Mads Andersen Ebberup Mads Andersen Ebberup  ‎(I896)‎
Navn:
Mads Andersen Ebberup

Køn: MandMand
      

Født: omkring 1615 Ebberup, Sønderby - Kærum Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK
Død: 1677 ‎(Alder 62)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring 1615 Ebberup, Sønderby - Kærum Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK


Kilde: Slægten Sand fra Stavning sogn ‎(Bølling herred)‎ : om Peder Andreas Sand, født 1804, og hustru, deres forfædre og efterkommere
Publikation: Nordisk Slægtsforskning Aps 432 sider, illustreret Opstilling i folkebiblioteker: 99.9 Sand

Anetavle for Peder Andreas Sand Else JensdatterAnetavle for Peder Andreas Sand Else Jensdatter


Staby Præstegård nedbrændte før 27 januar 1641 ‎(Alder 26)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Kilde: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Note: Formodenlig nedbrændte præstegården inden 27 jan. 1641, da Kong Christian IV denne dato beviliger en lille gård ved præstegården fri for fæste. Sikkeret pga. brænden.
Mads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk PræstehistorieMads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Lille gård ved præstegård fritaget for feste 27 januar 1641 ‎(Alder 26)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Kilde: Regesta diplomatica historiæ Danicæ II række
Publikation: Regesta diplomatica historiæ Danicæ = Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660, med kort angivelse af Indholdet fra 1632 til 1660


Vis detaljer Note: ‎[8547.]‎ Kong Christian IV. bevilger, at Hr. Mads Andersen, Sognepræst til Stabye Sogn i Boufling Lehn, og hans Eftermænd i Kaldet en liden Gaard ved Præstegaarden, fri for Fæste, Ægt og Årbeide, men ikke for den sædvanlige Skyld og Landgilde. — Coldinghuus, den 27. Januarii.

Dato: 27. Januar 16471

Christian 4. malet af Abraham Wuchters 1638Christian 4. malet af Abraham Wuchters 1638


Erhverv mellem 1637 og 1677 ‎(Alder 22)‎ Sognepræst Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Kilde: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie

Staby Kirke - marts 2003 Foto: Knud FuusgaardStaby Kirke - marts 2003 Foto: Knud Fuusgaard

Vis detaljer Note: Staby kirke

Ulfborg hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Apsis, kor og skib menes bygget o.1200 af fint tilhuggede granitkvadre med bånd af den mørke jernal. Skibet er ikke i forbandt med kor og apsis, lokalhistorikeren Alfred Kaae mener, at skibet er bygget først, hvilket dog ikke kan påvises, men der har næppe været stor tidsafstand mellem opførelsen af skib, kor og apsis. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren fungerer nu som indgang til gravkapellet, i norddørens karm har man fundet runeindskrifter, som ikke giver mening. Skibet er senere forlænget mod vest, muligvis med et tårn og et herskabspulpitur. Det nuværende tårn, våbenhuset mod syd og gravkapellet mod nord stammer fra slutningen af 1400-tallet. Tårnet har haft spir og fire gavle i lighed med tårnet i Husby, denne type kaldes Tørning-typen. I 1719 faldt tårnets gavle ned under en storm, hvorefter tårnet fik sit nuværende sadeltag. Kirken blev gennemgribende istandsat i 1989-90.

Den mørke jernal er sjælden i Jylland, i andre jyske kirker ses enkelte sten brugt som udsmykning. Benyttelsen af den mørke jernal som bånd i muren og mønster i buer minder om italienske middelalderkirker, bl.a. i Siena. I korets nordmur ses dybe striber i jernalsbælterne, de menes at stamme fra plovjern, som man strøg på kirkemuren for at få Guds velsignelse til arbejdet i marken. I tårnets murværk mod nord ses en reliefkvader med et dyr, der tolkes som en hest. Det må have været bekosteligt at skaffe det store antal jernalsten til kirkebyggeriet i Staby. Hvorfra de mange kvadre af jernal stammer, kan man ikke forklare, stenarten er formodentlig ført til Danmark under istiden, men man kender ikke stenartens hjemsted og området omkring Staby er ikke rig på denne stenart, muligvis har man samlet disse sten fra et større område blandt de stenbunker, der har ligget efter flere tusinde års opdyrkning af landet.

Apsis har dobbeltsokkel med attisk profil og skråkant, seks rundbuede blindarkader bæres af syv halvsøjler. Søjlerne står på fint udførte dobbeltsokler og har foroven gesims. Kapitæler og baser har bladornamenter, som det kendes fra Ribe Domkirke. Over søjlernes kapitæler er indskudt en kvader med hoveder, midtersøjlen og den sydligste søjle har dyrehoveder, de øvrige fem har kronede mandshoveder, et kors ses på kronen. Apsis har to firpasvinduer, hver udhugget af én stenblok. Firpasvinduerne og soklen har perlebort, som er et symbol på ædelhed. Desuden ses tovsnoning, som er symbol på styrke, det sydlige firpasvindue har trefligede liljer, der er symbol på treenigheden. I bogen /'/'Visdommen I Vestjylland/'/' sættes idéindholdet i denne apsisudsmykning i forbindelse med de gyldne altre i Stadil kirke og i Sahl kirke, som begge stammer fra begyndelsen af 1200-tallet. Den udvendige udsmykning af apsis bygger formodentlig på den teologiske symbolik, som blev udformet i 1100-tallet på grundlag af Skolastikken. De syv søjler symboliserer visdommens syv piller ‎(Visdommen har bygget sit hus, har udhugget sine syv piller; Ordsprogene 9:1)‎.

