Christening: About 13 MAY 1838 Lydum, Ribe, Denmark
Death: Burial:
-------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: LARS SORENSEN Family Mother: METTE ESKESDR
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.
Ribe, Vester Horne, Lydum, Annexgaardsmark, et Huus, 33, FT-1845, B4557 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Lars Sørensen 51 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod N. Bork Sogn Ringkjøbing Amt Mette Eskes Datter 49 Gift hans Kone Her i Sognet Kirsten Larsen 14 Ugift deres Børn Her i Sognet Peder Larsen 7 Ugift deres Børn Her i Sognet Hans Jensen 23 Gift deres Svigersøn, er Murer Thorstrup Sogn Ribe Amt Maren Lars Datter 26 Gift Svigersønnens Kone Her i Sognet
Ribe, Vester Horne, Lydum, Nørgaard, et Huus, 31, FT-1850, C5024 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Lars Sørensen 56 Gift Huusmand og Dagleier, Huusfader Nørreborch Sogn, Ringkjøbing Amt Mette Eskesdatter 54 Gift hans Kone Her i Sognet Kirsten Marie Larsdatter 25 Ugift deres Børn Do [ Her i Sognet] Peder Larsen 12 - deres Børn Do [ Her i Sognet]
Note: Tjenestefolk ved brændevinsbrænderiet i Rærup By Note: Matrikel 6 g. Brænderigården, kaldet således, fordi her en årrække var brændevinsbrænderi. Gården har Jeppe Nielsen vist fraskilt til Laust Andersen. 1852 N. P. Christensen, der kort efter afstod til Morten Nielsen, som havde været karl på et brænderi i Ribe og var blevet gift med datteren derfra. Han købte nu brænderiprivilegiet af J. Jacobsen og begyndte brænderiet. Hans søn er den bekendte arkitekt, kgl. bygningsinspektør Magdahl Nielsen. Morten Nielsen ombyggede gården. Ved hans død ophørte brænderiet. 1875 A. J. Schmidt, der ligesom efterfølgeren var dyrlæge. De hørte til de første på egnen. 1879 Jørgen A. C. Jørgensen. 1881 N. C. Pasgaard. 1903 L. Pasgaard. 1945 J. Juhler Pedersen.
9. mai 1864 (Alder 26) tjenstgørende på fregatten Jylland under kampen ved Helgoland.
Note: Citat fra bogen: Fra Jyllands Vestkyst:
''Min Mand var Veteran fra 1864 og deltog i Slaget ved Helgoland den 9. Maj om Bord paa ''Fregatten ''Jylland.'' Efter Slaget sejlede Skibet til Kristianssand i Norge, og der kom de saarede under Lægebehandling. - Blandt de haardt saarede her fra Egnen var Jens Andersen fra Hemmet, der havde faaet dybe Saar i Hovedet og laa i Vildelse i flere Dage og talte om Slaget. Han kom sig og lever nu i Hemmet. Ved kongelig Reskript af 30. April 1914 blev han udnævnt til Dannebrogsmand fra 9. Maj s. A. Der var 22 saarede, som kom under Lægebehandling, og der var 18 døde, som blev begravet i en Fællesgrav. Jeg har fulgt min Mand, da han sejlede fra Nordby paa Fanø til Kristianssand i Norge, og vi har begge staaet ved Graven, der gemmer Resterne af de faldne Krigere.''
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: REBEKKE KIRSTINE ANDERSEN Family Marriage: 18 DEC 1866 Lonne, Ribe, Denmark
Husband Age at Marriage: 28 Wife Age at Marriage: 22
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.
Denne historie har vi fra Lønne Højskole, og det er en helt anden slags troldehistorie end eventyr og sagn, for den fortæller om den barske virkelighed, som resulterede i at folk fra Lønne fik deres egen præst brændt og kaldte ham Lønne Trolden.
