Sognepræst Hans Trogelsen  ‎(I3303)‎
Præfiks: Sognepræst
Fornavn: Hans
Efternavn: Trogelsen

Køn: MandMand
      

Fornavn: Hans
Efternavn: Troelsen

Født: omkring 1520 Kolding Sct Nikolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, DNK
Død: 1595 ‎(Alder 75)‎ Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født omkring 1520 Kolding Sct Nikolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, DNK


Note: Født ved Kolding!
Colding by - Braun & Hogenberg - Civitates Orbis Terrarum V - 1598Colding by - Braun & Hogenberg - Civitates Orbis Terrarum V - 1598


Student i Wittenberg omkring 1540 ‎(Alder 20)‎ Wittenberg, , Sachsen-Anhalt, DEU


Note: Hans Trogelsen var famulus ‎(assistent)‎ ved Philip Melanchthon som var Martin Luthers mest betroede medarbejder. Hans Trogelsen har uden tvivl mødt Martin Luther.
Vis detaljer Note: Mini-biografi: Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎
Han studerede i Heidelberg og Tübingen og blev 1518 professor i græsk ved universitetet i Wittenberg. Fra 1519 underviste han også ved det teologiske fakultet og mødte her Martin Luther. To år før havde Luther opslået sine 95 teser på slotskirkens dør og var 1520 blevet bandlyst af Paven. Melanchton tilsluttede sig hans oprør og publicerede 1521 det første evangelisk-dogmatiske værk Loci Communes, der fremlægger de kristne hovedbegreber. Han skrev også Den augsburgske bekendelse Confessio Augustana fra 1530, som søgte at mildne forskellen mellem katolikker og protestanter, men med tiden blev den lutherske kirkes vigtigste bekendelsesskrift. Han blev reformatorens mest betroede medarbejder og fik tilnavnet Praeceptor Germaniae, Tysklands lærer. Blandt andet opbyggede han det evangeliske system af tyske Landeskirchen i de små og større fyrstedømmer, som Tyskland var opdelt i, og reformerede undervisningen på Wittenbergs universitet og andre tyske universiteter og latinskoler. Til dette formål skrev han lærebøger i logik, retorik, psykologi, etik og fysik. Han var ikke enig med Luther i alle teologiske og politiske spørgsmål og kom med tiden til at repræsentere et mere formidlende forhold til de reformerte, især i forståelsen af retfærdiggørelsen og nadveren. Af den grund blev han efter Luthers død kritiseret for svigtende bekendelsestroskab.
­http­://­www­.­gravsted­.­dk­/­person­.­php­?­navn­=­philipmelanchton­

Vis detaljer Note: Biografi: Wikipedia, den frie encyklopædi
Philipp MelanchthonPhilipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd ‎(græsk μέλας = sort dvs. på tysk schwarz, og χθών = jord dvs. Erde)‎, ‎(16. februar 1497, Bretten, Baden, Tyskland – 19. april 1560, Wittenberg)‎ var en tysk reformatorisk teolog og forfatter, som arbejdede tæt sammen med Martin Luther.

Melanchthon studerede i Heidelberg og Tübingen, blandt andet hos Johannes Reuchlin, og blev 1518 kaldet til et professorat i græsk ved universitetet i Wittenberg, hvor han fra 1519 også underviste ved det teologiske fakultet.

Luther vandt ham snart for reformationen, og 1521 publicerede Melanchthon det første evangelisk-dogmatiske værk, Loci Communes om de kristne hovedbegreber i 11 afsnit: Loci communes rerum theologicarum. Melanchthon skrev også Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana fra 1530 og andre reformatoriske bekendelsesskrifter.

