Lunderup, ‎(1495 Lwnderop, af lund \'lille skov\' og -torp \'udflytterbebyggelse\')‎, tidligere hovedgård 3 km NØ for Varde, antagelig oprettet i 1590\'erne; indgik 1790-1922 i stamhuset Nørholm, derefter udstykket. Den nuværende hovedbygning i nyklassicisme med et imposant indgangsparti er opført 1785. Kilde ­http­://­www­.­denstoredanske­.­dk­/­Danmarks_geografi_og_historie­/­Danmarks_geografi­/­Danske_slotte_og_herreg­%­C3­%­A5rde­/­Lunderup­

født 28 Apr 1550
Erhverv Skibshøvedmand
Besiddelser Til Lerbæk, Forlehnet med Nim Birk
død 23 Nov 1616


Far Johan Brockenhuus, F. 24 Nov 1512, d. 1587
Mor Sophie Andersdatter Skeel, d. 1602

Hustru Edel Jostdatter Ulfeldt, d. 1633
gift 27 Okt 1583 Aarhus Bispegaard
børn: Johan Kjeldsen Brockenhuus, f. 11 Oct 1588, Lerbæk , d. 18 Dec 1648, Lerbæk

oplyst kilde: Danmarks Adels årbog ­http­://­skeel­.­info­

Født: 27 apr 1590 Spøttrup, Rødding, Viborg
Død: 22 jul 1650 Boltinggaard, Ringe
Gift: 16 feb 1606 Christen Pedersen Thott ‎(Født 1568 Død: 29 aug 1617)‎
Børn:
1606 Henrik Christensen Thott
17 juni 1610 Birgitte Thott
omk. 1612 Anne Thott
kilde: ­http­://­www­.­frandzen­.­eu­

Info om Kabe- og Tøndevæsen ­http­://­mitfanoe­.­dk­/­Fanoe­%­20historie­/­fanoe_havn­/­Kabe­-%­20og­%­20Toendevaesen­.­htm­

Grådyb
Det vides ikke, om der allerede i 1500-tallet var sømærker i Grådyb. I 1634, den 22. marts, gav kongen Vardes borgmester Las Jensen og flere borgere lov til at ”den søfarende Mand til Bedste lade bygge en søtønde og bekabe en dyb og indsejling som kaldes Grådyb”. Bevillingen gav Las Jensen lov til at udlægge og vedligeholde disse sømærker mod til gengæld at opkræve tønde- og kabepenge af de søfarende. Kaber blev siden benævnt båker.

Las Jensen dør i 1661og hans sømærker blev fjernet under svenskekrigen efter 1757 og ikke lagt ud senere. I 1688 strandede to skibe på barren kaldet Smørsand ved indsejlingen til Grådyb, og efter der i mange år ikke synes at have været gjort meget for afmærkningen søgte borgmester Laurids Thorsen i Varde den 16. juli 1688 og fik lov til at lægge mærker ud igen. Stiftamtmanden medgiver ansøgningen følgende erklæring: ”dersom Dybet i forrige Tider, som Kongen 22. Marts 1634 allern. Skal have bevilget, med Tønder og Kaber var bleven belagt, da skulde det have været til mangens Frelse, som siden den Tid Skib og Gods, ja endog nogle Livet havet maattet tilsætte, derfor hvis det maatte befales at bemeldte Dyb Tønder og Kaber skulde forsynes og behørig vedligeholdes, bevistes mod de Søfarende og Sejlende en stor kgl. Naade”.

Der blev lagt tre tønder: den mellemste var sortmalet og lå 200 favne ud for Skallingens yderste spids nærmest over mod Fanø, vistnok nær ved Smørsand. 1/3 mil fra den mellemste lå den yderste, også sortmalet, på spidsen af Smørsandet. Ved den var der kun to favne vand ved lavvande. Den inderste som var hvidmalet, lå over mod Fanøsiden udfor Langli, ½ mil fra Hjerting. Her var 200 favne bredt og 7 favne dybt. Kabene var oprejste stænger med korte tværstænger. Den indsejlende skulle pejle den østligste kabehøj ved Sædding, så kaben lå i linje med Bryndom kirke.

Laurids Thorsen dør i 1707, og derefter er det en tolder i Hjerting, Taulov, der tager sig af afmærkningen i Grådyb.

Søren Andersen var i mange år tøndelægger.

Bevilling til Kabe- og Tøndevæsen:



1634 – 1661
Borgmester Las Jensen og flere borgere i Varde


1688 – 1707
Borgmester Laurids Thorsen i Varde


1707 – 1714
Tolder Taulov i Hjerting


1714 – 1720
Morten Stephansen
I 1696 udnævnt til kgl. Vejer og Måler i Hjerting. Bevillingen lyder også på hans hustru, som ved mandens død overtager bevillingen.

1720 – 1726
Karen Bjørn
Morten Stephansens enke

1726 – 1727
Kgl. Vejer Jens Reggelsen
Karen Bjørn gifter sig i 1726 med Jens, som får bevillingen.

1727 – 1732
Karen Bjørn


1732 – 1734
Jens Nielsen Østrup
Karen gifter sig med Jens Nielsen Østrup, og da hun dør i 1732, testamenterer hun bevillingen til ham.

1734 -
Tolder Søren Vedel
Han formår ikke at vedligeholde materiellet og overdrager bevillingen til Johan Frederik Pedersen.

- 1762
Johan Frederik Pedersen, Hjerting
Ved hans død i 1762, ansøger enken om at lade bevillingen overgå til deres datter Mette Henrikke Sophie Pedersen og hendes kommende ægtemand Hans Satterup.

1762 – 1799
Mette Henrikke Sophie Pedersen og Hans Satterup.


1799 – 1822
Guldsmed Satterups enke
Hun var sandsynligvis gift med en søn af Hans Satterup. På dette tidspunkt beløber indtægterne sig til at være 100 – 120 Rdl. Årlig.

1822 -
Nordby skippere
Ved madam Satterups død får Nordby skipperne bevillingen.

Kilde: ­http­://­mitfanoe­.­dk­

Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.

Kort efter senest 1659 dør Else. Kilde Byt. A. Skiftebreve 1622-65 ‎(Skifte efter Mads Jacobsen, død 1659)‎.

Gården forrest ril højre ‎(Kræmmergade 2)‎, der strækker sig langt ned i Torvegade, tilhørte i 1651 vistnok borgmester Hans Nielsen Arnsberg, 1682 hans Søn provst Niels Hansen Arnsberg. Senere ejere: provst Niels Nielsen Kragelunds enke, sognepræst Ylarcus Pedersen Wøldike, borgmestrene Krag og Woydemann, byfogederne Frausing og Bloch og købmand Peder Landrup ‎(1785 - 96)‎.
Den tilstødende gård i 2 etager tilhørte hen imod Midten af det 17. århundrede rådmand Jacob Clausen ‎(død 1646)‎. I 1652 blev den købt til rådhus. Efter Rådhusets brand 1779 erhvervedes grunden af købmand, krigsråd Peder Landrup, der ejede den til 1813. Af senere ejere må nævnes gæstgiver og købmand Teubner Hansen ‎(død 1847)‎, der fik skøde 1815, og hans svigersøn Ole Palludan ‎(død 1895)‎.