I begyndelsen af 1900-tallet havde man den antagelse, at middelalderens kirker blev bygget af sognets folk i fællesskab. Denne tanke er præget af højskolebevægelsen og andelsbevægelsens tankegang og fik vid udbredelse efter 1945 gennem forfattere som Martin A. Hansen ‎(Orm og Tyr, 1952)‎ og R. Broby-Johansen ‎(Den danske billedbibel, 1947)‎. Nyere forskning har imidlertid påvist, at det primært er stormænd, som har stået for det tidlige kirkebyggeri. Udgravninger i Lisbjerg ved Århus har bevist, at kirken oprindelig har været del af et storgårdsanlæg, og i Fjenneslev på Sydsjælland har udgravninger vist, at kirken var en del af Hvideslægtens storgårdsanlæg. Staby kirke er ligeledes et bevis på, at det var landets øverste, som stod for det tidlige danske kirkebyggeri.

Området omkring Staby kirke har i middelalderen været rigt, fiskeri, kvægopdræt og handel har givet væsentlige indtægter til området, man kender fire adelige hovedgårde i området, Svensholm omtales i 1266, Padbjerg blev i 1560 omdøbt til Pallisbjerg, sydligt i sognet kendes Staby Kærgård og Brondbjerg. Fra historiske kilder ved man, at Staby kirke i middelalderen lå ved sognets største gård, der senere omtales som Munkenes recidens, lokalhistorikeren Alfred Kaae har på grundlag af matriklen fra 1664 beregnet, at denne storgård har haft samme størrelse som Pallisbjerg.

Kirken kom på et tidspunkt under Ribe-bispen, i 1459 blev Staby kirke mageskiftet af biskop Hendrich til Mariager kloster, der var Nørrejyllands største ejendomsbesidder. Efter reformationen fortsatte Mariager kloster som institution, men nu styret af kongens lensmænd. I 1650 blev Staby kirke solgt til Niels Trolle på Pallisbjerg. I 1706 overgik godset ved arv til Frans de Linde, der har sat sit præg på kirken, han døde i 1765. I 1813 blev godset opløst som følge af landboreformerne, men kirken tilhørte fortsat familien, som beholdt tienderetten. I 1915 blev tiendet afløst af kirkeskatten og i 1918 overgik kirken til selveje.


Kirken har fladt bjælkeloft. Korbuen er spids og må være blevet omsat på et tidspunkt, men kragsten og vanger synes bevaret. I korbuen mod nord og syd ses to kvadre med et mandeansigt og et kvindeansigt, de tolkes som stifterportrætter, korbuens kragsten er af jernal. Nord for korbuen ses fra skibet en reliefkvader med en kronet figur, der hæver armene. Det gamle alterbord med relikviegemme er nu placeret på en muret fod i tårnrummet. Kirkens gamle altertavle er et renæssancearbejde fra 1597, ligesom prædikestolen med toskanske hjørnesøjler og arkadefelter, den gamle altertavle er ophængt i tårnrummet, altertavlens malerier er udført af Andreas Friis i 1922, et altertavlemaleri fra 1709 er dog ophængt i skibet over syddøren. Gravkapellets smedejernsdør fra 1725 har spejlmonogram for Frans de Linde, i gravkapellet står fire kister med medlemmer af familien. Vestpulpituret har tidligere stået længere fremme i skibet men blev rykket tilbage i 1948, facaden er skåret i renæssancestil, i felterne ses malede fremstillinger af apostlene.

Det indvendige apsishvælv blev afdækket i 1908 af E. Rothe. Man fandt en Majestasfremstilling omgivet af evangelistsymboler og flankeret af Maria og Johannes mod nord og formodentlig Peter og Paulus mod syd. Glorier og knopper på mandorlaen var modelleret op i relief og forgyldt, som man kender det fra bl.a. Jørlundeværkstedet. Kalkmaleriet var af meget høj kunstnerisk kvalitet, men tilstanden var dårlig, derfor valgte Rothe at aftrække gruppen med Maria og Johannes, og opsætte den på korets nordvæg, hvor den nu kan ses. Apsisudsmykningen blev derefter kalket over. I 1949 lod man Harald Borre male en Majestas flankeret af to engle, Harald Borre har også tegnet glasmosaikkerne i apsidens firpasvinduer.

‎(Kilde: Staby kirke, skrevet af museumsinspektør Jens Aarup Jensen, udgivet af Staby menighedsråd i 1991.)‎

På fragmentet fra den oprindelige apsisudsmykning ses Maria og Johannes Døberen vendt mod den tronende Kristus, kropsdrejning og hændernes bevægelse er rettet mod Kristus. Maria bærer en rødbrun kappe med hovedlin, Johannes bærer en okkerfarvet kappe på en hvid underkjortel. Baggrunden er blå, en kraftig grøn er brugt til detaljer som afstribninger og mandorla, glorier og knopper er i forgyldt relief. De fine draperinger med gennemmodellerede foldekast er opbygget harmonisk, de slanke hænder og den næsten abstrakte opbygning af figurer og draperier giver et roligt og harmonisk indtryk, der i den samlede apsisudsmykning har fungeret som en stor samlende bevægelse mod Kristus i midten. Den klassisk prægede humanisme i den byzantinske kunst fra 1100-tallet har været forudsætningen for denne udsmykning. Inspirationskilderne er kommet fra de normanniske mosaikker på Sicilien og mosaikkerne i San Marco i Venezia. Miniature-malerierne i Dronning Ingeborg-psalteret er udført i Frankrig i begyndelsen af 1200-tallet og har stilistisk forbindelse til sicilianske mosaikker. Her ser man en mulig forbindelse til den byzantinske stil i 1200-tallet.

