Jens Pedersen Tafteberg Jens Pedersen Tafteberg  ‎(I870)‎
Navn:
Jens Pedersen Tafteberg

Køn: MandMand
      

Født: 5 november 1683 40 Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK
Død: 1738 ‎(Alder 54)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født 5 november 1683 40 Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK

AssensAssens



DåbDåb


Dåb 7 november 1683 ‎(Alder 2 dage)‎ Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK


Vis detaljer Note: IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark
Search Results | Download | Pedigree

--------------------------------------------------------------------------------


JENS PEDERSEN
Male


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening: 07 NOV 1683 Assens, Odense, Denmark

Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Parents:
Father: PEDER JENSEN Family


--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

C204371 1679 - 1813 0050144 Film NONE


Sheet: 00



--------------------------------------------------------------------------------

© 1999-2005 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. English approval: 3/1999
Use of this site constitutes your acceptance of these Conditions of Use ‎(last updated:
3/22/1999)‎. Privacy Policy ‎(last updated: 11/24/2004)‎. 27 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room
LDS Church Sites | LDS Country Sites

Vor Frue Kirke - AssensVor Frue Kirke - Assens


Ejendom ejer af bomhuset


Vis detaljer Note: Konsumtionsvæsenet

På rigsdagen i København 1660 vedtoges en konsumtionsskat, d.v.s. en afgift af næsten alle indenlandske forbrugsgenstande; Købstads-konsumtionen var fra da af en stående skat i kongeriget Danmark indtil Kongeåen. Ved forordning af 1. janauar 1673 blev Løgstør, Nibe, Sundby, Fladstrand, Skanderup, Rødby og Hillerød sat i konsumtion, fordi der i disse landsbyer dreves anden næring end bondenæring. Forordningen forårsagede en mængde ubehageligheder, inden afgiften rigtig faldt i leje, og førte bl.a. til sammenstød mellem indbyggerne i Nibe og Løgstør og konsumtionsbetjentene fra Aalborg. For at blive fri for deres visitation androg beboerne i de to byer om at måtte betale en fast årlig afgift. Denne blev efter skattekamrets beregning 200 rgd. for Løgstør. A. Rolighed Larsen skriver i sin bog om Løgstør, at afgiften i året 1700 var 700 rgd. og i 1767 635 rgd. Afgiften og dens opkrævning blev bortforpagtet til en forvalter, som så selv måtte sørge for dens inddrivning ved hjælp af en af ham og byen antagen betjent. Deres lønninger skulle jo også indkomme ved afgiften.

Bomhuset og bommene ‎(ledene)‎ omtales ret tidligt i Løgstør. Første gang bomhuset Finlanddes omtalt, er i herredsfoged J. Toftebergs tid; han boede i Toftebjerg fra 1717 til sin død 1738. Han var i den tid ejer af bomhuset, som efter hans død blev solgt ved auktion til Laust Vestergaard og Clemen Christensen, to af Løgstørs rigeste mænd. 1762 døde Vestergaard, 1751 Christensen. Palle Møller, den første Lunøes svigerfader, købte ved auktion Vestergaards ejendom, der nævnes intet om bomhuset i den forbindelse. Iflg. brandprotokol 1818 har Lundslægten ejet det siden; det var på 3 fag, tegltag, vurderet til 210 rgd. Købmand Lund Salvesen solgte det i foråret 1891 til kommunen for 1600 kr. Det blev da brudt ned, og grunden lagt til gadens udvidelse. I de sidste år var det lejet ud til en træskohandler, som mente at have hævdsret til at bo der, til han døde; han måtte dog fortrække, da kommunen pressede på for at købe det. Det lå nemlig i vejen for den tiltagende færdsel. Indtraf der en løbskkørsel, eller kørte en for rask ned ad bakken, kunne det hænde, at vognstangen endte i bomhusets mur. Det bomhus, som blev nedrevet 1891, er næppe det samme, der omtales omk. 1700; det er sikkert ombygget engang.

Bomhuset lå i den nordøstlige side af korssvinget ved nuværende Sønderport, Østerbrogade og Bredgade, med bommen vestfor. Begge lå nord for vejen til Nibe og for enden af Viborg vejen, som de to gader kaldtes dengang. Dette kan regnes ud af følgende, som Finlanddes i forhandlingsprotokollen den 27. april 1831: Konsumtiunsbetjent Ove Chr. Bjærg, der ejede det søndre bomhus, var denne dag mødt hos kommunalbestyrelsen og bad om at måtte få overladt det stykke jord, som er mellem landevejen og hans ejendom, hvilket stykke jord er 7 alen i lige linie med hans hus\' s sydvestre hjørne og sønder på og derfra øster på i lige linie med Frederik Lunds og smed Thorstensens bygninger ‎(nu Lunds gamle bygninger og østre ende af Schaltz\' s hus)‎. Det stykke jord, han lejede mod en årlig afgift af 2 mk. sølv, var altså det meste af nuværende Bredgade på nævnte strækning; den gamle vej må derfor have gået lidt længere mod syd.

Den vestre bom gik gennem det gamle bydige langs bygrænsen vest for byen. Diget gik i nordlig retning fra bakken mod fjorden tæt vest for nr. 17 Fischersgade. En lille rest af diget skal kunne ses endnu. Vestre bom kaldtes også Trangeled eller Springforbi; der var en stenkistebro ved den.

Blindebom, den østre bom, var nord for den nuværende dommergård.

For at komme gennem disse bomme måtte folk, som ville ind i byen, betale bompenge af, hvad de førte med sig til afsætning hos byboerne. Gamle folk kan endnu fortælle, efter deres forfædres udsagn, hvordan folk bar sig af med at komme uden om kontrollen. Blindebommen forsøgte man at snige sig forbi. Sække med landbrugsprodukter blev trillet ned af bakkeskråningen. Og skulle man syd fra til marked med kreaturer eller med torvevarer, kunne man være så udspekuleret at sende en mand i forvejen, som skulle lokke betjenten med hen i et af de nærmeste værtshuse, imens de indviede smuglede sig igennem.

Portkonsumtionen ophævedes iflg. kgl. forordning 1828. Men af visse ting skulle der alligevel svares afgift, som da for Løgstørs vedkommende opkrævedes af toldvæsenet.


--------------------------------------------------------------------------------

Af konsumtionsforvaltere er kun fundet:

Jørgen Bang, til 1798, døde da 51 år gl.

C.Harboe, 1798-1832; udnævntes 1832 til krigsassessor.

Jesper ‎(Jens)‎ v. Vesten, 1832-45, f. 1770

Konsumtionsbetjente:

Hans Frederik Alhorn, f. 1740

Christian Andersen, f. 1750, d. 1830

Christian Janson, f. 1750, d. 1816

Povl Bisserup, f. 1774, d. 1822

Jeger, omk. 1780 - omk. 1810; f. 1748

A.F. Beinerts, f. 1818, d. 1851

Over Chr. Bjærg, omk 1831

N.P. Hurtigkarl, omk 1830-45


--------------------------------------------------------------------------------

Toldvæsenet

Der har været toldsted i Løgstør siden 1523. Da var byen allerede begyndt at få betydning som handels- og ladeplads, så at det var nødvendigt, at der blev holdt øje med toldpligtige varer. Før 1857 lå toldbygningen i Fjordgades østlige ende, nu nr. 58. 1857 opførtes den nuværende toldbygning i byens vesterende, syd for den i 1852 byggede Vesterhavn. Bygningen var oprindelig enetages; omk. 1920 kom der en etage mere, med bolig til toldforvalteren. Om det ældre toldvæsen her er det vanskeligt at få konkrete oplysninger, da intet er samlet derom af indberetningerne, som Finlanddes i tolddepartementet i København.


