frausing og Bloch og købmand Peder Landrup ‎(1785 - 96)‎.
Den tilstødende gård i 2 etager tilhørte hen imod Midten af det 17. århundrede rådmand Jacob Clausen ‎(død 1646)‎. I 1652 blev den købt til rådhus. Efter Rådhusets brand 1779 erhvervedes grunden af købmand, krigsråd Peder Landrup, der ejede den til 1813. Af senere ejere må nævnes gæstgiver og købmand Teubner Hansen ‎(død 1847)‎, der fik skøde 1815, og hans svigersøn Ole Palludan ‎(død 1895)‎.
Udlæg Byen tog udlæg i hans gård for 318 Rdl. 1 Mk. 7 Sk., som han var byen skyldig. Kilde: Varde tingbog 9 sep 1661 Fol. 15-16
Skifte Arvingerne gik fra Arv og Gæld. Kilde: Varde tingbog 28 nov 1661 Fol. 23.

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Kårde og høgreb fra omkr. år 1600Kårde og høgreb fra omkr. år 1600  ‎(M995)‎

Multimedie objekt
Kopi efter Holst og Tuxens kort fra 1807. Kilde: Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav. København, 1937.Kopi efter Holst og Tuxens kort fra 1807. Kilde: Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav. København, 1937.  ‎(M1222)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Agervig gård - Matrikelkort Agervig, Næsbjerg 1819Agervig gård - Matrikelkort Agervig, Næsbjerg 1819  ‎(M994)‎

Multimedie objekt
Kræmmergade 1880 - Tegning af Emilie MundtKræmmergade 1880 - Tegning af Emilie Mundt  ‎(M993)‎
Type: Malleri


Multimedie objekt
Matrikelkort fra 1819 med LunderupgårdMatrikelkort fra 1819 med Lunderupgård  ‎(M162)‎

Multimedie objekt
Hamborg år: 1572Hamborg år: 1572  ‎(M996)‎
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Jens Iversen Bandsbøl ‎(I637)‎
Født omkring 1560
Død mellem 1622 og 1630 ‎(Alder 62)‎ Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
10 år
Mor
 
Anna Lasdatter ‎(I494)‎
Født omkring 1570 30 Bindesbøl, Ådum Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring 1599 ‎(Alder 29)‎ Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.1
Las Jensen ‎(I491)‎
Født omkring 1590 30 20
Død 19 oktober 1661 ‎(Alder 71)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.2
Søster
Anne Jensdatter ‎(I634)‎
Født mellem 1593 og 1595 33 23 Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 20 december 1655 ‎(Alder 62)‎ Krogerup, Humlebæk Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK
2 år
nr.3
Bror
Iver Jensen ‎(I635)‎
Født omkring 1595 35 25
nr.4
Bror
nr.5
Søster
Maren Jensdatter Bandsbøl ‎(I606)‎
Født mellem 1593 og 1595 33 23 Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 25 april 1671 ‎(Alder 78)‎ Stougård, Sønder Bork Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
2 år
nr.6
Søster
Elisabeth Jensdatter ‎(I2051)‎
Født omkring 1595 35 25
Død 1599 ‎(Alder 4)‎
Faderens familie med Anne Iversdatter
Far
Jens Iversen Bandsbøl ‎(I637)‎
Født omkring 1560
Død mellem 1622 og 1630 ‎(Alder 62)‎ Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
15 år
Stedmor
 
Anne Iversdatter ‎(I495)‎
Født omkring 1575 45 41 Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død efter 1631 ‎(Alder 56)‎

Ægteskab: 8 juni 1600
-5 måneder
nr.1
Halvbror
Thomas Jensen ‎(I640)‎
Født omkring 1600 40 25
nr.2
Halvbror
Enevold Jensen ‎(I639)‎
Født omkring 1600 40 25
5 år
nr.3
Halvbror
Jacob Jensen ‎(I642)‎
Født omkring 1605 45 30 Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 1657 ‎(Alder 52)‎ Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
1 år
nr.4
Halvbror
Iver Jensen ‎(I638)‎
Født omkring 1606 46 31 Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 1678 ‎(Alder 72)‎ Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
4 år
nr.5
Halvsøster
Maren Jensdatter ‎(I641)‎
Født omkring 1610 50 35 Bandsbøl, Hemmet Sogn, Nørre Horne Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Personens familie med Else Nielsdatter
Las Jensen ‎(I491)‎
Født omkring 1590 30 20
Død 19 oktober 1661 ‎(Alder 71)‎ Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
Hustru
Else Nielsdatter ‎(I492)‎
Født omkring 1590 20 15 Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
nr.1
Datter
Else Lasdatter ‎(I2042)‎
Død før 1659 Sct. Jacobi Sogn, Varde Købstad, Vester Horne Herred, Ribe Amt, DNK
nr.2
Søn
Niels Lassen ‎(I2044)‎
Død mellem 1650 og 1666
nr.3
Datter
Ingeborg Lasdatter ‎(I2045)‎
Født omkring 1618 28 28
Død efter 1682 ‎(Alder 64)‎
2 år
nr.4
Datter
Ane Lasdatter ‎(I490)‎
Født omkring 1620 30 30
2 år
nr.5
Datter
Lisbeth Lasdatter ‎(I2047)‎
Født omkring 1622 32 32
nr.6
Datter
Maren Lasdatter ‎(I2049)‎
Død 1652