‎(Kilde: Danske kalkmalerier 1175-1275 s.156-57, Nationalmuseet 1987)‎

Harald Borre ‎(1891-1964)‎

Harald Borre gik på Skolen for dansk Kunsthåndværk 1912-16. Fra 1925 var han restaurator for Nationalmuseet. Han assisterede maleren Valdemar Andersen ved udførelsen af dekorative arbejder. Dette prægede hans tidlige virke, senere fik mødet med svensk og norsk folkekunst betydning. Da han fra 1921-24 medvirkede ved Ole Søndergaards restaurering af kalkmalerierne i Århus Domkirke, blev hans interesse for danske kalkmalerier vakt og hans fremtidige kunstneriske bane fastlagt. Som restaurator har han arbejdet i omkring 100 kirker, bl.a. ved restaureringen af Christian I/'s kapel i Roskilde Domkirke i 1949-52, i Haderslev Domkirke og Budolfi Kirke i Ålborg.

Kirkeudsmykninger: Risskov Sindssygehospitalets kirke altertavle-fresko ‎(1941)‎; Århus Nordre Kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1942)‎; Vester Tirsted kirke glasmalerier i koret ‎(1943)‎; Århus Vestre kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1946)‎; Staby kirke fresko og glasmaleri i apsis ‎(1950)‎; Randers Sankt Mortens kirke alterduge og altertæpper ‎(1950)‎; Ågård frimenighedskirke fresko på østvæg ‎(1950)‎; Ringkøbing kirke glasmalerier i koret ‎(1951)‎; Thorsager kirke glasmaleri i østvindue ‎(1955)‎; Lyngså kirke glasmosaik i koret ‎(1958)‎; Hammerum valgmenighedskirke kalkmalerier.

Ved restaureringen i 1989 fandt man rester af kalkmalerier overalt i skibet, tre eller flere lag oven på hinanden. Interessen samlede sig om nogle store billeder på nordvæggen som dateres til 1545. Selvom de er malet efter Reformationen følger de katolske traditioner. Fra vest ser man en kvindefigur, der tolkes som Bebudelsen. Derefter Kongernes tilbedelse og endelig Korsfæstelsen med Maria og Johannes Evangelisten, dateringen ses på korsets fod. Navnebånd forklarer personernes navne på en blanding af dansk og latin.

Den romanske granitfont har på kummen arkader dannet af snoede tovstave, af den firkantede fod ses kun det øverste med antydning af ornamentik på fladerne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Arkadetypen - Med figurer eller ornamenter i arkaderne, Varianter.

Kilde: ­http­:/­www­.­nordenskirker­.­dk­/­Tidligere­/­Staby_kirke­/­Staby_kirke­.­htm­




Mads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk PræstehistorieMads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Præsteindberetning til Ole Worm 1638 ‎(Alder 23)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Note: Mads Andersen Ebberup s indberetning: Effter gamle folckis beretning skal Staby sogn-kircke haffve værit dend skiønniste landsbyekircke en stund i fordum tid, som i denne egn kund være at finde, for den herlige oc anscelige ‎[skick?]‎, da paa hende vaar, dogden nu er ganske meget brøstfeldig oc forfalden, efftersom der paa hendis bygning intet er bleffvet anvend i mange aar. Oc er der it lidet capell, som bønderne kalder en sangers, sat thil aff en kongesøn i England, som skalhaffve lid skibbrud i Vester-søen, oc skal være ankommen i land for Nissum, hvor hannem bleff fortræd bevist, oc derfor forføyet sig thil næste sogn Stabye, hvor hannem bevistis ald ære oc til tacknemmelighed derfor skal haffve giffvet forne capel thill deris sogn-kircke, som iche uden stor bekostning er bleffen opsat, som det endnu er at eracte aff de merckelige oc konstige huggen steen, derudi er som er vinduer udi. En deel her i forne sogn siger, at en fattig dreng, som vaar fød oc gick omkring her i sogn oc bad om sit brød i Guds naffn, skal omsider være kommen thil Engeland oc kommen thil saadan stor formue oc rigdom. at hand skal haffve skichet disse konstige udhuggen steen her til landet, oc ladet denne capell paa sin eigen bekostning opsette thil sin sogn-kircke; oc thil en amindelse om sin førige armod oc bethleri haffver ladet noget udhugge i en part aff steenene, som er udi breds oc fiskis lignelser, som hannem udi sin barndom meddeeltis, der hand gich oc bad om sin føde hos got folck. Hvad sig anbelanger det spøgelse, som her siges af udi formeldte Staby kirke at skal have brugt adskillig aberi i min salig formands faders tid, synes vel unødigt vidtløftig om at mælde.-MADS EBBERUP ANDERSSØN, STABY
Ole Worm ‎(13. maj 1588 - 31. august 1654)‎Ole Worm ‎(13. maj 1588 - 31. august 1654)‎



Staby kirkes apsisStaby kirkes apsis


Staby Præstegård nedbrændte 1666 ‎(Alder 51)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK

Mads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk PræstehistorieMads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Død 1677 ‎(Alder 62)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK


Kilde: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie

Staby Kirke - marts 2003 Foto: Knud FuusgaardStaby Kirke - marts 2003 Foto: Knud Fuusgaard

Vis detaljer Note: Staby kirke

Ulfborg hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Apsis, kor og skib menes bygget o.1200 af fint tilhuggede granitkvadre med bånd af den mørke jernal. Skibet er ikke i forbandt med kor og apsis, lokalhistorikeren Alfred Kaae mener, at skibet er bygget først, hvilket dog ikke kan påvises, men der har næppe været stor tidsafstand mellem opførelsen af skib, kor og apsis. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren fungerer nu som indgang til gravkapellet, i norddørens karm har man fundet runeindskrifter, som ikke giver mening. Skibet er senere forlænget mod vest, muligvis med et tårn og et herskabspulpitur. Det nuværende tårn, våbenhuset mod syd og gravkapellet mod nord stammer fra slutningen af 1400-tallet. Tårnet har haft spir og fire gavle i lighed med tårnet i Husby, denne type kaldes Tørning-typen. I 1719 faldt tårnets gavle ned under en storm, hvorefter tårnet fik sit nuværende sadeltag. Kirken blev gennemgribende istandsat i 1989-90.

