Bemerkung: Den 18. marts 1728 var Peder Andersen med flere beordret til Aargab for at køre tømmer fra havet til fjorden for herskabet på Voldbjerggård. I Peder Andersens fravær tog Peder Rømer Skolemester uden videre hans heste og vogn og kørte til havet. Herover blev Peder Andersen vred, løb skolemesteren op og sagde: "Det er ikke ret, at I tager mine heste og vogn uden lov og kører, og gjorde jeg Eders ret, så gav jeg jer et slag af tømmen." Det tog skolemesteren meget unådigt op. Han blev hidsig og slog Peder Andersen med en målestok om øret, så den fløj ud af hans hånd, hvorefter han greb sin kårde og sagde, at Peder Andersen skulle parere som en bonde. Denne svarede: "Skolemester, hold inde. Vi samtlige vil gøre hovbondens arbejde og ikke være af Eders gevær huggen eller slagen," hvorefter skolemesteren gik bort i vrede, idet han sagde, at de ikke skulle få noget læs den dag. Senere kom skolemesteren farende ud af Søren Andersens hus og råbte, at djævelen skulle regere dem alle, og at de var nogle tyve og skjælme, hvorpå han trak sit sidevåben og gav Anders Mogensens søn, Christen Andersen 3-4 hug, så denne måtte under lægebehandling af regimentsfeltskærer Gerritz. Sagen blev indanket for herredstinget, men den gode skolemester var forduftet. End ikke i Hardsyssels Degnehistorie finder vi skolemesteren omtalt, så han er stille gledet ud i mørket. Med Peder Andersen og Sidsel Laustdatter er vi for første gang på sikker historisk grund mht. Tarben-slægten. Fra disse to nedstammer mange mennesker, som det vil føre alt for vidt at nævne her, men tilbage står billedet af en mand, der ikke lod sig kujonere af skolemesteren, skønt han var hovbonde, men vi ser for os en mand, der ville gøre sin pligt mod herskabet og samtidig følte sig fri, en mand, der "ikke ville være af Eders dragne gevær huggen eller slagen". Sådan er billedet af Tarben-slægtens stamfader.