Godsejer Mads Christensen Stabye Godsejer Mads Christensen Stabye  ‎(I872)‎
Præfiks: Godsejer
Fornavn: Mads Christensen
Efternavn: Stabye

Køn: MandMand
      

Fornavn: Mads
Efternavn: Stabye

Fornavn: Mads
Efternavn: Staby

Født: 1685 35 30 Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død: omkring august 1756 ‎(Alder 71)‎ Hovedgården, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født 1685 35 30 Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Skjern Kirke - marts 2003 Foto: Knud FuusgaardSkjern Kirke - marts 2003 Foto: Knud Fuusgaard


Skifte 12 december 1687 ‎(Alder 2)‎ Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Bølling herreds gejstlige provsteprotokol 1685-1805 C 42B-1
4 Christen Madsen Staby, degn i Skjern. 19.12.1687, fol.52B.
E: Kirsten Christensdatter. B: Mads, Karen. FM: morbror Jens Christensen Siir, Christen Sørensen på Fastergård.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­

Erhverv før 1709 ‎(Alder 24)‎ Ridefoged på Brejninggaard Brejninggaard, Brejning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Sådan ser Brejninggård ud i dag, bygningerne anvendes som efterskole.Sådan ser Brejninggård ud i dag, bygningerne anvendes som efterskole.

Vis detaljer Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. ‎(2006)‎.

Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.

Ejere af Brejninggaard:
‎(1457-1536)‎ Ribe Bispestol
‎(1536-1544)‎ Kronen
‎(1544-1564)‎ Gunde Lange nr1
‎(1564-1609)‎ Hans Nielsen Lange
‎(1609-1614)‎ Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange
‎(1614-1646)‎ Gunde Hansen Lange nr2
‎(1646-1650)‎ Peder Hansen Lange
‎(1650-1665)‎ Jørgen Pedersen Lange
‎(1665)‎ Dorthe Gudesdatter Galde gift ‎(1)‎ Lange ‎(2)‎ Skinkel
‎(1665-1669)‎ Knud Skinkel
‎(1669-1680)‎ Morten Skinkel
‎(1680-1682)‎ Helle Urne gift Skinkel
‎(1682-1684)‎ Ida Skinkel gift Munk
‎(1684-1702)‎ Laurids Munk
‎(1702-1708)‎ Hedevig von Dragsted gift Munk
‎(1708-1709)‎ Christian Ulrich Schultz
‎(1709-1718)‎ Stephen Nielsen Ehrenfeld
‎(1718-1726)‎ Johannes Müller
‎(1726-1754)‎ Christian Siegfred Enholm
‎(1754-1771)‎ Forskellige Ejere
‎(1771-1779)‎ Peter de Albertin
‎(1779-1812)‎ Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin
‎(1812-1839)‎ Forskellige Ejere
‎(1839-1849)‎ Hans Frederik Fenger
‎(1849-1880)‎ N. H. Frandsen / H. S. Frandsen
‎(1880-1882)‎ H. S. Frandsen
‎(1882-1901)‎ H. G. Koefoed
‎(1901)‎ Vest og Sønderjysk Kreditforening
‎(1901-1920)‎ Forskellige Ejere
‎(1920-1926)‎ J. J. Gammelgaard
‎(1926)‎ Statens Jordlovsudvalg ‎(godset)‎
‎(1926-1942)‎ Afholdsrestauration ‎(hovedbygningen)‎
‎(1942-1957)‎ Interessentskab ‎(hovedbygningen)‎
‎(1957-)‎ D. S. I. Brejninggaard Efterskole ‎(hovedbygningen)‎

Kilde: ­http­:/­da­.­wikipedia­.­org­



Hjemtagning af karle 1709 ‎(Alder 24)‎ Vindby Vind Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965


Vis detaljer Note: Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­

Hjemtagning af karle 1709 ‎(Alder 24)‎ Vindby Vind Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965


Vis detaljer Note: Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­

Hjemtagning af karle 1709 ‎(Alder 24)‎ Vindby Vind Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965


Vis detaljer Note: Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­

Hjemtagning af karle 1 maj 1710 ‎(Alder 25)‎ Torsted Torsted Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Kilde: Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965


Vis detaljer Note: Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­

Gudum kirkeGudum kirke



korbuekrucifikkorbuekrucifik

Vis detaljer Note: Korbuekrucifiks ‎(fig. 44)‎, 1450-75. Den ca. 150
cm høje figur er kun fragmentarisk bevaret. Så-
ledes mangler hovedets forreste del, begge arme
og korstræet.‎(81)‎ Samtidig vidner overfladen om
insektangreb, hidrørende navnlig fra en tidligere
placering på kirkens loft. Hovedet med kort skæg
og skulderlangt, lokket hår har et tre cm dybt hul
i issen. Overkroppen, der er udhulet på bagsiden,
er groft skåret med markeret brystmuskulatur,
ribben og et tværovalt sidesår.
Lændeklædet slutter stramt om hoften med en snip
mellem benene. De spinkle, strakte ben var tidligere samlet
med en nagle. Rester af en sekundær bemaling,
lagt direkte på træet, er delvis bevaret. Således
anes partier af en rødbrun karnationsfarve på
brystet og benene; cinnoberrødt ses i sidesåret og
på den tilhørende blodklase, ligesom det findes
som skygge under skæg og lændeklæde samt i
hulninger ved ribben og på ben. På lændeklæ-
det og skægget findes i øvrigt brun med rester
af grøn farve, sidstnævnte dog formentlig en
dekomponering af en uægte forgyldning.
Stafferingen er formentlig rester af en ‘smuk’ †bemaling,
der ifølge præsteindberetningen til biskop Bloch
1767 var bekostet af mads Staby ‎(†1756)‎, tidligere ejer af Gudumkloster.
‎(82)‎ Typologisk finder den spinkle krucifiksfigur
med det enkeltformede lændeklæde paralleller
bl.a. i Øst- og Sønderjylland ‎(jf. DK Århus 2188,
3610, 5190 (Kolt, Dallerup og Nim)‎; DK Ribe
1481, 1666, 1766 og 2690 ‎(Hodde, Vester Starup,
Fåborg og Lindknud)‎). Korset var ‘i forrige århundrede’
‎(Nielsen 1894)‎ ophængt på nordvæggen.
Siden opbevaredes det på kirkens loft, men
blev efter en restaurering 1994 nymonteret, nu i
en blændt vinduesniche i søndre korsarms østmur.

81
Spor efter armenes fæstnelse med dyvler og sekundært med søm blev påvist 1994; endvidere sås afbrudte
dyvler, beregnet til figurens fæstnelse til korset, jf. indb.
ved E. B. Rosing Holm.
82
LAVib. Ribe bispark. Præsteindberetninger til biskop
J. Bloch 1766-69 ‎(C 4-774)‎.

kilde: ­http­:/­danmarkskirker­.­natmus­.­dk­/




media/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdfmedia/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdf



Billede af Strandbjerggård i nyere tidBillede af Strandbjerggård i nyere tid


Erhverv 1717 ‎(Alder 32)‎ Prokurator ‎(Advokat)‎ Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Prokurator Betegnelsen blev i ældre tid anvendt for en person, der efter anmodning varetog en andens forretninger. Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, 1999, anfører at betegnelsen i middelalderen anvendtes inden for den romersk-katolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager, og at det er i denne betyd-ning prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet vandt betegnelsen advokat ind-pas som betegnelse for en prokurator ved Højesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører.
Prokurator er afledet af det latinske procurare, en person, der i ældre tid efter anmodning varetog en andens forretninger.
I 1959 blev betegnelsen sagfører afskaffet og advokattitlen genindført i stedet for. De, der havde de gamle titler: sagfører, landsretssagfører og højesteretssagfører, kunne dog fortsat anvende dem karrieren ud, men fra da af hedder alle andre \'\'advokat\'\', evt. med tilføjelserne \'\'møderet for landsret\'\', ‎(L)‎ eller \'\'møderet for højesteret\'\', ‎(H)‎.

Erhverv 1722 ‎(Alder 37)‎ Gårdejer Langting, Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK

udnævnt til lovværge 30 november 1722 ‎(Alder 37)‎ Stauning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 36 Poul Pedersen Stavning, præst i Stavning. 30.11.1722, fol.67.
E: Kirsten Pedersdatter Stavning. LV: Mads Christensen Staby på Landtind. B:
1) Karen Poulsdatter g.m. Thomas ‎[Hansen]‎ Wellejus, præst i Sønder Omme og Hoven
2) Sofie Poulsdatter g.m. Jørgen ‎[Knudsen]‎ Lang, præst i Dejbjerg og Hanning
3) Maren Poulsdatter g.m. Peder ‎[Nissen]‎ Vedel, præst i Stavning
4) Peder Poulsen
5) Marie Sofie Poulsdatter.

kilde: ­http­://­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­ringgejst­.­htm­

Erhverv 1727 ‎(Alder 42)‎ forpagter af Gudum kloster Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK

LandkortLandkort


udnævnt til lovværge 13 december 1727 ‎(Alder 42)‎ Sønder Borris Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 40 Anne Knudsdatter Due i Borris degnebolig. 13.12.1727, fol.83.
E: Jacob Christensen Kyndesen, degn i Borris og Faster, der døde 18.2.1729.
Hans A:
1) søster Maren Christensdatter Kyndesen, enke efter Laurids Andersen Dobler, købmand i Holstebro, der ægter Mathias Brunov i Holstebro
2) søster Anne Christensdatter Kyndesen
3) søster Maren Christensdatter Kyndesen g.m. Bertel Løg i Holstebro.
Hendes A: Kendes ikke.
Afdøde mands far var Christen Kyndesen Schmidt i Holstebro, skifte 15.4.1696.
LV for søsteren Maren Christensdatter før det nye ægteskab var Mads Staby, forpagter af Gudumkloster, ved fætter Mads Christensen i Ahlergård.

kilde: Ringkøbing amts gejstlige skifteuddrag - ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Erhverv 1732 ‎(Alder 47)‎ Godsejer Gudumkloster Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Ved Ryttergodsets Salg blev G. ‎(23, i alt 162 Td. H.)‎ købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods ‎(23, 28, 10 og 207 Td. H.)‎ til Forpagter Mads Staby ‎(† 1756)‎, som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr. Vedel ‎(† 1800)‎
Ejendom 1732 ‎(Alder 47)‎ Ejer af Gudum kloster Danmarks Slotte & Herregårde Gudum kloster Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: *: GUDUM KLOSTER 1 467
Gudum sogn 2 467
Skodborg herred 3 467
Ringkøbing amt 4 467
5 467
Benediktinernonnekloster 1260 ca 467
Klosteranlæg opført 1260 omkr 467
Klosteret flyttet op til sognekirken 1484 467
Kronen 1536 467
Byggearbejder 1624 467
Klosteranlægget delvis brændt 1631 467
Hovedbygning opført 1656 467
A. Rasch 1717 467
Trefløjet hovedbygning 1717 467
M. Staby 1732 467
J. Fr. Vedel 1751 467
L. J. Jelstrup 1757 467
Chr. Olesen 1762 467
Hovedbygningen opført 1762 omkr 467
Chr. Ligaard 1907 467
K. Rasmussen 1909 467
Chr. Rahbek 1923 467
L. B. Rahbek

Vis detaljer Note: Gudum kloster 1496-1505 645

Gudum kloster er et af de mange jyske benediktinernonneklostre, oprettet før
1268. Klostergodset udgjorde det meste af Gudum sogn plus en del spredt gods i
omegnen. Det blev bortforlenet 1537 med forsørgelsespligt over for nonnerne.
Senere anvendtes lenet som aflønning for landsdommeren. Arkivet forblev i
klosteret og blev registreret af en kancellikommission 1592, men havde allerede
da lidt store tab. Nu kendes kun enkelte breve.

Registrering: VA XVIII s. 379-80. - 1592-registraturen ‎(i Arkivvæsenets arkiv)‎
er trykt ÆA. III, 1865 s. 207-30.

Indhold: Overdragelse af pant til afholdelse af messe 1496. Pantebrev 1505.