Den mørke jernal er sjælden i Jylland, i andre jyske kirker ses enkelte sten brugt som udsmykning. Benyttelsen af den mørke jernal som bånd i muren og mønster i buer minder om italienske middelalderkirker, bl.a. i Siena. I korets nordmur ses dybe striber i jernalsbælterne, de menes at stamme fra plovjern, som man strøg på kirkemuren for at få Guds velsignelse til arbejdet i marken. I tårnets murværk mod nord ses en reliefkvader med et dyr, der tolkes som en hest. Det må have været bekosteligt at skaffe det store antal jernalsten til kirkebyggeriet i Staby. Hvorfra de mange kvadre af jernal stammer, kan man ikke forklare, stenarten er formodentlig ført til Danmark under istiden, men man kender ikke stenartens hjemsted og området omkring Staby er ikke rig på denne stenart, muligvis har man samlet disse sten fra et større område blandt de stenbunker, der har ligget efter flere tusinde års opdyrkning af landet.

Apsis har dobbeltsokkel med attisk profil og skråkant, seks rundbuede blindarkader bæres af syv halvsøjler. Søjlerne står på fint udførte dobbeltsokler og har foroven gesims. Kapitæler og baser har bladornamenter, som det kendes fra Ribe Domkirke. Over søjlernes kapitæler er indskudt en kvader med hoveder, midtersøjlen og den sydligste søjle har dyrehoveder, de øvrige fem har kronede mandshoveder, et kors ses på kronen. Apsis har to firpasvinduer, hver udhugget af én stenblok. Firpasvinduerne og soklen har perlebort, som er et symbol på ædelhed. Desuden ses tovsnoning, som er symbol på styrke, det sydlige firpasvindue har trefligede liljer, der er symbol på treenigheden. I bogen /'/'Visdommen I Vestjylland/'/' sættes idéindholdet i denne apsisudsmykning i forbindelse med de gyldne altre i Stadil kirke og i Sahl kirke, som begge stammer fra begyndelsen af 1200-tallet. Den udvendige udsmykning af apsis bygger formodentlig på den teologiske symbolik, som blev udformet i 1100-tallet på grundlag af Skolastikken. De syv søjler symboliserer visdommens syv piller ‎(Visdommen har bygget sit hus, har udhugget sine syv piller; Ordsprogene 9:1)‎.

I begyndelsen af 1900-tallet havde man den antagelse, at middelalderens kirker blev bygget af sognets folk i fællesskab. Denne tanke er præget af højskolebevægelsen og andelsbevægelsens tankegang og fik vid udbredelse efter 1945 gennem forfattere som Martin A. Hansen ‎(Orm og Tyr, 1952)‎ og R. Broby-Johansen ‎(Den danske billedbibel, 1947)‎. Nyere forskning har imidlertid påvist, at det primært er stormænd, som har stået for det tidlige kirkebyggeri. Udgravninger i Lisbjerg ved Århus har bevist, at kirken oprindelig har været del af et storgårdsanlæg, og i Fjenneslev på Sydsjælland har udgravninger vist, at kirken var en del af Hvideslægtens storgårdsanlæg. Staby kirke er ligeledes et bevis på, at det var landets øverste, som stod for det tidlige danske kirkebyggeri.

Området omkring Staby kirke har i middelalderen været rigt, fiskeri, kvægopdræt og handel har givet væsentlige indtægter til området, man kender fire adelige hovedgårde i området, Svensholm omtales i 1266, Padbjerg blev i 1560 omdøbt til Pallisbjerg, sydligt i sognet kendes Staby Kærgård og Brondbjerg. Fra historiske kilder ved man, at Staby kirke i middelalderen lå ved sognets største gård, der senere omtales som Munkenes recidens, lokalhistorikeren Alfred Kaae har på grundlag af matriklen fra 1664 beregnet, at denne storgård har haft samme størrelse som Pallisbjerg.

Kirken kom på et tidspunkt under Ribe-bispen, i 1459 blev Staby kirke mageskiftet af biskop Hendrich til Mariager kloster, der var Nørrejyllands største ejendomsbesidder. Efter reformationen fortsatte Mariager kloster som institution, men nu styret af kongens lensmænd. I 1650 blev Staby kirke solgt til Niels Trolle på Pallisbjerg. I 1706 overgik godset ved arv til Frans de Linde, der har sat sit præg på kirken, han døde i 1765. I 1813 blev godset opløst som følge af landboreformerne, men kirken tilhørte fortsat familien, som beholdt tienderetten. I 1915 blev tiendet afløst af kirkeskatten og i 1918 overgik kirken til selveje.


Kirken har fladt bjælkeloft. Korbuen er spids og må være blevet omsat på et tidspunkt, men kragsten og vanger synes bevaret. I korbuen mod nord og syd ses to kvadre med et mandeansigt og et kvindeansigt, de tolkes som stifterportrætter, korbuens kragsten er af jernal. Nord for korbuen ses fra skibet en reliefkvader med en kronet figur, der hæver armene. Det gamle alterbord med relikviegemme er nu placeret på en muret fod i tårnrummet. Kirkens gamle altertavle er et renæssancearbejde fra 1597, ligesom prædikestolen med toskanske hjørnesøjler og arkadefelter, den gamle altertavle er ophængt i tårnrummet, altertavlens malerier er udført af Andreas Friis i 1922, et altertavlemaleri fra 1709 er dog ophængt i skibet over syddøren. Gravkapellets smedejernsdør fra 1725 har spejlmonogram for Frans de Linde, i gravkapellet står fire kister med medlemmer af familien. Vestpulpituret har tidligere stået længere fremme i skibet men blev rykket tilbage i 1948, facaden er skåret i renæssancestil, i felterne ses malede fremstillinger af apostlene.