--------------------------------------------------------------------------------

Toldforvaltere:

F.C. Lund, told- og konsumtionsforvalter fra 1/6 1841

K. Schack, toldforvalter fra 1/9 1861

H.M. Masorsky fra 1/5 1880

R.S. Sinding fra 1/12 1893

N.F. Gronenberg fra 1/7 1899

J. Hansen fra 1/8 1901

M.N. Nørregaard fra 1/1 1906

O.T.S. Hærvigen fra 1/12 1918

C.M. Clausen fra 1/7 1924
Kilde:

LØGSTØRs Ældre Historie

af
J. Thulstrup Christensen

Udgivet af

Museumsforeningen for Løgstør og Omegn

­http­://­www­.­logstor­.­lokalarkiver­.­dk­/­loegstoers_aeldre_historie­.­htm­

Uddannelse fra 21 august 1701 til 28 april 1707 ‎(Alder 17)‎ Studiosus i København


Note: Elev: Janus Petri Tafteberg, Lærer: Ole Rømer P.S. Maleriet af Ole Rømer er malet af Jacob Coning - Jens Pedersen Taftebergs svigerfar
Ole RømerOle Rømer

Vis detaljer Note: Ole Rømer, Ole Christensen Rømer, 25.9.1644-19.9.1710, dansk videnskabsmand, der opdagede lysets hastighed. Rømer kom som 18-årig fra Århus til Københavns Universitet, hvor han studerede astronomi hos sin senere svigerfar, Rasmus Bartholin. Den unge Rømer arbejdede med en korrekturlæsning ‎(''reduktion'')‎ af Tycho Brahes utrykte observationer for Bartholin, da den franske astronom Jean Picard i 1671 kom til København for at stedfæste Uraniborgs plads geografisk. Rømer og Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads. Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte derfor kongens tilladelse til, at Rømer fulgte ham til Paris. Tilladelsen blev givet, og 1672 rejste de til Paris medførende Tycho Brahes observationer. Rømer blev medlem af Académie des sciences og fik bolig på det nybyggede observatorium. Her gjorde han 1675-76, efter grundige studier af den inderste jupitermånes omløbstider, den opdagelse, som skaffede ham verdensberømmelsen, at lyset har en endelig hastighed, eller, som Rømer selv udtrykte det, at lyset ''tøver'' ‎(se lys)‎. Han fandt, at det tager lyset mellem 8 og 11 min at tilbagelægge afstanden mellem Solen og Jorden ‎(den faktiske værdi er 8 min 20 s)‎.


© Rosenborg

Ole Rømers planetarium, der blev konstrueret til Christian 5. og i dag befinder sig på Rosenborg; ca. 1 m højt. Det viser Solen i midten omgivet af Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Ved at dreje på tandhjulsmekanismen kan man aflæse planeternes indbyrdes stilling til et vilkårligt tidspunkt. På bagsiden findes et kalenderværk for perioden 1580-1780. Læs mere
I Frankrig viste Rømer sin praktiske sans inden for naturvidenskaberne: Foruden at arbejde med gradmålingen og med nivelleringer i forbindelse med vandtilførsler til kongelige slotte konstruerede han fx pumpeværker. Som matematiklærer for dauphinen ‎(kronprinsen)‎ opfandt Rømer en række planetmaskiner, der kunne illustrere himmellegemernes bevægelser. Kopier af de franske maskiner gik til shahen af Persien, kongen af Siam og kejseren af Kina. Christian 5. bestilte to planetmaskiner, der nu findes på Rosenborg.

I 1681 blev Rømer kaldt hjem af kongen. Han blev professor i astronomi og direktør for Rundetaarn. I professorboligen i St. Kannikestræde i København indrettede han i 1691 et privatobservatorium med verdens første passageinstrument og i 1704 endnu et, Observatorium Tusculanum nær Vridsløsemagle, med den første meridiankreds. Hans formål med instrumenterne var at lave et stjernekatalog med bestemmelse af fiksstjerneparallakser og dermed give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen. For at kunne korrigere sine astronomiske ures gang for temperatursvingninger havde Rømer behov for nøjagtige termometre, og han opdagede, at både vands fryse- og kogepunkt er fikspunkter, som kan anvendes ved kalibrering af termometerskalaer, hvilket inspirerede G.D. Fahrenheit.

Rømer var enevoldsmagten en lydig tjener, og inden for administrationsapparatet gjorde han stor gavn. Han sad i talrige kommissioner; han sørgede for, at Danmark i 1700 overgik til den gregorianske kalender; han ensrettede i 1680'erne mål og vægt for hele landet, var politi-, brand- og borgmester i København samt højesteretsdommer. To gange var han universitetsrektor, og han bestred hvervet som universitetsbibliotekar.

Rømer publicerede meget lidt. Han gav selv hovedsagelig travlhed skylden. Otte kobberstik til et uudgivet astronomisk værk samt dele af korrespondancen viser dog, at havde han levet lidt længere, havde han nok fået meddelt omverdenen resultaterne af sin astronomiske virksomhed og ikke mindst demonstreret sine instrumentkonstruktioner, der var langt forud for hans tid. De fleste af hans uudgivne observationer gik tabt ved Københavns brand i 1728; dog er Adversaria, hans arbejdspapirer, og Triduum, tre døgns observationer i 1706, bevaret. Adversaria blev udgivet i 1910; Rømers korrespondance og afhandlinger udgives i år 2000. I 1978 genfandtes og udgravedes Observatorium Tusculanum, og året efter åbnede Kroppedal ‎(tidl. Ole Rømer Museet)‎ nær stedet.
Kilde: Den Store Danske



Eksamen 28 april 1707 ‎(Alder 23)‎

Bopæl 18 december 1708 ‎(Alder 25)‎ Århus, Hasle Herred, Århus Amt, DNK

Erhverv mellem 31 oktober 1711 og 1 maj 1714 ‎(Alder 27)‎ forvalter på Aagaard og Aggersborg i Vester og øster Han herred

ÆgteskabKirkelig vielse
Susanne Elisabeth Kønig - 17 april 1714 ‎(Alder 30)‎ Odder Sogn, Hads Herred, Århus Amt, DNK

VielseVielse


Erhverv 17 december 1715 ‎(Alder 32)‎ Ansøgning som herredsfoged ''200 rdl. bestikkelse''

Erhverv 2 marts 1717 ‎(Alder 33)‎ Herredsfoged i Års og Slet Herreder Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK

Års Herreds segl fra 1610 og 1648Års Herreds segl fra 1610 og 1648



Års HerredÅrs Herred



media/Slet_Herreds_segl_1584_1648.jpgmedia/Slet_Herreds_segl_1584_1648.jpg



Slet HerredSlet Herred


Begivenhed 8 september 1723 ‎(Alder 39)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Samlinger til jydsk historie og topografi
Publikation: Jydske historisk-topografiske selskab/1900
Dokument reference:  135


