Bemerkung: Forpagtede han herregården Lunderup af Kjeld Brockenhuus til Lerbæk, for en årlig afgift på 39 Rdl. ringere 6 Sko Han fik heraf tilnavnet Lunderup. Bemerkung: Info om Lunderup
født 28 Apr 1550 Erhverv Skibshøvedmand Besiddelser Til Lerbæk, Forlehnet med Nim Birk død 23 Nov 1616
Far Johan Brockenhuus, F. 24 Nov 1512, d. 1587 Mor Sophie Andersdatter Skeel, d. 1602
Hustru Edel Jostdatter Ulfeldt, d. 1633 gift 27 Okt 1583 Aarhus Bispegaard børn: Johan Kjeldsen Brockenhuus, f. 11 Oct 1588, Lerbæk , d. 18 Dec 1648, Lerbæk
Bemerkung: Las Jensen erhvervede sammen med sin Svoger rådmand Niels Andersen til St. Hebo af Fru Eline Stygge, Enke efter Jens Kaas til Frøstrup, en Eng kaldet Fen i Ho Sogn ned til Fjorden. Kilde: Kancelliets Brevbøger 29. feb 1624.
Bemerkung: Las Jensen fik sammen med nogle Borgere i Varde bevilling til at lægge en søtønde i Grådyb og afmærke det med kaber og herfor tage tønde- og Kabepenge ligesom Borgerne i Ribe. Kilde: Kancelliets Brevbøger 22 mar 1634
Grådyb Det vides ikke, om der allerede i 1500-tallet var sømærker i Grådyb. I 1634, den 22. marts, gav kongen Vardes borgmester Las Jensen og flere borgere lov til at ”den søfarende Mand til Bedste lade bygge en søtønde og bekabe en dyb og indsejling som kaldes Grådyb”. Bevillingen gav Las Jensen lov til at udlægge og vedligeholde disse sømærker mod til gengæld at opkræve tønde- og kabepenge af de søfarende. Kaber blev siden benævnt båker.
Las Jensen dør i 1661og hans sømærker blev fjernet under svenskekrigen efter 1757 og ikke lagt ud senere. I 1688 strandede to skibe på barren kaldet Smørsand ved indsejlingen til Grådyb, og efter der i mange år ikke synes at have været gjort meget for afmærkningen søgte borgmester Laurids Thorsen i Varde den 16. juli 1688 og fik lov til at lægge mærker ud igen. Stiftamtmanden medgiver ansøgningen følgende erklæring: ”dersom Dybet i forrige Tider, som Kongen 22. Marts 1634 allern. Skal have bevilget, med Tønder og Kaber var bleven belagt, da skulde det have været til mangens Frelse, som siden den Tid Skib og Gods, ja endog nogle Livet havet maattet tilsætte, derfor hvis det maatte befales at bemeldte Dyb Tønder og Kaber skulde forsynes og behørig vedligeholdes, bevistes mod de Søfarende og Sejlende en stor kgl. Naade”.
Der blev lagt tre tønder: den mellemste var sortmalet og lå 200 favne ud for Skallingens yderste spids nærmest over mod Fanø, vistnok nær ved Smørsand. 1/3 mil fra den mellemste lå den yderste, også sortmalet, på spidsen af Smørsandet. Ved den var der kun to favne vand ved lavvande. Den inderste som var hvidmalet, lå over mod Fanøsiden udfor Langli, ½ mil fra Hjerting. Her var 200 favne bredt og 7 favne dybt. Kabene var oprejste stænger med korte tværstænger. Den indsejlende skulle pejle den østligste kabehøj ved Sædding, så kaben lå i linje med Bryndom kirke.
Laurids Thorsen dør i 1707, og derefter er det en tolder i Hjerting, Taulov, der tager sig af afmærkningen i Grådyb.
Søren Andersen var i mange år tøndelægger.
Bevilling til Kabe- og Tøndevæsen:
1634 – 1661 Borgmester Las Jensen og flere borgere i Varde
1688 – 1707 Borgmester Laurids Thorsen i Varde
1707 – 1714 Tolder Taulov i Hjerting
1714 – 1720 Morten Stephansen I 1696 udnævnt til kgl. Vejer og Måler i Hjerting. Bevillingen lyder også på hans hustru, som ved mandens død overtager bevillingen.
1720 – 1726 Karen Bjørn Morten Stephansens enke
1726 – 1727 Kgl. Vejer Jens Reggelsen Karen Bjørn gifter sig i 1726 med Jens, som får bevillingen.
1727 – 1732 Karen Bjørn
1732 – 1734 Jens Nielsen Østrup Karen gifter sig med Jens Nielsen Østrup, og da hun dør i 1732, testamenterer hun bevillingen til ham.