Det indvendige apsishvælv blev afdækket i 1908 af E. Rothe. Man fandt en Majestasfremstilling omgivet af evangelistsymboler og flankeret af Maria og Johannes mod nord og formodentlig Peter og Paulus mod syd. Glorier og knopper på mandorlaen var modelleret op i relief og forgyldt, som man kender det fra bl.a. Jørlundeværkstedet. Kalkmaleriet var af meget høj kunstnerisk kvalitet, men tilstanden var dårlig, derfor valgte Rothe at aftrække gruppen med Maria og Johannes, og opsætte den på korets nordvæg, hvor den nu kan ses. Apsisudsmykningen blev derefter kalket over. I 1949 lod man Harald Borre male en Majestas flankeret af to engle, Harald Borre har også tegnet glasmosaikkerne i apsidens firpasvinduer.

‎(Kilde: Staby kirke, skrevet af museumsinspektør Jens Aarup Jensen, udgivet af Staby menighedsråd i 1991.)‎

På fragmentet fra den oprindelige apsisudsmykning ses Maria og Johannes Døberen vendt mod den tronende Kristus, kropsdrejning og hændernes bevægelse er rettet mod Kristus. Maria bærer en rødbrun kappe med hovedlin, Johannes bærer en okkerfarvet kappe på en hvid underkjortel. Baggrunden er blå, en kraftig grøn er brugt til detaljer som afstribninger og mandorla, glorier og knopper er i forgyldt relief. De fine draperinger med gennemmodellerede foldekast er opbygget harmonisk, de slanke hænder og den næsten abstrakte opbygning af figurer og draperier giver et roligt og harmonisk indtryk, der i den samlede apsisudsmykning har fungeret som en stor samlende bevægelse mod Kristus i midten. Den klassisk prægede humanisme i den byzantinske kunst fra 1100-tallet har været forudsætningen for denne udsmykning. Inspirationskilderne er kommet fra de normanniske mosaikker på Sicilien og mosaikkerne i San Marco i Venezia. Miniature-malerierne i Dronning Ingeborg-psalteret er udført i Frankrig i begyndelsen af 1200-tallet og har stilistisk forbindelse til sicilianske mosaikker. Her ser man en mulig forbindelse til den byzantinske stil i 1200-tallet.

‎(Kilde: Danske kalkmalerier 1175-1275 s.156-57, Nationalmuseet 1987)‎

Harald Borre ‎(1891-1964)‎

Harald Borre gik på Skolen for dansk Kunsthåndværk 1912-16. Fra 1925 var han restaurator for Nationalmuseet. Han assisterede maleren Valdemar Andersen ved udførelsen af dekorative arbejder. Dette prægede hans tidlige virke, senere fik mødet med svensk og norsk folkekunst betydning. Da han fra 1921-24 medvirkede ved Ole Søndergaards restaurering af kalkmalerierne i Århus Domkirke, blev hans interesse for danske kalkmalerier vakt og hans fremtidige kunstneriske bane fastlagt. Som restaurator har han arbejdet i omkring 100 kirker, bl.a. ved restaureringen af Christian I/'s kapel i Roskilde Domkirke i 1949-52, i Haderslev Domkirke og Budolfi Kirke i Ålborg.

Kirkeudsmykninger: Risskov Sindssygehospitalets kirke altertavle-fresko ‎(1941)‎; Århus Nordre Kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1942)‎; Vester Tirsted kirke glasmalerier i koret ‎(1943)‎; Århus Vestre kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1946)‎; Staby kirke fresko og glasmaleri i apsis ‎(1950)‎; Randers Sankt Mortens kirke alterduge og altertæpper ‎(1950)‎; Ågård frimenighedskirke fresko på østvæg ‎(1950)‎; Ringkøbing kirke glasmalerier i koret ‎(1951)‎; Thorsager kirke glasmaleri i østvindue ‎(1955)‎; Lyngså kirke glasmosaik i koret ‎(1958)‎; Hammerum valgmenighedskirke kalkmalerier.

Ved restaureringen i 1989 fandt man rester af kalkmalerier overalt i skibet, tre eller flere lag oven på hinanden. Interessen samlede sig om nogle store billeder på nordvæggen som dateres til 1545. Selvom de er malet efter Reformationen følger de katolske traditioner. Fra vest ser man en kvindefigur, der tolkes som Bebudelsen. Derefter Kongernes tilbedelse og endelig Korsfæstelsen med Maria og Johannes Evangelisten, dateringen ses på korsets fod. Navnebånd forklarer personernes navne på en blanding af dansk og latin.

Den romanske granitfont har på kummen arkader dannet af snoede tovstave, af den firkantede fod ses kun det øverste med antydning af ornamentik på fladerne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Arkadetypen - Med figurer eller ornamenter i arkaderne, Varianter.

Kilde: ­http­:/­www­.­nordenskirker­.­dk­/­Tidligere­/­Staby_kirke­/­Staby_kirke­.­htm­



Sidst ændret 10 maj 2011 - 18:49:21 - Sidst opdateret af: Lodberg
Vis detaljer for ...