Litteratur: V. Christensen: Gudum Klosters Historie, Harsyssels Aarbog 1913 s.
87-149.

Vis detaljer Note: Lidt om kirkens udsmykning. Udsmykning i kirken

Altertavlen, et smukt renæssancearbejde, er skænket af Jens Juul ‎(en af lensmændene til godset)‎ i år 1640. Prædikestolen er fra samme periode og bærer navnene, Gunde Lange og Anne Krabbe samt årstallet 1622. Her er et andet navn på en lensmand og hans kone.




På nordvæggen ved altertavlen Finlanddes et vægmaleri. Det stammer fra 1492 og lyder:
\'\'I det Herrens år 1492 er dette Kloster indviet på Sct. Vigilie ‎(20. dec.)‎ idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede.\'\' ‎(Oversat fra latin)‎.
Dette år blev kirken således indviet til at være både klosterkirke og sognekirke. Indskriften må hænge sammen med, at kirken har gennemgået en større restaurering, sandsynligvis er kirkebygningen bl. a. blevet forhøjet fra rulleskiftet ‎(ses bedst udefra)‎ og opefter.
Ligeledes på nordvæggen, ved prædikestolen, Finlanddes en anden indskrift. Her står:


\'\'Her ligger ærlig og velvise mand,
Povel Eliæsøn hedde hand,
som tjent for rid -foged i tredive år,
over Krogsgård, Bækmark og Holmegård.
Fem børen han avled med hustru sin
hvis navn er Boel Christensdatter Finland.
Hvilken efter hans død ved haanden tog
den hæderlig ungmand Morten Klog.
Alle tres figurer her for dig staar
de leved og død i Østergaard.
En glædelig opstandelse Christ dem giv,
og deris talsmand paa dommedag bliv.\'\'

Mod vest,over tårnindgangen, er orgelpulpituret placeret. Det er typisk rokokostil og gengiver situationer fra bibelen.
Fra venstre ses:
2. Mos. 3 v.5 = Den brændende tornebusk.
1. Mos. 18 v. 2 = Herren og to engle besøger Abraham.
1. Mos. 21 v.17 = Trælkvinden Hagar og søn.
1. Mos 22 v 12 = Abrahams prøvelse.
I midten Stjernhjelmernes våbenskjold tilhørende J. Stjernhjelm fra Cappel ‎(nu Kappel)‎. Han havde ansvar for kirken i 1700-tallet og var kirkens patron og ejer.
1. Mos. 28 v. 12 = Jakobs drøm.
1. Mos. 32 v. 24 = Jakobs natlige brydekamp.
Apg. 12 v. 7 = Peter udfries af fængslet.

Note: Gudum Koloster med tilhørende 268 tdr. hardkorn
Gudum kloster omkr. 1670 - kilde: Resens Atlas DanicusGudum kloster omkr. 1670 - kilde: Resens Atlas Danicus


Retsag 26 oktober 1735 ‎(Alder 50)‎ Ringkøbing Købstad, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Pulsvodsfikeri ved Jestrup
Af H. A. RIIS-OLESEN
DEN 26. OKTOBER 1735 overraskede amtmand
Schinkel på en inspektionsrejse til Thyholm ved Jestrup
land to fiskerbåde med pulsvod. Fangsten blev konfiskeret
til fordel for Lyngs sogns fattige og fiskeredskaberne
foreløbig beslaglagt og henbragt til sognefoged Mads
Grebs gård i Jestrup. Amtmandens kusk Jens Pedersen
Amby af Visby vidnede herom senere i retten, at omtrent
en dags tid før sidste session i Thisted var kørende for
velbårne hr. amtmand til Thyholm og kørte til fjorden ved
Jestrup land, hvor amtmanden befalede ham at hengå på
bakken for at se, om der var pulsbåde i Limfjorden, og
han så da nogle Jestrup folk i tvende fiskerbåde, som kom
i land. Da han berettede amtmanden dette, gik denne selv
ned til fjorden, og da de så ham komme ned ad bakken,
lagde de ud fra landet igen. Amtmanden befalede dem at
komme i land og lagde bøssen udad og sigtede på dem -
om den var ladt eller ej, vidste han ikke - og sagde, at de
straks skulle lægge i land, og da de gjorde det, så han, at
de havde 36 snese ål, som efter amtmandens ordre blev
opbåret til sognefogden i Jestrup og derefter lagt i
amtmandens vogn. Amtmanden tog ålene med sig, idet
han betalte 3 skilling for snesen med befaling til
sognefogeden, at han skulle uddele pengene til sognets
fattige. Fiskegarnene blev ligeledes konfiskeret og bragt
til sognefogeden.
Sagen var ganske oplagt. Efter loven var fiskeri med
pulsvod forbudt udenfor tidsrummet mellem St. Hansdag
og St. Bartholomæidag ‎(24. aug.)‎, og straffen for
overtrædelse var konfiskation af fiskeredskab og båd og
desuden en bøde på 60 lod sølv. Alligevel slap fiskerne
nogenlunde helskindede fra det ved hjælp af den
lovkloge, svedne jyde Mads Staby fra Gudumkloster, som
de havde antaget som deres forsvarer.
Amtmanden lod fiskerne stævne til at møde for retten
den 3. november, men de gav ikke møde. Efter opsættelse
blev de påny indstævnet til den 15. december.
Denne dag mødte fiskerne heller ikke, idet Mads
Staby mødte for dem. Amtmanden lod her for retten
bekendtgøre, at en mand hjemmehørende i Ydby sogn for
3-4 uger siden havde indbragt i amtmandens hus nogle
ferske og tørre helt, tre små oste samt to tilslagne
fjerdinger, som blev opgivet indeholdende ål, som
amtmanden havde afkøbt og betalt ham, men da
amt manden derom er ganske uvidende, at det er en af de
sagsøgtes intresent, der sådant har foretaget og lyses ved
denne ret, at han vil indFinlandde sig og igen tilbagetage de i
amtmandens hus indbragte varer.
Mads Staby foreholdt retten, at der kun var liden
fundament til at angribe de fattige sagsøgte fiskere. De
udtoer gerne deres garn i vintervand, førend de tørres for
at conserveres for vinterorm og mug, som
sommervandene ikke efter deres havende tanker er så god
til ‎(!)‎ så og ved den lejlighed, førend de bragte deres både
til vinterleje på landet, forsøgte deres havende ålekroge,
som samme dag eller den foregående nat faldt og fangede
saa lykkelig som det nogensinde ‎(!)‎ ved den tid af året
haver været. Men som fattige og enfoldige fiskere vidste
de ej, om det var forbudt i loven ‎(!)‎.
Den 12. jan. 1736 fremlagdes et skriftligt indlæg fra
Mads Staby, der igen fremfører undskyldende momenter
for fiskerne, der ved amtmandens tilsynekomst og ved
dennes Trusel med sin flint, blev ganske konfuse og
”beængstede”. Ligeledes nævner Mads Staby, at ”deres
nød og armod har drevet dem til at søge lidet brødhjælp af
vandet med kroge, vod og anden måde”. Han pointerer
fiskernes uvidenhed med hensyn til det lovstridige, især
når det foregik så nær ved de hjemlige egne. Mads Staby
bejler til Hans Majestæts højpriselige nåde og velbårne hr.
amtmands retsindige godhed, at de fattige fiskere slipper
med en liden mulkt, så de ikke skal med hustru og deres
mange børn så ganske ruineres.
Den 5. april indstævnes de anklagede for retten for at
aflægge deres uskyldigheds eed i denne sag, og et indlæg
fra sagsøgte personer blev da oplæst. Heri gøres retten
opmærksom på, at de ikke har brugt pulsvod, men fisket
med kroge, hvilket de ikke anså for ulovligt. Brevet er så
snedigt sat op med ”enfoldigheds visdom”, så aktor
bemærkede, at det i første øjekast af tåbelige folk vel
måtte anses at være af meget enfoldige opsat, men når det
kommer for de ret skønnende ører, vil der ligge en slange
begravet.
Den 26. april mødte de indstævnte i retten, og her
fremkom Christen Kobbersmed af Jestrup med et indlæg,
der lyder: ”Fremdeles må vi fattige mænd fornemme, at
højædle og velbårne hr. amtmand Schinkel søger vores
yderste ruin og undergang, lige som vi alleneste for det
hele land skulle have forset os med ulovligt fiskeri i
Limfjorden og endelig ved vores bådes og vods
afskyllelse en dag med kroge været så heldig at fange
nogle snese ål, der straks uden lov og dom blev os frataget
og til andre fattige destineret”. - Efter en lang redegørelse,
slutter indlægget med at udbede sig de både og redskaber,
der er blevet dem frataget, for at de kan optage deres
ernæring igen for at skaffe brød til huse.
Først 9. aug. forelå dommen, der lyder som følger;
Som høyædle og welbårne hr. amtmand Claus Christian
Schinke l har søgt og saggiven efter skrevne personer, så
som Chr. Snever i Ydby, Anders Torp, Søren Nielsen,
Chr. Gregersen, Mads Christensen, Chr. Jepsen, Chr.
Nielsen og Anders Nielsen i Jestrup, desuden Chr.
Mogensen i Kobberø og Søren Yde, Chr. Leed og Jep
Sørensen Soldat i Lyngs formedelst han ved holdte
inkvisition på embedets vegne den 6te oktober 1735 haves
forefundet endel af dem i lov forbudne tid at være
kommen i land af Limfjorden for Jestrup by med deres
både og pulsvådgarn samt 36 ferske snese ål, hvilke de
foregiver at have fanget med kroge og garnet ej våren
brugt, men alene afstoed i fjordens vintervande, førend de
skulle tørres og indhænges”. Tingsvidnet har ikke kunnet
bevise, at ålene er taget i pulsvod, ligesom fiskerne heller
ikke har kunnet bevise, at de er taget med krog, men
retten skønner, at de sagsøgte 12 personer bevislig har
ladet sig Finlandde i ulovlig tid i Limfjorden med både og
fiskeredskaber.
”For den ubesindige forseelse er de pligtig at betale til
Lyngs sogns fattige 1 rigsdaler samt 1 rigsdaler til
justitskassen for unødig forhalelse af sagen og desuden de
penge for de 36 snese ferske ål á snesen 3 sk., som er
leveret til sognefogden i Jestrup for at uddeles til samme
sogns fattige 1 rigsd. 12 sk., hvilke 2 rd. 12 sk. imod
sognepræs tens bevis kom til uddeling til formeldte fattige
leveres, og som merbemeldte sagsøgte 12 personer ved
sådan deres ubetænksomme adfærd haver anlediget og
nødt citanten til at påtale og forfølge denne sag. Så bør de
samtlig pro quota at erstatte ham denne doms omkostning
med 6 rd., alt inden 15 dage under lovens videre
execution.
‎(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1953, side 20-24)‎

Vis detaljer Note: Etatsraad Claus Christian Schinkel, der 6. Okt. 1731 udnævntes til Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig, hvilket Embede han besad til sin Død den 16. Juli 1747.
Thyholm ved JestrupThyholm ved Jestrup


udnævnt til lovværge 5 marts 1737 ‎(Alder 52)‎ Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 133 Mads Maae i Vadskærgård ‎[i Tørring sogn]‎. 5.3.1737, fol.445B.
E: Johanne Cathrine Ryberg. LV: bror Christian Frederik ‎[Pedersen]‎ Ryberg, præst i Bording, Mads Staby til Gudumkloster. B: Peder 4. Første ægteskab med Maren Andersdatter Windfeld, skifte 20.7.1730. B: Anders 16, Johanne Cecilie 13, Jens 12, Anne Cathrine 9. FM: Hans Eskildsen i Øster Hovmade i Hove sogn, mosters mand Niels Mortensen i Kirkeby i Farup sogn ved Ribe, fasters mand Hans Højland i Hoven sogn, morbror Jørgen Windfeld i Ribe, Hans Windfeld i Christian Alberts Kog i Holsten, Christian Windfeld sst, Jens Windfeld, forpagter på Ølegård‎(?)‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Ejendom omkring februar 1741 ‎(Alder 56)‎ Herregaarden Strandbjerggaard Humlum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Ved Clara Marie Rønnes død den 21 januar 1741, erhvervede Mads Staby den lille herregaard Strandbjerggaard i Humlum sogn, som han dog atter afhændede i 1749.