Melanchthons virksomhed som kirke- og uddannelsesreformator gav ham tilnavnet Praeceptor Germaniae, ''Tysklands lærer''. Blandt andet opbyggede han det evangeliske system af tyske Landeskirchen - kirker for de enkelte Länder, små og større fyrstedømmer, som Tyskland dengang var opdelt i - og reformerede Wittenbergs universitet og andre tyske universiteter og latinskoler. Til dette formål skrev han aristotelisk orienterede lærebøger i logik, retorik, psykologi, etik og fysik.

Melanchthon var ikke helt enig med Luther i alle teologiske og politiske spørgsmål, men han bestræbte sig på at de fremvoksende konfessioner skulle nærme sig hinanden. Melanchthon havde for eksempel et lysere menneskesyn end Luther og mente til forskel fra ham, at Gud og mennesket virker sammen om frelsen.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi ­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Philipp_Melanchthon­

Potræt af Martin Luther ‎(1483-1546)‎ og Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎ - Kunstner Lucas Cranach der JüngerePotræt af Martin Luther ‎(1483-1546)‎ og Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎ - Kunstner Lucas Cranach der Jüngere



Wittenberg 1536Wittenberg 1536


Erhverv omkring 1544 ‎(Alder 24)‎ Residerende kapellan i Middelfart Middelfart Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK

Sankt Nicolai Kirke, MiddelfartSankt Nicolai Kirke, Middelfart



Prospekt af MiddelfartProspekt af Middelfart


Erhverv 1545 ‎(Alder 25)‎ Ordineret som Sognepræst i Brenderup Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK

Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Hans Trogelsen & Mads Hansen - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie - S.215Hans Trogelsen & Mads Hansen - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie - S.215


Oversættelse af tysk salme 1553 ‎(Alder 33)‎
Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 1Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 1

Vis detaljer Note: Forfatter: Hans Christensen Sthen

En liden Vandrebog
‎(Sider: 1 - 440)‎

Side 287

63. JHS

JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.


T-1. Her effter følge nogle faa Sange

1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.


T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning‎(!)‎] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.


Kilde: ­http­:/­www­.­adl­.­dk­/­adl_pub­/­pg­/­cv­/­ShowPgText­.­xsql­?­nnoc­=­adl_pub­&­p_udg_id­=­337­&­p_sidenr­=­287­




Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 2Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 2

Vis detaljer Note: Forfatter: Hans Christensen Sthen

En liden Vandrebog
‎(Sider: 1 - 440)‎

Side 287

63. JHS

JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.


T-1. Her effter følge nogle faa Sange

1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.


T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning‎(!)‎] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.


Kilde: ­http­:/­www­.­adl­.­dk­/­adl_pub­/­pg­/­cv­/­ShowPgText­.­xsql­?­nnoc­=­adl_pub­&­p_udg_id­=­337­&­p_sidenr­=­287­



Dom i retsag 17 november 1579 ‎(Alder 59)‎ Nørre Åby Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK


Vis detaljer Note: Den 17/11 1579 afsagde provsten i Vends herred Oluf Pedersen Bang ved en nedsat ret i Nr. Åby kirke en dom i en sag mellem velbårne Steen Bilde til Kjærsgaard og Hans Trogelsen. Steen Bilde tiltalte ved sin foged på Kjærsgaard, Hans Fynbo i Grarup, og beskyldte Hans Trogelsen for, at han på prædikestolen havde forbudt Brenderup sognemænd at føre nogen hvedetiende og boghvedetiende til Kjærsgaard og befalede i stedet at føre den til præstegaarden og sagde sig at have derpå ny Kgl. Maj.s stadfæstelse, hvormed han formente, at hr. Hans havde gjort ham uret. Herimod mødte i retten hr. Hans og forsvarede sig med 32 års hævd, at han uæsket og ukjæret for hvermand havde haft forskrevne tiende, item med et beseglet dombrev udgivet i Odense 1506. Så og med Kong Olufs håndfæstning og med Christian III's ordinans og særdeles Kong Frederiks brev udgivet på Koldinghus 1578. Dommen lød: “Efterdi hr. Hans har med Kgl. Maj.s brev bevist, at Hs. Naade har bevilliget præsterne her i Fyn hvis rettighed de udi bispernes tider havde, og Steen Bilde ikke har gjort bevisligt, at hvedetienden og boghvedetiende har nogen tid fulgt ham eller nogen anden af Brænderup sogn uden sognepræsten sammesteds og kongen, kan jeg ikke tildømme Steen Bilde nogen hvedetiende eller boghvedetiernde af forskrevne sogn, men sognepræsten at bruge al hvedetienden og halvparten af boghvedetienden, som han i fremfarne tider nydt haver indtil så længe at Kgl. Maj. vil derpå gjøre nogen anden skik om hvedetienden og boghvedetienden end som her til dags været haver”.
‎(Kirkehistoriske Samlinger 3. rk., 5. bd., s. 616)‎.