Vis detaljer Note: ‎[Visitatatser i Slet herred 1723]‎
side 134 ‎(slutningen)‎
D. 9. septembr., som var torsdagen, visiterede jeg i Næsborg kirke ‎(2)‎ som var maadelig ved lige holdt paa bygningen, uden at vinduerne her og der vare udblæste,


‎(1)‎ Christian baron ‎(senere greve)‎ Rantzau. - Da der i det følgende oftere viser sig en vis uklarhed med hensyn til bestemmelsen af, hvem der ejede de til Krastrup liggende kirker, vil det ikke være overflødigt her at oplyse følgende. Manderup Due til Krastrup, Gunderstedgård osv. døde barnløs 11/3 1710 og hans enke, Charlotte Amalie Gøye Markusdatter, ægtede derefter 3°/11 1716 Christian baron Rantzau til Brahesborg ‎(AÅ. 8. 142)‎. Inden' hun giftede sig påny, må der være blevet holdt skifte efter Manderup Due, og ved denne lejlighed synes hans broder, Albrecht Kristoffer Due til Halkær osv. at have overtaget Krastrup og Gun-derstedgård, hvorved han er kommet i stor gæld. Det varede ikke længe, inden hans kreditorer, blandt hvilke Christian baron Rantzau, faldt over ham, og alle hans godser gik i løbet. Torstedlund og Albæk blev 1724 stillet til tvangsauktion, Halkær måtte han 1726 sælge, og 1725 blev Krastrup og Gunderstedgård ifølge overenskomst mellem sr. oberst ‎[Manderup]‎ Dues arvinger på den ene side og major ‎[Albrecht Kristoffer]‎ Dues kreditorer på den anden side stillet til auktion og købt af' Christian baron Rantzau. Forud for denne auktion gik en del indførsler i Krastrup og Gunderstedgård og gods; det er derfor naturligt, at ejendomsforholdene var noget brogede på den tid, da biskoppen visiterede. - A. IC. Due døde 3/6 1734 på Store Restrup i små kår.
‎(2)‎ Denne lå til Halkær ‎(Albrecht Kristoffer Due)‎.

>>>>>>>>>>>>Side 135<<<<<<<<<<<<<<<


som dog sagdes at skulde snart indsættes. Taarnet saavelsom blyet paa taget behøvede her og der reparation. Om taarnet blev ellers berettet, at det var for nogen tid siden nedsiunket paa nogen quantitet, saavelsom og at vaabenhuuset, som tilforn havde været af grundmuur, for nogle aar siden var nedbrudt, og et andet, som nu Finlanddes, af bindingsverk igien opbygt. Af inveritario og ornamenterne fandt ikke noget, som manqverede. Ungdommen med 8 landsoldater, som der mødte, vare ikkun maadelig underviiste i deres christendom , omendskiønt nogle faae fandtes, som giorde smuk teede for deres catechismo. Men degnen‎(1)‎ kunde ikke informere, og præsten ‎(2)‎ exigerede ey meget over litteram catechisrni. >>>Dagen tilforn besaae jeg Lygstør, een ret beleylig situeret fIek til handel, hvor jeg talte med herredsfogden Sr. Tafftenberg ‎(3)‎ om een kirke der at opbygge, som blev aftalt skulde videre overlegges.<<< Samme tide blev af alle herredspræster, som vare tilstede, acorderet, at der til enkecassens forbedring NB. af hver præst skulde gives endnu 10 rdlr., som i første synode skulde proponeres. Præsten‎[s]‎ thema var Esa. 1, 3, men mit folk etc. etc.
Fredagen d. 10. septembr. visiterede jeg i Lygsted kirke, som tilhører p. t. baron Rantzaw som Krastrups eyere4, hvor jeg fandt ungdommen saa vel grundet og under-
‎(1)‎ Niels Olesen Aslow ‎(en søn af præsten Ole Nielsen Aslow i Næsborg)‎, døbt 11/1O 1680, begravet 9/9 1750. Han havde 22/10 1702 ægtet Margrete Evertsdatter Røring af Brøndumgård ‎(Salling kb.)‎, der blev begravet 7/. 1750, 88 år gl.
‎(2)‎ Abraham Martin Lauritsen Hviid var præst for Næsborg, Salling og Ovtrup 1703-40 ‎(Wib. 2. 497)‎. De af Wiberg anførte dødsdage for ham og hans hustru er begravelsesdage.
‎(3)‎ Jens Tafteberg, herredsfoged i Års og Slet herreder 1717 - 38.
Den omtalte kirke i Løgstør blev der som bekendt ikke noget af før i vor tid.
‎(4)‎ Se forrige S. anm. 1.

Begivenhed 21 september 1735 ‎(Alder 51)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK


Vis detaljer Note: Løgstør købstad
Birkedommerens indberetning
Som det er tilfældet med Sæby Købstad, er købstadsrelationen for Løgstør Købstad at Finlandde som en del af en herredsindberetning. I dette tilfælde er det indberetningen for Slet og Aars herreder, dateret den 21. september 1735 i Løgstør og underskrevet af Jens Tofteberg, som både fungerede som herredsfoged i de to herreder og som birkedommer i Løgstør Brik. Jens Tofteberg har altså forståeligt nok valgt at samle sine indberetninger i ét samlet dokument. Dog har han ikke blandet de to juristdiktioner sammen, men behandler dem hver for sig. Kilden er blevet udgivet i Chr. Christensen i tidsskriftet ''Fra Himmerland og Kjær Herred'' årgang 1915-17 bd. II, og der er her tale om en tekstnær og fuldkommen kildeudgivelse.

Vis detaljer Note: Birkedommerens indberetning
Byens handel og næring
Løgstør By, som er et kongl. Birk, er beliggende i Slet Herred strax ved Limfiorden, haver i forrige Tider været et skiønt Fiskerleie, hvor der er tilgaaet overflødig Guds Velsignelse af Sild, baade ved de mange Bundgarnsstader, der haver været udi Limfiorden ovenfor Løgstør Grunde, saa og ved 9 store Sildevaadder, som haver været udredet af Byens Indvaanere og Adelen, som der haver haft Fisker- og Salterboder, deraf Byen har haft sin Oprindelse og ved tiltagne Mængde af Fiskeri og Salteri. Har og der nedsat sig Håndværksfolk, Kroerholdere og smaa Kræmmere, som der haver brugt Smaanæring og Handel, men for ungefæhr 100 Aar siden er Bundgarnsstaderne med Sand og Grunder efterskyllet og omsider ganske ødelagt. Sildevaadderne ere og Tid efter anden formedelst Fiskeriets Misligheds Skyld formindskede til for 20 Aar siden, da der var alene 4 Sildevaadder, saa og fra den Tid af atter aftaget, saa der nu kun er en eneste Sildevaad, som dog knap kan indrænte saa meget, at det kan stoppe Udredernes Bekostning. Indvaanerne derfor haver maattet søge andre Middel at ernære dem med, saasom Kroeri og smaa Kiøbmandsskab med Bønderne af Smaatømmer, Salt, Jærn, Hør, Hamp, Tiære og andet deslige, og nogle lever ved Agerdyrkelse af en Del øde Ryttergodsets Jorder, som de paa kgl. holdene Auction 1716 haver tilforhandlet sig og svarer deraf som af andet Bøndergods.