148 Clara Marie Rønne på Strandbjerggård i Humlum sogn. 1.2.1741, fol.593.
Enke efter Jacob ‎[Iversen]‎ Krabbe. Bevilling til uskiftet bo 11.8.1714 lbnr.83.
Hans A:
Forældre ‎[Iver Krabbe af Damsgård og Birgitte Iversdatter Kaas, (Mur-Kås)‎], begge døde. 2B:
1) søster ‎[Sofie Iversdatter Krabbe g.m. Claus Linderot]‎. 1B:
a Henrik Linderot i Vester Døvling
2) søster ‎[Birgitte Sofie Iversdatter Krabbe g.m. Peder Munk til Urup]‎. 1B:
b Birgitte Sofie ‎[Munk]‎, enke efter Laurids Andersen ‎[Møller]‎ på Urup ‎[i Grindsted sogn]‎.
Hendes A:
Forældre Mogens Ernst von Rønne til Lyngballegård og hustru Mette Blik, begge døde.
Mormor Anne Dyre g.m. Ove Blik, oberst, begge døde.
Mormors bror Claus Dyre, oberst, død. 4B:
1) Palle Dyre på Sindinggård, var g.m. Øllegaard Rodsteen, nu enke efter ‎[Frands]‎ Rantzau til Sindinggård. 2B:
a næstsøskendebarn Sofie Amalie Dyre g.m. ‎[Johan Nikolaj]‎ Rosenørn, major til Mejlgård
b næstsøskendebarn Edel Dyre g.m. Erik Løwenhielm, ritmester til Vejrupgård
2) Christence Dyre, var g.m. ‎[Herman Frands von]‎ Schwanewede til ‎[Sønder]‎ Vosborg, begge døde. 1B:
a næstsøskendebarn Alhed Magdalene Schwanewede, død. Første ægteskab med Niels Benzon til Havnø. Andet ægteskab med Sehested, justitsråd og landsdommer i Viborg. 3B: Peder Nikolaj Benzon, Drude Margrethe Benzon, Judith Sehested
3) Jens Dyre, død. 1B:
a næstsøskendebarn Edel Rodsteen Dyre i Fredericia, enke efter Schinkel, amtmand og etatsråd
4) Anne Dyre, var g.m. Jacob Grubbe, begge døde. 3B:
a næstsøskendebarn Edel Hylleborg Grubbe i Norge, enke efter generalmajor Didriksen
b næstsøskendebarn Dorthe Hedvig Grubbe i Hem i Salling, enke efter major Løshau i Fredericia. LV: Johan Krag, rådmand i Varde
c næstsøskendebarn Claudiane Grubbe, død, var g.m. Christian Mule, oberst i Husum i Holsten. 2B: Johanne Amalie Grubbe, Mette Sofie Grubbe. FM: Bertel Fæder i Horsens.

Skifte efter Clara Marie Rønne, Kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Billede af Strandbjerggård i nyere tidBillede af Strandbjerggård i nyere tid



media/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdfmedia/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdf


udnævnt til lovværge 29 maj 1743 ‎(Alder 58)‎ Nørre Nissum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 19 Thomas Nielsen Berg, præst i Nørre Nissum. 29.5.1743, fol.53, 80, 81B, 153, 154B.
E: Anne Marie ‎[Jensdatter]‎ Gjesing. LV: Mads Staby til Gudumkloster. A:
1) bror Christen ‎[Nielsen]‎ Lund, præst i Nørhå i Thy, g.m. Anne Marichen Sørensdatter Nors, skifte Hundborg herred gejstlig 8.3.1736. B:
e Jens Nikolaj Christensen Lund
f Johanne Christensdatter Lund
g Dorthe Kirstine Christensdatter Lund
h Anne Cathrine Christensdatter Lund.
FM: morbror ‎[Hans Carstensen]‎ Langballe til Nørhågård, mosters mand Anders Enevoldsen til Jølbygård ‎[i Solbjerg sogn]‎ på Mors.
Anne Marichen Sørensdatter første ægteskab med Jens ‎[Nielsen]‎ Scavenius, præst i Nørhå. B:
a Niels Jensen Scavenius
b Søren Jensen Scavenius
c Bendix Jensen Scavenius
d Anne Marie Jensdatter Scavenius, der døde.
FM: mosters mand Niels Andersen Haastrup i Tandrup i Vester Vandet sogn, Troels Kongslev.
2) søster Anne Nielsdatter g.m. Christen Christensen i Hjardemål sogn i Thy, begge døde. B:
a Christen Christensen på Sukkerhuset i København
b Hans Christensen 19
c Niels Christensen, døbt Hjardemål 18.9.1809
d Dorthe Christensdatter
e Karen Christensdatter 26
f Maren Christensdatter 24
g Johanne Christensdatter 24.
Fundats på skolehus i Nørre Nissum 2.12.1735 lbnr.10.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Retsag 1744 ‎(Alder 59)‎ Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Note: Jochum Købke gaar nu i Gang med Byggearbejdet, og snart staar den ny Degnebolig færdig, men solid var den ikke. Hans Eftermand Bruun skriver 1744 ‎(4)‎, at Huset var bygget \'\'af ussel og klein Fürtømmer\'\'. Og da Bruun ved Købkes Død skal flytte ind i det, var det \'\'ganske brøstfældigt paa Tømmer, Tag, Ler, Døre, Loft og andet Tilbehør, uden Vand og Kaalhauge\'\'. At det har været Købke om at gøre at bo i Nærheden af Kirken, ses af et Indlæg dat. 1744 af Mads Staby til Guddomkloster i en Retssag, som Bruun havde vedrørende Degneboligen. Han skriver bl. a.: \'\'forrige Degn ‎(Jochum Købke)‎ bygte og beboede Degnehuset, beqvem nær ved Kirken baade for dens Opvartning i Gudstjeneste indentil og hans pligtige Aften og Morgensklokkeringen udentil., saa var det ham ej om at gøre den Incommodition at hente fornøden og godt deiligt rindende Vand i Aaen et Par Hundrede Faune eller Længere derfra; thi bemeldte forrige Degn Jochum Michelsen og hans Fader Michel før ham boede de fleste deres Leveaar næst Aaen i Vorgod Bye, udvælgede dog alligevel bedre tilsidst at bo næst ved Kirken\'
udnævnt til lovværge 4 februar 1744 ‎(Alder 59)‎ Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 18 Johan Christian ‎[Lauridsen]‎ Damstrøm, præst i Gudum og Fabjerg. 4.2.1744, fol.51.
E: Mette Pedersdatter. LV: Mads Staby ‎[til Gudumkloster]‎.
Bevilling til uskiftet bo af 22.5.1730.
‎(Sml. lbnr.40)‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

udnævnt til lovværge 17 maj 1745 ‎(Alder 60)‎ Nørre Nissum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 22 Testamente og gavebrev i Nørre Nissum. 17.5.1745, fol.80, 154B.
Testamente for Anne Marie ‎[Jensdatter]‎ Gjesing, enke efter Thomas Nielsen Berg, præst i Nørre Nissum, skifte 29.5.1745 lbnr.19. LV: Mads Staby til Gudumkloster, bror Erik Lemming. A: søsterdatter Mette Margrethe Mossin.
Dispositionen godkendes af øvrige arvinger A:
1) Maren Mossin, enke efter Niels Hebo i Helsingør
2) Anne Margrethe Mossin g.m. Peder Jacobsen Sodenæs
3) Birthe Christine Mossin g.m. Harbo i Helsingør
4) bror Hans Mossin
5) bror Christian Ludvig Mossin
5) bror Peder Mossin. FM: farbror H. Mossin i Køge.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

udnævnt til lovværge 22 juni 1747 ‎(Alder 62)‎ Holstebro Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 83 Peder Christensen Busch i Holstebro. 22.6.1747, fol.201. E: Anne Kirstine Schiønning. LV: Mads Staby til Gudumkloster. B: Johanne Marie 6 mdr.
udnævnt til lovværge 10 april 1749 ‎(Alder 64)‎ Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 28 Poul ‎[Mortensen]‎ Borreby, præst i Gudum og Fabjerg. 10.4.1749, fol.106B.
E: Gertrud Marie Madsdatter. LV: Mads Staby til Gudumkloster. B: Anne Marie 10½, Mette Marie 9, Dorthe Cathrine 7, Mads 4. FM: morbror! Laurids Jensen Vandborg, købmand i Lemvig, mors svoger Niels Jacobsen til Kabbel.
Bevilling til uskiftet bo af 5.7.1743.
‎[Første ægteskab med Dorthe Bendixdatter, død 1733]‎.
‎[Andet ægteskab med Mette Marie Jensdatter, enke efter Simon Christensen til Store Hebo i Janderup sogn ved Varde, død 1734]‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Ejendom 1749 ‎(Alder 64)‎ Herregaarden Strandbjerggaard Humlum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Note: Afhænder Mads Staby herregaarden Strandbjerggaard til Niels Sørensen Balleby for 2300 rdl. grov kurant.
Erhverv 21 august 1750 ‎(Alder 65)‎ Søndbjerg Sogn, Refs Herred, Thisted Amt, DNK


Note: Solgtes ”Helleriis” med sin kjære Huusfrues gode Villie og Samtykke og efter Akkord med Hr. Mads Staby til ”Gudum-Kloster.... Definere: Akkord ‎(gæld)‎ – et juridisk begreb
Gaarde i Søndbjerg Sogn - Deres Ejere og Brugere - Ved A. Gadegaard.Gaarde i Søndbjerg Sogn - Deres Ejere og Brugere - Ved A. Gadegaard.


udnævnt til lovværge 18 marts 1752 ‎(Alder 67)‎ Resen Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: 222 Niels Christensen Tambjerg, kromand ved Resen kirke. 18.3.1752, fol.145B.
E: Ida Nielsdatter Fischer. LV: Mads Staby på Gudumkloster. A:
1) søster Kirsten Christensdatter g.m. Jens Madsen i Harbogårde i Gammelsogn
2) søster Mette Christensdatter i Gammelsogn
3) halvbror Jens Christensen Tambjerg
4) halvbror Laurids Christensen i Tambjerg ‎[i Nysogn]‎.
Afdøde skulle have en slegfredsøn Christen Nielsen i Haderslev, men det kunne ikke bevises.

Kilde: Lundenæs og Bøvling amter - ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­

Død omkring august 1756 ‎(Alder 71)‎ Hovedgården, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK

DødDød


Begravelse 21 august 1756 ‎(Alder 71)‎ Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Gudum kirkeGudum kirke


Skifte 9 november 1756 ‎(3 måneder efter død)‎ Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Vis detaljer Note: Lundenæs og Bøvling amters skifteuddrag
--------------------------------------------------------------------------------
Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
I skifteuddragene angives afdøde, arvinger, lavværge, formynder og øvrige angivne familierelationer, og der henvises til skifter efter tidligere ægtefæller. Lavværge og formynder angives dog ikke, hvis de i forvejen er angivet som familie, ligesom tjenestested ikke angives for arvinger. Alder forhøjes til nærmeste hele år, dog angives alder under 1 år i måneder. Der er ikke udarbejdet personregister men personnavne er standardiserede, f.eks. angives både Laurs, Lars og Las som Laurids, dog angives navnet Lassen, da der er tale om standspersoner. Stavemåden af stednavne følger Trap\'s 5. udgave. Oplysninger i kantede parenteser Finlanddes ikke i den aktuelle tekst, men er fundet i kirkebogen, i folketællinger eller andet sted i skifteprotokollen. Der henvises til folio, dog henvises der ikke til genoptagelse af skiftet, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af det foregående.