Besøg af biskoppen 1588 ‎(Alder 68)‎ Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK


Note: 1588: I biskop Jacob Madsen Vejles visitatsbog står bl.a. anført ved en af hans visitationer i Brenderup kirke ''Hr. Hans Trogelszen, Jyde, fød ved Colding. Marine, fød i Medelfar, M. Iuers Søster, der waar i Soer Closter. 1 søn Peder, Studenter. Hand gaar selffuer ved en Staff, prædiker intet, vilde haffue hannem ‎(sønnen)‎ ordeneret. Træ Døtter gifft. Kapellanen hr. Mads Hanszen fød udi Hørup ‎(Højrup)‎ ved Colding. Jeg prædikede. Han selv, Kapellanen og Degnen fik det bedste Skudsmaal af de adelige''.
Biskop Jacob Madsens tegning af Brenderup kirkeBiskop Jacob Madsens tegning af Brenderup kirke


Død 1595 ‎(Alder 75)‎ Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK

Sidst ændret 13 november 2010 - 17:51:01
Vis detaljer for ...


Nærmeste familie  (F1307)
Marine Bertelsdatter
-
Anna Hansdatter
-
Peder Hansen
-
Marine Hansdatter
1559 -
Mette Hansdatter
- 1635


Noter
Født Født ved Kolding!
Student Hans Trogelsen var famulus ‎(assistent)‎ ved Philip Melanchthon som var Martin Luthers mest betroede medarbejder. Hans Trogelsen har uden tvivl mødt Martin Luther.
Student Mini-biografi: Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎
Han studerede i Heidelberg og Tübingen og blev 1518 professor i græsk ved universitetet i Wittenberg. Fra 1519 underviste han også ved det teologiske fakultet og mødte her Martin Luther. To år før havde Luther opslået sine 95 teser på slotskirkens dør og var 1520 blevet bandlyst af Paven. Melanchton tilsluttede sig hans oprør og publicerede 1521 det første evangelisk-dogmatiske værk Loci Communes, der fremlægger de kristne hovedbegreber. Han skrev også Den augsburgske bekendelse Confessio Augustana fra 1530, som søgte at mildne forskellen mellem katolikker og protestanter, men med tiden blev den lutherske kirkes vigtigste bekendelsesskrift. Han blev reformatorens mest betroede medarbejder og fik tilnavnet Praeceptor Germaniae, Tysklands lærer. Blandt andet opbyggede han det evangeliske system af tyske Landeskirchen i de små og større fyrstedømmer, som Tyskland var opdelt i, og reformerede undervisningen på Wittenbergs universitet og andre tyske universiteter og latinskoler. Til dette formål skrev han lærebøger i logik, retorik, psykologi, etik og fysik. Han var ikke enig med Luther i alle teologiske og politiske spørgsmål og kom med tiden til at repræsentere et mere formidlende forhold til de reformerte, især i forståelsen af retfærdiggørelsen og nadveren. Af den grund blev han efter Luthers død kritiseret for svigtende bekendelsestroskab.
­http­://­www­.­gravsted­.­dk­/­person­.­php­?­navn­=­philipmelanchton­
Student Biografi: Wikipedia, den frie encyklopædi
Philipp MelanchthonPhilipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd ‎(græsk μέλας = sort dvs. på tysk schwarz, og χθών = jord dvs. Erde)‎, ‎(16. februar 1497, Bretten, Baden, Tyskland – 19. april 1560, Wittenberg)‎ var en tysk reformatorisk teolog og forfatter, som arbejdede tæt sammen med Martin Luther.