Naturen ændrer menneskers livsvilkår. Regnen udebliver. Høsten slår fejl. Folk går fra gården. I gammel tid endte de som husmænd, landarbejdere eller på fattighuset. Vi ved, at havet har ændret voldsomt på livsvilkårene langs hele Jyllands vestkyst. I Lønne, hvor denne historie udspinder sig, har havet vist sin magt igen og igen. I slutningen af 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet gik stormfloder ind over hele Vestjylland. Ved den værste omkom der alene i Ribe mere end tre tusind mennesker – og endnu flere køer og får.
I Lønne og nabosognene sydpå førte stormfloderne en sandflugt med sig. Gennem to hundrede år lagde sandet sig som et liglagen ind over markerne. Steen Steensen Blicher skrev om Lønne sogn, at det var som Sahara, - sand så langt øjet rakte. Sandet medførte straks den største fattigdom, sult og nød for folkene i Lønne. Livet var med eet slag lavet om for dem.
I 1611 sætter Ribe-bøddelen, mester Mikkel, den 1. februar, ild på et bål. Der står et menneske på bålet. Det er en mand. Han er 72 år. Det er Jens Hansen Rusk, præst ved Lønne kirke. Bålet er ikke tændt som et glædesblus – for at holde troldene fra livet, men i dyb alvor. Det var ikke præsten, de brændte, det var Troldmanden fra Lønne.
Jens Hansen Rusk var kommet til Lønne som 30-årig i 1580. Måske har han glædet sig til at arbejde der som præst, men han måtte hurtigt se i øjnene, at han aldrig ville kunne skaffe føden ved at være præst i det sandhærgede sogn. Selv om han senere også får tildelt korn-tiende fra nabosognet Nørre Nebel, er heller ikke det til at leve eller dø af.
Derfor tog Lønne-præsten fat på at optræde som klog mand. Vi ved, at han optrådte som klog mand på markederne i Ribe, den store handelsby og markedsby. Og bønderne vidt omkring Lønne opsøgte ham, når de var syge. Han ”skrev noget for deres sygdom”, formentlig urtemedicin.
Det er sandsynligvis gået godt i de fleste tilfælde. Lønne-præstens medicin hjalp, og han lavede også små amuletter, som de syge skulle bære, - og de har nok også hjulpet! Den dag i dag er der folk, der bliver hjulpet af kobber-armringe mod gigt – eller får fjernet kløe i knæleddet med en ulden snor om anklen.
Men der var dengang som nu en fare ved at tage sig af folks sygdomme. Det er ikke alle, der bliver raske. De fejlslagne behandlinger har for nogle folk gjort ham til en farlig mand, en troldkarl. Derfor var det heller ikke kun godsindede rygter, der gik om præsten Jens Hansen Rusk i Lønne, og det endte med, at han blev angivet som heks. En kvinde, som hed Gunder Brixes, og som selv blev brændt som heks året før, havde sagt at hun i sin trolddom havde brugt en voksdukke, som hun havde fået Jens Hansen Rusk til at døbe, for at den kunne have mere trolddomskraft.
Vi undrer os i dag, men for datiden var det blodig alvor. Lønne-præsten var pludselig under alvorlig anklage, præste-kaldet blev taget fra ham og han blev stillet for retten. Først blev Lønne-præsten stævnet til flere tingstævner i selve Lenet, det vil sige Vester Horne Herreds ting, som stadig ligger der i hel stand med tingsten, - tyvesten og kæmpehøj som dengang, lige ud til landevejen mellem Lønne og Varde. Sagen blev endda yderligere behandlet to gange i Viborg landsting, og hele retssagen tog hårdt på Lønne-præsten.
Han var nu over halvfjerds år gammel, hvad der dengang var en høj alder, og han var nedbrudt efter det lange fængselsophold.
Han blev spurgt, om han havde ”skrevet noget for deres sygdom” – det vil sige brugt magi til helbredelse. Om han havde brugt skrevne formularer, amuletter osv. Jens Hansen Rusk var dog endnu ved mod. ”Jeg er en gammel mand og kan intet huske” sagde han. ”Jeg vil kun indrømme, hvis man kan fremlægge noget med min skrift”.
Et par bønder fra egnen var tingsvidner – men Hansen Rusk kunne intet huske. Det ville da også på det tidspunkt være mindst 15 år siden, han havde behandlet dem. Den ene af bønderne, Kristen Højbjerg fra Farup, kunne imidlertid for retten fremlægge en amulet, som han havde gået med om halsen. Han sagde, at han havde fået den af Hansen Rusk i Lønne. Han aflagde desuden ed på en anden hændelse, som afgjorde sagen til ugunst for præsten.
Han fortalte, at han ved midsommertid engang i midten af 1590’erne mente sig forgjort (altså forhekset) fordi han havde ondt i ben og lemmer, så han ingen ro havde på sig. En af hans bekendte, havde forelagt sagen for Lønne-præsten, som sagde, at han roligt kunne tage hjem, for Kristen Højbjerg skulle nok blive rask igen. Den syge skulle blot opsøge Lønne-præsten, når han Sankt Hans dag var i Ribe. Det gjorde han, og præsten gav ham en seddel med skrifttegn på. Sedlen skulle den syge bære på sig, så ville han få det bedre. Det gik også sådan. Så længe bonden bar sedlen på sig, fejlede han ikke noget, men sygdommen kom igen, da han en dag tabte sedlen. Han gik igen til Lønne-præsten, som skrev ham en ny seddel, som han siden havde båret, og i den tid havde sygdommen ikke plaget ham. Han viste sedlen frem og Hansen Rusk blev dømt for trolddom og til at lide døden på bålet.
I Lønne kirke findes stadig en prædikestol, som Hansen Rusk har skænket kirken, og som skulle være betalt med trolddomspenge.
Man sagde desuden, at den gamle kirke var kullet, fordi en trold blev gal på kirken og klokkerne og sparkede tårnet ud i Vesterhavet, hvor man grangivelig stadig kan høre klokkerne ringe ved aftenstid.
Nedrevet 1904, middelalderlig kirke, som i løbet at 1800-tallet var blevet så forfalden, at det blev besluttet at nedrive den. Lønne sogn var i 1600-1700-tallet stærkt forarmet af sandflugt og oversvømmelse. Den gamle kirke var bygget af strandsten, lidt tuf og granit, uden tårn (dens beliggenhed markeret på den gamle kirkegård ca. 200 m syd for nuværende kirke). Granit og tuf genanvendt i ny kirke. Ligeledes døbefont. Altertavle sammensat af dele fra den gamle kirkes sengotiske fløjaltertavle o. 1475. Alterbordsforside med renæssancerelieffer o. 1630. Prædikestol 1582 med præsten Jens Hansen Rusks navnetræk. Rusk blev 1611 brændt med trolddom. Kirke og kirkegård ligger på en klit af flere meter hvidt flyvesand. Kan beses gennem gitterdør.
mellom 1867 og 1876 (Alder 28) Skibsfører på Tjalk "NJRT Paul & Anna'' 100 tons
Note: Tjalk Poul & Anna af Thisted
37 17/100 tons. Bygget 1864 i Rhauderfehn. Kendingsbogstaverne NJRT. Danmarks skibsliste for 1917 viser, at dengang eksisterede ''Poul & Anna'' og ''Petrine'' stadig. (Foto: Skudefart og Limfjordshandel, side 44) Christen Christensen Brandi Wegeberg var Kaptajn og ejer af kutteren. I 1876 ført af svigersønnen, Carl Christian Leerhøy.
mellom 1876 og 1885 (Alder 37) Skibsfører på skonnert ''NQHR Varde'' af Varde 134 bruttotons
Note: email : Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg
Kære Ole Lodberg I værket ''Fra Sejl til Diesel'' bd. 3 er der et register over sejlskibe på over 100 bruttotons. Her Finlandder man: ''Varde'', skonnert, brutto 134, netto 126, bygget af træ i Nordby 1866 for B.K. Eskesen, Varde. Solgt 1891 til A/S v. N.H. Svarrer, Nordby, 2/3 1894 til Sverige og omdøbt ''Familjen'' Det passer jo meget godt med (nogle af) oplysningerne i teksten, f.eks. på s. 141. Men jeg har på fornemmelsen, at der er tale om to forskellige skibe, der hedder ''Varde'', nemlig det ovenfor beskrevne, der i teksten ret konsekvent omtales som skibet ''Varde'', og så et andet, der betegnes hollandsk kuf eller tjalk og som forliste 1878 (s. 202). Kuf og tjalk bruges lidt i flæng om et fladbundet hollandsk skib med sidesværd, og jeg kunne forestille mig, at tjalken ''Varde'' var et mindre skib en skonnerten ''Varde'' og derfor ikke medtaget i registeret. Skibet ''Varde'' sejler også meget længere væk en tjalken ''Varde''. Det var så langt jeg kom i første omgang. Støder jeg på mere, skal jeg lade dig det vide. Med venlig hilsen Mette
Mette Guldberg Museumsinspektør
Note: Dansk Demografisk Database
Samtlige personer i husstanden
Ribe, Vester Horne, Janderup, Janderup Bye, en Gaard, 16, FT-1850, C5022 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Eske Pedersen Hallum 47 Enkemand Gaardmand, Huusfader Warde Ane Marie Hallum 20 Ugift hans Børn Samme Sted [ Warde] Mette Hallum 18 Ugift hans Børn Samme Sted [ Warde] Benneth Knudsen Eskesen !! 16 - hans Børn Her i Sognet Ane Eskesen 12 - hans Børn Her i Sognet Knud Benneths. [ Bennethsen ??] Eskesen 9 - hans Børn Her i Sognet Niels Christian Hallum 7 - hans Børn Her i Sognet
Note: Det blev allerede i 1848 besluttet at indstifte en medalje for tapperhed i krigen 1848-50, og den blev præget, men i 1851 blev det besluttet at de ikke skulle uddeles, og de blev alle indsmeltet igen. Det samme skete i 1864. Igen blev der indstiftet en tapperhedsmedalje med spænder for kampene ved Sankelmark, Mysunde og Dybbøl, men de blev aldrig uddelt. I 1872 ansøgte en komite under våbenbrødreforeningens om en erindringmedalje for deltagerne i begge krige. Det blev vedtaget i 1875 og i februar 1877 uddelt 40.000 eksemplarer for deltagelse i 1848-50, 58.000 for 1864 og 3.000 for deltagelse i begge krige.
Note: Folketælling 1916 Ribeamt, Sønder Borksogn, S. Bork matr.23b
Side 26, Familie Nr. 1 Jørgen Christensen, mand født 18 juni 1880, gift, Husfader, Landbrug & Maskinsmed, indkomst 1850, formue 4000, statsskat 16,85 kommuneskat 77,52 Ane Katrine Magrethe Larsen, kvinde, født 23 Sepbr 1878, gift, Husmoder Rebækka Kirstine Chistiansen, Kvinde, Født 3 Sepbr 1902, ugift, Barn Ane Chistiansen, Kvinde, Født 6 Sepbr 1904, ugift, Barn Marie Chistiansen, Kvinde, Født 5 Januar 1907, ugift, Barn Peter Larsen, mand født 10 April 1838, gift, Aftægtsmand, kommuneskat 2,55 Rebækka Kirstine Andersen, kvinde, født 22 Febr 1844, gift Jens Christensen, mand født 27 Januar 1892, ugift, Smedesvend hos Jørgen Christensen Peter Jørgensen, mand født 16/9 1900, ugift, Tjenestekarl hos Jørgen Christensen