Følgende forkortelser er anvendt:
A: arving/arvinger
B: barn/børn
E: enke/enkemand
Fb: fæstebrev
FM: formynder
g.m.: gift med:
lbn.: løbenummer
mdr.: måneder
LV: lavværge
sst.: samme sted
--------------------------------------------------------------------------------

Jordebøger over hovedgårde:

Frøstrupgård 1766 lbnr.380
Kabbel 1722 lbnr.66
Lindtorp 1723 lbnr.59
Rækkergård 1749 lbnr.208
Timgård 1745 lbnr.166
Viumgård 1719 lbnr.32
Østergård 1727 lbnr.251
Østergård 1750 lbnr.251
--------------------------------------------------------------------------------

Lundenæs og Bøvling amter
Skifteprotokol
1713-1724
B 8 - 1073

288 Mads Staby og hustru Anne Marie Varnich på Gudumkloster. 9.11.1756, fol.446.
B:
1) Mathias Staby, toldbogholder i Lemvig
2) Rebekka Kirstine Staby g.m. Peder Taftebjerg, præst på Holmsland
3) Anne Marie Staby, g.m. Peder Hassing Hee, kapellan i Gudum og Fabjerg
4) Maren Staby g.m. Johan Frederik Vedel til Gudumkloster
5) Kirsten Staby, død, var g.m. Simon Andrup i Lemvig. 1B: Ellen Margrethe 3.
Afdøde kone kaldes også Anne Marie Reich.

Korbuekrucifiks til kirke 1767 ‎(10 år efter død)‎ præsteindberetning til biskop Bloch Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK

korbuekrucifikkorbuekrucifik

Vis detaljer Note: Korbuekrucifiks ‎(fig. 44)‎, 1450-75. Den ca. 150
cm høje figur er kun fragmentarisk bevaret. Så-
ledes mangler hovedets forreste del, begge arme
og korstræet.‎(81)‎ Samtidig vidner overfladen om
insektangreb, hidrørende navnlig fra en tidligere
placering på kirkens loft. Hovedet med kort skæg
og skulderlangt, lokket hår har et tre cm dybt hul
i issen. Overkroppen, der er udhulet på bagsiden,
er groft skåret med markeret brystmuskulatur,
ribben og et tværovalt sidesår.
Lændeklædet slutter stramt om hoften med en snip
mellem benene. De spinkle, strakte ben var tidligere samlet
med en nagle. Rester af en sekundær bemaling,
lagt direkte på træet, er delvis bevaret. Således
anes partier af en rødbrun karnationsfarve på
brystet og benene; cinnoberrødt ses i sidesåret og
på den tilhørende blodklase, ligesom det findes
som skygge under skæg og lændeklæde samt i
hulninger ved ribben og på ben. På lændeklæ-
det og skægget findes i øvrigt brun med rester
af grøn farve, sidstnævnte dog formentlig en
dekomponering af en uægte forgyldning.
Stafferingen er formentlig rester af en ‘smuk’ †bemaling,
der ifølge præsteindberetningen til biskop Bloch
1767 var bekostet af mads Staby ‎(†1756)‎, tidligere ejer af Gudumkloster.
‎(82)‎ Typologisk finder den spinkle krucifiksfigur
med det enkeltformede lændeklæde paralleller
bl.a. i Øst- og Sønderjylland ‎(jf. DK Århus 2188,
3610, 5190 (Kolt, Dallerup og Nim)‎; DK Ribe
1481, 1666, 1766 og 2690 ‎(Hodde, Vester Starup,
Fåborg og Lindknud)‎). Korset var ‘i forrige århundrede’
‎(Nielsen 1894)‎ ophængt på nordvæggen.
Siden opbevaredes det på kirkens loft, men
blev efter en restaurering 1994 nymonteret, nu i
en blændt vinduesniche i søndre korsarms østmur.

81
Spor efter armenes fæstnelse med dyvler og sekundært med søm blev påvist 1994; endvidere sås afbrudte
dyvler, beregnet til figurens fæstnelse til korset, jf. indb.
ved E. B. Rosing Holm.
82
LAVib. Ribe bispark. Præsteindberetninger til biskop
J. Bloch 1766-69 ‎(C 4-774)‎.

kilde: ­http­:/­danmarkskirker­.­natmus­.­dk­/




Gudum kirkeGudum kirke


Sidst ændret 9 marts 2020 - 04:28:03 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...

Forældre  (F406)
Christen Madsen Stabye
1650 - 1687
Kirsten Christensdatter
1655 - 1722
Godsejer Mads Christensen Stabye
1685 - 1756
Elle Christensdatter Stabye
-

Nærmeste familie  (F397)
Anna Marie Wernicke
1682 - 1757
Anne Marie Stabye
1714 - 1781
Rebekka Kierstine Madsdatter Stabye
1719 - 1790
Berent Christian Madsen Stabye
1720 -
Maren Madsdatter Stabye
1722 - 1800
Kirsten Stabye
1722 - 1755
Mathias Stabye
1724 - 1796
Ursola Cathrine Madsdatter Stabye
1726 -


Noter

Note
Mads Christensen Stabye læste jura og blev prokurator, hvorefter han var fuldmægtig paa godset
Brejninggaard samt senere paa Rybjerggaard og paa Dejbjerglund. Ca. 1714 købte han den store gaard
Langtind i Hanning sogn, som han drev i en længere aarrække, samtidig med at han virkede som prokurator.
I 1732 forpagtede han derpaa godset Gudumkloster, som han samme aar købte til selveje af kaptajn Andreas
Raschs arvinger. Godset omfattede da selve hovedgaarden Gudumkloster af hartkorn 23 tdr., 28 tdr. tiender,
10 tdr. hartkorn mølleskyld og ikke mindre end 207 tdr. hartkorn fæstebondegods. Gudumkloster, der
oprindelig havde været et benediktiner-kloster, blev ved informationen i 1536 inddraget under kronen. I 1670
udlagdes godset under rytterdistriktet, men ved ryttergodsernes salg i 1717 erhvervede s Gudumkloster af
kaptajn Andreas Rasch formedelst 8500 rdr.
At det har været smaat med sagførere paa de tider, fremgaar klart af, at Mads Christensen Stabye den 12.
februar 1740 af Ribe Stiftamt fik ordre til at paatage sig en tyverisag i Lemvig, idet han var den nærmest ved
Lemvig boende prokurator. I øvrigt maa han have tjent gode penge, for i 1741 erhvervede han endvidere den
lille herregaard Strandbjerggaard i Humlum sogn, som han dog atter afhændede i 1749. Selve Gudumkloster
besad han indtil 1751, da han afhændede godset til svigersønnen Johan Frederik Wedel. Selv blev han dog
sammen med hustruen boende her indtil deres død.
Den 29. november 1737 fik Mads Christensen Stabye og hustru kongelig bevilling paa, at den længstlevende
af ægtefællerne maatte forblive hensiddende i uskiftet bo, hvilket er forklaringen paa, at der ikke afholdtes
skifte efter Mads Christensen Stabyes død i august 1756, men først efter hustruens død et par maaneder
senere. Selve skiftet paabegyndtes den 9. november, og af arvinger nævnes børnene Mathias,bogholder ved
Told- og Konsumptionsvæsenet i Lemvig, Rebekka Kierstine ‎(Ane 159)‎, gift med sognepræsten paa
Holmsland Peder Jensen Tafteberg, Anne Marie, gift med Peder Hassing Hee, degn for Gudum og Fabjerg
menigheder, Kirsten, som var afgaaet ved døden, men som fra sit ægteskab med købmand Simon Andrup i
Lemvig havde efterladt sig datteren Ellen Margrete, og endelig Maren, gift med Johan Frederik Wedel, ejer
af godset Gudumkloster.

Note
I en dal syd for Gudum kirke har der ligget et nonnekloster af benediktiner ordenen. Man ved ikke hvor gammelt det har været. I 1484 fik nonnerne af biskop Hartvig i Ribe lov til at flytte klosteret op til kirken. Hvorfor man flyttede klostret og hvorfor klostret i dalen forfaldt, ved man ikke. Nogle har en teori om, at kapellet og de andre bygninger kan være skyllet bort af åens vand. Og for dem, der kan huske at broen til Vester Åsbjerg skyllede bort for en del år siden, lyder det ikke helt usandsynligt. \'\'Gudum kloster\'\' ligger stadig ved kirken i dag, men det er en gård og der er ikke ret meget tilbage af det gamle kloster.

Vi ved, at det gamle kloster lå lige oppe ved siden af kirken. Det vil vi fortælle lidt om nu. Indvielsen af det nye kloster fandt sted i år 1492. Klostret blev indviet af Sct. Thomas Vigilie den 20 december. Når nonnerne skulle i kirke skulle de sidde oppe på en afsats, de måtte ikke sidde sammen med alle de andre, og der var ikke meget plads. Nonneindgangen var på siden af kirkemuren, lige under den, var en anden indgang, man mener, at det var herremandens, men alt dette er kun gætteri. Da det nuværende kapel blev bygget, var det svært at føre ledninger fra kirken ned til kapellet p.g. a. nogle meget store sten, som lå under jorden. Det var noget fra det nedbrændte kloster fra år 1631. Ved Nationalmuseets undersøgelser fandt man røgsværtede tagstensstykker i området. Det var selvfølgelig ikke sikkert, at det var fra det nedbrændte kloster. Næsten alle klostrets bygninger er væk nu og der er mange, som gætter på hvordan det har ligget. Klostret havde stor magt i Gudum, de ejede omkring 64 gårde, ikke bare her i sognet, men også i mange andre sogne. Gudum Kloster blev som mange andre klostre styret af en priorisse eller priorinde, hun havde stor magt. Når man skulle aflægge løfte til at blive nonne var ordene:

Man skal altid blive i sit kloster.
Glemme sit forrige liv.
Lyde klostrets love og sine foresatte.

Efterhånden kneb det med at holde løfterne, så man prøvede at lave nogle nye love, som kom nede sydfra. Man kendte ikke navne på ret mange af nonnerne. Man tror, at den første af nonnerne hed Anne Pedersdatter, men det var ikke sikkert at hun var nonne. Efter reformationen blev klostret formelt nedlagt, men nonnerne fik lov til at blive på stedet indtil der blev et andet sted at være. De der havde lyst måtte forlade stedet og evt. gifte sig, eller blive forsørget på en anden måde. Der kom så kongeligt brev, de sidste nonner som stadig var i klostret skulle flyttes til et andet kloster ved Mariager. Nonnerne var på det tidspunkt alt for gamle og skrøbelige til at blive flyttet, så lensmanden måtte betale for deres ophold.

Vi har her prøvet at beskrive det historiske bag Gudum kirke. Som kirken står i dag ses stadig minder om Benediktiner- nonnernes færden på stedet. Kirkens tårn kan ses fra fjord til hede.

Mette og Thomas

Note
Gudum ligger mellem Limfjorden og den store plantage, Klosterheden, mod syd. Mod nord er landskabet meget ujævnt med bakker og høje, med kløfter og dale. Her er stadigvæk tydelige spor efter sidste istid. Vi er ved israndlinien og til og med Limfjorden dækkedes Danmark af isen. Isen havde jo skubbet materiale i form af sand, grus og sten foran sig, og ved slutningen af istiden skubbedes materialet op i denne rand, der strækker sig fra Oddesund om til Kabbel ved Nørlem. Da isen begyndte at smelte skyllede smeltevandet ud gennem smeltevandsportene mod syd og dannede den store slette, som man senere benævnte Klosterheden.Gudum betyder Gud-hem, Gudhjem - ligesom Vium-gårdene har navn efter hedensk gudehus. Der har boet mennesker i Gudum siden stenalderen, og specielt Finlanddes mange spor fra jern- og bronzealder.

Der Finlanddes 82 gravhøje foruden spor efter en del sløjfede gravhøje.

Der er da også gjort mange fund i disse gravhøje, hvoraf en del Finlanddes på Lemvig museum.

I ådalen ved Klostermølle byggede nonner meget tidligt‎(før 1268)‎et kloster, som lå godt beskyttet i den frodige ådal med masser af frisk vand i Klostermølle å.

Senere flyttedes klostret dog op til kirken, og i de følgende århundreder lå kirke og kloster side om side - ja også delvist sammenbyggede.