1734 - Tolder Søren Vedel Han formår ikke at vedligeholde materiellet og overdrager bevillingen til Johan Frederik Pedersen.
- 1762 Johan Frederik Pedersen, Hjerting Ved hans død i 1762, ansøger enken om at lade bevillingen overgå til deres datter Mette Henrikke Sophie Pedersen og hendes kommende ægtemand Hans Satterup.
1762 – 1799 Mette Henrikke Sophie Pedersen og Hans Satterup.
1799 – 1822 Guldsmed Satterups enke Hun var sandsynligvis gift med en søn af Hans Satterup. På dette tidspunkt beløber indtægterne sig til at være 100 – 120 Rdl. Årlig.
1822 - Nordby skippere Ved madam Satterups død får Nordby skipperne bevillingen.
Bemerkung: Under prædiken blev der slået alarm, da fjenden blev set i retning mod Varde lund. borgeriet kom i gevær, borgmester Hans Nielsen uddelte 2½ Pund krudt til borgerne og 16 skål-pund bly i kugler, og fjenden blev forfulgt til hest. Meget talrige kan disse fjender ikke have været, siden de lod sig skræmme af borgersoldaterne. Men snart fik Borgerne andet at tænke på, idet der samme dag blev pålagt byen en brandskat på 1700 Rdl. at erlægge til Svenskerne i Ribe, og skriver borgmester Hans Nielsen, ''blev vi dermed plaget, i 3 dage og nætter fik vi aldrig ro derfor;'' thi Beløbet var vanskeligt at skaffe så hurtigt, som det forlangtes. Nogle betalte kun med Penge, andre leverede også, hvad de havde af sølv, i alt 1614 Lod til en værdi af godt 739 Rdl., enkelte ydede guld. Alligevel kunde det ikke strække til, og de bedst stillede borgere måtte så skyde det manglende til, idet byen garanterede dem pengenes tilbagebetaling. På den måde indkom der yderligere 268¾ Lod sølv til en værdi af 123 Rdl.
Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Bemerkung: Borgmester Las Jensen rejste sammen med Stefan Nielsen og Terkel Turesen i Ribe for at aflevere pengene. Måske havde de håbet at få eftergivet det manglende beløb, men i så fald havde de gjort regning uden Svensken. I Ribe måtte de 3 Mænd yderligere forstrække Byen med de resterende 33 Rdl. 5 Mk. 9 Sko. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen. Bemerkung: Info om brandskat: Brandskatterne var en løskøbelsessum, der skulle garantere indbyggerne, at deres huse og gårde ikke blev plyndrede og brændt. Brandskatten var beregnet til aflønning af de svenske soldater.
Bemerkung: Havde man i Varde håbet, at der efter Torstenssonsfejdens hårde Indkvarteringer skulde oprinde bedre Tider for Byen, blev man skuffet; thi nu kom Kgl. Majestæts Folk under Kaptajn Straus med 93 Soldater, og det lader ikke til, at de gav Svenskens Folk meget efter. Chefen selv var en brutal Herre. - I begyndelsen af Januar 1646 aflagde han således ledsaget af et Par Soldater den syge og sengeliggende Borgmester Las Jensen et ubehageligt Besøg og forlangte: ''Jeg vil have ild og lys i Djævelens navn, og du skal forskaffe mig det, eller Djævelen skal fare i dit hjerte!'' Det kom til slagsmål mellem kaptajnen og borgmesterens søn Niels Lassen; men Blodsudgydelse blev dog undgået. Kilde: Varde bys historie af Carl Lindberg Nielsen.
Bemerkung: Las Jensen drev sammen med sine Brødre rådmand Jacob Jensen og Borgeren Enevold Jensen drev stor Studehandel. I 1646 havde de således købt 65 Par Øksne på Søndervang i Stadil Sogn for 30 Rdl. Parret. Kilde: Kancelliets Brevbøger 31. August 1646.