Om bevægelser i handel og næring
Fiskeriet, som i forrige Tider har været Byens Opkomst, har som meldt ganske aftaget. Aarsagen dertil har været Overskyllelse af Sand og Grunder, som staar alene i Guds behagelige Vilie, om derpaa efterdags kan ske nogen Forandring, Forbedring eller Opkomst med Fiskeriet igien. Den umaadelige Landprang, som sker paa Landet, foraarsager visselig en stor Skade for dem, der bor i Kiøbstæderne, som maa svare kgl. Skatter og borgerlig Tynge, de andre derimod slet intet.

Skibsfart og varetrafik
Og som Byen ligger ved Limfjordenog er ganske bekvem til Sejlatz, saa haver da Indvaanerne paa nogle Aar lagt sig derefter selv med Jagter og Baade at føre Vare fra et til andet Sted i Limfiorden og en Del, dog ganske faa, har haft Skuder at sejle til Norgemed for der at afsætte Korn, Fedevarer, Læred og Uldtøj og igien at hiemføre Smaatømmer, Fiel, Lægter, Jærn, Tiære og andet deslige. Der kommer og undertiden fra Norge Fartøjer, som tilfører og frafører ovenmeldte Varer. Fartøjernes Drægtighed, som saaledes ankommer, er ej mere ‎[end]‎ 3-4 til 600 Tdr., saasom Grundene imellem Aalborgog Løgstør taaler ikke større Fartøjer end de, der stikker udi dybeste 7 til 8 Fod‎[Note 1]‎. Fortoldelse sker ved Aalborg Toldbod. Sammesteds kiøber de mest Vare, de handler med i Løgstør.

Fabrikker og manufakturer
Fabriqver og Manufacturer har der ingen vaaren, ej heller ere, i Løgstør uden hvad Manufacturer kan være med at væve ordinaire Lærred saa og ulden hiemmegiort Tøy, hvorved de fleste fattige Folk her i Byen, som ikke bruger Håndværkeri, lever og ernærer sig.

Privilegier til fabrikker og manufakturer
Previlegier har der ingen i Løgstør uden en Farver, som haver Previlegium paa tvende Mile ingen at maa bruge Farveri uden han alene, saa længe han lever og saa længe han holder Farveriet udi tilbørlig god Stand, hvilket han og til Dato bar giort.

Lav, societeter og næringsdrivende
Societeter, Lauger er der ingen i Løgstør, saasom Byen haver ingen Kiøbsted Previlegier.

De, der bruger lidet Handel og Øltappen, ere som følger med Navn og Tilstand, saavidt mig synes: Claus Christensen af Tilstand paa 600 Rd., Peder Souensen 1000 Rd., Christen Jensen Thiise 400 Rd., Peder Christensen Taarup 2000 Rd., Laurs Westergaard 600 Rd., Christen Jensen Hattemager 2000 Rd., Michel Jensen Høeg 3000 Rd., Laurs Laursen 1000 Rd., Clemed Christensen 1600 Rd., Moust Christensen 600 Rd., Mad. Windter 400 Rd., Lars Caspersen 600 Rd., Jens Christensen Feldbereder 300 Rd., Peder Mogensen Feldbereder 600 Rd., Peder Laursen 600 Rdl; Peder Wormstrup 200 Rd. Dette er her deres Tilstande omtrent, saavidt jeg kan slutte af deres Ejendomme.

Agerdyrkningen
Landvæsenet og Agerdyrkelsen her i Egnen synes ej stort at kan forbedres, uden der indfalder bedre Tider og der bliver Aftræk mere paa Korn, Fedevarer, Heste og Kvæg, som er for Landmanden nu i slet Pris. Indbyggere er der ikke vel saa mange som der kunde behøves til at dyrke Jorden fuldkommelig, hvorover mangesteds i Landsbyerne, naar en Gaard eller to bliver ledige og øde, saa bliver Jorden byttet ud til de andre Bymænd og derover ej ere paa en Trediedel nær saa mange Gaardmænd og Boelsmænd her i Egnen, som der har været for 40 à 50 Aar siden. Mangelen paa Beboere til Gaarde og Gaardsparter synes at komme af Tjenestefolk, som ere faa at bekomme og onde og kostbare at holde, saasom baade Karle, Drenge og Piger fordrer næsten dobbelt saa meget nu til deres Løn aarlig som i forrige Tider. Aarsagen dertil er de mange jordløse Gadehuse, som bliver aarlig opbygget paa Landet til kaade og dovne Tjenestefolk at bebo, der baade har og ejer intet og dog gifter sig og sætter sig saaledes ned, slaar sig saa til Ørkesløshed og vil ej tiene uden i Dagetal eller 2 Maanders Tid om Aaret i Høbierring og Høst, da de tager af Bonden og andre Folk ligesaa meget til Løn den korte Tid som i forrige Tider i et helt Aar, og skal de nødes til at tiene i hel eller halv Aar, vil de have dobbelt Løn fremfor tilforn sket er. Af deres Huse svare de ej en Skilling til nogen uden de faa Huspenge, aarlig gives. Imidlertid udsuer de Bonden med deres Kiør, Svin og Faar paa hans Græsning, fordøjer og opgraver det lidet Tørvegryft, her er i Egnen, og dersom Bonden skal have godt af dem for Betaling enten til Uge- eller Dagsarbejde, maa han overlade dem Kornsæd, Ildingsbrand, Hø, ja Heste og Vogn at bruge dertil, hvilket er sønderlig i disse Tider en stor Plage ej alene for Bonden og Bondemanden, men endog for Kiøbstedmanden og andre, som skal holde Tienestefolk, saasom man maa dyr betale dem Løn, og dog ved man ej, enten de vil tiene eller ej, enten de vil giøre noget eller ej ...

Noter
‎[Note 1]‎ Nogen egentlig Havn ved Løgstør omtales ikke 1735, derimod meddeler Præsten i Farstrup 1743, at der da ved Stavn var en liden Havn, men en større ved Løgstør. Ligeledes var 1743 smaa Havne ved Valsted og Sebbersund, men kun for Fiskerbaade.

Død 1738 ‎(Alder 54)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK

Begravelse 7 marts 1738 ‎(Alder 54)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK

Sidst ændret 21 februar 2013 - 20:05:06 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F412)
Peder Jensen Tafteberg
1643 - 1697
Lene Hansdatter
- 1705
Jens Pedersen Tafteberg
1683 - 1738

Nærmeste familie  (F396)
Susanne Elisabeth Kønig
1684 - 1758
Frederik Christian Tafteberg
1715 - 1715
Peder Jensen Taftebjerg
1716 - 1774
Ølegaar Dorothea Jensdatter Tafteberg
1717 - 1717
Ølegor Dorothea Jensdatter Tafteberg
1718 - 1722
Helena Sofia Jensdatter Tafteberg
1720 - 1788
Karen Jensdatter Tafteberg
1721 -
Jacob Tafteberg
1723 - 1723


Noter
Dåb IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark
Search Results | Download | Pedigree

--------------------------------------------------------------------------------


JENS PEDERSEN
Male


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening: 07 NOV 1683 Assens, Odense, Denmark

Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Parents:
Father: PEDER JENSEN Family


--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

C204371 1679 - 1813 0050144 Film NONE


Sheet: 00



--------------------------------------------------------------------------------

© 1999-2005 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. English approval: 3/1999
Use of this site constitutes your acceptance of these Conditions of Use ‎(last updated:
3/22/1999)‎. Privacy Policy ‎(last updated: 11/24/2004)‎. 27 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room
LDS Church Sites | LDS Country Sites
Ejendom Konsumtionsvæsenet

På rigsdagen i København 1660 vedtoges en konsumtionsskat, d.v.s. en afgift af næsten alle indenlandske forbrugsgenstande; Købstads-konsumtionen var fra da af en stående skat i kongeriget Danmark indtil Kongeåen. Ved forordning af 1. janauar 1673 blev Løgstør, Nibe, Sundby, Fladstrand, Skanderup, Rødby og Hillerød sat i konsumtion, fordi der i disse landsbyer dreves anden næring end bondenæring. Forordningen forårsagede en mængde ubehageligheder, inden afgiften rigtig faldt i leje, og førte bl.a. til sammenstød mellem indbyggerne i Nibe og Løgstør og konsumtionsbetjentene fra Aalborg. For at blive fri for deres visitation androg beboerne i de to byer om at måtte betale en fast årlig afgift. Denne blev efter skattekamrets beregning 200 rgd. for Løgstør. A. Rolighed Larsen skriver i sin bog om Løgstør, at afgiften i året 1700 var 700 rgd. og i 1767 635 rgd. Afgiften og dens opkrævning blev bortforpagtet til en forvalter, som så selv måtte sørge for dens inddrivning ved hjælp af en af ham og byen antagen betjent. Deres lønninger skulle jo også indkomme ved afgiften.

Bomhuset og bommene ‎(ledene)‎ omtales ret tidligt i Løgstør. Første gang bomhuset Finlanddes omtalt, er i herredsfoged J. Toftebergs tid; han boede i Toftebjerg fra 1717 til sin død 1738. Han var i den tid ejer af bomhuset, som efter hans død blev solgt ved auktion til Laust Vestergaard og Clemen Christensen, to af Løgstørs rigeste mænd. 1762 døde Vestergaard, 1751 Christensen. Palle Møller, den første Lunøes svigerfader, købte ved auktion Vestergaards ejendom, der nævnes intet om bomhuset i den forbindelse. Iflg. brandprotokol 1818 har Lundslægten ejet det siden; det var på 3 fag, tegltag, vurderet til 210 rgd. Købmand Lund Salvesen solgte det i foråret 1891 til kommunen for 1600 kr. Det blev da brudt ned, og grunden lagt til gadens udvidelse. I de sidste år var det lejet ud til en træskohandler, som mente at have hævdsret til at bo der, til han døde; han måtte dog fortrække, da kommunen pressede på for at købe det. Det lå nemlig i vejen for den tiltagende færdsel. Indtraf der en løbskkørsel, eller kørte en for rask ned ad bakken, kunne det hænde, at vognstangen endte i bomhusets mur. Det bomhus, som blev nedrevet 1891, er næppe det samme, der omtales omk. 1700; det er sikkert ombygget engang.

Bomhuset lå i den nordøstlige side af korssvinget ved nuværende Sønderport, Østerbrogade og Bredgade, med bommen vestfor. Begge lå nord for vejen til Nibe og for enden af Viborg vejen, som de to gader kaldtes dengang. Dette kan regnes ud af følgende, som Finlanddes i forhandlingsprotokollen den 27. april 1831: Konsumtiunsbetjent Ove Chr. Bjærg, der ejede det søndre bomhus, var denne dag mødt hos kommunalbestyrelsen og bad om at måtte få overladt det stykke jord, som er mellem landevejen og hans ejendom, hvilket stykke jord er 7 alen i lige linie med hans hus\' s sydvestre hjørne og sønder på og derfra øster på i lige linie med Frederik Lunds og smed Thorstensens bygninger ‎(nu Lunds gamle bygninger og østre ende af Schaltz\' s hus)‎. Det stykke jord, han lejede mod en årlig afgift af 2 mk. sølv, var altså det meste af nuværende Bredgade på nævnte strækning; den gamle vej må derfor have gået lidt længere mod syd.

Den vestre bom gik gennem det gamle bydige langs bygrænsen vest for byen. Diget gik i nordlig retning fra bakken mod fjorden tæt vest for nr. 17 Fischersgade. En lille rest af diget skal kunne ses endnu. Vestre bom kaldtes også Trangeled eller Springforbi; der var en stenkistebro ved den.

Blindebom, den østre bom, var nord for den nuværende dommergård.

For at komme gennem disse bomme måtte folk, som ville ind i byen, betale bompenge af, hvad de førte med sig til afsætning hos byboerne. Gamle folk kan endnu fortælle, efter deres forfædres udsagn, hvordan folk bar sig af med at komme uden om kontrollen. Blindebommen forsøgte man at snige sig forbi. Sække med landbrugsprodukter blev trillet ned af bakkeskråningen. Og skulle man syd fra til marked med kreaturer eller med torvevarer, kunne man være så udspekuleret at sende en mand i forvejen, som skulle lokke betjenten med hen i et af de nærmeste værtshuse, imens de indviede smuglede sig igennem.

Portkonsumtionen ophævedes iflg. kgl. forordning 1828. Men af visse ting skulle der alligevel svares afgift, som da for Løgstørs vedkommende opkrævedes af toldvæsenet.


--------------------------------------------------------------------------------

Af konsumtionsforvaltere er kun fundet:

Jørgen Bang, til 1798, døde da 51 år gl.

C.Harboe, 1798-1832; udnævntes 1832 til krigsassessor.

Jesper ‎(Jens)‎ v. Vesten, 1832-45, f. 1770

Konsumtionsbetjente:

Hans Frederik Alhorn, f. 1740

Christian Andersen, f. 1750, d. 1830

Christian Janson, f. 1750, d. 1816

Povl Bisserup, f. 1774, d. 1822

Jeger, omk. 1780 - omk. 1810; f. 1748

A.F. Beinerts, f. 1818, d. 1851

Over Chr. Bjærg, omk 1831

N.P. Hurtigkarl, omk 1830-45


--------------------------------------------------------------------------------

Toldvæsenet

Der har været toldsted i Løgstør siden 1523. Da var byen allerede begyndt at få betydning som handels- og ladeplads, så at det var nødvendigt, at der blev holdt øje med toldpligtige varer. Før 1857 lå toldbygningen i Fjordgades østlige ende, nu nr. 58. 1857 opførtes den nuværende toldbygning i byens vesterende, syd for den i 1852 byggede Vesterhavn. Bygningen var oprindelig enetages; omk. 1920 kom der en etage mere, med bolig til toldforvalteren. Om det ældre toldvæsen her er det vanskeligt at få konkrete oplysninger, da intet er samlet derom af indberetningerne, som Finlanddes i tolddepartementet i København.


--------------------------------------------------------------------------------

Toldforvaltere:

F.C. Lund, told- og konsumtionsforvalter fra 1/6 1841

K. Schack, toldforvalter fra 1/9 1861

H.M. Masorsky fra 1/5 1880

R.S. Sinding fra 1/12 1893

N.F. Gronenberg fra 1/7 1899

J. Hansen fra 1/8 1901

M.N. Nørregaard fra 1/1 1906

O.T.S. Hærvigen fra 1/12 1918

C.M. Clausen fra 1/7 1924
Kilde:

LØGSTØRs Ældre Historie

af
J. Thulstrup Christensen

Udgivet af

Museumsforeningen for Løgstør og Omegn

­http­://­www­.­logstor­.­lokalarkiver­.­dk­/­loegstoers_aeldre_historie­.­htm­
Uddannelse Elev: Janus Petri Tafteberg, Lærer: Ole Rømer P.S. Maleriet af Ole Rømer er malet af Jacob Coning - Jens Pedersen Taftebergs svigerfar
Historisk ­http­://­www­.­kb­.­dk­/­udstillinger­/­astroweb­/­Observatorier­/­Brand1728­.­html­
8 ‎[Visitatatser i Slet herred 1723]‎
side 134 ‎(slutningen)‎
D. 9. septembr., som var torsdagen, visiterede jeg i Næsborg kirke ‎(2)‎ som var maadelig ved lige holdt paa bygningen, uden at vinduerne her og der vare udblæste,


‎(1)‎ Christian baron ‎(senere greve)‎ Rantzau. - Da der i det følgende oftere viser sig en vis uklarhed med hensyn til bestemmelsen af, hvem der ejede de til Krastrup liggende kirker, vil det ikke være overflødigt her at oplyse følgende. Manderup Due til Krastrup, Gunderstedgård osv. døde barnløs 11/3 1710 og hans enke, Charlotte Amalie Gøye Markusdatter, ægtede derefter 3°/11 1716 Christian baron Rantzau til Brahesborg ‎(AÅ. 8. 142)‎. Inden' hun giftede sig påny, må der være blevet holdt skifte efter Manderup Due, og ved denne lejlighed synes hans broder, Albrecht Kristoffer Due til Halkær osv. at have overtaget Krastrup og Gun-derstedgård, hvorved han er kommet i stor gæld. Det varede ikke længe, inden hans kreditorer, blandt hvilke Christian baron Rantzau, faldt over ham, og alle hans godser gik i løbet. Torstedlund og Albæk blev 1724 stillet til tvangsauktion, Halkær måtte han 1726 sælge, og 1725 blev Krastrup og Gunderstedgård ifølge overenskomst mellem sr. oberst ‎[Manderup]‎ Dues arvinger på den ene side og major ‎[Albrecht Kristoffer]‎ Dues kreditorer på den anden side stillet til auktion og købt af' Christian baron Rantzau. Forud for denne auktion gik en del indførsler i Krastrup og Gunderstedgård og gods; det er derfor naturligt, at ejendomsforholdene var noget brogede på den tid, da biskoppen visiterede. - A. IC. Due døde 3/6 1734 på Store Restrup i små kår.
‎(2)‎ Denne lå til Halkær ‎(Albrecht Kristoffer Due)‎.

>>>>>>>>>>>>Side 135<<<<<<<<<<<<<<<


som dog sagdes at skulde snart indsættes. Taarnet saavelsom blyet paa taget behøvede her og der reparation. Om taarnet blev ellers berettet, at det var for nogen tid siden nedsiunket paa nogen quantitet, saavelsom og at vaabenhuuset, som tilforn havde været af grundmuur, for nogle aar siden var nedbrudt, og et andet, som nu Finlanddes, af bindingsverk igien opbygt. Af inveritario og ornamenterne fandt ikke noget, som manqverede. Ungdommen med 8 landsoldater, som der mødte, vare ikkun maadelig underviiste i deres christendom , omendskiønt nogle faae fandtes, som giorde smuk teede for deres catechismo. Men degnen‎(1)‎ kunde ikke informere, og præsten ‎(2)‎ exigerede ey meget over litteram catechisrni. >>>Dagen tilforn besaae jeg Lygstør, een ret beleylig situeret fIek til handel, hvor jeg talte med herredsfogden Sr. Tafftenberg ‎(3)‎ om een kirke der at opbygge, som blev aftalt skulde videre overlegges.<<< Samme tide blev af alle herredspræster, som vare tilstede, acorderet, at der til enkecassens forbedring NB. af hver præst skulde gives endnu 10 rdlr., som i første synode skulde proponeres. Præsten‎[s]‎ thema var Esa. 1, 3, men mit folk etc. etc.
Fredagen d. 10. septembr. visiterede jeg i Lygsted kirke, som tilhører p. t. baron Rantzaw som Krastrups eyere4, hvor jeg fandt ungdommen saa vel grundet og under-
‎(1)‎ Niels Olesen Aslow ‎(en søn af præsten Ole Nielsen Aslow i Næsborg)‎, døbt 11/1O 1680, begravet 9/9 1750. Han havde 22/10 1702 ægtet Margrete Evertsdatter Røring af Brøndumgård ‎(Salling kb.)‎, der blev begravet 7/. 1750, 88 år gl.
‎(2)‎ Abraham Martin Lauritsen Hviid var præst for Næsborg, Salling og Ovtrup 1703-40 ‎(Wib. 2. 497)‎. De af Wiberg anførte dødsdage for ham og hans hustru er begravelsesdage.
‎(3)‎ Jens Tafteberg, herredsfoged i Års og Slet herreder 1717 - 38.
Den omtalte kirke i Løgstør blev der som bekendt ikke noget af før i vor tid.
‎(4)‎ Se forrige S. anm. 1.
21 Løgstør købstad
Birkedommerens indberetning
Som det er tilfældet med Sæby Købstad, er købstadsrelationen for Løgstør Købstad at Finlandde som en del af en herredsindberetning. I dette tilfælde er det indberetningen for Slet og Aars herreder, dateret den 21. september 1735 i Løgstør og underskrevet af Jens Tofteberg, som både fungerede som herredsfoged i de to herreder og som birkedommer i Løgstør Brik. Jens Tofteberg har altså forståeligt nok valgt at samle sine indberetninger i ét samlet dokument. Dog har han ikke blandet de to juristdiktioner sammen, men behandler dem hver for sig. Kilden er blevet udgivet i Chr. Christensen i tidsskriftet ''Fra Himmerland og Kjær Herred'' årgang 1915-17 bd. II, og der er her tale om en tekstnær og fuldkommen kildeudgivelse.
21 Birkedommerens indberetning
Byens handel og næring
Løgstør By, som er et kongl. Birk, er beliggende i Slet Herred strax ved Limfiorden, haver i forrige Tider været et skiønt Fiskerleie, hvor der er tilgaaet overflødig Guds Velsignelse af Sild, baade ved de mange Bundgarnsstader, der haver været udi Limfiorden ovenfor Løgstør Grunde, saa og ved 9 store Sildevaadder, som haver været udredet af Byens Indvaanere og Adelen, som der haver haft Fisker- og Salterboder, deraf Byen har haft sin Oprindelse og ved tiltagne Mængde af Fiskeri og Salteri. Har og der nedsat sig Håndværksfolk, Kroerholdere og smaa Kræmmere, som der haver brugt Smaanæring og Handel, men for ungefæhr 100 Aar siden er Bundgarnsstaderne med Sand og Grunder efterskyllet og omsider ganske ødelagt. Sildevaadderne ere og Tid efter anden formedelst Fiskeriets Misligheds Skyld formindskede til for 20 Aar siden, da der var alene 4 Sildevaadder, saa og fra den Tid af atter aftaget, saa der nu kun er en eneste Sildevaad, som dog knap kan indrænte saa meget, at det kan stoppe Udredernes Bekostning. Indvaanerne derfor haver maattet søge andre Middel at ernære dem med, saasom Kroeri og smaa Kiøbmandsskab med Bønderne af Smaatømmer, Salt, Jærn, Hør, Hamp, Tiære og andet deslige, og nogle lever ved Agerdyrkelse af en Del øde Ryttergodsets Jorder, som de paa kgl. holdene Auction 1716 haver tilforhandlet sig og svarer deraf som af andet Bøndergods.

Om bevægelser i handel og næring
Fiskeriet, som i forrige Tider har været Byens Opkomst, har som meldt ganske aftaget. Aarsagen dertil har været Overskyllelse af Sand og Grunder, som staar alene i Guds behagelige Vilie, om derpaa efterdags kan ske nogen Forandring, Forbedring eller Opkomst med Fiskeriet igien. Den umaadelige Landprang, som sker paa Landet, foraarsager visselig en stor Skade for dem, der bor i Kiøbstæderne, som maa svare kgl. Skatter og borgerlig Tynge, de andre derimod slet intet.

Skibsfart og varetrafik
Og som Byen ligger ved Limfjordenog er ganske bekvem til Sejlatz, saa haver da Indvaanerne paa nogle Aar lagt sig derefter selv med Jagter og Baade at føre Vare fra et til andet Sted i Limfiorden og en Del, dog ganske faa, har haft Skuder at sejle til Norgemed for der at afsætte Korn, Fedevarer, Læred og Uldtøj og igien at hiemføre Smaatømmer, Fiel, Lægter, Jærn, Tiære og andet deslige. Der kommer og undertiden fra Norge Fartøjer, som tilfører og frafører ovenmeldte Varer. Fartøjernes Drægtighed, som saaledes ankommer, er ej mere ‎[end]‎ 3-4 til 600 Tdr., saasom Grundene imellem Aalborgog Løgstør taaler ikke større Fartøjer end de, der stikker udi dybeste 7 til 8 Fod‎[Note 1]‎. Fortoldelse sker ved Aalborg Toldbod. Sammesteds kiøber de mest Vare, de handler med i Løgstør.

Fabrikker og manufakturer
Fabriqver og Manufacturer har der ingen vaaren, ej heller ere, i Løgstør uden hvad Manufacturer kan være med at væve ordinaire Lærred saa og ulden hiemmegiort Tøy, hvorved de fleste fattige Folk her i Byen, som ikke bruger Håndværkeri, lever og ernærer sig.

Privilegier til fabrikker og manufakturer
Previlegier har der ingen i Løgstør uden en Farver, som haver Previlegium paa tvende Mile ingen at maa bruge Farveri uden han alene, saa længe han lever og saa længe han holder Farveriet udi tilbørlig god Stand, hvilket han og til Dato bar giort.

Lav, societeter og næringsdrivende
Societeter, Lauger er der ingen i Løgstør, saasom Byen haver ingen Kiøbsted Previlegier.

De, der bruger lidet Handel og Øltappen, ere som følger med Navn og Tilstand, saavidt mig synes: Claus Christensen af Tilstand paa 600 Rd., Peder Souensen 1000 Rd., Christen Jensen Thiise 400 Rd., Peder Christensen Taarup 2000 Rd., Laurs Westergaard 600 Rd., Christen Jensen Hattemager 2000 Rd., Michel Jensen Høeg 3000 Rd., Laurs Laursen 1000 Rd., Clemed Christensen 1600 Rd., Moust Christensen 600 Rd., Mad. Windter 400 Rd., Lars Caspersen 600 Rd., Jens Christensen Feldbereder 300 Rd., Peder Mogensen Feldbereder 600 Rd., Peder Laursen 600 Rdl; Peder Wormstrup 200 Rd. Dette er her deres Tilstande omtrent, saavidt jeg kan slutte af deres Ejendomme.

Agerdyrkningen
Landvæsenet og Agerdyrkelsen her i Egnen synes ej stort at kan forbedres, uden der indfalder bedre Tider og der bliver Aftræk mere paa Korn, Fedevarer, Heste og Kvæg, som er for Landmanden nu i slet Pris. Indbyggere er der ikke vel saa mange som der kunde behøves til at dyrke Jorden fuldkommelig, hvorover mangesteds i Landsbyerne, naar en Gaard eller to bliver ledige og øde, saa bliver Jorden byttet ud til de andre Bymænd og derover ej ere paa en Trediedel nær saa mange Gaardmænd og Boelsmænd her i Egnen, som der har været for 40 à 50 Aar siden. Mangelen paa Beboere til Gaarde og Gaardsparter synes at komme af Tjenestefolk, som ere faa at bekomme og onde og kostbare at holde, saasom baade Karle, Drenge og Piger fordrer næsten dobbelt saa meget nu til deres Løn aarlig som i forrige Tider. Aarsagen dertil er de mange jordløse Gadehuse, som bliver aarlig opbygget paa Landet til kaade og dovne Tjenestefolk at bebo, der baade har og ejer intet og dog gifter sig og sætter sig saaledes ned, slaar sig saa til Ørkesløshed og vil ej tiene uden i Dagetal eller 2 Maanders Tid om Aaret i Høbierring og Høst, da de tager af Bonden og andre Folk ligesaa meget til Løn den korte Tid som i forrige Tider i et helt Aar, og skal de nødes til at tiene i hel eller halv Aar, vil de have dobbelt Løn fremfor tilforn sket er. Af deres Huse svare de ej en Skilling til nogen uden de faa Huspenge, aarlig gives. Imidlertid udsuer de Bonden med deres Kiør, Svin og Faar paa hans Græsning, fordøjer og opgraver det lidet Tørvegryft, her er i Egnen, og dersom Bonden skal have godt af dem for Betaling enten til Uge- eller Dagsarbejde, maa han overlade dem Kornsæd, Ildingsbrand, Hø, ja Heste og Vogn at bruge dertil, hvilket er sønderlig i disse Tider en stor Plage ej alene for Bonden og Bondemanden, men endog for Kiøbstedmanden og andre, som skal holde Tienestefolk, saasom man maa dyr betale dem Løn, og dog ved man ej, enten de vil tiene eller ej, enten de vil giøre noget eller ej ...

Noter
‎[Note 1]‎ Nogen egentlig Havn ved Løgstør omtales ikke 1735, derimod meddeler Præsten i Farstrup 1743, at der da ved Stavn var en liden Havn, men en større ved Løgstør. Ligeledes var 1743 smaa Havne ved Valsted og Sebbersund, men kun for Fiskerbaade.

View Notes for ...


Kilder
Begivenhed Samlinger til jydsk historie og topografi
Publikation: Jydske historisk-topografiske selskab/1900
Dokument reference:  135

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Slet HerredSlet Herred  ‎(M262)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
media/Historiske Meddelelser om Koebenhavn 1991.pdfmedia/Historiske Meddelelser om Koebenhavn 1991.pdf  ‎(M265)‎

Kilde: Historiske Meddelelser om København 1991 - Udi Seigneur Taftebergs Hus


Multimedie objekt
C:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Media/Den lille lokalhistoriker.pdfC:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Media/Den lille lokalhistoriker.pdf  ‎(M264)‎

Multimedie objekt
media/Slet_Herreds_segl_1584_1648.jpgmedia/Slet_Herreds_segl_1584_1648.jpg  ‎(M261)‎

Multimedie objekt
Års HerredÅrs Herred  ‎(M263)‎

Multimedie objekt
Års Herreds segl fra 1610 og 1648Års Herreds segl fra 1610 og 1648  ‎(M260)‎

Multimedie objekt
Ole RømerOle Rømer  ‎(M987)‎

Vis detaljer Note: Ole Rømer, Ole Christensen Rømer, 25.9.1644-19.9.1710, dansk videnskabsmand, der opdagede lysets hastighed. Rømer kom som 18-årig fra Århus til Københavns Universitet, hvor han studerede astronomi hos sin senere svigerfar, Rasmus Bartholin. Den unge Rømer arbejdede med en korrekturlæsning ‎(''reduktion'')‎ af Tycho Brahes utrykte observationer for Bartholin, da den franske astronom Jean Picard i 1671 kom til København for at stedfæste Uraniborgs plads geografisk. Rømer og Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads. Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte derfor kongens tilladelse til, at Rømer fulgte ham til Paris. Tilladelsen blev givet, og 1672 rejste de til Paris medførende Tycho Brahes observationer. Rømer blev medlem af Académie des sciences og fik bolig på det nybyggede observatorium. Her gjorde han 1675-76, efter grundige studier af den inderste jupitermånes omløbstider, den opdagelse, som skaffede ham verdensberømmelsen, at lyset har en endelig hastighed, eller, som Rømer selv udtrykte det, at lyset ''tøver'' ‎(se lys)‎. Han fandt, at det tager lyset mellem 8 og 11 min at tilbagelægge afstanden mellem Solen og Jorden ‎(den faktiske værdi er 8 min 20 s)‎.


© Rosenborg

Ole Rømers planetarium, der blev konstrueret til Christian 5. og i dag befinder sig på Rosenborg; ca. 1 m højt. Det viser Solen i midten omgivet af Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Ved at dreje på tandhjulsmekanismen kan man aflæse planeternes indbyrdes stilling til et vilkårligt tidspunkt. På bagsiden findes et kalenderværk for perioden 1580-1780. Læs mere
I Frankrig viste Rømer sin praktiske sans inden for naturvidenskaberne: Foruden at arbejde med gradmålingen og med nivelleringer i forbindelse med vandtilførsler til kongelige slotte konstruerede han fx pumpeværker. Som matematiklærer for dauphinen ‎(kronprinsen)‎ opfandt Rømer en række planetmaskiner, der kunne illustrere himmellegemernes bevægelser. Kopier af de franske maskiner gik til shahen af Persien, kongen af Siam og kejseren af Kina. Christian 5. bestilte to planetmaskiner, der nu findes på Rosenborg.

I 1681 blev Rømer kaldt hjem af kongen. Han blev professor i astronomi og direktør for Rundetaarn. I professorboligen i St. Kannikestræde i København indrettede han i 1691 et privatobservatorium med verdens første passageinstrument og i 1704 endnu et, Observatorium Tusculanum nær Vridsløsemagle, med den første meridiankreds. Hans formål med instrumenterne var at lave et stjernekatalog med bestemmelse af fiksstjerneparallakser og dermed give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen. For at kunne korrigere sine astronomiske ures gang for temperatursvingninger havde Rømer behov for nøjagtige termometre, og han opdagede, at både vands fryse- og kogepunkt er fikspunkter, som kan anvendes ved kalibrering af termometerskalaer, hvilket inspirerede G.D. Fahrenheit.

Rømer var enevoldsmagten en lydig tjener, og inden for administrationsapparatet gjorde han stor gavn. Han sad i talrige kommissioner; han sørgede for, at Danmark i 1700 overgik til den gregorianske kalender; han ensrettede i 1680'erne mål og vægt for hele landet, var politi-, brand- og borgmester i København samt højesteretsdommer. To gange var han universitetsrektor, og han bestred hvervet som universitetsbibliotekar.

Rømer publicerede meget lidt. Han gav selv hovedsagelig travlhed skylden. Otte kobberstik til et uudgivet astronomisk værk samt dele af korrespondancen viser dog, at havde han levet lidt længere, havde han nok fået meddelt omverdenen resultaterne af sin astronomiske virksomhed og ikke mindst demonstreret sine instrumentkonstruktioner, der var langt forud for hans tid. De fleste af hans uudgivne observationer gik tabt ved Københavns brand i 1728; dog er Adversaria, hans arbejdspapirer, og Triduum, tre døgns observationer i 1706, bevaret. Adversaria blev udgivet i 1910; Rømers korrespondance og afhandlinger udgives i år 2000. I 1978 genfandtes og udgravedes Observatorium Tusculanum, og året efter åbnede Kroppedal ‎(tidl. Ole Rømer Museet)‎ nær stedet.
Kilde: Den Store Danske


Multimedie objekt
Vor Frue Kirke - AssensVor Frue Kirke - Assens  ‎(M988)‎

Multimedie objekt
DåbDåb  ‎(M259)‎

Multimedie objekt
AssensAssens  ‎(M989)‎

Multimedie objekt
VielseVielse  ‎(M1366)‎
Type: Foto

Susanne Elisabeth Kønig
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Peder Jensen Tafteberg ‎(I903)‎
Født 1643 43 NOR
Død 1697 ‎(Alder 54)‎ Strømsø, Drammen, Buskerud, NOR
Mor
Lene Hansdatter ‎(I904)‎
Død 1705
nr.1
Jens Pedersen Tafteberg ‎(I870)‎
Født 5 november 1683 40 Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK
Død 1738 ‎(Alder 54)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Personens familie med Susanne Elisabeth Kønig
Jens Pedersen Tafteberg ‎(I870)‎
Født 5 november 1683 40 Assens Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK
Død 1738 ‎(Alder 54)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
2 måneder
Hustru
 
Susanne Elisabeth Kønig ‎(I871)‎
Født omkring 1684 36 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Død omkring 25 april 1758 ‎(Alder 74)‎ Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK

Kirkelig vielse: 17 april 1714 -- Odder Sogn, Hads Herred, Århus Amt, DNK
9 måneder
nr.1
Søn
Frederik Christian Tafteberg ‎(I1152)‎
Dåb 5 januar 1715
Død 22 januar 1715 ‎(Alder 17 dage)‎
16 måneder
nr.2
Søn
Peder Jensen Taftebjerg ‎(I869)‎
Født omkring maj 1716 32 32 Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Død 11 juli 1774 ‎(Alder 58)‎ Ny Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK
13 måneder
nr.3
Datter
Ølegaar Dorothea Jensdatter Tafteberg ‎(I1143)‎
Født omkring juni 1717 33 33 Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Død omkring juli 1717 ‎(Alder 30 dage)‎
15 måneder
nr.4
Datter
Ølegor Dorothea Jensdatter Tafteberg ‎(I1144)‎
Født omkring september 1718 34 34 Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Død 1722 ‎(Alder 3)‎
18 måneder
nr.5
Datter
Helena Sofia Jensdatter Tafteberg ‎(I1141)‎
Født omkring marts 1720 36 36 Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
Død 1788 ‎(Alder 67)‎ Strange Sogn, NOR
15 måneder
nr.6
Datter
Karen Jensdatter Tafteberg ‎(I1142)‎
Født omkring juni 1721 37 37 Løgsted Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt, DNK
2 år
nr.7
Søn
Jacob Tafteberg ‎(I1154)‎
Dåb 16 juli 1723
Død september 1723 ‎(Alder 47 dage)‎