Gudumstad er den samling af huse, som ligger i lavningen, hvor den gamle vej førte over Klostermølle å.

Her lå fra gammel tid klostrets vandmølle, Klostermølle, og her har folk meget tidligt slået sig og bygget de boliger, enhver tid har haft for skik.

Senere kom en del håndværkere og handlende til, så der på et tidspunkt var adskillige forretninger i Gudum. I dag er der Brugsen og SHS - et stort byggefirma - tilbage; resten er lukket grundet tidernes ugunst.

Note
180704-314

SB 314 Gudum sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt
Status Lokaliteten er færdigregistreret
Kulturarvsareal
Henvisning Lokaliteten omfatter formentlig følgende sb-numre:
180704-312
Kort 4cm kort: 1115 IV NØ UTM: 467047 / 6264026 Zone: 32
Afsat af museumsmedarbejder
Lokalitet med areal: kulturarvsareal, størrelse 335.786 m2

Stednavne Gudum ‎(2003)‎

Anlæg
1 KULTURARVSAREAL. Antal: 1
Jernalder eller Middelalder
Beskadiget i uvist omfang ‎(2003)‎
På kirkegården, hvor udgravningen blev foretaget, var der et muldlag på ca. 70 cm\'s tykkelse. Hvor tykt det er på de omgivende marker vides ikke.
Truet af: Landbrug ‎(2003)‎
2 BOPLADS, HUSTOMT. Antal: min. 1
Yngre Vikingetid
3 LANDSBY, GÅRD. Antal: min. 1
Middelalder
4 KIRKELIGE ANLÆG, KLOSTERTOMT. Antal: min. 1
Middelalder
5 KIRKELIGE ANLÆG, KLOSTERKIRKE. Antal: 1
Middelalder
6 LANDFÆRDSEL, HJULSPOR. Antal: min. 1
Jernalder eller Middelalder
7 MØLLER OG KRAFTANLÆG, VANDMØLLE. Antal: 1
Historisk tid ‎(1060 -)‎
Begivenheder
1 OPRETTELSE AF LOKALITET
12. januar 2004
Det Kulturhistoriske Centralregister
2 REGISTRERING AF KULTURARVSAREALER AF NATIONAL BETYDNING
3. december 2003
Ansvarlig: Olesen,L.H.
Holstebro Museum
Forkortet originaltekst og resumé:
Da kirkegården i 1998 skulle udvides fandtes der velbevarede spor efter fire treskibede huse med buede langvægge af Trelleborg- eller Vilslev-type ‎(sb. 312)‎. Der er ikke foretaget yderligere undersøgelse udenfor kirkegården. Da området er specielt på grund af sit navn og det senere kloster er det udvalgt som kulturarvsareal. Afgrænsningen er usikker. I området ligger desuden Gudum Kirke, gården Gudumkloster, gården Klostermølle, vandmøllen Klostermølle, mindesten for Kr. Touborg, formentlig rester af klosteret med to forskellige beliggenheder og flere hulveje. Over Klostermølles gårdsplads går et gammelt vejforløb, som indgår i et større kompleks af middelalderlige vejføringer. Gudum Kirke var fra 1483 klosterkirke til Gudum Kloster, som var benediktinerkloster fra 1200-tallet. Hele området rummer et særdeles væsentligt stykke vikingetids- og middelalderhistorie.
Litteratur
1985 Damgaard,E.: Gudum, sognet mellem hede og fjord.

Se kort i 1:200.000

Se kort i 1:50.000

Forrige lokalitet Sognebeskrivelsesnummer: 313 Næste lokalitet Sognebeskrivelsesnummer: 315

© 2001 Kulturarvsstyrelsen.
Skifte Bølling herreds gejstlige provsteprotokol 1685-1805 C 42B-1
4 Christen Madsen Staby, degn i Skjern. 19.12.1687, fol.52B.
E: Kirsten Christensdatter. B: Mads, Karen. FM: morbror Jens Christensen Siir, Christen Sørensen på Fastergård.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­
1709 Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­
1709 Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­
1709 Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­
01 Karlene til kongens tjeneste
Et par stykker løb i 1737, men ellers skal her berettes om hjemtagning af karle under ledelse af ridefogeden Mads Staby. Fra Vindby hentede han i 1709 Chr. Jensen og førte ham til Brejninggård for at gøre ham til soldat. Det var dog så uheldigt, at major Lottig alt da var på march ad Holsten til med sit kompagni, så han ikke kunne blive soldat lige med det samme. De beholdt ham så på gården, for at han kunne være til rede, når der atter skulle holdes session. Han forsvandt dog forinden. Om hans forsvinden gav grund til følgende episode, er vel ikke sikkert, men ikke utænkeligt. På Valborgsdag ‎(1. maj)‎ 1710 sadlede monsør Mads Staby sin hest og red ledsaget af to føre karle ad Torsted og videre til Holm i Ulfborg. Hos Christen Holm tjente en karl ved navn Jens Olesen fra Brændgård i Torsted, og nu skulle han tages og gøres til soldat, for Brejninggård hørte under Brejninggård. Da de tre ryttere kom til Holm, var manden ikke hjemme. Mads Ridefoged præsenterede sig som studehandler, han ville gerne se på nogle stude. Konen i gården lod da også karlen trække et par stykker ud af stalden, men de sagde, at de var for små. Sammen med karlen gik de så ind i stuen til konen, og så fremkom Mads da med sit egentlige ærinde. "Vi er fra Brejninggård, og vi skal hente jeres karl " Nej, ham Hår I ikke, før min mand kommer hjem", sagde Sidsel Lauridsdatter, som var kone på gården. "Så længe vil vi ikke bie! " " Da troede jeg ikke, l ville røve karlen ud af gården, inden vi kan få bud til vor husbonde. Han er ikke så langt borte". De tre mænd havde vakt naboernes opmærksomhed. Anders Holms søn, Jep, stod lige uden for døren, da denne samtale fandt sted, og på et par ord fra Sidsel, trak han en hest ud af stalden, sprang på ryggen af den og lod den rende ad Sønder Vosborg til for at melde sagen til kaptajn Tønne Sehested, som da havde gården; men selv om der ikke var så grumme langt fra Holm til herregården, kom hjælpen dog for sent. Sidsel talte djærvt imod Mads Stabys ord. De kunne søge karlen ved lov og dom, men de fik ham ikke med det gode. Dertil svarede ridefogeden, at han havde en broder, som var rømt, og nu skulle han gå i dennes sted. Han bod karlen trække i sit tøj og følge med. Jens sagde, at han ikke havde andet tøj, end det han gik i, og han ville ikke med dem, inden husbonden kom hjem. Da for de ind på ham og greb ham i armene for at trække ham ud; men han satte både hænder og fødder imod og bad, de ville bie, til husbonden kom. De fik ham ud og uden mere snak satte den ene sig på sin hest. De to andre tog karlen med magt og lagde ham op bag rytteren på hesten, og da han ville lade sig glide ned, sagde de: "Bliver du ikke liggende, så får du tærsk, vi har lagt nok så stram en karl som dig på en hest!" Og så red de sønderpå ad Ulkær til, mens Sidsel og hendes nabokoner stod og så efter dem. Sådan nogen banditter. Der gik ikke ret lang tid, før kaptajnen fra Vosborg kom med nogle karle, de ville prøve at indhente voldsmændene. De nåede dem først i Brændgård, og her stod Mads Staby på sit herskabs gods. Han præsenterede sig som Brejninggårds ridefoged, og han var ude i sit herskabs tjeneste efter en bortrømtkarl. Sehested søgte med rolige ord at få karlen med sig. Hans husbonde kunne ikke ret vel undvære ham nu i sædetiden. De vidste jo, hvor han var og kunne søge ham hjem ad rettens vej. Men Staby sagde, at han selv ville have ham i sin varetægt, og ingen skulle få ham fra Brejninggårds gods, uden de tog ham med magt. Herremanden ti l Sonder Vosborg måtte ride hjem med uforrettet ærinde. Der blev en retssag ud af den dags bedrifter. Mads Staby hentede sig på herredstinget et knusende nederlag. Skønt han kom med mange udflugter, dømte herredsfogeden, at han uden lovlig adgang voldelig havde taget karlen, skønt der "her i Jylland aldrig nogen vordnedret haver været påbuden og tilladt", og karlen bor leveres tilbage. Mads Staby og hans medfølgere blev hver for sig dømt til at bøde " trende 40 lod sølv" efter lovens klare ord 6.9.9.
Mads og hans husbonde, Steffen Nielsen, gav dog ikke op, sagen blev appelleret til landstinget, der nok kendte, at Jens Olesen tilhørte Sehesteds gods; men fritog sr. Mads for at betale voldsbøden. Han blev senere herremand på Gudum Kloster.
En karl med fripas fra Brejninggårds gods fæstede et lille hus i Lem. Han var dog ikke hele tiden i Lem, men opholdt sig en tid i sit barndomshjem i Mose. En skønne dag i 1763 fik han at vide, at han skulle gå soldat for Brejninggård. Det hjalp ikke, at han viste sit fripas frem; thi han havde forsømt at få det tinglæst. Han måtte gå soldat.
Kilde: ­http­://­370­.­dk­/­PhPGedView­/­media­/­HARDSYSSELS_AARBOG_1965­.­pdf­
Historisk ­http­://­www­.­kb­.­dk­/­udstillinger­/­astroweb­/­Observatorier­/­Brand1728­.­html­
Erhverv Prokurator Betegnelsen blev i ældre tid anvendt for en person, der efter anmodning varetog en andens forretninger. Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, 1999, anfører at betegnelsen i middelalderen anvendtes inden for den romersk-katolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager, og at det er i denne betyd-ning prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet vandt betegnelsen advokat ind-pas som betegnelse for en prokurator ved Højesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører.
Prokurator er afledet af det latinske procurare, en person, der i ældre tid efter anmodning varetog en andens forretninger.
I 1959 blev betegnelsen sagfører afskaffet og advokattitlen genindført i stedet for. De, der havde de gamle titler: sagfører, landsretssagfører og højesteretssagfører, kunne dog fortsat anvende dem karrieren ud, men fra da af hedder alle andre \'\'advokat\'\', evt. med tilføjelserne \'\'møderet for landsret\'\', ‎(L)‎ eller \'\'møderet for højesteret\'\', ‎(H)‎.
30 36 Poul Pedersen Stavning, præst i Stavning. 30.11.1722, fol.67.
E: Kirsten Pedersdatter Stavning. LV: Mads Christensen Staby på Landtind. B:
1) Karen Poulsdatter g.m. Thomas ‎[Hansen]‎ Wellejus, præst i Sønder Omme og Hoven
2) Sofie Poulsdatter g.m. Jørgen ‎[Knudsen]‎ Lang, præst i Dejbjerg og Hanning
3) Maren Poulsdatter g.m. Peder ‎[Nissen]‎ Vedel, præst i Stavning
4) Peder Poulsen
5) Marie Sofie Poulsdatter.

kilde: ­http­://­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­ringgejst­.­htm­
13 40 Anne Knudsdatter Due i Borris degnebolig. 13.12.1727, fol.83.
E: Jacob Christensen Kyndesen, degn i Borris og Faster, der døde 18.2.1729.
Hans A:
1) søster Maren Christensdatter Kyndesen, enke efter Laurids Andersen Dobler, købmand i Holstebro, der ægter Mathias Brunov i Holstebro
2) søster Anne Christensdatter Kyndesen
3) søster Maren Christensdatter Kyndesen g.m. Bertel Løg i Holstebro.
Hendes A: Kendes ikke.
Afdøde mands far var Christen Kyndesen Schmidt i Holstebro, skifte 15.4.1696.
LV for søsteren Maren Christensdatter før det nye ægteskab var Mads Staby, forpagter af Gudumkloster, ved fætter Mads Christensen i Ahlergård.

kilde: Ringkøbing amts gejstlige skifteuddrag - ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
Erhverv Ved Ryttergodsets Salg blev G. ‎(23, i alt 162 Td. H.)‎ købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods ‎(23, 28, 10 og 207 Td. H.)‎ til Forpagter Mads Staby ‎(† 1756)‎, som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr. Vedel ‎(† 1800)‎
Følgende beskrivelse af Gudum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Kilde: ­https­://­www­.­danskeaner­.­dk­/­wiki­/­index­.­php­/­Gudum_Sogn_­‎(­Ringk­%­C3­%­B8bing_Amt­)‎
Ejendom *: GUDUM KLOSTER 1 467
Gudum sogn 2 467
Skodborg herred 3 467
Ringkøbing amt 4 467
5 467
Benediktinernonnekloster 1260 ca 467
Klosteranlæg opført 1260 omkr 467
Klosteret flyttet op til sognekirken 1484 467
Kronen 1536 467
Byggearbejder 1624 467
Klosteranlægget delvis brændt 1631 467
Hovedbygning opført 1656 467
A. Rasch 1717 467
Trefløjet hovedbygning 1717 467
M. Staby 1732 467
J. Fr. Vedel 1751 467
L. J. Jelstrup 1757 467
Chr. Olesen 1762 467
Hovedbygningen opført 1762 omkr 467
Chr. Ligaard 1907 467
K. Rasmussen 1909 467
Chr. Rahbek 1923 467
L. B. Rahbek
Ejendom Gudum kloster 1496-1505 645

Gudum kloster er et af de mange jyske benediktinernonneklostre, oprettet før
1268. Klostergodset udgjorde det meste af Gudum sogn plus en del spredt gods i
omegnen. Det blev bortforlenet 1537 med forsørgelsespligt over for nonnerne.
Senere anvendtes lenet som aflønning for landsdommeren. Arkivet forblev i
klosteret og blev registreret af en kancellikommission 1592, men havde allerede
da lidt store tab. Nu kendes kun enkelte breve.