Nærmeste familie  (F408)
‎(antagelig)‎ Christensdatter
-
Christen Madsen Stabye
1650 - 1687
Anders Madsen Stabye
1650 - 1687
Mette Madsdatter
1650 - 1726


Noter
BEF Formodenlig nedbrændte præstegården inden 27 jan. 1641, da Kong Christian IV denne dato beviliger en lille gård ved præstegården fri for fæste. Sikkeret pga. brænden.
27 ‎[8547.]‎ Kong Christian IV. bevilger, at Hr. Mads Andersen, Sognepræst til Stabye Sogn i Boufling Lehn, og hans Eftermænd i Kaldet en liden Gaard ved Præstegaarden, fri for Fæste, Ægt og Årbeide, men ikke for den sædvanlige Skyld og Landgilde. — Coldinghuus, den 27. Januarii.

Dato: 27. Januar 16471
Præsteindberetning Mads Andersen Ebberup s indberetning: Effter gamle folckis beretning skal Staby sogn-kircke haffve værit dend skiønniste landsbyekircke en stund i fordum tid, som i denne egn kund være at finde, for den herlige oc anscelige ‎[skick?]‎, da paa hende vaar, dogden nu er ganske meget brøstfeldig oc forfalden, efftersom der paa hendis bygning intet er bleffvet anvend i mange aar. Oc er der it lidet capell, som bønderne kalder en sangers, sat thil aff en kongesøn i England, som skalhaffve lid skibbrud i Vester-søen, oc skal være ankommen i land for Nissum, hvor hannem bleff fortræd bevist, oc derfor forføyet sig thil næste sogn Stabye, hvor hannem bevistis ald ære oc til tacknemmelighed derfor skal haffve giffvet forne capel thill deris sogn-kircke, som iche uden stor bekostning er bleffen opsat, som det endnu er at eracte aff de merckelige oc konstige huggen steen, derudi er som er vinduer udi. En deel her i forne sogn siger, at en fattig dreng, som vaar fød oc gick omkring her i sogn oc bad om sit brød i Guds naffn, skal omsider være kommen thil Engeland oc kommen thil saadan stor formue oc rigdom. at hand skal haffve skichet disse konstige udhuggen steen her til landet, oc ladet denne capell paa sin eigen bekostning opsette thil sin sogn-kircke; oc thil en amindelse om sin førige armod oc bethleri haffver ladet noget udhugge i en part aff steenene, som er udi breds oc fiskis lignelser, som hannem udi sin barndom meddeeltis, der hand gich oc bad om sin føde hos got folck. Hvad sig anbelanger det spøgelse, som her siges af udi formeldte Staby kirke at skal have brugt adskillig aberi i min salig formands faders tid, synes vel unødigt vidtløftig om at mælde.-MADS EBBERUP ANDERSSØN, STABY

View Notes for ...


Kilder
Født Slægten Sand fra Stavning sogn ‎(Bølling herred)‎ : om Peder Andreas Sand, født 1804, og hustru, deres forfædre og efterkommere
Publikation: Nordisk Slægtsforskning Aps 432 sider, illustreret Opstilling i folkebiblioteker: 99.9 Sand
Begivenhed Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie
Begivenhed Regesta diplomatica historiæ Danicæ II række
Publikation: Regesta diplomatica historiæ Danicæ = Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660, med kort angivelse af Indholdet fra 1632 til 1660
Erhverv Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie
Død Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Staby kirkes apsisStaby kirkes apsis  ‎(M1212)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Ole Worm ‎(13. maj 1588 - 31. august 1654)‎Ole Worm ‎(13. maj 1588 - 31. august 1654)‎  ‎(M1211)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Anetavle for Peder Andreas Sand Else JensdatterAnetavle for Peder Andreas Sand Else Jensdatter  ‎(M109)‎

Multimedie objekt
Mads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk PræstehistorieMads Andersen Ebberup - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie  ‎(M278)‎
Type: Bog


Kilde: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Multimedie objekt
C:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Text/anetavle for Peder Andreas Sand Else Jensdatter kun mine aner.rtfC:/Programmer/Brother's Keeper 6/Data/Lodberg/Text/anetavle for Peder Andreas Sand Else Jensdatter kun mine aner.rtf  ‎(M279)‎

Multimedie objekt
Staby Kirke - marts 2003 Foto: Knud FuusgaardStaby Kirke - marts 2003 Foto: Knud Fuusgaard  ‎(M863)‎
Type: Foto


Vis detaljer Note: Staby kirke

Ulfborg hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Apsis, kor og skib menes bygget o.1200 af fint tilhuggede granitkvadre med bånd af den mørke jernal. Skibet er ikke i forbandt med kor og apsis, lokalhistorikeren Alfred Kaae mener, at skibet er bygget først, hvilket dog ikke kan påvises, men der har næppe været stor tidsafstand mellem opførelsen af skib, kor og apsis. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren fungerer nu som indgang til gravkapellet, i norddørens karm har man fundet runeindskrifter, som ikke giver mening. Skibet er senere forlænget mod vest, muligvis med et tårn og et herskabspulpitur. Det nuværende tårn, våbenhuset mod syd og gravkapellet mod nord stammer fra slutningen af 1400-tallet. Tårnet har haft spir og fire gavle i lighed med tårnet i Husby, denne type kaldes Tørning-typen. I 1719 faldt tårnets gavle ned under en storm, hvorefter tårnet fik sit nuværende sadeltag. Kirken blev gennemgribende istandsat i 1989-90.