Melanchthon studerede i Heidelberg og Tübingen, blandt andet hos Johannes Reuchlin, og blev 1518 kaldet til et professorat i græsk ved universitetet i Wittenberg, hvor han fra 1519 også underviste ved det teologiske fakultet.

Luther vandt ham snart for reformationen, og 1521 publicerede Melanchthon det første evangelisk-dogmatiske værk, Loci Communes om de kristne hovedbegreber i 11 afsnit: Loci communes rerum theologicarum. Melanchthon skrev også Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana fra 1530 og andre reformatoriske bekendelsesskrifter.

Melanchthons virksomhed som kirke- og uddannelsesreformator gav ham tilnavnet Praeceptor Germaniae, ''Tysklands lærer''. Blandt andet opbyggede han det evangeliske system af tyske Landeskirchen - kirker for de enkelte Länder, små og større fyrstedømmer, som Tyskland dengang var opdelt i - og reformerede Wittenbergs universitet og andre tyske universiteter og latinskoler. Til dette formål skrev han aristotelisk orienterede lærebøger i logik, retorik, psykologi, etik og fysik.

Melanchthon var ikke helt enig med Luther i alle teologiske og politiske spørgsmål, men han bestræbte sig på at de fremvoksende konfessioner skulle nærme sig hinanden. Melanchthon havde for eksempel et lysere menneskesyn end Luther og mente til forskel fra ham, at Gud og mennesket virker sammen om frelsen.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi ­http­://­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Philipp_Melanchthon­
Dom Den 17/11 1579 afsagde provsten i Vends herred Oluf Pedersen Bang ved en nedsat ret i Nr. Åby kirke en dom i en sag mellem velbårne Steen Bilde til Kjærsgaard og Hans Trogelsen. Steen Bilde tiltalte ved sin foged på Kjærsgaard, Hans Fynbo i Grarup, og beskyldte Hans Trogelsen for, at han på prædikestolen havde forbudt Brenderup sognemænd at føre nogen hvedetiende og boghvedetiende til Kjærsgaard og befalede i stedet at føre den til præstegaarden og sagde sig at have derpå ny Kgl. Maj.s stadfæstelse, hvormed han formente, at hr. Hans havde gjort ham uret. Herimod mødte i retten hr. Hans og forsvarede sig med 32 års hævd, at han uæsket og ukjæret for hvermand havde haft forskrevne tiende, item med et beseglet dombrev udgivet i Odense 1506. Så og med Kong Olufs håndfæstning og med Christian III's ordinans og særdeles Kong Frederiks brev udgivet på Koldinghus 1578. Dommen lød: “Efterdi hr. Hans har med Kgl. Maj.s brev bevist, at Hs. Naade har bevilliget præsterne her i Fyn hvis rettighed de udi bispernes tider havde, og Steen Bilde ikke har gjort bevisligt, at hvedetienden og boghvedetiende har nogen tid fulgt ham eller nogen anden af Brænderup sogn uden sognepræsten sammesteds og kongen, kan jeg ikke tildømme Steen Bilde nogen hvedetiende eller boghvedetiernde af forskrevne sogn, men sognepræsten at bruge al hvedetienden og halvparten af boghvedetienden, som han i fremfarne tider nydt haver indtil så længe at Kgl. Maj. vil derpå gjøre nogen anden skik om hvedetienden og boghvedetienden end som her til dags været haver”.
‎(Kirkehistoriske Samlinger 3. rk., 5. bd., s. 616)‎.
Besøg 1588: I biskop Jacob Madsen Vejles visitatsbog står bl.a. anført ved en af hans visitationer i Brenderup kirke ''Hr. Hans Trogelszen, Jyde, fød ved Colding. Marine, fød i Medelfar, M. Iuers Søster, der waar i Soer Closter. 1 søn Peder, Studenter. Hand gaar selffuer ved en Staff, prædiker intet, vilde haffue hannem ‎(sønnen)‎ ordeneret. Træ Døtter gifft. Kapellanen hr. Mads Hanszen fød udi Hørup ‎(Højrup)‎ ved Colding. Jeg prædikede. Han selv, Kapellanen og Degnen fik det bedste Skudsmaal af de adelige''.

View Notes for ...


Kilder

Kilde
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Publikation: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956) : anelinier tilbage i områderne omkring Kolding 1360, Ribe 1480, Middelfart 1500, Ringkøbing 1530 og Varde 1290, Trekantsområdet 1480 : med aneparrenes kendte børn og det personalhistoriske stof omkring dem / af John Helt Green. - [Vedbæk] : [John Helt Green], [2001]. - 210 sider : ill. ; 30 cm
John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 2Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 2  ‎(M225)‎

Vis detaljer Note: Forfatter: Hans Christensen Sthen

En liden Vandrebog
‎(Sider: 1 - 440)‎

Side 287

63. JHS

JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.


T-1. Her effter følge nogle faa Sange

1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.


T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning‎(!)‎] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.


Kilde: ­http­:/­www­.­adl­.­dk­/­adl_pub­/­pg­/­cv­/­ShowPgText­.­xsql­?­nnoc­=­adl_pub­&­p_udg_id­=­337­&­p_sidenr­=­287­


Multimedie objekt
Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 1Salme Ich danck dir, lieber Herre oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ del 1  ‎(M224)‎

Vis detaljer Note: Forfatter: Hans Christensen Sthen

En liden Vandrebog
‎(Sider: 1 - 440)‎

Side 287

63. JHS

JHS] Jesus hominum salvator, Jesus menneskenes frelser. Hyppigt forekommende initialer i religiøs litteratur og kirkekunst.


T-1. Her effter følge nogle faa Sange

1nogle faa] det ældste tillæg har formodentlig kun omfattet T33-40. - 4sig begiffuer] giver, byder sig.

Teorien om en tabt salmesamling, der ligger til grund for både T2-32 og Udk., og som der udførligt er gjort rede for i Efterskriften i afsnittet Tillægget, vil i det flg. blive støttet ved talrige påvisninger af fælles tekstvarianter for Vb-T og Udk. I punktkommentaren til hver tekst, der kendes fra Th, vil alle markante afvigelser fra Th være registreret med Th-teksten i skarp parentes. Heroverfor stilles læsemåden i Vb-T og evt. kilder med samme læsemåde Under T-14 og 16, der ikke findes i Th, er det teksten fra Th86, der anføres i skarp parentes.

Ved den korte omtale af hver enkelt salme er der lagt vægt på oplysninger om salmens udbredelse og gennemslagskraft på tidspunktet for fremkomsten af Vb.


T-2. En Tacksigelse oc Bøn om Morgenen

1,2foruart] bevaret. - 1,5ombefangen] omgivet. - 1,7er.. vndgangen] har undgået det - 2,1tacken giøre] takke - 3,2slet] aldeles. - 3,3besuiger] bedrager. - 3,6storlig] meget. - 4,1giffue] giv, imp. - 4,5forsager] fornægter - 4,6hues] hvad - 4,8Frjer. last] befrier mig fra hendes, nl. syndens, byrde. - 5,1skencke] skænk, imp. - 5,3-4IKierlighed. verst] jf.Matt.5,44. - 5,3belencke] lænk, bind, imp. - 5,4verst] værst, fortræd. - 5,7Sinde] bevidsthed. - 6,2hu oc act] sind og hensigt. - 6,5Huad] som. - 6,7paa sidste ende] ved livets afslutning. - 6,8Skick] stil, sæt, imp. - 7,6Land] lande, plur. - 8,2all] alle. - 8,7spjse] bespis, imp. - 8,8skenck] beskænk - 9,2Bør dig] dig tilkommer. - 9,4beuijß] giv, imp. - 9,7-8Met . Pijl] jf.Ef. 6,11-17. - 9,7Vabn] våben. - 10,2bold] god, nådig. - 10,5i samme maade] ligeledes. - 10,8hußuale] trøste. Johann Kolroses ICh danck dir, lieber Herre, Wack.III 114, i 9 strofer, kendt fra enkelttryk Nurnberg o.1535, oversat af Johannes Trugelli ‎(Hans Truelsen)‎ i Tausen bl.140v med 8.str. I Th.318r kendeligt bearbejdet, og str.9 er nu også oversat, hvortil føjes en lovprisende str.10

Optrykt BH 53. Litt.: Nutzhorn I 336f, II 285f, Møller II 156, Widding II 80; Andersen 171-74. 248.

Overskrift i Vb er den tillempede rubriktitel fra Th. Flg. afvigelser fra Th. 3,6 storlige] storlig =Gryd1 - 5,1 It] Et =UdkS. - 5,8 god] gode. - 6,1 blant] iblant. - 6,3 tienere] Tiener. - 8,2 vergierning‎(!)‎] Velgierninger =Gryd1, Rerav02, 08, Udk20, UdkW.


Kilde: ­http­:/­www­.­adl­.­dk­/­adl_pub­/­pg­/­cv­/­ShowPgText­.­xsql­?­nnoc­=­adl_pub­&­p_udg_id­=­337­&­p_sidenr­=­287­


Multimedie objekt
Biskop Jacob Madsens tegning af Brenderup kirkeBiskop Jacob Madsens tegning af Brenderup kirke  ‎(M858)‎

Multimedie objekt
Prospekt af MiddelfartProspekt af Middelfart  ‎(M834)‎
Type: Malleri


Multimedie objekt
Sankt Nicolai Kirke, MiddelfartSankt Nicolai Kirke, Middelfart  ‎(M833)‎

Multimedie objekt
Wittenberg 1536Wittenberg 1536  ‎(M831)‎

Multimedie objekt
Potræt af Martin Luther ‎(1483-1546)‎ og Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎ - Kunstner Lucas Cranach der JüngerePotræt af Martin Luther ‎(1483-1546)‎ og Philip Melanchthon ‎(1497-1560)‎ - Kunstner Lucas Cranach der Jüngere  ‎(M830)‎
Type: Malleri


Multimedie objekt
Hans Trogelsen & Mads Hansen - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie - S.215Hans Trogelsen & Mads Hansen - Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie - S.215  ‎(M867)‎
Type: Bog


Kilde: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie


Multimedie objekt
Brenderup kirkeBrenderup kirke  ‎(M832)‎

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.


Multimedie objekt
Colding by - Braun & Hogenberg - Civitates Orbis Terrarum V - 1598Colding by - Braun & Hogenberg - Civitates Orbis Terrarum V - 1598  ‎(M857)‎
View Media for ...


Nære slægtninge
Personens familie med Marine Bertelsdatter
Sognepræst Hans Trogelsen ‎(I3303)‎
Født omkring 1520 Kolding Sct Nikolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, DNK
Død 1595 ‎(Alder 75)‎ Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Hustru
nr.1
Datter
Anna Hansdatter ‎(I3298)‎
Født Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
nr.2
Søn
nr.3
Datter
Marine Hansdatter ‎(I3311)‎
Født 1559 39
nr.4
Datter
Mette Hansdatter ‎(I3313)‎
Død 13 november 1635