Registrering: VA XVIII s. 379-80. - 1592-registraturen ‎(i Arkivvæsenets arkiv)‎
er trykt ÆA. III, 1865 s. 207-30.

Indhold: Overdragelse af pant til afholdelse af messe 1496. Pantebrev 1505.

Litteratur: V. Christensen: Gudum Klosters Historie, Harsyssels Aarbog 1913 s.
87-149.
Ejendom Lidt om kirkens udsmykning. Udsmykning i kirken

Altertavlen, et smukt renæssancearbejde, er skænket af Jens Juul ‎(en af lensmændene til godset)‎ i år 1640. Prædikestolen er fra samme periode og bærer navnene, Gunde Lange og Anne Krabbe samt årstallet 1622. Her er et andet navn på en lensmand og hans kone.




På nordvæggen ved altertavlen Finlanddes et vægmaleri. Det stammer fra 1492 og lyder:
\'\'I det Herrens år 1492 er dette Kloster indviet på Sct. Vigilie ‎(20. dec.)‎ idet selve den ærværdige Biskop af Ribe, Hartvig, og Else Juulsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, var til stede.\'\' ‎(Oversat fra latin)‎.
Dette år blev kirken således indviet til at være både klosterkirke og sognekirke. Indskriften må hænge sammen med, at kirken har gennemgået en større restaurering, sandsynligvis er kirkebygningen bl. a. blevet forhøjet fra rulleskiftet ‎(ses bedst udefra)‎ og opefter.
Ligeledes på nordvæggen, ved prædikestolen, Finlanddes en anden indskrift. Her står:


\'\'Her ligger ærlig og velvise mand,
Povel Eliæsøn hedde hand,
som tjent for rid -foged i tredive år,
over Krogsgård, Bækmark og Holmegård.
Fem børen han avled med hustru sin
hvis navn er Boel Christensdatter Finland.
Hvilken efter hans død ved haanden tog
den hæderlig ungmand Morten Klog.
Alle tres figurer her for dig staar
de leved og død i Østergaard.
En glædelig opstandelse Christ dem giv,
og deris talsmand paa dommedag bliv.\'\'

Mod vest,over tårnindgangen, er orgelpulpituret placeret. Det er typisk rokokostil og gengiver situationer fra bibelen.
Fra venstre ses:
2. Mos. 3 v.5 = Den brændende tornebusk.
1. Mos. 18 v. 2 = Herren og to engle besøger Abraham.
1. Mos. 21 v.17 = Trælkvinden Hagar og søn.
1. Mos 22 v 12 = Abrahams prøvelse.
I midten Stjernhjelmernes våbenskjold tilhørende J. Stjernhjelm fra Cappel ‎(nu Kappel)‎. Han havde ansvar for kirken i 1700-tallet og var kirkens patron og ejer.
1. Mos. 28 v. 12 = Jakobs drøm.
1. Mos. 32 v. 24 = Jakobs natlige brydekamp.
Apg. 12 v. 7 = Peter udfries af fængslet.
Ejendom Gudum Koloster med tilhørende 268 tdr. hardkorn
Retsag Pulsvodsfikeri ved Jestrup
Af H. A. RIIS-OLESEN
DEN 26. OKTOBER 1735 overraskede amtmand
Schinkel på en inspektionsrejse til Thyholm ved Jestrup
land to fiskerbåde med pulsvod. Fangsten blev konfiskeret
til fordel for Lyngs sogns fattige og fiskeredskaberne
foreløbig beslaglagt og henbragt til sognefoged Mads
Grebs gård i Jestrup. Amtmandens kusk Jens Pedersen
Amby af Visby vidnede herom senere i retten, at omtrent
en dags tid før sidste session i Thisted var kørende for
velbårne hr. amtmand til Thyholm og kørte til fjorden ved
Jestrup land, hvor amtmanden befalede ham at hengå på
bakken for at se, om der var pulsbåde i Limfjorden, og
han så da nogle Jestrup folk i tvende fiskerbåde, som kom
i land. Da han berettede amtmanden dette, gik denne selv
ned til fjorden, og da de så ham komme ned ad bakken,
lagde de ud fra landet igen. Amtmanden befalede dem at
komme i land og lagde bøssen udad og sigtede på dem -
om den var ladt eller ej, vidste han ikke - og sagde, at de
straks skulle lægge i land, og da de gjorde det, så han, at
de havde 36 snese ål, som efter amtmandens ordre blev
opbåret til sognefogden i Jestrup og derefter lagt i
amtmandens vogn. Amtmanden tog ålene med sig, idet
han betalte 3 skilling for snesen med befaling til
sognefogeden, at han skulle uddele pengene til sognets
fattige. Fiskegarnene blev ligeledes konfiskeret og bragt
til sognefogeden.
Sagen var ganske oplagt. Efter loven var fiskeri med
pulsvod forbudt udenfor tidsrummet mellem St. Hansdag
og St. Bartholomæidag ‎(24. aug.)‎, og straffen for
overtrædelse var konfiskation af fiskeredskab og båd og
desuden en bøde på 60 lod sølv. Alligevel slap fiskerne
nogenlunde helskindede fra det ved hjælp af den
lovkloge, svedne jyde Mads Staby fra Gudumkloster, som
de havde antaget som deres forsvarer.
Amtmanden lod fiskerne stævne til at møde for retten
den 3. november, men de gav ikke møde. Efter opsættelse
blev de påny indstævnet til den 15. december.
Denne dag mødte fiskerne heller ikke, idet Mads
Staby mødte for dem. Amtmanden lod her for retten
bekendtgøre, at en mand hjemmehørende i Ydby sogn for
3-4 uger siden havde indbragt i amtmandens hus nogle
ferske og tørre helt, tre små oste samt to tilslagne
fjerdinger, som blev opgivet indeholdende ål, som
amtmanden havde afkøbt og betalt ham, men da
amt manden derom er ganske uvidende, at det er en af de
sagsøgtes intresent, der sådant har foretaget og lyses ved
denne ret, at han vil indFinlandde sig og igen tilbagetage de i
amtmandens hus indbragte varer.
Mads Staby foreholdt retten, at der kun var liden
fundament til at angribe de fattige sagsøgte fiskere. De
udtoer gerne deres garn i vintervand, førend de tørres for
at conserveres for vinterorm og mug, som
sommervandene ikke efter deres havende tanker er så god
til ‎(!)‎ så og ved den lejlighed, førend de bragte deres både
til vinterleje på landet, forsøgte deres havende ålekroge,
som samme dag eller den foregående nat faldt og fangede
saa lykkelig som det nogensinde ‎(!)‎ ved den tid af året
haver været. Men som fattige og enfoldige fiskere vidste
de ej, om det var forbudt i loven ‎(!)‎.
Den 12. jan. 1736 fremlagdes et skriftligt indlæg fra
Mads Staby, der igen fremfører undskyldende momenter
for fiskerne, der ved amtmandens tilsynekomst og ved
dennes Trusel med sin flint, blev ganske konfuse og
”beængstede”. Ligeledes nævner Mads Staby, at ”deres
nød og armod har drevet dem til at søge lidet brødhjælp af
vandet med kroge, vod og anden måde”. Han pointerer
fiskernes uvidenhed med hensyn til det lovstridige, især
når det foregik så nær ved de hjemlige egne. Mads Staby
bejler til Hans Majestæts højpriselige nåde og velbårne hr.
amtmands retsindige godhed, at de fattige fiskere slipper
med en liden mulkt, så de ikke skal med hustru og deres
mange børn så ganske ruineres.
Den 5. april indstævnes de anklagede for retten for at
aflægge deres uskyldigheds eed i denne sag, og et indlæg
fra sagsøgte personer blev da oplæst. Heri gøres retten
opmærksom på, at de ikke har brugt pulsvod, men fisket
med kroge, hvilket de ikke anså for ulovligt. Brevet er så
snedigt sat op med ”enfoldigheds visdom”, så aktor
bemærkede, at det i første øjekast af tåbelige folk vel
måtte anses at være af meget enfoldige opsat, men når det
kommer for de ret skønnende ører, vil der ligge en slange
begravet.
Den 26. april mødte de indstævnte i retten, og her
fremkom Christen Kobbersmed af Jestrup med et indlæg,
der lyder: ”Fremdeles må vi fattige mænd fornemme, at
højædle og velbårne hr. amtmand Schinkel søger vores
yderste ruin og undergang, lige som vi alleneste for det
hele land skulle have forset os med ulovligt fiskeri i
Limfjorden og endelig ved vores bådes og vods
afskyllelse en dag med kroge været så heldig at fange
nogle snese ål, der straks uden lov og dom blev os frataget
og til andre fattige destineret”. - Efter en lang redegørelse,
slutter indlægget med at udbede sig de både og redskaber,
der er blevet dem frataget, for at de kan optage deres
ernæring igen for at skaffe brød til huse.
Først 9. aug. forelå dommen, der lyder som følger;
Som høyædle og welbårne hr. amtmand Claus Christian
Schinke l har søgt og saggiven efter skrevne personer, så
som Chr. Snever i Ydby, Anders Torp, Søren Nielsen,
Chr. Gregersen, Mads Christensen, Chr. Jepsen, Chr.
Nielsen og Anders Nielsen i Jestrup, desuden Chr.
Mogensen i Kobberø og Søren Yde, Chr. Leed og Jep
Sørensen Soldat i Lyngs formedelst han ved holdte
inkvisition på embedets vegne den 6te oktober 1735 haves
forefundet endel af dem i lov forbudne tid at være
kommen i land af Limfjorden for Jestrup by med deres
både og pulsvådgarn samt 36 ferske snese ål, hvilke de
foregiver at have fanget med kroge og garnet ej våren
brugt, men alene afstoed i fjordens vintervande, førend de
skulle tørres og indhænges”. Tingsvidnet har ikke kunnet
bevise, at ålene er taget i pulsvod, ligesom fiskerne heller
ikke har kunnet bevise, at de er taget med krog, men
retten skønner, at de sagsøgte 12 personer bevislig har
ladet sig Finlandde i ulovlig tid i Limfjorden med både og
fiskeredskaber.
”For den ubesindige forseelse er de pligtig at betale til
Lyngs sogns fattige 1 rigsdaler samt 1 rigsdaler til
justitskassen for unødig forhalelse af sagen og desuden de
penge for de 36 snese ferske ål á snesen 3 sk., som er
leveret til sognefogden i Jestrup for at uddeles til samme
sogns fattige 1 rigsd. 12 sk., hvilke 2 rd. 12 sk. imod
sognepræs tens bevis kom til uddeling til formeldte fattige
leveres, og som merbemeldte sagsøgte 12 personer ved
sådan deres ubetænksomme adfærd haver anlediget og
nødt citanten til at påtale og forfølge denne sag. Så bør de
samtlig pro quota at erstatte ham denne doms omkostning
med 6 rd., alt inden 15 dage under lovens videre
execution.
‎(Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1953, side 20-24)‎
Retsag Etatsraad Claus Christian Schinkel, der 6. Okt. 1731 udnævntes til Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig, hvilket Embede han besad til sin Død den 16. Juli 1747.
Kilde: ­http­://­www­.­archive­.­org­/­stream­/­steensteensenbl00aakjgoog­/­steensteensenbl00aakjgoog_djvu­.­txt­
5 133 Mads Maae i Vadskærgård ‎[i Tørring sogn]‎. 5.3.1737, fol.445B.
E: Johanne Cathrine Ryberg. LV: bror Christian Frederik ‎[Pedersen]‎ Ryberg, præst i Bording, Mads Staby til Gudumkloster. B: Peder 4. Første ægteskab med Maren Andersdatter Windfeld, skifte 20.7.1730. B: Anders 16, Johanne Cecilie 13, Jens 12, Anne Cathrine 9. FM: Hans Eskildsen i Øster Hovmade i Hove sogn, mosters mand Niels Mortensen i Kirkeby i Farup sogn ved Ribe, fasters mand Hans Højland i Hoven sogn, morbror Jørgen Windfeld i Ribe, Hans Windfeld i Christian Alberts Kog i Holsten, Christian Windfeld sst, Jens Windfeld, forpagter på Ølegård‎(?)‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
Ejendom Ved Clara Marie Rønnes død den 21 januar 1741, erhvervede Mads Staby den lille herregaard Strandbjerggaard i Humlum sogn, som han dog atter afhændede i 1749.