Den mørke jernal er sjælden i Jylland, i andre jyske kirker ses enkelte sten brugt som udsmykning. Benyttelsen af den mørke jernal som bånd i muren og mønster i buer minder om italienske middelalderkirker, bl.a. i Siena. I korets nordmur ses dybe striber i jernalsbælterne, de menes at stamme fra plovjern, som man strøg på kirkemuren for at få Guds velsignelse til arbejdet i marken. I tårnets murværk mod nord ses en reliefkvader med et dyr, der tolkes som en hest. Det må have været bekosteligt at skaffe det store antal jernalsten til kirkebyggeriet i Staby. Hvorfra de mange kvadre af jernal stammer, kan man ikke forklare, stenarten er formodentlig ført til Danmark under istiden, men man kender ikke stenartens hjemsted og området omkring Staby er ikke rig på denne stenart, muligvis har man samlet disse sten fra et større område blandt de stenbunker, der har ligget efter flere tusinde års opdyrkning af landet.

Apsis har dobbeltsokkel med attisk profil og skråkant, seks rundbuede blindarkader bæres af syv halvsøjler. Søjlerne står på fint udførte dobbeltsokler og har foroven gesims. Kapitæler og baser har bladornamenter, som det kendes fra Ribe Domkirke. Over søjlernes kapitæler er indskudt en kvader med hoveder, midtersøjlen og den sydligste søjle har dyrehoveder, de øvrige fem har kronede mandshoveder, et kors ses på kronen. Apsis har to firpasvinduer, hver udhugget af én stenblok. Firpasvinduerne og soklen har perlebort, som er et symbol på ædelhed. Desuden ses tovsnoning, som er symbol på styrke, det sydlige firpasvindue har trefligede liljer, der er symbol på treenigheden. I bogen /'/'Visdommen I Vestjylland/'/' sættes idéindholdet i denne apsisudsmykning i forbindelse med de gyldne altre i Stadil kirke og i Sahl kirke, som begge stammer fra begyndelsen af 1200-tallet. Den udvendige udsmykning af apsis bygger formodentlig på den teologiske symbolik, som blev udformet i 1100-tallet på grundlag af Skolastikken. De syv søjler symboliserer visdommens syv piller ‎(Visdommen har bygget sit hus, har udhugget sine syv piller; Ordsprogene 9:1)‎.

I begyndelsen af 1900-tallet havde man den antagelse, at middelalderens kirker blev bygget af sognets folk i fællesskab. Denne tanke er præget af højskolebevægelsen og andelsbevægelsens tankegang og fik vid udbredelse efter 1945 gennem forfattere som Martin A. Hansen ‎(Orm og Tyr, 1952)‎ og R. Broby-Johansen ‎(Den danske billedbibel, 1947)‎. Nyere forskning har imidlertid påvist, at det primært er stormænd, som har stået for det tidlige kirkebyggeri. Udgravninger i Lisbjerg ved Århus har bevist, at kirken oprindelig har været del af et storgårdsanlæg, og i Fjenneslev på Sydsjælland har udgravninger vist, at kirken var en del af Hvideslægtens storgårdsanlæg. Staby kirke er ligeledes et bevis på, at det var landets øverste, som stod for det tidlige danske kirkebyggeri.

Området omkring Staby kirke har i middelalderen været rigt, fiskeri, kvægopdræt og handel har givet væsentlige indtægter til området, man kender fire adelige hovedgårde i området, Svensholm omtales i 1266, Padbjerg blev i 1560 omdøbt til Pallisbjerg, sydligt i sognet kendes Staby Kærgård og Brondbjerg. Fra historiske kilder ved man, at Staby kirke i middelalderen lå ved sognets største gård, der senere omtales som Munkenes recidens, lokalhistorikeren Alfred Kaae har på grundlag af matriklen fra 1664 beregnet, at denne storgård har haft samme størrelse som Pallisbjerg.

Kirken kom på et tidspunkt under Ribe-bispen, i 1459 blev Staby kirke mageskiftet af biskop Hendrich til Mariager kloster, der var Nørrejyllands største ejendomsbesidder. Efter reformationen fortsatte Mariager kloster som institution, men nu styret af kongens lensmænd. I 1650 blev Staby kirke solgt til Niels Trolle på Pallisbjerg. I 1706 overgik godset ved arv til Frans de Linde, der har sat sit præg på kirken, han døde i 1765. I 1813 blev godset opløst som følge af landboreformerne, men kirken tilhørte fortsat familien, som beholdt tienderetten. I 1915 blev tiendet afløst af kirkeskatten og i 1918 overgik kirken til selveje.


Kirken har fladt bjælkeloft. Korbuen er spids og må være blevet omsat på et tidspunkt, men kragsten og vanger synes bevaret. I korbuen mod nord og syd ses to kvadre med et mandeansigt og et kvindeansigt, de tolkes som stifterportrætter, korbuens kragsten er af jernal. Nord for korbuen ses fra skibet en reliefkvader med en kronet figur, der hæver armene. Det gamle alterbord med relikviegemme er nu placeret på en muret fod i tårnrummet. Kirkens gamle altertavle er et renæssancearbejde fra 1597, ligesom prædikestolen med toskanske hjørnesøjler og arkadefelter, den gamle altertavle er ophængt i tårnrummet, altertavlens malerier er udført af Andreas Friis i 1922, et altertavlemaleri fra 1709 er dog ophængt i skibet over syddøren. Gravkapellets smedejernsdør fra 1725 har spejlmonogram for Frans de Linde, i gravkapellet står fire kister med medlemmer af familien. Vestpulpituret har tidligere stået længere fremme i skibet men blev rykket tilbage i 1948, facaden er skåret i renæssancestil, i felterne ses malede fremstillinger af apostlene.

Det indvendige apsishvælv blev afdækket i 1908 af E. Rothe. Man fandt en Majestasfremstilling omgivet af evangelistsymboler og flankeret af Maria og Johannes mod nord og formodentlig Peter og Paulus mod syd. Glorier og knopper på mandorlaen var modelleret op i relief og forgyldt, som man kender det fra bl.a. Jørlundeværkstedet. Kalkmaleriet var af meget høj kunstnerisk kvalitet, men tilstanden var dårlig, derfor valgte Rothe at aftrække gruppen med Maria og Johannes, og opsætte den på korets nordvæg, hvor den nu kan ses. Apsisudsmykningen blev derefter kalket over. I 1949 lod man Harald Borre male en Majestas flankeret af to engle, Harald Borre har også tegnet glasmosaikkerne i apsidens firpasvinduer.

‎(Kilde: Staby kirke, skrevet af museumsinspektør Jens Aarup Jensen, udgivet af Staby menighedsråd i 1991.)‎

På fragmentet fra den oprindelige apsisudsmykning ses Maria og Johannes Døberen vendt mod den tronende Kristus, kropsdrejning og hændernes bevægelse er rettet mod Kristus. Maria bærer en rødbrun kappe med hovedlin, Johannes bærer en okkerfarvet kappe på en hvid underkjortel. Baggrunden er blå, en kraftig grøn er brugt til detaljer som afstribninger og mandorla, glorier og knopper er i forgyldt relief. De fine draperinger med gennemmodellerede foldekast er opbygget harmonisk, de slanke hænder og den næsten abstrakte opbygning af figurer og draperier giver et roligt og harmonisk indtryk, der i den samlede apsisudsmykning har fungeret som en stor samlende bevægelse mod Kristus i midten. Den klassisk prægede humanisme i den byzantinske kunst fra 1100-tallet har været forudsætningen for denne udsmykning. Inspirationskilderne er kommet fra de normanniske mosaikker på Sicilien og mosaikkerne i San Marco i Venezia. Miniature-malerierne i Dronning Ingeborg-psalteret er udført i Frankrig i begyndelsen af 1200-tallet og har stilistisk forbindelse til sicilianske mosaikker. Her ser man en mulig forbindelse til den byzantinske stil i 1200-tallet.

‎(Kilde: Danske kalkmalerier 1175-1275 s.156-57, Nationalmuseet 1987)‎

Harald Borre ‎(1891-1964)‎

Harald Borre gik på Skolen for dansk Kunsthåndværk 1912-16. Fra 1925 var han restaurator for Nationalmuseet. Han assisterede maleren Valdemar Andersen ved udførelsen af dekorative arbejder. Dette prægede hans tidlige virke, senere fik mødet med svensk og norsk folkekunst betydning. Da han fra 1921-24 medvirkede ved Ole Søndergaards restaurering af kalkmalerierne i Århus Domkirke, blev hans interesse for danske kalkmalerier vakt og hans fremtidige kunstneriske bane fastlagt. Som restaurator har han arbejdet i omkring 100 kirker, bl.a. ved restaureringen af Christian I/'s kapel i Roskilde Domkirke i 1949-52, i Haderslev Domkirke og Budolfi Kirke i Ålborg.

Kirkeudsmykninger: Risskov Sindssygehospitalets kirke altertavle-fresko ‎(1941)‎; Århus Nordre Kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1942)‎; Vester Tirsted kirke glasmalerier i koret ‎(1943)‎; Århus Vestre kirkegårds kapel kalkmalerier ‎(1946)‎; Staby kirke fresko og glasmaleri i apsis ‎(1950)‎; Randers Sankt Mortens kirke alterduge og altertæpper ‎(1950)‎; Ågård frimenighedskirke fresko på østvæg ‎(1950)‎; Ringkøbing kirke glasmalerier i koret ‎(1951)‎; Thorsager kirke glasmaleri i østvindue ‎(1955)‎; Lyngså kirke glasmosaik i koret ‎(1958)‎; Hammerum valgmenighedskirke kalkmalerier.

Ved restaureringen i 1989 fandt man rester af kalkmalerier overalt i skibet, tre eller flere lag oven på hinanden. Interessen samlede sig om nogle store billeder på nordvæggen som dateres til 1545. Selvom de er malet efter Reformationen følger de katolske traditioner. Fra vest ser man en kvindefigur, der tolkes som Bebudelsen. Derefter Kongernes tilbedelse og endelig Korsfæstelsen med Maria og Johannes Evangelisten, dateringen ses på korsets fod. Navnebånd forklarer personernes navne på en blanding af dansk og latin.

Den romanske granitfont har på kummen arkader dannet af snoede tovstave, af den firkantede fod ses kun det øverste med antydning af ornamentik på fladerne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Arkadetypen - Med figurer eller ornamenter i arkaderne, Varianter.

Kilde: ­http­:/­www­.­nordenskirker­.­dk­/­Tidligere­/­Staby_kirke­/­Staby_kirke­.­htm­


Multimedie objekt
Christian 4. malet af Abraham Wuchters 1638Christian 4. malet af Abraham Wuchters 1638  ‎(M1202)‎
Type: Foto

View Media for ...


Nære slægtninge
Personens familie med ‎(antagelig)‎ Christensdatter
Mads Andersen Ebberup ‎(I896)‎
Født omkring 1615 Ebberup, Sønderby - Kærum Sogn, Båg Herred, Odense Amt, DNK
Død 1677 ‎(Alder 62)‎ Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Hustru
nr.1
Søn
Christen Madsen Stabye ‎(I894)‎
Født omkring 1650 35 Staby præstegård, Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt, DNK
Død 19 november 1687 ‎(Alder 37)‎ Skjern Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK
nr.2
Søn
Anders Madsen Stabye ‎(I1378)‎
Født omkring 1650 35
Død 1687 ‎(Alder 37)‎
nr.3
Datter
Mette Madsdatter ‎(I3012)‎
Født omkring 1650 35
Død 1726 ‎(Alder 76)‎ Ahlergård, Sønder Borris Sogn, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, DNK