Bemerkung: Et par dage efter påske 1648 på landevejen ved Alslev, hvor Jacob Bjørnsen og Maren Nielsdatter, der var kørende, mødte borgmester Las Jensen, ligeledes til Vogns. - Maren Nielsdatter fortæller: ''Det første vi kom Las Jensen så nær, at han kunde tale til os, råbte han til min Husbond, Jacob Bjørnsen: ''Kommer du der nu, skal der fare Djævelen i dig!'' og sprang så straks af sin vogn med en degen [Kårde] i sin hånd og søgte hen imod vores vogn, som Jacob Bjørnsen og jeg sad på, min husbond at overfalde, hvorfor han, sit liv og helbred at forsvare, blev forårsaget at vige af hans vogn, og eftersom han ingen degen havde med sig, tog en fork sig at fordædige [forsvare]. Straks kastede Las Jensen sin degen af hånden og greb en fork af sin vogn og dermed af største iver og vrede søgte ind imod Jacob Bjørnsen, og eftersom han ikke heller imod ham med Forken kunde fuldkomme sit Forsæt, forlod han Forken og tog til degenen igen og dermed blot og dragen søgte imod Jacob Bjørnsen, og ikke Jacob i det ringeste lod sig mærke, han Las Jensen nogen skade eller ret at ville tilføje i nogen måder, men aleneste blev beståendes hos sin vogn sig at forsvare, og eftersom Las Jensen formærkede, han ikke efter sit forsæt kunde fuldkomme sin villie imod min husbond, gik han med stor råben og skælden til sin vogn og ubluelig truede og undsagde hannem, at efterdi det ikke skete denne gang, da skulde han dog få en ulykke og Djævels færd af hannem, hvor de fandtes, og ikke min husbond Jacob Bjørnsen gav eller gjorde hannem nogen årsag til samme overfald udi nogen måder. Kilde: Varde tingbog 15 maj 1648 samt Holger Hertzum-Larsen.
Bemerkung: Las Jensen erhvervede for sin ''tro og villige tjeneste'' et kongebrev, hvorved kongen bevilgede hans døtre Else og Ingeborg og deres arvinger for sædvanlig fæste og afgift halvdelen af store fogedens eng, som de tidligere havde fæstet af Gregers Krabbe, i lige måde at Ingeborg måtte nyde Engen Snævre Krog. Kilde: Jyske Register
Kort efter senest 1659 dør Else. Kilde Byt. A. Skiftebreve 1622-65 (Skifte efter Mads Jacobsen, død 1659).
Bemerkung: Las Jensen solgte en gård i Storegade[16], til sin svigersøn Claus Olufsen Glyssing. Gården havde tidligere tilhørt halvbroderen rådmand Jacob Jensen, men som Las Jensen havde fået udlagt i gælds Betaling. Kilde: Varde tingbog 31 aug 1657 Fol. 31.
Bemerkung: Gården forrest til venstre, nu J. Kirk-Thomsen Varde ApS, butik med ure, smykker og guld- og sølvvarer. Kræmmergade 1, tilhørte 1660 borgmester Las Jensen. Hans datter Ane Lasdatter fik den det år udlagt i gælds betaling. Hun var enke efter Mads Jacobsen (død 1659), Søn af rådmand Jacob Clausen, og ægtede 1662 Hans Bennich, den senere borgmester. I 1682 tilhørte gården ,borgmester Laurids Thordsen. Senere har den tilhørt provst Svitzer, lægen licentiat Poul Christian Ambders og skoleholder, senere købmand Jesper Muller. Denne fik 1783 ogsaa skøde på en byggeplads nord, derfor, nu Torvet 4, hvor vistnok købmand P. Schultz omkring 1800 byggede den såkaldte Schultzske gård. De to ejendomme er nu adskilt.
Gården forrest ril højre (Kræmmergade 2), der strækker sig langt ned i Torvegade, tilhørte i 1651 vistnok borgmester Hans Nielsen Arnsberg, 1682 hans Søn provst Niels Hansen Arnsberg. Senere ejere: provst Niels Nielsen Kragelunds enke, sognepræst Ylarcus Pedersen Wøldike, borgmestrene Krag og Woydemann, byfogederne Frausing og Bloch og købmand Peder Landrup (1785 - 96). Den tilstødende gård i 2 etager tilhørte hen imod Midten af det 17. århundrede rådmand Jacob Clausen (død 1646). I 1652 blev den købt til rådhus. Efter Rådhusets brand 1779 erhvervedes grunden af købmand, krigsråd Peder Landrup, der ejede den til 1813. Af senere ejere må nævnes gæstgiver og købmand Teubner Hansen (død 1847), der fik skøde 1815, og hans svigersøn Ole Palludan (død 1895).
Ahnendiagramm
Familienbuch Diagramm
Kreisdiagramm
Lebenspannenanzeige
Nachfahrenbaum
Pedigree Map
Sanduhr-Diagramm
Stammbaum
Statistiken
Verwandtschaftsberechnung
Archive
Familien
Familienzweige
Gemeinsame Bemerkungen
Hierarchie der Orte
Multimedia
Personen
Quellen
Tag zeigen
Normale Suche
Kontakt für technische Fragen
20
Datensatz dem Sammelbehälter hinzufügen