148 Clara Marie Rønne på Strandbjerggård i Humlum sogn. 1.2.1741, fol.593.
Enke efter Jacob ‎[Iversen]‎ Krabbe. Bevilling til uskiftet bo 11.8.1714 lbnr.83.
Hans A:
Forældre ‎[Iver Krabbe af Damsgård og Birgitte Iversdatter Kaas, (Mur-Kås)‎], begge døde. 2B:
1) søster ‎[Sofie Iversdatter Krabbe g.m. Claus Linderot]‎. 1B:
a Henrik Linderot i Vester Døvling
2) søster ‎[Birgitte Sofie Iversdatter Krabbe g.m. Peder Munk til Urup]‎. 1B:
b Birgitte Sofie ‎[Munk]‎, enke efter Laurids Andersen ‎[Møller]‎ på Urup ‎[i Grindsted sogn]‎.
Hendes A:
Forældre Mogens Ernst von Rønne til Lyngballegård og hustru Mette Blik, begge døde.
Mormor Anne Dyre g.m. Ove Blik, oberst, begge døde.
Mormors bror Claus Dyre, oberst, død. 4B:
1) Palle Dyre på Sindinggård, var g.m. Øllegaard Rodsteen, nu enke efter ‎[Frands]‎ Rantzau til Sindinggård. 2B:
a næstsøskendebarn Sofie Amalie Dyre g.m. ‎[Johan Nikolaj]‎ Rosenørn, major til Mejlgård
b næstsøskendebarn Edel Dyre g.m. Erik Løwenhielm, ritmester til Vejrupgård
2) Christence Dyre, var g.m. ‎[Herman Frands von]‎ Schwanewede til ‎[Sønder]‎ Vosborg, begge døde. 1B:
a næstsøskendebarn Alhed Magdalene Schwanewede, død. Første ægteskab med Niels Benzon til Havnø. Andet ægteskab med Sehested, justitsråd og landsdommer i Viborg. 3B: Peder Nikolaj Benzon, Drude Margrethe Benzon, Judith Sehested
3) Jens Dyre, død. 1B:
a næstsøskendebarn Edel Rodsteen Dyre i Fredericia, enke efter Schinkel, amtmand og etatsråd
4) Anne Dyre, var g.m. Jacob Grubbe, begge døde. 3B:
a næstsøskendebarn Edel Hylleborg Grubbe i Norge, enke efter generalmajor Didriksen
b næstsøskendebarn Dorthe Hedvig Grubbe i Hem i Salling, enke efter major Løshau i Fredericia. LV: Johan Krag, rådmand i Varde
c næstsøskendebarn Claudiane Grubbe, død, var g.m. Christian Mule, oberst i Husum i Holsten. 2B: Johanne Amalie Grubbe, Mette Sofie Grubbe. FM: Bertel Fæder i Horsens.

Skifte efter Clara Marie Rønne, Kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
29 19 Thomas Nielsen Berg, præst i Nørre Nissum. 29.5.1743, fol.53, 80, 81B, 153, 154B.
E: Anne Marie ‎[Jensdatter]‎ Gjesing. LV: Mads Staby til Gudumkloster. A:
1) bror Christen ‎[Nielsen]‎ Lund, præst i Nørhå i Thy, g.m. Anne Marichen Sørensdatter Nors, skifte Hundborg herred gejstlig 8.3.1736. B:
e Jens Nikolaj Christensen Lund
f Johanne Christensdatter Lund
g Dorthe Kirstine Christensdatter Lund
h Anne Cathrine Christensdatter Lund.
FM: morbror ‎[Hans Carstensen]‎ Langballe til Nørhågård, mosters mand Anders Enevoldsen til Jølbygård ‎[i Solbjerg sogn]‎ på Mors.
Anne Marichen Sørensdatter første ægteskab med Jens ‎[Nielsen]‎ Scavenius, præst i Nørhå. B:
a Niels Jensen Scavenius
b Søren Jensen Scavenius
c Bendix Jensen Scavenius
d Anne Marie Jensdatter Scavenius, der døde.
FM: mosters mand Niels Andersen Haastrup i Tandrup i Vester Vandet sogn, Troels Kongslev.
2) søster Anne Nielsdatter g.m. Christen Christensen i Hjardemål sogn i Thy, begge døde. B:
a Christen Christensen på Sukkerhuset i København
b Hans Christensen 19
c Niels Christensen, døbt Hjardemål 18.9.1809
d Dorthe Christensdatter
e Karen Christensdatter 26
f Maren Christensdatter 24
g Johanne Christensdatter 24.
Fundats på skolehus i Nørre Nissum 2.12.1735 lbnr.10.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
Retsag Jochum Købke gaar nu i Gang med Byggearbejdet, og snart staar den ny Degnebolig færdig, men solid var den ikke. Hans Eftermand Bruun skriver 1744 ‎(4)‎, at Huset var bygget \'\'af ussel og klein Fürtømmer\'\'. Og da Bruun ved Købkes Død skal flytte ind i det, var det \'\'ganske brøstfældigt paa Tømmer, Tag, Ler, Døre, Loft og andet Tilbehør, uden Vand og Kaalhauge\'\'. At det har været Købke om at gøre at bo i Nærheden af Kirken, ses af et Indlæg dat. 1744 af Mads Staby til Guddomkloster i en Retssag, som Bruun havde vedrørende Degneboligen. Han skriver bl. a.: \'\'forrige Degn ‎(Jochum Købke)‎ bygte og beboede Degnehuset, beqvem nær ved Kirken baade for dens Opvartning i Gudstjeneste indentil og hans pligtige Aften og Morgensklokkeringen udentil., saa var det ham ej om at gøre den Incommodition at hente fornøden og godt deiligt rindende Vand i Aaen et Par Hundrede Faune eller Længere derfra; thi bemeldte forrige Degn Jochum Michelsen og hans Fader Michel før ham boede de fleste deres Leveaar næst Aaen i Vorgod Bye, udvælgede dog alligevel bedre tilsidst at bo næst ved Kirken\'
04 18 Johan Christian ‎[Lauridsen]‎ Damstrøm, præst i Gudum og Fabjerg. 4.2.1744, fol.51.
E: Mette Pedersdatter. LV: Mads Staby ‎[til Gudumkloster]‎.
Bevilling til uskiftet bo af 22.5.1730.
‎(Sml. lbnr.40)‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
17 22 Testamente og gavebrev i Nørre Nissum. 17.5.1745, fol.80, 154B.
Testamente for Anne Marie ‎[Jensdatter]‎ Gjesing, enke efter Thomas Nielsen Berg, præst i Nørre Nissum, skifte 29.5.1745 lbnr.19. LV: Mads Staby til Gudumkloster, bror Erik Lemming. A: søsterdatter Mette Margrethe Mossin.
Dispositionen godkendes af øvrige arvinger A:
1) Maren Mossin, enke efter Niels Hebo i Helsingør
2) Anne Margrethe Mossin g.m. Peder Jacobsen Sodenæs
3) Birthe Christine Mossin g.m. Harbo i Helsingør
4) bror Hans Mossin
5) bror Christian Ludvig Mossin
5) bror Peder Mossin. FM: farbror H. Mossin i Køge.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
22 83 Peder Christensen Busch i Holstebro. 22.6.1747, fol.201. E: Anne Kirstine Schiønning. LV: Mads Staby til Gudumkloster. B: Johanne Marie 6 mdr.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
10 28 Poul ‎[Mortensen]‎ Borreby, præst i Gudum og Fabjerg. 10.4.1749, fol.106B.
E: Gertrud Marie Madsdatter. LV: Mads Staby til Gudumkloster. B: Anne Marie 10½, Mette Marie 9, Dorthe Cathrine 7, Mads 4. FM: morbror! Laurids Jensen Vandborg, købmand i Lemvig, mors svoger Niels Jacobsen til Kabbel.
Bevilling til uskiftet bo af 5.7.1743.
‎[Første ægteskab med Dorthe Bendixdatter, død 1733]‎.
‎[Andet ægteskab med Mette Marie Jensdatter, enke efter Simon Christensen til Store Hebo i Janderup sogn ved Varde, død 1734]‎.

kilde: ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
Ejendom Afhænder Mads Staby herregaarden Strandbjerggaard til Niels Sørensen Balleby for 2300 rdl. grov kurant.
Erhverv Solgtes ”Helleriis” med sin kjære Huusfrues gode Villie og Samtykke og efter Akkord med Hr. Mads Staby til ”Gudum-Kloster.... Definere: Akkord ‎(gæld)‎ – et juridisk begreb
18 222 Niels Christensen Tambjerg, kromand ved Resen kirke. 18.3.1752, fol.145B.
E: Ida Nielsdatter Fischer. LV: Mads Staby på Gudumkloster. A:
1) søster Kirsten Christensdatter g.m. Jens Madsen i Harbogårde i Gammelsogn
2) søster Mette Christensdatter i Gammelsogn
3) halvbror Jens Christensen Tambjerg
4) halvbror Laurids Christensen i Tambjerg ‎[i Nysogn]‎.
Afdøde skulle have en slegfredsøn Christen Nielsen i Haderslev, men det kunne ikke bevises.

Kilde: Lundenæs og Bøvling amter - ­http­://­www­.­brejl­.­dk­/­lunde­.­htm­
Skifte Lundenæs og Bøvling amters skifteuddrag
--------------------------------------------------------------------------------
Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing.
I skifteuddragene angives afdøde, arvinger, lavværge, formynder og øvrige angivne familierelationer, og der henvises til skifter efter tidligere ægtefæller. Lavværge og formynder angives dog ikke, hvis de i forvejen er angivet som familie, ligesom tjenestested ikke angives for arvinger. Alder forhøjes til nærmeste hele år, dog angives alder under 1 år i måneder. Der er ikke udarbejdet personregister men personnavne er standardiserede, f.eks. angives både Laurs, Lars og Las som Laurids, dog angives navnet Lassen, da der er tale om standspersoner. Stavemåden af stednavne følger Trap\'s 5. udgave. Oplysninger i kantede parenteser Finlanddes ikke i den aktuelle tekst, men er fundet i kirkebogen, i folketællinger eller andet sted i skifteprotokollen. Der henvises til folio, dog henvises der ikke til genoptagelse af skiftet, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af det foregående.

Følgende forkortelser er anvendt:
A: arving/arvinger
B: barn/børn
E: enke/enkemand
Fb: fæstebrev
FM: formynder
g.m.: gift med:
lbn.: løbenummer
mdr.: måneder
LV: lavværge
sst.: samme sted
--------------------------------------------------------------------------------

Jordebøger over hovedgårde:

Frøstrupgård 1766 lbnr.380
Kabbel 1722 lbnr.66
Lindtorp 1723 lbnr.59
Rækkergård 1749 lbnr.208
Timgård 1745 lbnr.166
Viumgård 1719 lbnr.32
Østergård 1727 lbnr.251
Østergård 1750 lbnr.251
--------------------------------------------------------------------------------

Lundenæs og Bøvling amter
Skifteprotokol
1713-1724
B 8 - 1073

288 Mads Staby og hustru Anne Marie Varnich på Gudumkloster. 9.11.1756, fol.446.
B:
1) Mathias Staby, toldbogholder i Lemvig
2) Rebekka Kirstine Staby g.m. Peder Taftebjerg, præst på Holmsland
3) Anne Marie Staby, g.m. Peder Hassing Hee, kapellan i Gudum og Fabjerg
4) Maren Staby g.m. Johan Frederik Vedel til Gudumkloster
5) Kirsten Staby, død, var g.m. Simon Andrup i Lemvig. 1B: Ellen Margrethe 3.
Afdøde kone kaldes også Anne Marie Reich.

View Notes for ...


Kilder
Begivenhed Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965
Begivenhed Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965
Begivenhed Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965
Begivenhed Hardsyssels Aarbøger
Publikation: Original kilde: http://www.historisksamfund.dk/LaesAarbog/SoegeStart.php I denne publikation er er fotografier af aarsbøger samlet i PDF filer med underlæggende autotekstgenkendelse i den grad som billedmaterialet tillod det. Alle rettigheder til dette materiale er fortsat ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Disse søgbare filer må ikke benyttes til kommerciel formål. Filerne her er trods bearbejdningen og søgbarheden ejendom af Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. Såfremt Historisk Samfund for Ringkøbing Amt tager anstød i denne publikation af deres materiale i denne form. Så vil materialets online version omgående blive fjernet herfra.
Dokument reference:  1965

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Gudum kirkeGudum kirke  ‎(M1359)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
korbuekrucifikkorbuekrucifik  ‎(M1358)‎
Type: Foto


Vis detaljer Note: Korbuekrucifiks ‎(fig. 44)‎, 1450-75. Den ca. 150
cm høje figur er kun fragmentarisk bevaret. Så-
ledes mangler hovedets forreste del, begge arme
og korstræet.‎(81)‎ Samtidig vidner overfladen om
insektangreb, hidrørende navnlig fra en tidligere
placering på kirkens loft. Hovedet med kort skæg
og skulderlangt, lokket hår har et tre cm dybt hul
i issen. Overkroppen, der er udhulet på bagsiden,
er groft skåret med markeret brystmuskulatur,
ribben og et tværovalt sidesår.
Lændeklædet slutter stramt om hoften med en snip
mellem benene. De spinkle, strakte ben var tidligere samlet
med en nagle. Rester af en sekundær bemaling,
lagt direkte på træet, er delvis bevaret. Således
anes partier af en rødbrun karnationsfarve på
brystet og benene; cinnoberrødt ses i sidesåret og
på den tilhørende blodklase, ligesom det findes
som skygge under skæg og lændeklæde samt i
hulninger ved ribben og på ben. På lændeklæ-
det og skægget findes i øvrigt brun med rester
af grøn farve, sidstnævnte dog formentlig en
dekomponering af en uægte forgyldning.
Stafferingen er formentlig rester af en ‘smuk’ †bemaling,
der ifølge præsteindberetningen til biskop Bloch
1767 var bekostet af mads Staby ‎(†1756)‎, tidligere ejer af Gudumkloster.
‎(82)‎ Typologisk finder den spinkle krucifiksfigur
med det enkeltformede lændeklæde paralleller
bl.a. i Øst- og Sønderjylland ‎(jf. DK Århus 2188,
3610, 5190 (Kolt, Dallerup og Nim)‎; DK Ribe
1481, 1666, 1766 og 2690 ‎(Hodde, Vester Starup,
Fåborg og Lindknud)‎). Korset var ‘i forrige århundrede’
‎(Nielsen 1894)‎ ophængt på nordvæggen.
Siden opbevaredes det på kirkens loft, men
blev efter en restaurering 1994 nymonteret, nu i
en blændt vinduesniche i søndre korsarms østmur.

81
Spor efter armenes fæstnelse med dyvler og sekundært med søm blev påvist 1994; endvidere sås afbrudte
dyvler, beregnet til figurens fæstnelse til korset, jf. indb.
ved E. B. Rosing Holm.
82
LAVib. Ribe bispark. Præsteindberetninger til biskop
J. Bloch 1766-69 ‎(C 4-774)‎.

kilde: ­http­:/­danmarkskirker­.­natmus­.­dk­/


Multimedie objekt
media/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdfmedia/Oles_aner_fra_Sand_slaegtsbog.pdf  ‎(M274)‎

Multimedie objekt
Billede af Strandbjerggård i nyere tidBillede af Strandbjerggård i nyere tid  ‎(M1353)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
media/Holstedbro Museum Aarsskrift 1989.pdfmedia/Holstedbro Museum Aarsskrift 1989.pdf  ‎(M273)‎

Multimedie objekt
C:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Text/Riis-Olesen, Pulsvodsfiskeri ved Jestrup.pdfC:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Text/Riis-Olesen, Pulsvodsfiskeri ved Jestrup.pdf  ‎(M272)‎

Multimedie objekt
C:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Media/mads staby.pdfC:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Media/mads staby.pdf  ‎(M271)‎

Multimedie objekt
media/GUDUM KIRKEN1.jpgmedia/GUDUM KIRKEN1.jpg  ‎(M269)‎

Multimedie objekt
media/Gudum kloster8.jpgmedia/Gudum kloster8.jpg  ‎(M268)‎

Multimedie objekt
Gudum kirkeGudum kirke  ‎(M267)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
DødDød  ‎(M270)‎

Multimedie objekt
Gudum kloster omkr. 1670 - kilde: Resens Atlas DanicusGudum kloster omkr. 1670 - kilde: Resens Atlas Danicus  ‎(M860)‎

Multimedie objekt
Gaarde i Søndbjerg Sogn - Deres Ejere og Brugere - Ved A. Gadegaard.Gaarde i Søndbjerg Sogn - Deres Ejere og Brugere - Ved A. Gadegaard.  ‎(M1209)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
LandkortLandkort  ‎(M266)‎
Type: Kort


Multimedie objekt
Sådan ser Brejninggård ud i dag, bygningerne anvendes som efterskole.Sådan ser Brejninggård ud i dag, bygningerne anvendes som efterskole.  ‎(M859)‎

Vis detaljer Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. ‎(2006)‎.

Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.

Ejere af Brejninggaard:
‎(1457-1536)‎ Ribe Bispestol
‎(1536-1544)‎ Kronen
‎(1544-1564)‎ Gunde Lange nr1
‎(1564-1609)‎ Hans Nielsen Lange
‎(1609-1614)‎ Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange
‎(1614-1646)‎ Gunde Hansen Lange nr2
‎(1646-1650)‎ Peder Hansen Lange
‎(1650-1665)‎ Jørgen Pedersen Lange
‎(1665)‎ Dorthe Gudesdatter Galde gift ‎(1)‎ Lange ‎(2)‎ Skinkel
‎(1665-1669)‎ Knud Skinkel
‎(1669-1680)‎ Morten Skinkel
‎(1680-1682)‎ Helle Urne gift Skinkel
‎(1682-1684)‎ Ida Skinkel gift Munk
‎(1684-1702)‎ Laurids Munk
‎(1702-1708)‎ Hedevig von Dragsted gift Munk
‎(1708-1709)‎ Christian Ulrich Schultz
‎(1709-1718)‎ Stephen Nielsen Ehrenfeld
‎(1718-1726)‎ Johannes Müller
‎(1726-1754)‎ Christian Siegfred Enholm
‎(1754-1771)‎ Forskellige Ejere
‎(1771-1779)‎ Peter de Albertin
‎(1779-1812)‎ Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin
‎(1812-1839)‎ Forskellige Ejere
‎(1839-1849)‎ Hans Frederik Fenger
‎(1849-1880)‎ N. H. Frandsen / H. S. Frandsen
‎(1880-1882)‎ H. S. Frandsen
‎(1882-1901)‎ H. G. Koefoed
‎(1901)‎ Vest og Sønderjysk Kreditforening
‎(1901-1920)‎ Forskellige Ejere
‎(1920-1926)‎ J. J. Gammelgaard
‎(1926)‎ Statens Jordlovsudvalg ‎(godset)‎
‎(1926-1942)‎ Afholdsrestauration ‎(hovedbygningen)‎
‎(1942-1957)‎ Interessentskab ‎(hovedbygningen)‎
‎(1957-)‎ D. S. I. Brejninggaard Efterskole ‎(hovedbygningen)‎

Kilde: ­http­:/­da­.­wikipedia­.­org­


Multimedie objekt
Thyholm ved JestrupThyholm ved Jestrup  ‎(M862)‎

Multimedie objekt
Skjern Kirke - marts 2003 Foto: Knud FuusgaardSkjern Kirke - marts 2003 Foto: Knud Fuusgaard  ‎(M861)‎

Multimedie objekt
Media/Gudum - Sognet mellem hede og fjord.rtfMedia/Gudum - Sognet mellem hede og fjord.rtf  ‎(M275)‎
View Media for ...


Forældre og familie
Far
Christen Madsen Stabye ‎(I894)‎
Født omkring 1650 35 Staby præstegård, Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 19 november 1687 ‎(Alder 37)‎ Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
5 år
Mor
 
Kirsten Christensdatter ‎(I895)‎
Født omkring 1655
Død efter 1722 ‎(Alder 67)‎
nr.1
Godsejer Mads Christensen Stabye ‎(I872)‎
Født 1685 35 30 Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring august 1756 ‎(Alder 71)‎ Hovedgården, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.2
Søster
Personens familie med Anna Marie Wernicke
Godsejer Mads Christensen Stabye ‎(I872)‎
Født 1685 35 30 Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring august 1756 ‎(Alder 71)‎ Hovedgården, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
-3 år
Hustru
 
Anna Marie Wernicke ‎(I893)‎
Født omkring 1682 27 27
Død omkring september 1757 ‎(Alder 75)‎ Gudum Kloster gods, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.1
Datter
Anne Marie Stabye ‎(I1092)‎
Født 1714 29 32
Død omkring september 1781 ‎(Alder 67)‎ Gudum præstegård, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
6 år
nr.2
Datter
Rebekka Kierstine Madsdatter Stabye ‎(I868)‎
Født omkring oktober 1719 34 37 Landtind gård, Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død december 1790 ‎(Alder 71)‎ Ny Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, DNK
14 måneder
nr.3
Søn
Berent Christian Madsen Stabye ‎(I1337)‎
Født omkring december 1720 35 38 Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
15 måneder
nr.4
Datter
Maren Madsdatter Stabye ‎(I882)‎
Født omkring marts 1722 37 40 Landtind gård, Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring november 1800 ‎(Alder 78)‎ Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.5
Datter
Kirsten Stabye ‎(I1094)‎
Født omkring marts 1722 37 40 Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring december 1755 ‎(Alder 33)‎ Lemvig Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
2 år
nr.6
Søn
Mathias Stabye ‎(I1096)‎
Født omkring juli 1724 39 42 Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død omkring april 1796 ‎(Alder 71)‎ Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
20 måneder
nr.7
Datter
Ursola Cathrine Madsdatter Stabye ‎(I1336)‎
Født omkring marts 1726 41 44 Hanning Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK